Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 1, 1995

Protester mod det russiske militærs adfærd i Tjetjenien.

Fredag den 30. december afsendtes på engelsk pr. telefax følgende åbne brev til avisen Izvestija i Moskva:

Hr. præsident Boris Jeltsin.

Organisationen "Kvinder for Fred i Danmark" er dybt rystet over den russiske hærs adfærd mod en minoritet i eget land.

Det russiske luftvåben bomber uskyldige mennesker, civile og deres hjem i Grosnyj. Følgerne er død, lemlæstelse og ødelæggelse.

Hr. præsident. Hvis De har det mindste ønske om at blive respekteret som en ansvarlig leder af en stor nation, har De kun et valg:

Stands krigen og volden omgående, bring hjælp til ofrene og tillad også internationale organisationer at hjælpe.

Underskrevet
Inger Bjørn Andersen,
Aase Bak-Nielsen,
Grete Møller og Birthe Kjeldsen
som repræsentanter for Kvinder for Fred i Danmark.

Samme dag den 30. december beder vi pr. fax DR korrespondent i Moskva Poul F. Hansen om at viderebringe nedenstående støtteerklæring til de tjetjenske kvinder og mødre.

I anledning af DR's TV-avis den 30/12 1994 kl. 18.30, hvor der blev bragt indslag fra Tjetjenien med kvinder og mødre til soldater i kampen om Grosnyj, ønsker undertegnede kvindeorganisationer at give udtryk for vores harme overfor præsident Boris Jeltsin og den russiske hærs bombninger af byen og dens omegn. Vi ønsker hermed at udtrykke vores solidaritet overfor de hårdt ramte kvinder og giver dem de bedste ønsker for en fredelig løsning og for demokratiske rettigheder.

Med håbet om et fredeligt nytår.

Underskrevet
RAV-KVINDER,
KVINDER FOR FRED,
GRØNNE KVINDER DANMARK,
INTERNATIONAL LIGE FOR FRED OG FRIHED
og underskrevet af Ida Harsløf fra ligaen.

Og så demonstrerede vi foran den russiske ambassade fredag den 6. januar i tiden kl. 16 - 18, hvor følgende resolution blev overbragt ambassaden af Monica Hedberg og Inger Bjørn Andersen, som repræsentanter for ligaen, Grønne Kvinder, RAV-Kvinder og Kvinder for Fred:

Præsident Jeltsin og den russiske regering.

Undertegnede danske kvindeorganisationer ønsker hermed at give udtryk for vores harme over den aggression og rå vold, De bruger over for det tjetjenske folk.

Politiske konflikter kan ikke løses med vold, men kun gennem politiske forhandlinger. Brug af vold fremkalder mere vold, død, lemlæstelse og mere had mellem folkene.

Den måde, den russiske hær bruges på, er et forræderi både imod det tjetjenske folk og mod de russiske soldater, der kommanderes til at bombe ikke blot militære anlæg, men også civile beboelser.

Hr. præsident, lyt til de mange i Deres eget land, også i det russiske parlament, der er imod denne grusomme krig.

De har lovet at indføre demokrati i Rusland og opfordret de autonome republikker til selv at overtage magten i deres egne lande.

Hvis De skal have nogen som helst chance for at leve op til Deres løfter, skal De omgående stoppe volden i Tjetjenien, bringe hjælp til ofrene og sørge for genopbygning af den ødelagte hovedstad.

En kreds af danske kvinder har iværksat en indsamling til ofrene for den terrorbombning af civilbefolkningen, som finder sted i Tjetjenien.

Initiativtageren Märtha-Lisa Magnusson, der er lektor i russisk litteratur og kultur ved Sydjysk Universitetcenter siger: "Vi er oprørte over de væbnede angreb på civile, over de grove krænkelser af menneskerettighederne, som finder sted. Initiativet opstod spontant efter at russiske og tjetjenske kvinder på TV direkte havde appelleret om hjælp.

Appellen lyder:

HJÆLP TJETJENIENS BØRN

Groznyj ligger i ruiner, sønderbombet pil ordre af Ruslands præsident Jeltsin. Vi fordømmer milit:ære løsninger på politiske konflikter. Vi føler afsky ved de væbnede overgreb på civile og de grove krænkelser af menneskerettighederne, som har fundet sted under den militære indmarch i Tjetjenien.

Tjetjenske og russiske kvinder har bedt os om hjælp. Vi er især bekymret for de mange børn, der som en følge af krigshandlingerne er blevet forældreløse og har mistet deres hjem. Ingen kender det eksakte tal på hvor mange, der er flygtet fra Groznyj. Men vi ved, at mange af dem er børn.

Dagen efter at præsident Jeltsin første gang lovede at indstille bombningerne af civile mål i den tjetjenske hovedstad, blevet børnehjem ramt af en russisk bombe. Hjælp børnene i Tjetjenien og bidrag til genopbygningen af det sønderbombede børnehjem.

