Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 2, 1995

Side 3-6

Nedenstående annonce blev sat i Gladsaxe Lokalblad, august 1994:

"Vi planter en rose.

Traditionen tro planter "Kvinder for Fred" igen i år på Hiroshimadagen den 6. august, en fredsrose i "Fredshaven" på Gladsaxe Kirkegård.

Nu er det 49 år siden, at atombomberne faldt over Hiroshima og Nagasaki, og der produceres stadig atombomber.

Den internationale organisation "Læger mod Kernevåben" har fået Den Internationale Domstol i Haag til at tage op til doms, om atomvåben er i strid med folkeretten.

"Kvinder for Fred" håber, dommen vil forhindre, at der produceres flere atomvåben i verden."

Læs i den forbindelse Otto Carlsens artikel: "Et forbud mod kernevåben på. trapperne" i Køkkenrullen nr. 4 1994.

På fredskonferencen i Vesterbro Kulturhus 28/1 '95 havde Otto Carlsen godt nyt om sagen:

Det var lidt af en sensation, da 77 lande på FNs indeværende generalforsamling 19/11-94 vedtog, at bede den Internationale Domstol i Haag fælde en dom i spørgsmålet: Findes der forhold, under hvilke international lov tillader at true med, eller bruge atomvåben? Desværre var det kun de fattige og de arabiske lande, der stemte for, men de er jo også de fleste.

Der var 33 lande i mindretallet, der stemte imod, herunder Danmark. Afstemningen var ventet med en vis spænding. Den Internationale Domstol i Haag behandler allerede spørgsmålet om det er tilladt ifølge gældende international lov at bruge atomvåben, og denne sag er indbragt for domstolen via WHO.Nu har selve FNs generalforsamling altså styrket sagen og udvidet den, idet spørgsmålet er udvidet til at gælde den blotte og bare trussel med atomvåben.....

Nu venter vi spændt på Domstolens afgørelse i foråret 1995.

Side 4-6

Der kan man bare se ...

En beretning om hvordan Hiroshimadagen den 6. august 1994 forløb i Gladsaxe.

Esther Grølsted (borger i Gladsaxe) havde besøg af Sachiko Kuramoto fra Hiroshima. Esther havde hørt noget om,at der vist nok fandtes en fredshave her i Gladsaxe,og hun gik derfor i gang med at undersøge,om det kunne være rigtigt, da de begge gerne ville besøge haven.

Her kom hun på arbejde,for ingen i kommunen og biblioteket kendte noget til nogen fredshave og først da hun til sidst forsøgsvis ringede til Gladsaxe Kirkekontor (Gartneren), kom hun gennem ham i forbindelse med mig, så vi ku' mødes ved fredshaven den 6. august.

Imidlertid - da jeg hørte om alle Esthers genvordigheder med at finde frem til fredshaven - fik det mig til at fare i blækhuset og skrive følgende artikel i den lokale avis med overskriften:

Har Gladsaxe en fredshave?

Ja, det har den, men der er ikke mange der ved det.

I hvert fald måtte Esther Grøisted foretage adskillige telefonopringninger for at få det opklaret og det var Gartneren ved Gladsaxe Kirkegård, der kunne svare.

Kvinder for Fred fik i 1981 anvist et mindre stykke jord på Kirkegården til anlæg af en fredshave og har siden hvert år på Hiroshimadagen den 6. august plantet en rose for at mindes ofrene fra Hiroshima og Nagasaki og minde hinanden om, at vi aldrig må ophøre med at sige nej til atomvåben.

Esther Grølsted havde besøg af en ung 25 årigkvinde ved navn Sachiko Kuramoto, som kom fra Hiroshima og som for tiden arbejder som receptionist på hotel Royal i København. Hun taler både japansk og dansk. De ville begge to meget gerne besøge fredshaven og med gartneren som mellemmand mødtes vi ved fredshaven på Hiroshimadagen.

Sachiko kommer som sagt fra Hiroshima og hendes Far var 7 år, da bomben sprang og familien går stadig til kontrol.

