|
Multietnisk Fred'shavner-dialog |
I januar, medens omtalen af
etniske mindretal blev mere og mere negativ, så spurgte bestyrelsen i
Frederikshavn Multietniske Forening 63 nyhedsredaktioner om de godt ville lade
være med at kalde etniske mindretal , der har boet i Danmark i mange år og mere
eller mindre integreret for "de fremmede". Da det opfattes som, at de
etniske mindretal reelt er uønsket i Danmark. (Spørgsmålet var vedlagt det
første nr. af Multietnisk Fred'shavner-Dialog)
Chefredaktørerne svarede overraskende positivt
Spørgsmålet blev offentliggjort i det første nr. af Multietnisk
Fred'shavner-Dialog s. 11-12 jf http://www.arnehansen.net/dialog_/dialog1side11.htm
første nr. af Multietnisk Fred'shavner-Dialog s. 11-12. Og de første 25
redaktør-svar blev så offentliggjort i nr. 2 som blev sendt til alle
redaktioner. Det medførte så yderligere 3 svar samt en henvendelse fra
journalist Niels Rohleder, der skriver om flygtninge- og
integrationsproblematikken i dagbladet Information og desuden også har
undervist på Danmarks Journalisthøjskole heri. Niels Rohleder fik så også de
seneste svar, da han gerne ville skrive om resultatet af vores henvendelser.
Det resulterede i nedenstående artikel i Information den 6. marts.
Danske aviser og
tv-stationer tager afstand fra et udtryk, der graver grøfter
Af NIELS ROHLEDER
Der er temmelig bred enighed i de redaktionelle ledelser i en lang række danske
massemedier. Man bryder sig ikke om 'de fremmede'. Altså betegnelsen. Personer
af anden etnisk herkomst end dansk har man ikke noget imod. Det fremgår af en
rundspørge, som Frederikshavn Multietniske Forening har foretaget. Information
aftrykte 18. februar svar fra Ekstra Bla-det og TV-2, der forsvarede brugen af
betegnelsen 'de fremmede' i visse situationer:. (er indsat her aht. læseren,
Arne H.)
- Ekstra Bladet »Det er min opfattelse, at vi ikke i Ekstra Bladet
bruger glosen 'de frem-mede' deklasserende. (...) Men 'de. fremmede' er den
eneste mundrette fællesbetegnelse for både flygtninge og indvandrere. (...) I
må ikke forlange, at vi konsekvent skal skrive 'etniske minoriteter'. Det er
umuligt at få plads til i en overskrift.«
Bent Falbert
- TV2 »Der kan være situationer, hvor betegnelsen 'de fremmede' kan
hævdes at være dækkende (...) Det kan således være dækkende at udtale sætningen
»da de fremmede begyndte at komme til Danmark« eller »når fremmede kommer
hertil.« Min pointe er, at det første møde med mennesker af anden etnisk
oprindelse er en oplevelse af mødet med noget 'fremmed'.«
Jens Gaardbo.
Allerede den 18. januar rundsendte foreningen i Frederikshavn spørgsmålet om
mediernes brug af udtrykket 'de fremmede' til 63 danske medier.
I brevet fra Frederikshavn stod blandt andet:
»Når begrebet om 'de fremmede' bruges af nyhedsmedierne (og andre), opfattes
det, som om der siges 'de uønskede', og det tror vi faktisk gælder både dem,
der tilhører etniske mindretal, og dem, der tilhører flertallet af etniske
danskere - både dem som er fjendtligt indstillet til etniske minoriteter og
dem, som ikke er.«
Mange tager afstand
Nu viser de 27 indkomne svar, at mange medier - i modsætning til Ekstra Bladet
og TV-2 - tager afstand fra brugen af udtrykket. Det gælder også medier, der
ikke nor-malt arbejder for at åbne Danmarks grænser for udlændinge eller
bagatellisere deres kriminalitet. »Jeg bryder mig heller ikke om udtrykket 'de fremmede'
og vil gerne arbejde for, at det ikke bruges i vores avis,« skriver således
Carsten Juste, medlem af Jyllands-Postens chefredaktion.
Nyhedschef Mads Wedderkopp, TV3, fortæller, at »jeg har indskærpet over for
medarbejderne her på Da-gens Nyheder på TV3, at de skal undgå at bruge
udtrykket 'de fremmede', som i øvrigt altid har haft en negativ klang i min
bevidsthed«. Redaktør Bent Sørensen, B.T., svarer, at hans blad siden 1996
bevidst har »forsøgt at undgå dette udtryk i avisens spalter"
Weekendavisens chefredaktør, Anne Knudsen, skriver, at det ikke er avisens
»normale praksis at bruge denne betegnelse.« Hun tilføjer: »Selv bruger jeg
aldrig betegnelsen 'de fremmede'; jeg synes, den er dum, tendentiøs og
indholdsløs.«. Også Politiken, DR-Nyheder, Fyens Stiftstidende og Nordjyske
Stiftstidende har svaret, at de enten ikke bruger eller fremover vil undgå
udtrykket.
