Åbent brev til redaktører og programledere i Danmark
Er vi de uønskede?
I Frederikshavn Multietnisk Forening har vi
diskuteret nyhedsmediernes brug af begrebet de fremmede". Efter Ekstrabladet
gennemførte en kampagne kaldt "de fremmede" i 1997, har brugen af dette udtryk
bredt sig i nyhedsmedierne i forbindelse med dækning af stof om
udlændinge/indvandrere/etniske mindretal i Danmark.
I Frederikshavn
Multietniske Forening oplever vi det som stigmatiserende og sårende, at vi
rutinemæssigt bliver omtalt af journalister i medierne som "de fremmede", selv i
Danmarks Radio og Politiken. At personer, som bliver interviewet eller deltager
i en debat, omtaler os som "de fremmede", må vi nok lære at leve med. Når det
gælder redaktionel sprogbrug føler vi imidlertid at sagen stiller sig
anderledes.
Den tillid som næres til journalistfaglig saglighed og
neutralitet, gør at journalister i nyhedsme-dierne har en speciel
gennemslagskraft som skabere af sproglige konventioner i samfundet. Dette er en
rolle og et ansvar som vi går ud fra at journalister og redaktioner i
almindelighed er bevidste om.
For de fleste personer med
indvandrerbaggrund opleves journalisters udbredte brug af betegnelsen "de
fremmede", når de stiller spørgsmål eller formidler tilsyneladende neutral
information, som et brud med det ansvar, der knytter sig til den journalistiske
rolle.
Det må være en grundlæggende regel, at man i en journalistisk
sammenhæng bruger betegnel-ser, som er så præcise, at der er nogenlunde enighed
om hvad de indeholder, og som er så neutrale, at de kan godtages af alle parter
i en sag og i udgangspunktet stiller alle parter lige.
Når det gælder
gruppekategoriseringer, bør journalister som hovedregel bruge samme betegnelse
som gruppens medlemmer bruger om sig selv eller i hvert fald betegnelser som
medlemmerne af gruppen kan acceptere eller identificere sig med.
Når det
gælder "de fremmede", er der efter vores opfattelse tale om en
gruppekategorisering, som ikke har et betydningsmæssigt (entymologisk) eller
konventionelt indhold, der er præcist nok til, at det er anvendeligt i en saglig
debat. I modsætning til andre begreber såsom udlændinge, indvandrere,
efterkommere, etniske mindretal og geografiske og nationale kategorier, er "de
fremmede" et begreb som ikke er defineret af eller i brug hos Danmarks statistik
eller i ordbøgerne.
Når udtrykket "de fremmede" overhovedet er taget i
brug til at kategorisere udlændinge med ophold i Danmark som gruppe, hænger det
altså ikke sammen med det beskrivende (deskriptive) kvaliteter. I stedet hænger
det efter alt at dømme sammen med, at begrebet om "fremmedhed" indeholder en
række konventionsbestemte medbetydninger, som definerer begrebet på en
holdningsmæssig skala. I hvert fald er det sådan udtrykket "de fremmede"
opfattes i Frederikshavn Multietni-ske Forening. Oprindelig beskriver
"fremmedhed" det eller de som man ikke er kendt med. I en traditionel afledet
betydning, er en "fremmed" imidlertid en person som ikke er eller bør være en
del af fællesskabet.
I en situation, hvor de allerfleste danske børn har
mindst en klassekammerat med udenlandsk baggrund, og hvor mange danskere har
kolleger eller venner som har udenlandsk baggrund, hvor danskere handler hos
udlændinge og hvor udlændinge til stadighed optræder i medierne, er den
oprindelige betydning af begrebet næppe det første læserne, seerne og lytterne
kommer til at tænke på, når medierne taler om "de fremmede". Set fra
indvandrermodstandernes side er problemet jo ikke at de ikke kender os.
Problemet er i stedet, at de mener at kende os så godt, at de er i stand til at
sige, at de ikke ønsker vores tilstedeværelse.
Når begrebet om "de
fremmede" bruges af nyhedsmedierne (og andre), opfattes det, som om der siges
"de uønskede", og det tror vi faktisk gælder både dem, der tilhører etniske
mindretal og dem der tilhører flertallet af etniske danskere - både dem som er
fjendtligt indstillet til etniske minoriteter og dem som ikke er. "De fremmede"
indeholder en implicit bedømmelse af etniske minoriteter på en holdningsmæssig
skala, og uanset hvor bevidste medierne har eller ikke har været omkring det,
bliver udtrykket i hvert fald opfattet sådan af de fleste. Det gælder i hvert
fald alle som etniske minoriteter og mange danskere som Frederikshavn
Multietniske Forening kender til. Derfor er "de fremmede" ikke en velegnet
betegnelse for personer med udenlandsk baggrund, hvis medierne ønsker at lægge
op til en ligeværdig informationsformid-ling og debat om spørgsmål, som vedrører
etniske minoriteter i Danmark og ønsker en dialog hvor også personer med
minoritetsbaggrund føler sig velkommen til at deltage og behandlet med respekt.
Når arbejdsgivere og fagforeninger omtales i pressen eller deltager i en
debat, bliver de ikke omtalt som "kapitalisterne" eller "pamperne", heller ikke
selv om man ønsker at rette et kritisk søgelys mod forhold de er medansvarlige
for. Journalisten viser dem respekt ved at bruge de betegnelser, som de selv
bruger og ønsker brugt om sig selv.
Frederikshavn Multietnisk Forening
foreslår derfor at danske journalister og nyhedsmedier hurtigst mulig tager
initiativ til et bedre navn på os end "de fremmede", enten ved at finde et ny
betegnelse eller at gå tilbage til de begreber som var gældende før 1997. Mange
af disse er nøjagtig lige så mundrette som "de fremmede". Dette gælder f.eks.
udlændinge og indvandrere. Selv om disse begreber f.eks. ikke afspejler det
faktum at en stor del af de etniske mindretal faktisk er født og opvokset i
Danmark eller er danske statsborgere, så er de trods alt langt at foretrække.
Betegnelsen, etniske mindretal, der afspejler, at der findes fastboende, endog
danske statsborgere, med udenlandsk oprindelse, må også gerne bruges. Ja er
faktisk det navn som vi selv bruger, jf navnene på de 2 paraplyorganinsationer
POEM, "Paraplyorganisationen for Etniske Mindretal", og IND-sam, "De etniske
Mindretals Sammenslutning". I de journalistiske verden er der måske brug for
korte og letopfattelige udtryk. Det accepterer vi, men vær så venlig at spare os
for "de fremmede", kald os hellere nydanskere.
Med venlig hilsen fra
Bestyrelsen for Frederikshavn Multietniske Forening.
Mirela Omukic,
Muhamed Fajkovic', Habul Senad, Anna Johnsen, Esme Köse, Bajro Mujacic, Dixon
Rajanayagam, Sulejman Ljubuncic' og Arne Hansen.