Hun var meget interesseret i vores fredshave og tog fotos af den, tog kopier af digtet "Hiroshima" af Inger Christensen (som vi plejer at læse op) og af en sang skrevet til Hiroshimadagen til I.P. Hartmanns melodi: Blomstre som en rosengård. Det ville hun ta' med hjem og på grundlag af dette ville hun skrive en artikel og sende den til en avis i Hiroshima.

Til gengæld hørte jeg lidt om Hiroshima, som nu er genopbygget og er en storby. Kun et hus er fredet og står tilbage sort svedent og uden tag som et minde om atombombningen.

Jeg hørte om deres smukke store fredspark med museum og fredsflamme, der altid brænder og som først slukkes, når der ikke er flere atombomber i verden.

Et postkort som Esther Grølsted havde med (hun besøgte Japan sidste år bl.a. Hiroshima) viste en statue af en kvinde (lærer) der bærer sit døde barn (elev) i sine arme. Statuen står på en sokkel, som er behængt med tusindvis af foldede papirtraner (tranen er Japans nationalfugl) i alle regnbuens farver og trukket på snor, og det siges,at har man lavet 1000 traner, får man et ønske opfyldt.

Se, det blev jo en ganske særlig Hiroshimadag i år.

Fredshaven findes. Den ligger i bunden af Gladsaxe Kirkegård, hvis man kan sige det på den måde. Der er over 20 peaceroser plantet der og Kirkegårdsgartnerne hjælper os med at holde den, det skal de ha' tak for. Det hænder også, at haven blir' vist frem når fremmede kommer for at se på Kirkegården og vi er lidt stolte over, at vor lille fredshave i Gladsaxe nu bliver omtalt i i en japansk avis.

f/ Kviner for Fred
Eva Olesen

Hiroshimas traner

Overlevende ofre fra Hiroshima- og Nagasaki-atombomberne har dannet en fredsbevægelse med tranen som symbol.

Jeg fik god respons fra forskellige, der havde læst artiklen og det var ud fra den, at Kanal 2 satte sig i forbindelse med Sachiko og bad om et interview med hende og helst ude ved fredshaven.

På gund af Sachiko's rejse til Jylland og noget sygdom blev interviewet først til noget i oktober lige før Sachiko skulle rejse hjem. Jeg så udsendelsen og den er blevet optaget på video. Den varer ikke ret længe men Sachiko får da sagt nogle gode og kloge ord og man får set lidt af fredshaven - som desværre ikke så alt for godt ud i oktober, ret forblæst og næsten ingen roser - men man så dog også vores pæne lille skilt: Kvinder for Fred" satte den første rose i 1981.

Jeg var ikke selv med derude, da jeg var kaldt på arbejde, men Esther Grølsted var med Sachiko og på journalistens spørgsmål om der til næste år (50 året) skulle ske noget særligt, mente hun nok det ville blive markeret på en eller anden måde.

I skrivende stund kan jeg ikke sige noget om, at jeg er hjemme den 6. august i år, da jeg håber - hvis jeg får råd til det - at være i Hiroshima og synge Verdi 's Requem sammen med World Festival Choir. I kan måske forestille jer, hvor meget det vil betyde for mig at synge dødsmessen lige netop i Hiroshima.

Om koncerten indgår i et samlet arrangement den 6.august i Hiroshima,ved jeg ikke.

Hvis jeg ikke er hjemme på Hiroshimadagen i år håber jeg at andre gæve kvinder vil markere dagen herhjemme.

Eva Olesen
Kvinder for Fred
Gladsaxe.

P.S. Sachiko viste sin glæde ved,inden hun rejste,at forære mig 200 små papirtraner, som hun selv havde foldet og som jeg nu har hængende herhjemme.


Takket være min mand, har jeg, på et videobånd, fået samlet følgende 3 udsendelser:

Fredshaven i Gladsaxe - besøg af Sachiko Kuramoto.

Udsendelsen er fra Kanal 2 og varer få minutter.

"45 minutter" - om landminer.
Udsendelsen er med Klaus Lauersen og sendt på DR.

"Udsyn" - om en våbenmesse.

I udsendelsen er der også et rimelig fyldigt indslag om landminer.

