|
Multietnisk Fred'shavner-dialog |
4. marts 2000 - opdateret 28. april 2000.
Frederikshavn Multietnisk Forening har spurgt 63
nyhedsredaktioner i Danmark om de vil lade være med at betegne de etniske
mindretal som "de fremmede", da det kan give etniske mindretal, der
allerede har boet i Danmark i længere tid, en følelse af at være uønsket i
Danmark og måske også bestyrker visse danskere i deres opfattelse af os som
uønskede. Altså "tage initiativ til, at personer med udenlandsk baggrund
for fremtiden omtales i programmet med andre udtryk end "de fremmede"
Først gengives her den oprindelige henvendelse til pressen:
-----------------------
Frederikshavn d. 18.01.2000
Åbent brev til redaktører og programledere i Danmark
I Frederikshavn Multietnisk
Forening har vi diskuteret nyhedsmediernes brug af begrebet de fremmede".
Efter Ekstrabladet gennemførte en kampagne kaldt "de fremmede" i
1997, har brugen af dette udtryk bredt sig i nyhedsmedierne i forbindelse med
dækning af stof om udlændinge/indvandrere/etniske mindretal i Danmark.
I Frederikshavn Multietniske Forening oplever vi det som stigmatiserende og
sårende, at vi rutinemæssigt bliver omtalt af journalister i medierne som
"de fremmede", selv i Danmarks Radio og Politiken. At personer, som
bliver interviewet eller deltager i en debat, omtaler os som "de fremmede",
må vi nok lære at leve med. Når det gælder redaktionel sprogbrug føler vi
imidlertid at sagen stiller sig anderledes.
Den tillid som næres til journalistfaglig saglighed og neutralitet, gør at
journalister i nyhedsmedierne har en speciel gennemslagskraft som skabere af
sproglige konventioner i samfundet. Dette er en rolle og et ansvar som vi går
ud fra at journalister og redaktioner i almindelighed er bevidste om.
For de fleste personer med indvandrerbaggrund opleves journalisters udbredte
brug af betegnelsen "de fremmede", når de stiller spørgsmål eller
formidler tilsyneladende neutral information, som et brud med det ansvar, der
knytter sig til den journalistiske rolle.
Det må være en grundlæggende regel, at man i en journalistisk sammenhæng bruger
betegnelser, som er så præcise, at der er nogenlunde enighed om hvad de
indeholder, og som er så neutrale, at de kan godtages af alle parter i en sag
og i udgangspunktet stiller alle parter lige.
Når det gælder gruppekategoriseringer, bør journalister som hovedregel bruge
samme betegnelse som gruppens medlemmer bruger om sig selv eller i hvert fald
betegnelser som medlemmerne af gruppen kan acceptere eller identificere sig
med.
Når det gælder "de fremmede", er der efter vores opfattelse tale om en
gruppekategorisering, som ikke har et betydningsmæssigt (entymologisk) eller
konventionelt indhold, der er præcist nok til, at det er anvendeligt i en
saglig debat. I modsætning til andre begreber såsom udlændinge, indvandrere,
efterkommere, etniske mindretal og geografiske og nationale kategorier, er
"de fremmede" et begreb som ikke er defineret af eller i brug hos
Danmarks statistik eller i ordbøgerne.
Når udtrykket "de fremmede" overhovedet er taget i brug til at
kategorisere udlændinge med ophold i Danmark som gruppe, hænger det altså ikke
sammen med det beskrivende (deskriptive) kvaliteter. I stedet hænger det efter
alt at dømme sammen med, at begrebet om "fremmedhed" indeholder en
række konventionsbestemte medbetydninger, som definerer begrebet på en
holdningsmæssig skala. I hvert fald er det sådan udtrykket "de
fremmede" opfattes i Frederikshavn Multietniske Forening.
Oprindelig beskriver "fremmedhed" det eller de som man ikke er kendt
med. I en traditionel afledet betydning, er en "fremmed" imidlertid
en person som ikke er eller bør være en del af fællesskabet.
I en situation, hvor de allerfleste danske børn har mindst en klassekammerat
med udenlandsk baggrund, og hvor mange danskere har kolleger eller venner som
har udenlandsk baggrund, hvor danskere handler hos udlændinge og hvor
udlændinge til stadighed optræder i medierne, er den oprindelige betydning af
begrebet næppe det første læserne, seerne og lytterne kommer til at tænke på,
når medierne taler om "de fremmede". Set fra indvandrermodstandernes
side er problemet jo ikke, at de ikke kender os. Problemet er i stedet, at de
mener at kende os så godt, at de er i stand til at sige, at de ikke ønsker
vores tilstedeværelse.
