Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 5, 1985

Kvinder for Fred: Køkkenrullen nr. 5, 1985, forside

Side 3

Maj-tanker

Nu kommer den årstid, hvor der overalt åbnes muligheder for at sprede oplysning om Kvinder for Fred - og skaffe penge til næste vinters aktiviteter.

Vi startede den 1. maj ved arrangementet i Fælledparken, hvor vi på trods af vejret - havde et overvældende salg af materialer.

Hold øje med kommende arrangementer i det område I bor i.

F.eks. afholdes der overalt markeder, loppetorv og byfester, hvor man kan få tilladelse til at sælge. Det er også forbavsende, hvor meget der på få timer kan sælges fra et lille klapbord eller en kurv.

Den blå brochure bliver også altid pænt modtaget og giver ofte anledning til at veksle et par ord eller få et venligt smil.

Hvis nogen har gode ideer med hensyn til ovennævnte område, så lad os få dem i næste nummer af Køkkenrullen.

KVINDER FOR FRED - VESTERBRO

NOTA BENE!!!

Det har vist sig, at adskillige mennesker har modtaget et blad fra Rønde Høj- og Efterskole i stedet for Køkkenrullen. (April nr.) Da fejlen muligvis ligger hos postvæsenet, så henvend jer på det lokale postkontor og efterlys Køkkenrullen nr.4.
Red.

Side 4-5

NORDEN ATOMVÅBENFRI

OG NATO I 1985

Danmarks ambassadør i Washington Eigil Jørgensen skrev den 30/4 85 en kronik i Politiken, i hvilken han forsøger at give et billede af NATO set fra en dansk synsvinkel.

Den synsvinkel Eigil Jørgensen vurderer ud fra er en NATO-tilhængers synsvinkel, men mange af hans synspunkter og argumenter kan bruges, når vi står overfor at skulle overbevise en NATO-tilhænger om, at Norden som atomvåbenfri zone ikke strider mod NATO-alliancens mål: Forsvar og afspænding.

Samtidig med, at jeg læste kronikken hørte jeg i radioen, at ifølge den seneste Gallup-undersøgelse er 61 % af den danske befolkning for NATO. Men fra tidligere undersøgelser ved vi også, at et stort flertal i den danske befolkning er imod atomvåben.

Vores opgave er altså at vinde gehør for at Danmark og den danske befolkning forsvares bedst uden atomvåben og at afspænding er et langt bedre middel til at undgå krig end afskrækkelse.

Kronikøren lægger vægt på, at NATO er en forsamling af demokratiske stater, som frit har valgt at deltage

Han skriver bI a: "Vi betragter ikke de militære aspekter af alliancen som de eneste mål.

Vi er af den opfattelse, at vi på det politiske område må styrke vore stadige bestræbelser på at engagere Sovjetunionen og dets allierede i en forhandlingsproces m h p at skabe et stabilt og konstruktivt forhold."

Videre hedder det om den politiske strategi: "For europæerne er detente (afspænding) ikke et mindre pænt ord som i visse amerikanske kredse.

Europæerne er ikke naive med hensyn til det sovjetiske system eller dets udenrigspolitik.

Vi er tilhængere af en dialog, for kun gennem tillidsskabende foranstaltninger kan der opnås substantielle resultater."

Om våbenkontrolproblematikken skriver Eigil Jørgensen: "For europæere er våbenkontrol bydende nødvendig. Vi bor på et kontinent, der er spækket med kernevåben. Vi stiller en slegmark til rådighed i en krig. Dette har en enorm indflydelse på vor holdning." Endvidere nævner han begreber som fastfrysning af ksrnevåben", "ikke-første anvendelse af kernevåben" og "ikketidlig anvendelse af kernevåben". Han mener, at vi i den kommende tid bør drøfte mulighederne for at fremme det sidstnævnte begreb, som formentlig ikke strider voldsomt imod NATO's grundlæggende strategi: "strategien om det fleksible gensvar. II

Endelig står der om byrdefordelingen i NATO, at de europæiske allierede stiller med:

95 % af divisionerne
80 % af kampflyene
85 % af kampvognene
95 % af artilleriet.