Udsendelsen er sendt på TV2 og varer ca. 50 min.

En rystende udsendelse - jeg blev meget chokeret over, at der også går kvinder rundt på denne messe, som om, de bare er ude og "shoppe" lidt!

Hvis nogen er interesseret i at se disse udsendelser, låner jeg gerne båndet ud, dog vil jeg gerne have portoudgifterne dækket.

Hvis nogen vil se disse udsendelser, og har mod på en tur til Gladsaxe, skal I være meget velkomne.

Birgit Marseen

Side 7-8

NGO Forum '95

Så lykkedes det endelig! - I skrivende stund, dog kun telefonisk, har vi fået stillet lokale til rådighed fra onsdag d. 8. til og med søndag d. 12. marts på NGO Forum '95.

Vi skulle få et lokale med plads til ca. 100 mennesker. Men her skal vi altså både have vores debat og foredrag, materialer og udstillinger. vi ved ikke på nuværende tidspunkt, hvor på Holmen det er, eller hvordan selve lokalet ser ud.

Vi vil satse på, at mindst en fra Kvinder for Fred er til stede i lokalet fra 9.00-21.00.

Røde Kors sygeplejeske Karin Maegaard Nielsen har bekræftet, at ville deltage i vores work-shop om landminer fredag den 10. marts kl. 13.00. Karin vil fortælle og vise lysbilleder, om sit arbejde på Røde Kors-hospitaler, hvor hun har med mine-ofre at gøre.

Vi håber på en god debat, efter oplægget. Karin's oplæg, vil foregå på engelsk.

Vi håber rigtig mange vil møde op.

Vi har endnu ikke fået besked om vores deltagelse til selve det Sociale Topmøde i Bella Centeret.

Praktiske oplysninger:

Det koster 20 kr. om dagen, at komme ind på NGO Forum '95. Man kan så deltage i alt, og komme og gå som man har lyst. Billetten kan overdrages til andre, men kun samme dag.

Der vil blive sat busser ind, der går direkte fra byen (jeg ved ikke hvor fra i byen??) til Holmen og retur. Det er ikke tilladt at køre med privatbiler ind på Holmen.

Der vil være åben på Holmen fra kl. 8.00 til midnat med start den 3. marts til og med den 12. marts.

Der vil kunne købes mad og drikkevarer i alle variationer.

Der er rimelig meget kaos inde på NGO Forum '95s kontor iøjeblikket, og derfor svært at få nogle oplysninger fra dem.

Så hold øje i pressen. I er også meget velkomne til at ringe til Inger Bjørn Andersen tlf. 44 44 08 97 eller mig tlf. 31 56 02 05, så vil vi prøve at besvare eventuelle spørgsmål.

Birgit Marseen

Side 8

Side 9

Fredsbevægelsernes
Koordineringsgruppe.

Fredskonferencen den 28. januar, forløb godt. vi er imidlertid nogle stykker, som føler, at der er behov for at lave nogle debatjtema-møder, som meget gerne skulle udmønte sig i noget praktisk arbejde.

Flere af Koordineringsgruppens deltagere, har fået henvendelser som: "hvad gør vi nu? - hvordan kommer vi videre?"

Det er blevet foreslået, at vi laver møder med: et tema, en oplægsholder, og med mere plads til den åbne demokratiske debat.

Udgangspunktet er, at mødet starter i plenum, og indledes med et oplæg, hvorefter der åbnes for debat. Mødet og debatten i særdeleshed, skulle gerne åbne op for tanker og ideer til videre aktiviteter.

Aase, Thyra Hansen og jeg er allerede gået igang med at arrangere sådan et møde. Det er planlagt til: 1ørdag den 22. april 1995 kl. 12.00-17.00 i Østerbro Huset, Århusgade 103.

Hovedtemaet er: Retssagen ved den Internationale Domstol i Haag om forbud mod Kernevåben.

Oplægsholder: Otto Carlsen

Fredsbevægelsernes Koordineringsgruppe vil gerne støtte dette tema, men ingen har iøjeblikket overskud til at yde et praktisk stykke arbejde. vi vil være meget taknemmelige, hvis andre har lyst til at give en hånd med. Det er lige meget hvor i landet du bor, eller hvor lidt eller meget du kan deltage med, alt er velkomment.