Når begrebet om "de fremmede" bruges af nyhedsmedierne (og andre), opfattes
det, som om der siges "de uønskede", og det tror vi faktisk gælder
både dem, der tilhører etniske mindretal og dem der tilhører flertallet af
etniske danskere - både dem som er fjendtligt indstillet til etniske
minoriteter og dem som ikke er. "De fremmede" indeholder en implicit
bedømmelse af etniske minoriteter på en holdningsmæssig skala, og uanset hvor
bevidste medierne har eller ikke har været omkring det, bliver udtrykket i
hvert fald opfattet sådan af de fleste. Det gælder i hvert fald alle som
etniske minoriteter og mange danskere som Frederikshavn Multietniske Forening
kender til. Derfor er "de fremmede" ikke en velegnet betegnelse for
personer med udenlandsk baggrund, hvis medierne ønsker at lægge op til en
ligeværdig informationsformidling og debat om spørgsmål, som vedrører etniske
minoriteter i Danmark og ønsker en dialog hvor også personer med
minoritetsbaggrund føler sig velkommen til at deltage og behandlet med respekt.
Når arbejdsgivere og fagforeninger omtales i pressen eller deltager i en debat,
bliver de ikke omtalt som "kapitalisterne" eller
"pamperne", heller ikke selv om man ønsker at rette et kritisk
søgelys mod forhold de er medansvarlige for. Journalisten viser dem respekt ved
at bruge de betegnelser, som de selv bruger og ønsker brugt om sig selv.
Frederikshavn Multietnisk Forening foreslår derfor at danske journalister og
nyhedsmedier hurtigst mulig tager initiativ til et bedre navn på os end
"de fremmede", enten ved at finde et ny betegnelse eller at gå
tilbage til de begreber som var gældende før 1997. Mange af disse er nøjagtig
lige så mundrette som "de fremmede". Dette gælder f.eks. udlændinge
og indvandrere. Selv om disse begreber f.eks. ikke afspejler det faktum at en
stor del af de etniske mindretal faktisk er født og opvokset i Danmark eller er
danske statsborgere, så er de trods alt langt at foretrække. Betegnelsen,
etniske mindretal, der afspejler, at der findes fastboende, endog danske
statsborgere, med udenlandsk oprindelse, må også gerne bruges. Ja er faktisk det
navn som vi selv bruger, jf. navnene på de 2 paraplyorganisationer POEM,
"Paraplyorganisationen for Etniske Mindretal", og IND-sam, "De
etniske Mindretals Sammenslutning". I de journalistiske verden er der
måske brug for korte og letopfattelige udtryk. Det accepterer vi, men vær så
venlig at spare os for "de fremmede", kald os hellere nydanskere.
Med venlig hilsen fra Bestyrelsen for Frederikshavn Multietniske Forening.
-----------------------
De er kommet følgende svar på Frederikshavn Multietniske Forenings brev til
redaktioner om "de fremmede" (af ca. 63 mulige, dog er mange af disse
del-redaktioner, som kan være dækket ind af deres overordnede)
(Se evt straks en konkluderende opsamling på svarene på http://www.arnehansen.net/000715media.htm
)
TV3
Tak for Jeres brev af den 31.01.2000. Jeg har indskærpet over for medarbejderne
her på Dagens Nyheder på TV3, at de skal undgå at bruge udtrykket "de
fremmede", som i øvrigt altid har haft en negativ klang i min bevidsthed.
Netop som I så fint argumenterer i Jeres brev. Jeg kan dog ikke huske, at vi
har brugt udtrykket, men det er vel også underordnet. Hovedsagen er, at jeg er
enig med Jer i, at det er usagligt og har en kløft-skabende virkning, så tak
for henvendelsen.
Med venlig hilsen
Nyhedschef Mads Wedderkopp
TV2/Nyhederne
TV2/NYHEDERNE, 2. februar
Kære Arne.
Tak for brev om anvendelsen af betegnelsen "de fremmede" om mennesker
med udenlandsk baggrund
Jeg er af den opfattelse, at betegnelsen i en række tilfælde er dårlig og ikke
bør benyttes.