"Dertil kommer selvsagt, at europæerne stiller en hel række faciliteter til rådighed (f eks Ravnstrup - min kommentar !) - og ikke mindst - slagmarken".

Og ambassadøren slutter optimistisk: "Jeg er således ikke i tvivl om, at vi i NATO med de problemer, der end måtte være, vil være i stand til at tale os til rette, og at vi med udgangspunkt i militær styrke og politisk solidaritet kan forfølge vort mål i form ef et stabilt forhold mellem Øst og Vest, hvorved en løsning på de dertil knyttede problemer kan blive fremmet."

Så vidt kronikken.

Jeg har ikke citeret Danmarks ambassadør i Washington for at forsvare NATO, men for at vise, at en "Traktat om et atomfrit Norden" ikke er udelukket på grund af NATO.

Som det fremgår af kronikken er holdningen i NATO, specielt hvilke strategier, der er mest hensigtsmæssige for at undgå krig, noget forskellige i Europa og i USA.

I Europa lægger man mere vægt på den politiske strategi og i USA mest på militærstrategien.

I Europa er der 14 lande, som er med i NATO-allicncen og de bærer ca 90 % af byrderne.

I tilfælde af krig må Europa lægge slagmarker til. Er det ikke snart på tide, at NATO begynder at tage hensyn til flertallet og omlægger strategien så alliancens andet mål afspænding kommer i højsædet?

Traktat Nu er et led i afspændinqspolitikken.

Et atomvåbenfrit Norden er en del af den politiske strategi, som går ud på at få en dialog igang gennem tillidsskabende foranstaltninger.

Norden er atomvåbenfri i øjeblikket, så rent militærstrategisk skulle en traktat ikke spille nogen rolle.

Der er tale om et signal, "om at gå ind i en proces som gradvis kan føre til nye resultater og hvis endelige mål er et atomvåbenfrit Europa og en atomvåbenfri verden" - som Eva Nordland har udtrykt det.

Grete Møller.

FREDENS STRATEGI

- Forkert opfattet, hr. general! Med vores udstyr er krig slet ikke mulig!

Side 6-7

Ravnstrup-plakat

Kvindefredslejren i Ravnstrup

Kvindefredslejren ved Ravnstrup (12 km. fra Viborg) lever stadig, og har det godt.

I påsken flyttede vi fredslejren ind på det militære område. Vi sov der to nætter. Syv kvinder blev arresteret.

Vi inviterer alle kvinder til at komme og bo i lejren for kortere eller længere tid. Tag (helst) telt med. Vi laver mad i fællesskab og betaler ca. 15 kr. pr. dag.

Sommeren 1985

I hele juli og en del af august vil lejren sprudle af aktiviteter. Der bliver mulighed for at deltage i forskellige workshops, bl.a.

  • tømmerflådebygning og sejlads på det militære område
  • ikkevoldstræning
  • diskussion om fred og feminisme
  • fredsopdragelse og mange børn i lejren
  • fred og krig i mytologi og religion
  • krop og stemme (teater workshop)
    og meget, meget mere...

Du kan få flere oplysninger ved at henvende dig til:

Jette 07 - 52 02 89 (aften)

Tine 01 - 13 94 73 (kl. 10-16)

Kom og vær med

Støttefest fredag den 31 maj i Chr. havns beboerhus, Dronningensgade

kl. 19 - 0.1 (bl.a. Salsa musik, dias og Kvindekoret af Danmark)

Entre 25 kr. alle er velkommen.

Hvis du vil være med i Ravnstrup gruppen i København, eller hvis du vil have os ud og vise DIAS serien om Ravnstrup, så kontakt Sanne 02 - 91 03 83 (aften)

Hjælp os med at betale sagsomkostninger og finansiere kommende aktioner.