Har du tid eller lyst at hjælpe, så ring enten til:

Åse 98 35 10 54, Thyra 45 85 26 96 eller mig 31 56 02 05.

Ved henvendelse til Otto Carlsen, Bornholmsvej 70, 4., 9000 Ålborg, tlf. 98 12 15 72 kan du få oplysninger og materiale vedr. ovenstående tema.

Mere om dette i næste nummer af Køkkenrullen.

Jeg skal iøvrigt minde om, at møderne i Fredsbevægelsernes Koordineringsgruppe er åbne for alle. Næste møde er mandag den 13. marts kl. 19.30 på Gladsaxe Hovedbibliotek.

Birgit Marseen

A-VÅBENFRI ZONE -IGEN

Oslo (RB): Et forslag om atomvåbenfri zone i Norden kommer igen på den politiske dagsorden, når Nordisk Råd holder session i Reykjavik den 27. februar. Bag forslaget står de venstresocialistiske partier i Norden. l begyndelsen af 1980erne førte et lignende forslag til politisk strid og faldt.

Side 10-11

Militær oprustning forøger
fattigdommen i verden.

FN holder topmøde om den sociale udvikling - det skulle gerne afsløre og afhjælpe den mangel på social udvikling, der er i en forfærdende stor del af verden.

I forarbejdet til dette møde mangler der efter Kvinder for Freds mening en vigtig indfaldsvinkel: hvorledes pavirker den militære oprustning den sociale udvikling?

Trods afslutningen af den kolde krig, trods vedtagelser om nedrustning og ~rods al taie om lY verdensorden bruges der stadig enorme ressourcer på militær og udvikling af nye raffinerede vaben.

Verdenssundhedsorganisationen WHO kunne for en halv dags miiitærudgifter udrydde malaria. 14 dages militærudgifter kunne skaffe den store del af verdens befolkning, der lever i dyb fattigdom, menneskeværdige levevilkår. hvor basale krav om rent vand, tilstrækkelig daglig føde, ordentlig husly og undervisning af alle børn er opfyldt.

Hvorfor omfordeler man ikke ressoucerne, så disse krav kan opfyldes?

Fred i verden sikres ikke først og fremmest ved trusler om militær intervention.

Den sikres ved en retfærdig fordeling af jordens goder og ved respekt for de enkelte menneskers og folkeslags ret til at bestemme over eget liv og levemåde.

Militær oprustning er tyveri af de ressourcer, som meget mere virkningsfuldt kunne bruges til social udvikling.

Angst for invasion af fattige "horder" paralysere r mange vestlige regeringer.

I disse rige lande bruges militær til beskyttelse af de riges privilegier. Men det groteske er, at også i de lande, hvor mange mennesker er ekstremt fattige, hersker ofte en elite af rige borgere, der med militærhjælp fra den rige del af verden undertrykker egen befolkning.

Trods såkaldt ulandshjælp er den rige vestlige verden med til at opretholde fattigdommen.

Kvinder for Fred har valgt med en workshop på Det Sociale Topmøde at fokusere på et enkelt af de militære områder, nemlig den uhyggelige virkning de mere end 100.000.000 landminer har, som ligger strøet ud over en lang række tidligere og nuværende krigshærgede lande. Disse landminer forhindrer ganske enkelt den sociale genopbygning i disse lande.

FNs generalsekretær Boutros-Ghali skriver i Foreign Affairs sept/oct. 1994 bl.a.:" Der er i dag en global landmine-krise.... Selve minemes natur gør deres virkning viIkårlig. Som sådan er de forbudte ifølge international humanitær lov, og der bør tages forholdsregler til at gennemføre dette forbud i almindelig praksis." Boutros-Ghali siger, det er påtrængende nødvendigt med" et forbud mod produktion og oplagring af, handel med og brug af miner og komponenter dertil. Kun på den måde kan det intemationale samfund gøre vedvarende modstand mod drab, lemlæstelse og social destruktion pil grund af disse frygtelige vaben".