Den kan f.eks. ikke anvendes til kollektiv beskrivelse af den samlede gruppe af
flygtninge, indvandrere, asylansøgere, familiesammenførte osv. Man er efter min
mening f.eks. ikke "fremmed", hvis man er velintegreret i og
velfungerende på det danske samfunds almene præmisser eller hvis man f.eks. er
3. generationsindvandrer.
Der kan være situationer, hvor betegnelsen "de fremmede" kan hævdes
at være dækkende - og her tænker jeg især på den psykologiske og ikke-tekniske
oplevelse af det danske samfunds forandring til multietnisk samfund i disse
årtier.
Det kan således være dækkende, at udtale sætningen "da de fremmede
begyndte at komme til Danmark" - eller "når fremmede kommer
hertil".
Min pointe er, at det første møde med mennesker af anden etnisk oprindelse ER
en oplevelse af mødet med noget "fremmed". Også på en charterrejse.
Men der er ikke - efter min opfattelse - noget nedsættende eller
afstandstagende i dette. Det er en ren konstatering af den menneskelige
oplevelse.
Jeg håber, mit svar er tilfredsstillende. Vi, der repræsenterer det
"offentlige sprog" skal være omhyggelige med på den ene side ikke at
bære fordomme frem via en automat-retorik - og på den anden side heller ikke
blive så skrækslagent politisk korrekte, at vi ikke kan sige tingene som folk
siger dem mest - når det i øvrigt er dækkende.
Bedste hilsner
Jens Gaardbo
Ekstra Bladet
Kære Arne Hansen,
Tak for brev og materiale.
Det er min opfattelse, at vi ikke i Ekstra Bladet bruger glosen 'de fremmede'
deklasserende. Hvis jeg slog mig ned i Pakistan eller Tyrkiet, ville jeg ikke
blive fornærmet over, at mine børn og jeg blev kaldt 'de fremmede'. For det
ville vi jo objektivt være.
De gange, hvor det falder naturligt at skrive '2. generations indvandrere',
flygtninge, iranere etc., gør vi det. Men 'de fremmede' er den eneste mundrette
fællesbetegnelse for både flygtninge og indvandrere. 'Udlændinge' kan
undertiden bruges, men det omfatter f.eks. også turister, så det afgrænser
mindre præcist, hvem vi vil karakterisere. Og hvis en iraner har fået dansk
statsborgerskab er han næppe 'udlænding'.
Jeg tror, I selv er opmærksom på problemet - nemlig det danske sprogs fattigdom
på synonymer. Ellers havde I nok selv haft et godt forslag. Kommer I på et
sådant, hører jeg gerne om det. Men I må ikke forlange, at vi konsekvent skal
skrive 'etniske minoriteter'. Det er umuligt at få plads til i en overskrift.
Måske skulle I i stedet overbevise Jer selv om, at der IKKE er noget
nedsættende i at blive betegnet som 'fremmed' - når man faktisk er det.
Karikaturen på politisk korrekt sprogbrug kender vi fra USA, hvor det anses for
upassende at kalde folk 'negre' eller sorte. De er nu blevet 'african
americans' - uanset, om de har været amerikanere i 8 generationer og aldrig
været nær Afrika. Det er for latterligt at rende den vej, ikke sandt?
Venlig hilsen
Bent Falbert
Østjyllands Radio, DR, Århus
Jeg er enig i, at "indvandrere og flygtninge" generelt er bedre
begreber end "fremmede". Da vi ikke er justitsministeriets lovkontor
og ikke Århus Universitets samfundsvidenskabelige institut vil vi ikke altid
tage hensyn til om begreberne er præcist definerede, men støtte os på vores
sproglige "fornemmelse". Og min fornemmelse siger mig f.eks. at
udtrykket "personer med udenlandsk baggrund" er lidt for sociologisk.
Vi vil gerne være opmærksomme på om vores ordvalg virker
"fremmedgørende" over for indvandrere. Jeg vil have dine
betragtninger med mig, når vi her på redaktionen diskuterer vores sprogbrug i
forbindelse med flygtninge og indvandrere. Men noget egentligt initiativ kan
jeg ikke love.
Ivar Hesselager
Det ny NOTAT
Tak for dit brev af 31.01. 2000 vedr. brugen af udtrykket »de fremmede«. Til
din orientering skal jeg oplyse, at det ny NOTAT aldrig har brugt begrebet »de
fremmede« og heller ikke påtænker at gøre det for fremtiden.
Mange venlige hilsener og held og lykke i Jeres bestræbelser.