Side 8

Verdens Beholdning af Død

Tegningen hvis oprindelse er ukendt, men som har gået sin gang gennem talrige avisspalter i Europa og USA, viser ødelæggelseskraften i vore dages beholdninger af kernevåben i sammenligning med den ødelæggelseskraft, der blev bragt i amvendelse under anden verdenskrig. Punktet i midten symboliserer, hvad der blev anvendt mellem 1939 og 1945. Et punkt svarer til tre megaton. Eller sagt på anden måde. De øvrige punkter viser, at verden i dag råder over 6000 gange så megen ødelæggelseskraft, som der blev udløst under hele den anden verdenskrig. USA og Sovjetunionen råder over stort set lige mange sprængenheder.

Cirklen foroven til venstre indeholder ni megatons. Det svarer til de våben som en eneste "Poseidon"-ubåd fremfører.

De er nok til at tilintetgøre 200 af de største sovjetrussiske byer. Cirklen forneden i midten af tegningen indkredser 24 megatons.

Det svarer til den ødelæggelseskraft som en eneste af de nye "Trident"-ubåde er udstyret med. Det er nok til at tilintetgøre alle de største byer på den nordlige halvkugle.

Sovjet råder over tilsvarende udviklede kernevåbensystemer.

To kvadrater på denne tegning (300 megatons) viser den ødelæggelseskraft, der er nødvendig for at tilintetgøre alle middelstore og store byer i verden.

Medarbejdere ved det amerikanske senat har gennemgået tegningen og bekræftet, at den er en dækkende illustration af de aktuelt forekommende kernevåbenarsenaler.

Bearbejdet fra den vesttyske avis Die Zeit, af Niels Barfoed.

Side 9

Hvor er min massegrav?

Spørg din folketingskandidat!

Kirkeminister Mette Madsen har udtalt, at det der med massegrave er der regler for.

Enhver kirkegård har pligt til at modtage krigsdøde, hvis der er plads.

Hvis der ikke er det, skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning om ekspropriation.

Dette skal ske i samråd med embedslægen.

Så skulle alt jo være godt!

Men tænk - hvis A-bomben falder - så så falder mange med den.

soldatMåske også kommunalbestyrelsen eller bare en over halvdelen - så kan den ikke beslutte noget.

Og embedslægen er sikkert ude som læge - hvis altså ikke han har brug for en grav til sig selv.

soldat

Det lyder jo skønt og fredeligt, at der er regler som beskrevet - og hvis de skønnes tilstrækkelige, er vi jo på den "hvide due", for så kommer bomben ikke - hurrah!

Men hvad nu, hvis den gør det alligevel?

Mon man så ikke hellere må komme frem med de planer, man pusler med - i stedet for at give anledning til gætterier, der øger folke angst gennem rygtedannelser om, at kæmpearialer i parker og lignende er udset til formålet.

Altså: Spørg din folketingskandidat!

Ægte sikkerhed kan overhovedet ikke garenteres med militære midler ...

På den anden side kan vi jo ikke bare nedruste...

For så mister vi den sikkerhed ... Ææ...

Som er baseret på vores militære magt ... øh ... æh ...

Åh! Gid Fanden
havde den
fredsbevægelse.

Side 10-11

Børn for fred

Fredsormen danser og synger

Mange børn er i dag præget af angst for krig,vold og ufred. Det ved både forældre, pædagoger, lærere og andre der dag gligt færdes blandt børn.

Børnene opfatter meget af, hvad der foregår i verden omkring dem, de vil gerne tale om deres angst for krig og vold. Men de vil også gerne være med til et stykke fredsarbejde - være med til at give udtryk for deres følelser på en udadrettet facon. Vise andre mennesker, at de ønsker

Fred i Verden!

Det var baggrunden for Projekt Fred, som løb af stablen for et stykke tid siden på Hareskovens Lilleskole. Igennem 6 uger arbejdede alle skolens 120 elever hver dag på forberedelserne til et fredsoptog gennem byen, dvs. København.

På skolen er der elever fra børnehaveklassealderen til 7.klasse.

I projektperioden arbejdede de sammen på "tværhold" dvs. hold med børn fra alle klassetrin.

Da børnene blev præsenteret for ideen, var de straks fyr og flamme,der blev klappet spontant i hænderne og begejstringen holdt sig igennem projektperioden -og bagefter.