Kvinder for Fred har på forskellig vis arbejdet for dette forbud. Vi har bl.a. appelleret til danske politikere om i FN at arbejde for totalforbud - og til den danske udenrigsminister, som desværre kun vil arbejde for stramning i brugen af landminer.

Begrundelsen er, at det skal være muligt for Danmark "effektivt at anvende landminer til landets forsvar!"

Kvinder for Fred godtager ikke, at landminer er forsvarsvåben, derimod er de "en reelt uovervindelig hindring for at genopbygge freden efter krigsafslutningen". (Boutros-Ghali)


Bag facaden

"Dansk NGO rapport - Bag facaden - FNs verdenstopmøde om social udvikling København 1995" er nu udkommet på dansk og engelsk. Bogen Bag facaden samler kritikken fra 30 folkelige organisationer.

FNs medlemslande har forpligtet sig til at præsentere en national rapport som baggrund for topmødet. I Danmark valgte regeringen at lade embedsmænd udarbejde den nationale rapport uden at lægge op til offentlig debat. Det har der været utilfredshed med blandt de danske folkelige organisationer, fordi en folkelig debat kunne have bidraget til de fremadrettede strategier, som der er brug for - også i Danmark og Europa.

Efterfølgende har de folkelige organisationer, som deltager i forberedelsen af topmødet, fået lejlighed til at kommentere den nationale rapport, og resultaterne af denne høringsrunde præsenteres i Bag facaden.

Kvinder for Fred's kommentarer, kan læses på side 10 i dette nummer af Køkkenrullen.

Bag facaden koster 30 kr. ink. forsendelse og kan rekvireres hos:

Bech Distribution,
Himmelevvej 2,
4000 Roskilde,
Tlf. 46 32 20 44.

Send en check eller indbetal på giro 6518222.

Birgit Marseen

"Gennem hjertet til fred"

INTERNATIONAL PILGRIMSREJSE FOR FRED I KROATIEN - BOSNIEN - SERBIEN CA. 20-25/3 95

Ønsker du at vide mere om bevægelsen, og/eller om rejsen til Vukovar (ca. 20 - 25.marts 1995), er du velkommen til at kontakte os på tlf.3128 0781.

Side 12

Pressemeddelelse

Følgende er i dag faxet til folketingets partier

København den 24.1. 1995

Tjetjenien op i Folketinget!

Vi vil hermed opfordre det danske folketing til i lighed med, hvad der skete i den tyske forbundsdag den 19. januar, at debattere Ruslands krigsførelse og Ruslands overtrædelse af menneskerettigheder i Tjetjenien, fordi vi mener, det er på høje tid, man tager stilling til denne krig.

Vi vil samtidig på det kraftigste protestere mod den måde, hvorpå Rusland handler i Tjetjenien.

Vi er af den overbevisning, at såvel den danske befolkning som de demokratiske kræfter i Rusland har vist sig fordømmende over for Ruslands krigshandlinger i Tjetjenien. Hvis den russiske regering og Jeltsin skal ændre politik på dette punkt, kan det nu udelukkende ske via pres fra vesten.

Vi mener derfor, at det danske folketing bør gøre det klart for såvel den russiske regering som for verdensopinionen, at Ruslands krig i Tjetjenien ikke blot er oprørende og uacceptabel, men desuden i strid med en række af de internationale aftaler, som Rusland har skrevet under på.

Her tænker vi bl.a. på Helsinki Dokumentet fra 1992 og på OSCE-aftalerne, som også Rusland skrev under på i Budapcst i slutningen af 1994.

Vi henviser til Helsinki Dokumentet af 1992, kapitel m og specielt til de paragraffer, der omhandler tidlig advarsel og forebyggende aktion (3-5), midler til konfliktforebyggelse og krisestyring (12-14) og OSCE fredsbevarelse (17-19). Vi henviser også til Regler for adfærd vedrørende politisk-militæresikkerhedaspekter (Vm, 36-37), som den russiske regering underskrev ved topmødet i Budapest.