Kurt Lund, Redaktør
Samspil
Med tak for din henvendelse vil jeg sige at alt andet lige kalder vi "de
fremmede" for etiske mindretal (se fx. forsiden eller kolofonen). Men der
kan være steder i bladet, der for at understrege en holdning eller mening vi
bliver nød til at bruge ordene: "de fremmede" (hvis der er tale om
den måde gruppen bliver betragtet på af majoriteten) indvandrer/flygtninge (for
at præcisere hvem det er man taler om fx i modsætning til EU-statsborgere)
eller udlændinge (fx i forhold til gruppens opfattelse af sin situation i
Danmark).
Jeg kan også sige at gruppen "andengenerationsindvandrere" bliver for
det meste betragtet som de unge. Men de kan også få betegnelsen efterkommere.
Jeg ved ikke om dette svar er tilfredsstillende for dig, men det er det bedste
svar jeg kan komme med.
Med mange venlige hilsner
Amin Alavi (for det meste kalder jeg mig selv for udlænding eller flygtning,
men nu vil jeg kalde mig selv for redaktør)
Socialisten
Til Frederikshavn Multietniske Forening v. Arne Hansen
Vedr. brug af udtrykket »de fremmede«.
Socialisten Weekend bruger aldrig udtrykket »de fremmede« om personer med
udenlandsk baggrund i Danmark.
Det er vores holdning, at udtrykket er med til at opretholde en permanent
afstandtagen til disse mennesker, og at alene distancen i udtrykket virker
integrationshæmmende og diskriminerende.
Med venlig hilsen
Martin Lindblom, Socialisten Weekend
Lokalradioerne i Brønderslev
Tak for jeres brev om brug af udtrykket "de fremmede".
Vi kan oplyse jer om, at udtrykket ikke bruges i vores nyhedsudsendelser eller
magasin-programmer.
Vi bruger nok mest udtrykket "indvandrere" og herunder også
"andengenerationsindvandrere".
I forbindelse med politistoffet bruges ofte udtrykket "sydlandsk
udseende" - for at identificere rigtigt.
I øvrigt mener vi, at intet er helt sort og intet helt hvidt - Alle er
mennesker - på godt og ondt - uanset om de er indvandrere eller "indfødte
danskere".
I øvrigt kan vi oplyse om, at vi sammen med Brønderslev Kommune arbejder med
planer om at lave en kort ugentlig udsendelse for de kurdiske indvandrere. En
udsendelse med kommunal information.
Med venlig hilsen
Erik Amstrup
DR Bornholm
Vi anvender ikke begrebet "de fremmede".
Mvh DR Bornholm
f. redaktionschef Erik Nielsen
Minna
DR Syd
Tak for brevet af 31.1. 2000.
Vi tager altid et konkret udgangspunkt. Når det er vigtigt at fortælle, om
mennesker kommer fra Vietnam, Pakistan eller Vorbasse gør vi det.
Når det er vigtigt, om mennesker er fra Danmark eller andetsteds fra, gør vi
det.
Jeg forstår jeres henvendelse sådan, at I spørger, om vi vil holde op med at
bruge "de fremmede". Det vil vi ikke love, da "de fremmede"
kan være en lige så rigtig betegnelse som tilflytter. Og for mange i Frederikshavn
er f.eks. sønderjyder jo tilflyttere.
Men jeg vil love, at jeres brev har været med til at skærpe min sans for
variation og for ikke at overdosere generaliseringer og fællesbetegnelser, som
placerer os i to lejre her i landet.
mvh Tharben Hansen, chef for DR Syd
Weekendavisen
Kære Arne Hansen, Frederikshavn Multietniske Forening har sendt mig en
skrivelse om brugen af betegnelse "de fremmede".
Jeg går ud fra, at det drejer sig om en rundskrivelse til mange medier og ikke
et brev særligt beregnet på os.
Det er nemlig ikke vores normale praksis at bruge denne betegnelse, undtagen
når vi citerer mennesker, der bruger den, eller naturligvis på debatsiderne,
hvor ansvaret for den enkelte tekst påhviler skribenten og ikke den
ansvarshavende chefredaktør.
Selv bruger jeg aldrig betegnelsen "de fremmede"; jeg synes, den er
dum, tendentiøs og indholdsløs.