Initiativgruppen "Hjælp Tjetjeniens børn" Maria Giacobbe, Kristine Heltberg, Helen Krag, Märta-Lisa Magnusson.

Bidrag indsættes på postgiro 0162426 Børn i Groznyj

Vi støtter appellen "Hjælp Tjetjeniens børn":

Libby Arcel, Ulla Emborg, Melika Friis, Lilly Gyldenkilde, Bettina Heltberg, Lone Hertz, Iboja Wandall-Holm, Mirjam Gelfer-Jørgensen, Kirsten Justesen, Bodil Kjær, Anne Knudsen, Hanna Kobylinsky, Anne Marie Løn, Fakhra Mohammad, Ghita Nørby, Grete Povlsen, Pia Schutzmann, Birgit Rasmussen, Vibeke Sperling, Ruth Sperling, Hanne Marie Svendsen, Kirsten Thorup, Bodil Udsen, Bodil Wamberg.

Allan fra Kærlighedspartiet har ringet til Grete Møller, han vil gerne gøre demonstrationen permanent foran den russiske ambassade hver fredag i tiden kl. 16 - 18 så længe krigshandlingerne finder sted.

Har du tid og lyst til at melde dig til en slags turnusordning så ring til ham på telf. 38 34 94 63.

Fredskonference!

Lørdag den 28. januar 1995

kl. 10.00 - 17.00

Vesterbro Kulturhus
Lyrskovgade 4 (v. Enghave Plads)
København V 31 31 11 72

Bemærk nyt sted!

Fri- entre

Konferencen afholdes af Fredsbevægelsens Koordineringsgruppe, der er et åbent forum, bestående af følgende organisationer:

Aldrig mere Krig
International Liga for Fred og Frihed
Kvinder for Fred
Kvækerne i Danmark
Militærnegterforeningen
Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed
FN-Forbundet

Formålet med at afholde konferencen, er at skabe grundlag for en seriøs samfundsdebat, om centrale spørgsmål. Denne debat kan gå forud for Det Sociale Topmøde i København i marts 1995.

De officielle forberedelser til topmødet har overvundet store vanskeligheeer, men der er stadig langt, til international løsning af de fredstruende sociale urimeligheder.

• Social udvikling ødelægges af krig.
• Social ulighed truer freden overalt på jorden.
• Militære udgifter udhuler statsbudgetter, og mindsker dermed muligheden for social sikring af de svageste samfundsgrupper, hvilket i sig selv, er en trussel mod freden.

Sammenhængen mellem fred og social udvikling, evnen til at håndtere konflikter uden anvendelse af vold, - og den nye verdensordens indflydelse på social ulighed, - er centrale temaer.

Vi ønsker at belyse disse sammenhænge, i håbet om at hæve niveauet for debatten, forud for og under topmødet.

Program

Formiddag kl. 10.00 - 12.00

10.00 Velkomst og indledning

10.15 Militære udgifter og social ulighed.

Lasse Budtz
Berit Ås

11.00 Pause

11.15 Åben debat

12.00 Frokost

Eftermiddag kl 13.00 - 17.00

13. 00 FN og Den nye Verdensorden

Anton Dekkers
Gert Petersen

13.45 Åben debat

14.30 Pause

15.00 Det internationale konfliktforebyggende beredskab

Helle Degn
Jørgen Estrup
Kerstin Schultz
Jan Øberg

16.15 Åben debat

17.00 Afslutning

Der kan bestilles en let frokostanretning inden vi starter kl. 10.00. Dagens ret koster f.eks. kr. 30,00.

Egen madpakke kan medbringes.

Døden på lur i rismarken

Sina beholdt livet, men hun mistede det ene ben, da hun trådte på en landmine.

For to år siden trådte Sina på en af Cambodias 10 millioner landminer

Slanke brune fødder danser afsted på diget mellem de lysegrønne rismarker.

Det er midt på dagen, den 7 -årige Sina er på vej ud for at hente køerne sammen med sin far.

Med et splittes middagsheden af et øredøvende brag. Jord, vand og risplanter kastes højt op i luften og hagler ned over den lille pige, der ligger bevidstløs og blodig på jorden.

Sina har trådt på en landmine. Heldigt at hendes far er med i dag. Han samler den bevidstløse pige op og løber med hende i favnen hen over rismarkerne, til han kommer til en vej, hvor det lykkes ham at få stoppet en bil.

De fleste dør af at træde på en mine.

Men Sina når hospitalet tidsnok til at beholde livet. Til gengæld mister hun sit ene ben.

På nye ben

I disse dage, to år efter ulykken, fryder Sina sig over sit nye kunstige ben med tilhørende kondisko, som hun så småt begynder at kunne stolpre rundt på, selvom det gør ondt. Men hendes fremtidsudsigter er ikke noget at råbe hurra for i et land som Cambodia, hvor amputerede ikke regnes som hele mennesker, og hvor hendes chancer for at få et arbejde og blive gift derfor er meget små.