Århus Stiftstidende mener ikke, at udtrykket kan udgås, men "vi betragter
det ikke som en ringeagtsytring,« mens Berlingske Tidendes chefredaktør, Peter
Wivel, meddeler, at det »løbende diskuteres, om netop ordet 'fremmede' har
relevans i de sammenhænge, hvori det forekommer lejlighedsvis«.
Information, der den 6. januar udkom med forsideoverskriften »Borgmestre uden
plan for fremmede« har endnu ikke svaret på forespørgslen fra Frederikshavn.
Men chefredaktør Jacob Mollerup lover, at der nok skal komme et svar. Han
siger: »Udtrykket 'de fremmede' er usædvanlig dårligt. Det er på det sproglige
plan med til at grave grøfter. Vi prøver at undgå det - men vi falder faktisk i
med mellemrum.«
Informations analyse affødte dog følgende kommentar fra Jens Gaardbo, TV2, som var i Information d. 10. marts:
Det første møde med
mennesker af anden etnisk oprindelse er alt andet lige oplevelsen af mødet med
noget fremmed også når det sker f.eks. på en charter-rejse
Af Jens Gaardbo, nyhedschef TV2
Information har et par gange beskæftiget sig med danske mediers brug af
udtrykket de fremmede«. I en artikel den 6. marts fortalte bladet således, at
»danske medier bortset fra TV2 og Ekstra Bladet tager afstand fra brugen af
udtrykket«.
En forenkling
Det er mildest talt en forenkling af TV2s synspunkt. Vi bryder os faktisk ikke
om generel anvendelse af udtrykket. I et brev til Frederikshavn Multietniske
Forening (som har ligget til grund for Informations dækning), skriver vi, at
»betegnelsen i en række tilfælde er dårlig og ikke bør benyttes«. Vi skriver
videre, at betegnelsen f.eks. »ikke kan anvendes til kollektiv beskrivelse af
den samlede gruppe af flygtninge, indvandrere, asylansøgere, familiesammenførte
osv.« Dette refererer Information ikke. Bladet refererer derimod den nuance i
vores brev, hvor vi diskuterer andre situationer, hvor udtrykket »kan hævdes at
være dækkende«. Her tænker jeg især på den psykologiske og ikke-tekniske
oplevelse af det danske samfunds forandring til multietnisk samfund i disse
årtier. Udtrykket »når fremmede kommer hertil« behøver således ikke være
nedsættende. Det første møde med mennesker af anden etnisk oprindelse er alt
andet lige oplevelsen af at møde noget fremmed også når det sker f.eks. på en
charterrejse. Det går begge veje der er ingen tvivl om, at folk i Libanon
f.eks. finder danskere »fremmede«.
Sproget må ikke politiseres så meget, at det hæver sig over selve meningen og
det nemmeste er som bekendt at foretage et politisk korrekt skrab-ud og få
venlig omtale i Information. Det sværeste er at foretage en afbalanceret og
nuanceret korrekthed i samklang med almindelig dansk. Og det allersværeste har
været at få dette refereret i Information.
Svar:
Information har ikke som anført i citationstegn af Jens Gaardbo skrevet, at
»danske medier bortset fra TV2 og Ekstra Bladet tager afstand fra brugen af
udtrykket«. Derimod stod der i den pågældende artikel (den 6. marts), at Ekstra
Bladet og TV2 »forsvarede brugen af betegnelsen de fremmede i visse
situationer«, således som det også fremgik af citatet fra TV2s svar i
Information den 18. februar.
Niels Rohleder.
- og en vurdering:
Set fra Fr.havn Multietniske Forening side, så ser uenigheden ud som "en
storm i et glas vand", idet begge vist blot har "fortolket"
hinanden lidt efter behov: Gaardbo citerer ikke Rohleder ordret korrekt (og har
i øvrigt sprunget over Rohleders første og mest nuancerede Rohleder-omtale af
Gaardbo-svaret: "i visse situationer".)
Rohleder bruger så Gaardbos fejlcitering til at benægte at han har skrevet
sådan (selvom der indholdsmæssigt er dækning). Og dernæst bruger Rohleder så
Gaardbos "overspring" til korrekt at citere sin egen første og mest
nuancerede omtale af Gaardbos svar, hvorved Jens Gaardbos citering af Rohleder
kan komme til at fremstå som grebet ud af luften.