I øvrigt mener jeg, at sprogrenseri generelt er spild af tid; det har ikke
hjulpet de åndssvage spor at få navneforandring til psykisk udviklingshæmmede,
og når kvinder i dag klarer sig adskilligt bedre end før, er det ikke fordi man
har givet dem en ny betegnelse, men fordi man har indset, at der var konkrete
former for undertrykkelse, som kunne afskaffes. Det samme gælder de etniske
mindretal; deres problem er ikke, hvad de kaldes, men hvordan de bliver
behandlet på arbejdsmarkedet og i skolen.
Med venlig hilsen
Anne Knudsen
ansvarshavende chefredaktør
Weekendavisen
Nordjyske Stiftstidende, Skagen
Kære Arne Hansen og den øvrige forening
Jeg er områdechefredaktør på NORDJYSKE i Skagen og er helt enig med det, I
skriver og mener. Når vi journalistisk i Skagen omtaler "de fremmede"
anvender vi konsekvent ikke den betegnelse. Vi skriver en del om flygtningene
her i kommunen og kalder dem vore nye medborgere, de nye skagboer og lignende.
Det er min personlige holdning, og den slår naturligvis igennem i det stof, vi
skriver i Skagen.
Men hvis vi får et læserbrev, hvor skribenten anvender betegnelsen "de
fremmede" lader vi det stå. Det er trods alt ikke i strid med
injurielovgivningen, og vi må jo også forsvare folks ret til at ytre sig frit
med hensyn til lovgivningen på området.
De bedste hilsner med ønsket om fortsat godt arbejde og øget dansk forståelse
for vore nye medborgere.
Palle W. Nielsen
Områdechefredaktør
NORDJYSKE Stiftstidende, Direktionen
Kære Arne Hansen - Tak for Deres henvendelse til NORDJYSKE Stiftstidende.
Jeg er fuldstændig enig med Dem i, at betegnelsen "de fremmede" er
særdeles uheldig, når pressen (og NORDJYSKE Stiftstidende) omtaler personer med
udenlandsk baggrund.
Det er også sket i NORDJYSKE og på baggrund af Deres henvendelse har vi
drøftet, hvorledes vi kan erstatte denne betegnelse med mere neutrale
vendinger.
Samtidig har vi bedt avisens sprogredaktør Lars Borberg om i Nordjyskes interne
sprog-avis at forholde sig til problematikken. Det vil ske i en kommende udgave
af sprogavisen, der tilsendes alle journalister på avisen.
Jeg vil tillade mig at sende Dem et eksemplar, når nummeret, hvori omtalen vil
være at finde, udkommer.
Med venlig hilsen
NORDJYSKE Stiftstidende
Flemming Hvidtfeldt
Chefredaktør
---
Nordjyske Stiftstidendes andet brev i sagen:
Sprogavisen Nordjylland, Nr. 101, 10.2.2000
- tænk at det stod i vores avis
redaktør Lars Borberg
(Tegning Claus Albrechtsen, EkstraBladet 1969)
Farvel til "de fremmede"
NORDJYSKE har sammen med en række andre medier modtaget et åbent brev fra
Frederikshavn Multietniske Forening. Her opfordres landets journalister til at
undlade at bruge betegnelsen "de fremmede" om vore indvandrere,
udlændinge, etniske mindretal og nydanskere. Udtrykket "de fremmede"
er blevet stadig hyppigere i medierne efter at Ekstrabladet i 1997 søsatte en
kampagne med netop "De fremmede" som slagord. Det har smittet af på
sprogbrugen i hele pressen, mener den Multietniske Forening.
Sprogavisen føler sig ikke ramt på NORDJYSKEs vegne, men finder henvendelsen
rimelig. Det har i årevis været en problematisk gråzone mellem politisk
korrekthed og simpel kommunikation at finde de "rigtige" ord.
Virkeligheden er jo, at uanset hvad man vælger, lægger man en værdi i det - og
samtidig er det umuligt at lade være, hvis man skal kunne afspejle den
objektive virkelighed. Det åbne brev bærer overskriften "Er vi de
uønskede?". Sådan tolker brevet "de fremmede", og de finder det
"stigmatiserende og sårende", når udtrykket bruges som redaktionel
sprogbrug. "Den tillid som næres til journalistfaglig saglighed og
neutralitet, gør at journalister i nyhedsmedierne har en speciel
gennemslagskraft som skabere af sproglige konventioner i samfundet. Dette er en
rolle og et ansvar, som vi går ud fra at journalister og redaktioner i
almindelighed er bevidste om. For de fleste med indvandrerbaggrund opleves
journalisters udbredte brug af betegnelsen "de fremmede", når de
stiller spørgsmål eller formidler tilsyneladende neutral information, som et
brud med det ansvar, der knytter sig til den journalistiske rolle, hedder det
bl.a. i brevet. NORDJYSKEs praksis er denne: Danske statsborgere er danskere.