I forbindelse med de internationale aftaler bliver det ofte nævnt, at Rusland- Tjetjenien-konflikten er et internt anliggende, men ifølge Artikel 8 i Helsinki Dokumentet fra 1992 er det enkelte land forpligtet i forhold til den såkaldte menneskelige dimension, og denne forpligtelse er ikke at betragte som et internt anliggende.

Med drabene på civile i Tjetjenien bryder Rusland denne forpligtelse. Vi opfordrer derfor indstændigt det danske folketing til at gøre rede for, hvordan det danske demokratiske system stiller sig til dette brud på internationale aftaler. Vi opfordrerendviderc til, at det danske folketing i forlængelse af dette tager skridt til en fordømmelse af Rusland og i samarbejde med de øvrige EU- og OSCE-Iande viser veje, der kan føre til våbenhvile samt forhandlinger ført uden krav om betingelsesløs overgivelse.

Annelise Ebbe, den danske afdeling af Helsinki Citizens' Assembly, tlf. og fax: 39 69 6775 Kurt Lesser, SOS Krigsforbrydelser

Allan Anarchos (Den Danske Tjetjenien Komite), Inger Bjørn Andersen (Kvinder for Fred), Bent Ankarfeldt og Per Bjerken (Komiteen mod Ruslands Drab i Tjetjenien), Ole Brummer (Initiativgruppen Stop Folkemordet i Tjetjenien), Sakir Canbek (Foreningen Tjetjenere i Danmark), Finn Held (Aldrig Mere Krig), Helen Krag (Minority Rights Group, Denmark), Toni Liversage (Fredsaktion '92),Marta- Lisa Magnusson, (Initiativgruppen Hj ælp Tjetjeniens Børn), Sevki Nart (Støttekomiteen for NordkaukasiskeBjergfolk i Danmark), Inger Nyegaard (International Liga for Fred og Frihed), Kjeld Åkjær (FN-forbundet).

Side 13-14


Danish Centre for Conflict Resolution

Skaf flere medlemmer

Støttekreds

Ideen med Center for Konfliktløsning er at fremme menneskers og organisationers kompetence til at håndtere konflikter på en konstruktiv måde. Mange indser dette behov og derfor opstår der i disse år overalt i verden initiativer af lignende art.

De kurser, workshops og seminarer vi tilbyder, skal være professionelle og af høj kvalitet. Det kan betyde at kurserne kommer til at koste penge. Vi gennemfører f. eks. grundkurser på 140 timer, fordelt på 4 week-ends og 1 uge.

Et sådant internatkursus løber op i ca. kr. 12.000.- pr. person. Det er en rimelig pris, men mange vil ikke have råd dertil.

Støttekredsen er bl.a. med til at sikre midler, så vi kan uddele stipendier til danske og udenlandske kursister, og sikre gode initiativer, som får ringene til at brede sig. 75% af medlemsbidragene vil gå til dette formål, og 25% til udvikling af Centret, oplysning og andre udadvendte aktiviteter. Støttekredsen vælger på sin generalforsmaling en bestyrelse, som uddeler pengene.

Vi håber du vil være medlem og at du vil kopiere dette brev til venner og bekendte, som har interesse i sagen.

Priser for medlemskab m.v.:

Medlemskab, enkeltpersoner pr. år: kr. 100.-
Medlemskab, institutioner pr. år: kr. 300.-
Ekstrabidrag modtages med begejstring.
Skæringsdatoer 1/7 - 30/6 eller 1/1 - 31/12, afhængig af tilmeldingstidspunkt.

Støttekredsens medlemmer kan få informationer om Centret initiativer og arrangementer ved at indbetale 50kr. udover kontingentet.

Centrets gironr. er 540 9713.

På forhånd tak og venlig hilsen

Else Hammerich
Centerleder.

Sigridsvej 13
DK·2900 Hellerup
+4539400015

Side 15

Amnesty-bladet december 1993

Skriv for liv

Israel: Mordechai Vanunu

Mordechai Vanunu har nu siddet fængslet i isolation i mere end otte år. Helt præcis siden oktober 1986.