Sina er blot en ud af mange hundredetusinde ofre for landminer verden over. Hver måned mister 4-500 mennesker ben og arme på grund af landminer, og dobbelt så mange mister livet - i Cambodia, Angola, Afghanistan, Somalia, Rwanda, Nicaragua og mange andre lande, hvor der er eller har været krig.

Eksperterne regner med, at der ligger omkring 10 millioner landminer i Cambodia, hvor der kun bor ni millioner mennesker. Og selvom adskillige minerydningshold gør deres bedste for at opspore og fjerne minerne, stiger antallet snarere end det falder.

"Der er nok ingen tvivl om, at der lægges flere nye miner ud hver dag, end vi er i stand til at opspore og fjerne," siger Sandy Powell, leder af et britisk minerydningsteam, MAG, i provinsen Kompong Thom.

Men selvom det godt kan virke lidt håbløst altsammen, giver arbejdet ham alligevel stor tilfredsstillelse.

"Jeg ved jo, at for hver mine, vi fjerner, er der den mindre for dyr og mennesker at træde på. Det er en god fornemmelse." Desværre nåede han ikke at fjerne den mine, der smadrede Sinas ben. Og så længe der stadig produceres og placeres nye miner, vil der være uskyldige fødder, der træder først, inden minerydningsholdet når at rykke ud.

Lisbeth Engbo

Banner til Beijing

Kvinder over hele verden væver 20 kilometer langt banner til kvindekonferencen i Beijing

Et bølgende blåt en kilometer langt banner, overbroderet med perler, bønner, ris, strå og kulørte tråde blev for nylig båret rundt i Cambodias hovedstad Phnom Penh.

Banneret med ordene "Kvinder væver verden sammen" er lavet af kvinder fra alle egne af Cambodia. Det er den første bid af et ialt 20 kilometer langt banner, som efter planen skal hæftes sammen ved FNs kvindekonference i Beijing til næste år - med bidrag fra kvinder over hele verden. Den cambodianske kilometer vil formentlig blive præsenteret her i Danmark allerede i marts ved det Sociale Topmøde i København.

"Banneret er et symbol på det, der binder alle kvinder sammen, nemlig vores fælles kamp for fred og udvikling," forklarer Sochua Mu Leiper, hovedinititivtageren til banneret.

Festlighedene i forbindelse med præsentationen af banneret gav anledning til, at 1000 kvinder fra alle egne af det krigshærgede Cambodia for første gang nogensinde samledes - ikke kun for at sy banneret sammen, men også for at snakke om deres fælles ønsker for fremtiden.

Lisbeth Engbo

Kære Kvinder

Der er kun 2 måneder til marts, og dermed også NGO-Forum '95.

NGO-Fredsgruppe har søgt om at få et "Fredstelt" (se Køkkenrullen novembernr.) i hele perioden - nemlig fra den 3.-12. marts kl. 9.00-12.00.

Vi er i fuld sving med at planlægge, hvem der skal passe dette "Fredstelt" og hvornår.

Jeg håber meget, at du allerede nu, er i stand til at kunne sætte et X - gerne flere - ud for det tidspunkt, der passer dig.

Hvis 3 timer er for meget, så skriv tidspunktet ud for et af de 3 steder under den pågældende dag.

Al tid er kærkommen, også selvom det kun er et kvarter.

Jeg glæder mig til at høre fra dig hurtigst muligt.

Fredeligt hilsner

Birgit Marseen
Kildebakkegårds Alle 157A
2860 Søborg
Telefon 31 56 02 05

Fra militarisme til ikkevold

Billy

Nødhjælp

Nu går det løs igen.
Den blir fjende, der før var ven.
Nu løsnes der nye skud -
der er penge at tjene på brud.

Mekanikken funger' økonomisk som dødshjælp
og blir det for groft er der penge i nødhjælp
så samler vi midler ind
for at redde ofrenes skin

Der står altid en flåde af fly parat
- og det da smart.

Hvem er ikke en ven
af ulandshjælp og FN?
Skal vi støtte den fattige helt
eller styret, som er kriminelt?

Forbryderne vinker og smiler affabel -
og krigen og freden er lige rentabel:
der er masser af penge i nød
på det frie marked for død.

Der står altid en flåde af fly parat
- det er da smart.

Håndbog i dansk politik 95

I begyndelsen af november 94 blev jeg kontaktet af redaktøren af ovennævnte håndbog og opfordret til at sende en ganske kort beskrivelse af Kvinder for Fred: stiftelse, formål, medlemstal, aktiviteter, etc., samt kontaktpersonens navn, adresse og tlf.nr.

Det har jeg gjort, og det vil kunne læses i 1995-udgaven, som udkommer her først på året gennem Munksgaards forlag.

Redaktøren er Ib Garodkin, Præstø, og det er 15. årgang af håndbogen, som bl.a. behandler aktuel folketingspolitik, partier og bevægelser. Prisen er ca. 300,- kr.

Dette nummer var redigeret af Vesterbrogruppen, næste nummer redigeres af Gladsaxegruppen. Deadline hertil er 3/2.95.