Kun i sammenhænge, hvor deres eventuelle udenlandske oprindelse spiller en
væsentlig rolle for sammenhængen, er der grund til at tage det med. Asylsøgere,
flygtninge og indvandrere, der ikke har opnået dansk statsborgerskab, behøver
kun nævnes som sådanne, hvor det har en betydning for sammenhængen.
Ordvalget bør afspejle sammenhængen. Det er ikke tabu at omtale folk som det de
er. Det kan være nødvendigt i reportagen om et komplekst samfund. Men det er et
rimeligt krav, at ordvalget er objektivt. Der er kræfter og strømninger nok i
det samfund, vi eksisterer og opererer i, der trækker den anden vej. Det vidner
vore debatsider så rigeligt om i forvejen.
Så rigeligt, at det er svært ikke at opleve det som en noget betinget ros, når
en læser hylder NORDJYSKE som "den danskeste avis". Så lad os lige
skærpe opmærksomheden en ekstra tand og få genmobiliseret det opmærksomme blik,
hvis det måtte være faldet af på den. red. ---
TV-STOP
Tak for jeres henvendelse.
Vi bar i vores udsendelser aldrig brugt udtrykket "de fremmede" og vi
bakker op om jeres initiativ til, at personer med udenlandsk baggrund vil blive
omtalt på anden måde end "de fremmede".
Med venlig hilsen
Jonas Jakobsen
ANR Frederikshavn
Hvad angår spørgsmålet om brug af begrebet "de fremmede", må jeg sige,
at vi aldrig benytter begrebet.
Man kan ikke sammenligne alle nyhedsmediers brug af begreber, da f.eks.
radioens sprogbrug er vidt forskellig fra avisens. Journalister på aviser har i
nyhedsanalyser og baggrundsartikler mulighed for at komme med egne holdninger,
mens vi i radiomediet på grund af vore korte udsendelser og vores manglende
mulighed for at uddybe, illustrere osv. har pligt til at være let forståelige,
korte og neutrale. Begrebet "de fremmede" ser jeg ikke som et
neutralt begreb, og det vil derfor aldrig forekomme i vores nyheder.
Med venlig hilsen
Pia Haugaard, Radio ANR Frederikshavn
DR Radio Fyn
Kære Arne Hansen
Du har bedt om en tilbagemelding på vores brug af udtryk, når vi omtaler de
såkaldte nydanskere.
Her på Radio Fyn bruger vi aldrig udtrykket "de fremmede". Vi bringer
ofte historier, hvor vi omtaler folk af anden etnisk oprindelse end dansk. Og
som du selv er inde på, så er det en i journalistisk sammenhæng noget tung
betegnelse.
Udtryk som "2. generations indvandrere", dansker med tyrkisk
baggrund" og den slags er mere i vores boldgade.
Og dertil kommer så hele diskussionen om, hvornår det er vigtigt for
informationen at få at vide, om man er dansker, tyrker eller hvad det nu kan
være.
Hvis en spritbilist har være involveret i en ulykke, ville vi aldrig omtale den
pågældendes etniske herkomst. Den skal have en betydning for historien, f.eks.
når to grupper af etniske mindretal er tørnet sammen i Odenses gader.
Her vurderer vi, at det er vigtigt for lytterens forståelse af konflikten, at
vi fortæller, hvor de stridende parter kommer fra. Så med hensyn til "de
fremmede", kan vi melde hus forbi.
Venlig hilsen
Hanne Sørud
Chef for Radio Fyn
Fyens Stiftstidende
På din foranledning vil jeg gerne svare på brevet af 31. januar 2000.
Vi forsøger at undgå at bruge udtrykket "de fremmede", idet vi næsten
altid fortæller, hvor den pågældende person, vi nævner, er fra. Jeg vedlægger
en af avisens sektioner med flere eksempler herpå.
Med venlig hilsen
Erik Tøttrup
chefredaktør
DR TV-Aktualitetsafdelingen
Tak for Jeres åbne brev til redaktører og programledere om brugen af udtrykket
"de fremmede".