Imidlertid er det forståeligt, at chefen for en nyhedsredaktion med public
service-forpligtelser over for hele den danske offentlighed - incl de af
Ekstrabladet stemplede etniske mindretal, så åbenbart føler behov for at
argumentere imod Informations-journalisterne Henrik Bruns og Ulrikke
Moustgaards oprindelige og lidt hurtige placering af hans svar i bås med
Ekstrabladets Bent Falbert. For det må føles uretfærdigt og være en oplagt
lejlighed for Jens Gaardbo til at gentage sin faktisk nuancerede diskussion af
anvendelsen af begrebet "de fremmede" - vel også for endnu engang at
skærpe omtanken hos hans egne medarbejdere og fastholde (et billede af) TV2 som
forpligtet på public service-kravene om nuanceret væsentlighed og upartiskhed
(Et billede som ligger langt fra De Etniske Minoriteters Landsorganisations
fremhævelse af "pressen -og ikke mindst TV2" - som en meget væsentlig
faktor i den politiske overbudspolitik der bevirker et dagligt bombardement af
den danske befolkning med Pia Kjærsggaards populistiske holdninger, hvor de
etniske minoriteter kommer i klemme. I øvrigt er der siden Rohleder skrev
artiklen ovenfor indløbet svar fra JyskeVestkysten, som i sin korthed ikke vil
love noget overhovedet og således gør Ekstrabladet rangen stridig)
Det må da også siges, at Jens Gaardbo virkelig forsøger at give et velbegrundet
og nuanceret svar på vores spørgsmål. Således skriver han først "Man er
efter min mening f. eks ikke "fremmed", hvis man er velintegreret i
og velfungerende på det danske samfunds almene præmisser..." At Gaardbo
tager vores henvendelse så seriøst, at han også benytter lejligheden til at
spørge om der da slet ikke er nogle situationer, hvor det kan være på sin plads
at bruge udtrykket "de fremmede", det bør han have ros for. Men endnu
mere ros må dog tilfalde Flemming Hvidtfeldt og Lars Borberg fra Nordjyske
Stitstidende. Sidstnævnte har benyttet lejligheden til at skrive en hel artikel
med retningslinjer for sprogbrugen i det interne personaleblad. Den
demonstrerer bevidsthed om at det kan være nødvendigt at stå fast på at det er
realiteterne der bør tælle, når stærke populistiske strømninger bevidst
forsøger at trække sprogbrugen i bestemte retninger. Der er også andre bl.a
DR-nyhedschef Lisbeth Knudsen har bedt medarbejderne skærpe opmærksomheden jf
at de jo også nu skal leve op til den forpligtelse der ligger i, at DR har sagt
ja til at bære Nævnet for etnisk Ligestillings stafet videre i år 2000.
At Gaardbo så i sit gensvar diskret får placeret en mistanke om at nogle af
"ja-sigerne"s svar blot er udtryk for et ønske om at blive opfattet
som "politisk korrekt", ja det må så inspirere os til fortsat at
holde øje med hvorvidt medierne holder det de lover (incl TV2). Et arbejde som
MedieWatch allerede i årevis har tilbudt offentligheden.
Imidlertid undviger Gaardbo at kommentere vores ønske om i
stedet at blive kaldt nydanskere (når nu etniske mindretal er for uhåndterligt
for medierne). Og det samme gælder også de fleste andre redaktioner. Men ikke
Jyllandsposten: der "ikke (kan) lide udtrykket "nydanskere". Det
virker omklamrende og åh så politisk korrekt"(som EB også anfører). Men
det vil Politiken og Aktuelt dog gerne.
Et par af redaktørerne bl.a Bent Falbert, EB, har sendt bolden tilbage til os
igen med at efterlyse forslag til alternative nemme betegnelser for etniske
mindretal? Denne udfordring bør tages op af alle de etniske mindretal.
I Frederikshavn Multietniske Forening tog vi bolden op på generalforsamlingen,
men nydansker blev (stadig) accepteret som det bedste bud Men forinden var det
blevet sagt, at denne inddeling var noget pjat, når vi alle havde tilfælles at
være mennesker. På den anden side så kunne man se, at når der vitterlig var
diskrimination på f.eks arbejdsmarkedet, så måtte man selv finde frem til en
neutral fællesbetegnelse for alle de mennesker, der havde det til fælles, at de
havde en større risiko for at blive diskrimineret fordi de nationalisti-ske
danskere straks bevidst eller ubevidst rubricerede dem som mindreværdige
ikke-danskere.
I andre sammenhænge drejede det sig om at vælge den relevante præcisionsgrad,
som ofte kunne være at kombinere oprindelsesnationali-teten med det samfund man
nu var (stats)borger i.: F.eks. kurdisk-dansker eller dansker af kurdisk
oprindelse, når der demonstreredes i København efter Öcelans tilfangetagelse.