Der blev skrevet og trykt digte, fremstillet løbesedler, tegnet, lavet opslagstavler med resultatet af smågruppers arbejde med at skaffe oplysninger i relation til fredsarbejde.

Endelig krævede selve optoget mange forberedelser. Der blev trænet med danse,sange, musik og gadeteater. Der blev fremstillet transparenter og dragter.

Resultatet blevet demonstrationsoptog for fred. En lang spraglet Fredsorm slyngede sig med sine lange ben, fremad i menneskemylderet en formiddag, en almindelig hverdag i maj md.

Undervejs blev der spillet, sunget, og delt løbesedler ud.

Ved Rådhuset opførtes gadeteaterstykket, som alle børn medvirkede i. Det fortalte om en kamp mellem de gode og onde, hvor de onde var ved at få magten, men så kom Fredsormen frem og spredte magthaverne og befriede de undertrykte.

Til sidst dansede og sang alle i fællesskab og var glade for freden.

Vi har som lærergruppe den opfattelse, at børnenes angst er blevet reduceret, det var en stor oplevelse for dem, de nød at være med til at gøre noget.

De oplevede den store fællesskabsføleise, der kan opstå, når mange sammen arbejder mod samme mål.

Mange af børnene har deltaget i adskillige demonstrationer for fred, og denne gang var det deres demonstration - hvor de fik lejlighed til at give udtryk for deres mening.

Ellen Varming (lærer)

Side 11

Vi har fred på vores skole.
Hjælp os med at få fred
i hele verden.
Bomberne må ikke falde.
Vi vil så gerne nå at blive voksne.

Hvad kan vi gøre for fred.

Vi kan gå ind på strøget og interviewe,så andre folk også kommer i tanke om hvor farlig en atomkrig kan blive.

Vi kan også lave små mærker om fred og sætte dem op i vores vinduer, og på vores døre og på gaderne.

Vi kan også bruge de små mærker til at sætte på brevpapir.

Så vi kan sende brevpapir til hele verden.

Vi kan også skrive digte og sætte dem op i hele byen og eventuelt andre steder.

Side 12

INFORMATIONER

Internationale Træf.

  1. Fredsmarch Mellem-Amerika.

    Et norsk "Fredsskib" kom i juni 1984. til Nicaragua med humanitær hjælp.

    I kølvandet er der taget initiativ til en fredsmarch for alle nationer.

    Adresse:

    Rosenkrantz gt. 18
    N-0160 Oslo 1,
    Norway
    Telefon: 47-2-42 5512
    Telex: 74 523
    SAIH Bankgiro: 9001-3048206
    Postgiro: 23 86 100

  2. Internationalt kvindeseminar i München 15-23-8 med temaet:

    Uncovering Contemporary Fascism.

    Int. Liga for Fred og Sikkerhed.

  3. Grupperejse til Hiroshima og Nagasaki.

    arg. af Finlands Fredsforbund.
    Telegrafistgatan 6,
    00520 Helsingfors 52.

Nordisk Træf

  1. Traktat-Nu, Oslo 6-9-8,1985, starter for de mange der kan med cykeltur, med start i juli- forskellige steder i Danmark.

    Henv. Wesselsgade 4,
    2200 N
    tlf. 01-375371.

  2. Norsk "Nej til A-våben kalder til sommerlejr den 6 til 13 juli 1985,

    Henv. "Nei Til Atomvåpen"
    Youngsgatan 7,
    0181 Oslo 1.
    Norge.

Danske Træf

  1. Den Internationale Højskole i Helsingør, holder fra den 4-10 aug. et seminar om våbenkapløbets udfordring til fredsbevægelserne.

    Henv. Montebello 1,
    3000 Helsingør
    tlf. 02-213361.

  2. Arrangement i Odense 9 aug. (Se Alice Petersens brev)
  3. 27-28 okt. 85. er der planlagt en konference på politisk højt plan, om Norden som atomvåbenfri zone.

    Fredsbevægelserne rundt omkring må være opmærksom på møder der forbereder denne konference.

    Henv. AIC,
    Herlufsholmsvej 37, 2 sal.
    2720 Vanløse.