Vi har en regel her på TV-Aviserne og magasinerne i TV-A's regi om, at vi ikke
bruger udtrykket. Vi er fuldt ud klar over, at udtrykket signalerer distance
til medborgere af anden etnisk herkomst, og det signal har vi ingen interesse i
at sende i vore udsendelser.
Jeg vil naturligvis ikke afvise, at enkelt eller to en af vore reportere har
brugt udtrykket. Det er jo en stor arbejdsplads med mange medarbejdere, og
selvfølgelig ryger der en finke af panden. Anderledes kan det ikke være, når
mange mennesker arbejder under pres mange timer i døgnet syv dage om ugen og
ofte med direkte TV.
Jeg mener imidlertid, at det hører til de absolutte sjældenheder, og jeg kan
kun komme på et enkelt tilfælde - der netop var en direkte omstilling.
Vi har ofte diskuteret terminologien omkring de etniske mindretal. Jeg må åbent
erkende, at ingen af os har kunnet finde en 1øsning der både er dækkende,
præcis og ikke lang og indviklet som f.eks. udtrykket
"andengenerationsindvandrere". Vi er modtagelige for forslag.
Jeg har sendt Jeres brev videre til Deadlines redaktionschef. Jeg føler nu
ikke, at Deadline er en af de redaktioner, der i et iøjnefaldende omfang har
brugt udtrykket.
Med venlig hilsen
Søren Knudsen
Nyhedschef TV-Aktualitetsafdelingen
Politiken
Vi har ingen nedskrevne regler på området, men bruger ikke selv udtrykket
"de fremmede" i avisen, medmindre der er tale om læserbreve eller
citater. Om personer af udenlandsk baggrund bruger vi først og fremmest
betegnelsen "nydanskere" eller udtrykket "ikkedansk
baggrund" i stedet for det mindre vellykkede "anden etnisk baggrund
end dansk".
Med venlig Hilsen
Tøger Seidenfaden
DR Nyheder
Kære Arne Hansen,
Tak for dit brev og din opfordring til at standse brugen af udtrykket " de
fremmede".
Jeg er enig med dig i at udtrykket i den danske politiske debat er blevet meget
værdiladet, og at vi derfor bør forsøge at undgå at bruge det i vores daglige
nyhedsdækning.
Jeg har på baggrund af dit brev sendt en e-mail til alle medarbejdere i
nyhedsområdet for at skærpe opmærksomheden omkring et mere præcist ordvalg, når
vi omtaler folk med anden etnisk baggrund.
De venligste hilsener
Lisbeth Knudsen
Nyhedsdirektør
DR Nyheder
ANR & TV Danmark Aalborg
Jeg mener ikke at vide af at vi bruger udtrykket "de fremmede" i
andre sammenhænge end ved direkte citater.
Der findes ikke et decideret "hvad siger vi ikke" kodeks. Det er en
løbende praksis, der diskuteres på redaktionen, og jeg vil gerne drøfte bruge
af udtrykket med redaktionen, jvf. dog ovenstående, at jeg ikke er bekendt med
at det skulle være blevet brugt.
mvh Lars Jespersen, redaktionschef ANR & TV Danmark Aalborg
Berlingske Tidende
Kære Arne Hansen, jeg ser ikke tidligere at have modtaget nogen skrivelse fra
dig om dette spørgsmål, og jeg føler mig heller ikke så forpligtet over for din
forening, at ordet "rykker" giver nogen mening i denne sammenhæng.
Som svar på dit spørgsmål kan jeg oplyse, at Berlingske Tidende bruger mange
udtryk om indvandrere, flygtninge, asylsøgere, nye danskere, fremmede, og at
det løbende diskuteres, om netop ordet "fremmede" har relevans i de
sammenhænge, hvori det forekommer lejlighedsvis.
Med venlig hilsen
Peter Wivel
Århus Stiftstidende
Kære Arne Hansen & Co.
Vi bestræber os meget på, at de udtryk vi bruger om udlændinge, indvandrere
eller flygtninge i Danmark ikke er nedværdigende. Vi synes selv vi har en ret
skrap selvjustits på området.
Vi har ikke særlige regler for, hvad vi skriver, og med flere end 100
journalister og mange forskellige til at redigere kan vi ikke undgå, at ordet
"fremmede" undertiden vil komme i avisen. Vi betragter det ikke som
en ringeagtsytring eller på anden måde som diskriminerende.
Venlig hilsen / Hans Petersen
BT
Tak for din henvendelse vedr. B.T.s brug af vendingen "de fremmede" -
og undskyld det forsinkede svar.