Generelt må det dreje sig om at vælge den betegnelse, opdeling og
præcisionsgrad, som samtidig kan bidrage til den største forståelse af en
aktuel hændelse anskuet i den samfundsmæssige sammenhæng, som den foregår i og
typisk til dels er et produkt af . Og omvendt fravælge betegnelser, der
medfører de største misforståelser og fejltolkninger. Og den bedste sikring
imod en negativ stemplingseffekt er, at lade folk selv bestemme hvad de vil
kaldes af andre.
Derfor gør Aktuelt også virkelig en pionerindsats i kampen mod de fordummmende
kulturalistiske fordomme, når man - med redaktør Anders Jerichows ord :
"har besluttet som generelt princip overhovedet ikke at omtale nogen som
"indvandrer" i nogen grad, hvis de aldrig selv er vandret nogen
steder, al den stund vi ikke vil risikere at bruge forældres oprindelse som
generel kulturel årsagsforkla-ring" (Måske et produkt af Aktuelts
modtagelse af en stafet fra Nævnet for etnisk ligestilling?)
Det kunne andre medier (og institutioner), vist lære meget af ?. For sagt med
E-LO s formulering, så ser vi "ikke de mange problemer, der er omkring
integrationen i Danmark som et religiøst eller et etnisk problem, men primært
som et social-økonomisk problem"
Vi tror ikke det er tilfældigt hvilke redaktører der siger ja hhv. nej til at
bruge betegnelsen Nydansker det udtryk som vi etniske mindretal selv ønsker
anvendt.
Når etniske mindretal vist gerne vil kaldes nydansker, så bør danske
redaktioner respektere det. Vælger man at sige nej til ønsket om at blive kaldt
nydansker, så vil det virke psykisk som en afvisning af den udstrakte hånd fra
os som det er at ville kaldes (ny)dansker, og dermed hæmme den
integrationsproces som vel alle pånær højrefløjen omkring DP ønsker? Omvendt
vil mediernes respekt for valget af "nydanskere" være at sende et
positivt signal, som vil virke integrationsfremmmende. Så hermed er bolden
spillet over til medierne, og vi håber snart at se flere følge Aktuelts og
Politikens eksempel? Således er "nydanskere" blevet hørt anvendt i DR
TV.
Næsten alle medier er jo åbenbart enige i vores påstand om at der ligger en
negativ værdiladning i retning af at når man siger de fremmede, så siger man
næsten også de uønskede. At Bent Falbert ikke mener at EB bruger "de
fremmede" nedsættende vil vi overlade til læsere at vurdere
sandhedsværdien af.
Læs redaktørernes svar i Multietnisk Fred'shavner-dialog nr. 2 jf http://www.arnehansen.net/dialog_/dialog2side36.htm
- siden er netop opdateret med de seneste svar.
Det er positivt, at Dansk
Journalistforbund nu har nedsat en arbejdsgruppe om etnisk ligestilling.
Arbejdsgruppen vil bl.a. barsle med en debat om betydningen og værdiladningen
af forskellige begreber, herunder en slags "etnisk synonymordbog". Et
eksempel vil være betydningsforskellen på
"andengenerationsindvandrer" og "dansker med anden etnisk
baggrund".
I øvrigt er overskriften til forslagene til en handlingsplan, "at Dansk
Journalistforbund ønsker og arbejder for en sammensætning i faget og inden for
sit organisationsområde, der afspejler befolkningssammensætningen i det øvrige
samfund. Arbejdsgruppen finder, at det på den baggrund er oplagt at påbegynde
aktiviteter i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og
undervisningsministeriet, da vi her har den bedste mulighed for at påvirke
rammerne for rekrutteringen til faget. Men også andre relevante initiativer vil
blive taget.
Arbejdsgruppen har i sit arbejde forsøgt at indsamle tilgængelig viden og
identificere relevante samarbejdspartnere. Et konkret resultat af det bliver et
arrangement på årets FagFestival i samarbejde med Nævnet for Etnisk
Ligestilling. På baggrund af møderne i arbejdsgruppen har Danmarks
Journalistforbund også indledt en dialog med Danmarks Radio og TV 2 om
stationernes public serviceforpligtelse over for flygtninge, indvandrere og
danskere med anden etnisk baggrund."
Der er håb forude.
Alt i alt må vi sige, at Frederikshavn Multietniske Forenings opfordring om at
droppe "de fremmede" har skabt røre i medieverdenen og forhåbentlig
sætter sig spor så vi får en mere værdig og dialogorienteret debatform til
alles bedste. (Udgivelsen af Multietnisk Fred'shavner-Dialog på papir (og
internet), der blev vedlagt brevet til redaktørerne, har nok fremmet sagen?)