Han blev i strid med international ret bortført i Europa af agenter fra den israelske efterretningstjeneste efter at have videregiver oplysninger om Israels atomprogram til en britisk avis. Vanunu. der tidligere var atomtekniker ved det tophemmelige Dimona-anlæg i Negevørkenen. har siden fastholdt. at han lækkede oplysningerne alene af hensyn til den offentlige debat om det israelske atomprogram.

Retssagen mod Mordechai Vanunu foregik in camera, og både ved denne retssag, hvor han blev idømt 18 års fængsel, og ved en efterfølgende appelsag ved den israelske højeste­ret blev Amnesty nægtet adgang. Anklagerne omfattede bl.a. forræderi.

Vanunu holdes fortsat isoleret i Ashkelon-fængslet. Kun hans advokat og familie - og af og til en præst - kan han få besøg af. Besøg af familien sker under streng overvagning og kun en time hver 14. dag. Israelske embedsmænd har fastholdt, at isolationen er nødvendig for at hindre Vanunu i at røbe yderligere om det hemmelige israelske atom­program og i at afsløre omstændighederne ved sin bortførelse.

Amnesty mener, at langvarig isolationsfængsling under disse omstændigheder udgør en grusom, umenneskelig eller nedværdiegende behandling eller straf. For at råde bod på de tidligere og fortsatte menneskerettig­hedsskrænkelser, Mordechai Vanunu har været udsat for, har Amnesty krævet ham løsladt.

Skriv til: Ezer Weizmann/President/Office of the President/Beit Hanasi/ 3 Hakeset Slreet/ Jerusalem 92188/ Israel

Dear President
I am writing to you in order to express my deep concern about the cominued solitary confinememt of Mordechai Vanunu. Amnesty International believes that prolonged solitary confinememt in these conditions constitutes crucl, inhuman or degrading treatment or punishmement.

I urge Your Exccllency to use the influence of Your office to obtain the immedate release af Mordechai Vanunu as redress for the persistent and pas! human rigths violalions to which he has been subjected.

Respectfully and sincerely Yours. (navn og adresse).

(Jeg skriver til Dem for at udtrykke min dybe bekymring over den fortsatte isoiationsfængsiing af MV. Amnesty mener. at langvarig isoiationsfængsling udgør en grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Jeg opfordrer Dem til at gøre Deres indflydelse gældende og sikre MV's øjeblikkelige løsladelse for således at råde bod på de tidligere og fortsatte menneskeret­tighedskrænkelser, han har været udsat for).


Information 10.2.1995

Dødens købmænd

5. FEBR. - Jeg har meldt våbenfirmaet Nea-Lindberg til politiet for ved sin produktion af tændsatser til miner at overtræde straffelov nr. 252 - Med hæfte eller med fængsel indtil 4 år straffes den, der for vindings skyld volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed..

Nu ser jeg så til min store overraskelse i månedsbladet Press februar 95, at det er mig selv, jeg politianmelder.

Nea-Lindberg ejes af F.L.Smith, der ejer 51%, af den samlede aktiekapital i Danish Aerotech, som bl.a. er formidIer af dansk militær-teknisk know-how.

Den danske stat ejer 15% af Danish Aerotech og er stærkt involveret i våbenfirmaet, der ligger i Karup.

Jeg er altså som dansk statsborger en dødens købmand og kollega til amerikanske dødens købmænd i dræberfirmaet Lockheed.

Jeg er skamfuld over at være dansker, og nu kommer det sociale FN-topmøde i marts, hvor jeg - en dødens købmand - skal være aktiv i en "Kvinder for Fred-workshop, der arbejder med kampagnen for totalstop for mine-produktion, fordi miner dræber og lemlæster civilbefolkningen og gør markerne ubrugelige.

Hvad skal jeg gøre? Giv mig et råd!

Inger Bjørn Andersen
Buegården 9,
2880 Bagsværd


Gladsaxe har redigeret dette nummer.

Gladsaxe redigerer marts nr. Deadline 3.3.

Tilbage til forrige nummer af Køkkenrullen

Tilbage til 1995

Til næste nummer af Køkkenrullen