Det er desværre en fejlagtig opfattelse, at B.T. bruger vendingen "de
fremmede" ved omtale af personer med udenlandsk baggrund. Vi har i hvert
fald siden 1996 bevidst forsøgt at undgå dette udtryk i avisens spalter. I
stedet anvender vi mere konkrete udtryk som udlændinge, indvandrere, flygtninge
eller asylansøgere, hvis det har direkte relevans i forbindelse med artiklen -
men i langt de fleste af vores artikler behandler vi udenlandske medborgere på
lige fod med danske statsborgere uden brug af "etiketter".
Vi har på baggrund af henvendelsen gennemgået B.T. for de sidste to år, d.v.s.
1998, 1999 og jan.-feb. 2000, i alt næsten 800 aviser med tusindvis af
artikler, og i disse 800 aviser optræder vendingen "de fremmede" kun
i alt 40 gange, og det skyldes primært, at vendingen har været brugt af
eksterne skribenter i klummer, kronikker eller læserindlæg.
Håber det svar er tilfredsstillende - held og lykke med undersøgelsen.
Med venlig hilsen
Bent Sørensen
redaktør
Aktuelt
Kære Arne Hansen,
Tak for jeres brev om pressens brug af udtrykket 'de fremmede' - jeg har været
væk i nogle uger, derfor først svar nu.
Jeg opfattede faktisk brevet som en rundskrivelse, for det passer - så vidt jeg
kan se - ikke på Aktuelt. Vi har diskuteret længe, hvilke ord vi selv skulle
anvende i den standende strid om indvandrere og andengenerationsindvandrere. Vi
har besluttet som generelt princip overhovedet ikke at omtale nogen som
'indvandrere' i nogen grad (anden, tredje eller syvogtyvende), hvis de aldrig
selv er vandret nogen steder, al den stund vi ikke vil risikere at bruge
forældres oprindelse som generel kulturel årsagsforklaring. Tvært imod vil vi
gerne undgå at beskrive større eller mindre grupper af minoriteter som ét fedt.
Når vi skildrer den aktuelle ændring af udlændingelovgivning benytter vi om
nødvendigt 'nydanskere', men ikke 'de fremmede'...
Mange venlige hilsener
Anders Jerichow
Aktuelt
Dagbladet Arbejderen
Tak for jeres henvendelse og undskyld vi ikke har svaret endnu. Vi bruger
aldrig udtrykket "de fremmede" i vores avis. Er helt enige i jeres
kritik omkring udtrykket.
Venlig hilsen Ulla Rasmussen, Dagbladet Arbejderen
Jyllandsposten
Tak for henvendelsen. Jeg bryder mig heller ikke om udtrykket "de
fremmede" og vil gerne arbejde for, at det ikke bruges i vor avis. På den
anden side kan vi heller ikke lide udtrykket "nydanskere". Det virker
omklamrende og åh så politisk korrekt. Vi vil kalde folk det, de er -
indvandrere og/eller flygtninge eller eksempelvis "tyrkisk dansker",
jævnfør "dansk amerikaner".
Med venlig hilsen
Carsten Juste
JydskeVestkysten
Jeg vil ikke love, at JydskeVestkysten ikke i fremtiden vil benytte udtrykket
"de fremmede" om personer af udenlandsk herkomst. Medarbejderne på
JydskeVestkysten har vide beføjelser til at benytte sproget og alle dets
facetter. Men selvfølgelig indskærpes betydningen af ordet "de
fremmede" over for medarbejderne.
Venlig hilsen
Jørgen Baungaard
redaktør, JydskeVestkysten
Ritzaus Bureau
Ritzaus Bureau bruger ikke udtrykket "de fremmede" om etniske
mindretal i Danmark. En fremmed er jo et menneske, man ikke kender. Derfor er
udtrykket nonsens i forbindelse med personer, man kender, og som har boet i
Danmark i årevis. Nytilkomne vil vi normalt betegne som f.eks. indvandrere
eller flygtninge. Undtagelser fra denne regel kan forekomme i forbindelse med
citater, hvor andre personer bruger udtryk som "de fremmede". I
sådanne tilfælde vil hensynet til korrekt citering veje tungt.
Med venlig hilsen
Uffe Riis Sørensen,
chefredaktør
Se også. en senere opsamling på http://www.arnehansen.net/000715media.htm skrevet til MedieWatch