Man kan komme i forbindelse med "Kunstnere for Fred" ved at henvende sig:

Set. Knudsvej 26
1903 Kbh. V.
tlf. 01-240820 ml. 16,30 og 18,30.


Efterlysning

Nogle hollandske kvinder efterlyser en kunstner, der hedder Carsten Graabæk. Hvis nogen kender ham, bedes de henvende sig til

Joanne Siepman
Ringweg 82. 4486 SK.
Colinjsplaat.
The Netterlands.

Side 13

PEACE

- Når de få bliver mange, da begynder politikerne at høre efter...

Side 14

Hvis du ikke kan være med på Holmenkollen d. 9. aug. så tag til

Nagasaki-dag i Odense.

I anledning af 40 års-dagen arrangerer Kvinder for Fred, Odense, i samarbejde med FN-forbundets lokalafdeling og International Liga for Fred og Frihed en mindehøjtidelighed på Flakhaven.

Program:

16.00 Pia Raug synger og spiller
16.30 Con Moto-koret opfører en fredscyklus
16.45 Ritt Bjerregaard taler
17.00 40 min. stilhed (die in)
17.40 Pia Raug leder fællessang
18.00 Afslutning

Indlægget i Køkkenrullen nr. 3 om dette arrangement var skrevet misvisende, så derfor:

Vi opfordrer alle fredsfolk hele landet til at drage mod Odense d. 9. aug. og deltage mindehøjtideligheden for at markere, at vi kræver, at den anden atombombe over Nagasaki også bliver den sidste.

Vore børn og børnebørn har krav på en verden i fred og fordragelighed.

Til jer, der kommer, er det mulighed for overnatning på campingplads, vandrehjem og vore græsplæner, så tag et telt med.

Vi har foldere og plakater og håber, at Kvinder for Fred i hele landet vil hjælpe med at få arrangementet opreklameret.

Rekvirer materialer (til portopris) fra

Vera Rasmussen
tlf. (09) 96 17 37.

Meld jer gerne som kontaktkvinder for fællestransport fra de forskellige lansdele. Kontakt

Alice Petersen
tlf. (09) 16 07 35.

Kvinder for Fred
Odense

Hvad med et højskoleophold på en

Kvindehøjskole?

Kvindehøjskolen i Storsand ved søen Barken i Syddalarne i Sverige tilbyder for femte år kurser af mange forskellige slags for kvinder, og der kan medtages børn over 3 år.

Man lever vegetarisk og har på skift i grupper ansvar for maden.

Kurserne er af en uges varighed. De koster 750 sv. kr. (et enkelt om astrologi varer 10 dage/1000 sv.kr.)

Der er kurser i "Kvinder og penge", "Vrede-uge", fotografering, Mødre-døtre, teater og meget, meget mere. Hvis du er interesseret, så ring til Kvindehuset i Stockholm 108/10 76 56, torsdage kl. 19 - 2l).

Du skal være hurtig, for tilmeldingsfristen udløber 15. maj d.å. - og du skal sende tilmelding til:

Kvinnohögskolegruppen,
Kvinnohuset,
Snickarbacken 10,
111 -39 Stockholm.

Side 15

- OG TIL SIDST VIRKELIGHEDEN

- og til sidst virkeligheden for de kommende dage

i morgen vil menneskevarmen tage til
op ad formiddagen
den vil i løbet af dagen
brede sig til hele verden

når vi når aften
for det gør vi
vil den aldrig mere være forbigående

der henstilles til uforsigtig svæven
da alle forventes at være meget lette i krop og sind
natten mellem i morgen og i overmorgen og iøvrigt
alle andre kommende dage og nætter

magten vil sløje af
først på udsatte steder
for til sidst at forsvinde helt

der er udsigt til at månen vil spejle sig
i alle farvande

om dagen forventes der god sigtbarhed
ud over alle grænser

i det indre af verden
i folks hjerter
ser der ud til at blive fred og frihed
som går over i den samme fred og frihed
uden for dem
i løbet af næsten ingen tid

Marianne Larsen

Tilbage til forrige nummer af Køkkenrullen

Tilbage til 1985

Til næste nummer af Køkkenrullen