Fra Bodil Hindsholm Hansen <BHH@KM.DK> d. 14. august 2009 kl 11:01
Kommentaren "Chokerende leder” er modtaget fra Marianne Olsen, Næstved
Med venlig hilsen
Bodil Hindsholm Hansen
Leder i KD:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/334424:Leder--Slutspil-i-asylsag
Chokerende leder
Det var chokerende at læse bladets leder den 14. august af chefredaktøren. Han skriver: ”Den statsmagt, der gik i aktion mod Brorsons kirke, var ikke kun en brutal magt, men også en retskaffen magt, der værnede om et af det vigtigste af demokratiets principper, at ingen må tilkæmpe sig deres egen ret. Heller ikke flygtninge med en ulykkelig skæbne”!
Lad mig her stille et par spørgsmål. Det har man vist stadig lov til i vort samfund?
Chefredaktøren skriver selv, at der blev udøvet ’brutal magt’. Hvordan kan brutalitet være retskaffen? Er det nu blevet retskaffent at slå på nogen, der ikke kan forsvare sig?
Og ’loven’, hvem er det lige, der har givet den? Er den ufejlbarlig?
Og hvad med livet? Er livet noget, staten skal værne om? Er livet de få menneskers liv, sikret ved hjælp af den danske lov? Er danskerne blevet så selvtilfredse i deres hovmod, at de glemmer deres ansvar og ser på loven ligesom dengang, det var Gud der gav den? Jeg har hørt fortælle, at jøder selv meldte sig på politistationen i det nazistiske tyskland. De blev omtalt med foragt – og hvor blev de sendt hen? Er det alle love der er retskafne? Skal vi som borgere her i landet så ikke bekæmpe dem?
Er det ikke lovmedholdeligt at demonstrere? Gør politiet sin pligt ved at slå på demonstranter, sådan som vi så det? Hvor er det retskafne? Skaffer man ret ved brutalitet?
Sådan kan en klog og retskaffen chefredaktørs etiske holdning rutsje ned ad kynismens glidebane.
Marianne Olsen
----------------------------------------------------------------------
Videresendt med den uddybende tilføjelse at alle beslutninger i et repræsentativt demokrati i det mindste skal ske med respekt for mindretallets grundlæggende menneskerettigheder som retten til livet, personlig sikkerhed, frihed fra slaveri og diskrimination af enhver art også f.eks. af homofile, frihed fra tortur og anden grusom og umenneskelig behandling.
Det er rystende at en redaktør for en avis med fanebladet "etik" ikke har fattet demokratiets inderste humanitære kærne: samtale om løsninger til alles bedste.
Uden ovenstående gør Erik Bjergager det repræsentative demokratis flertalsbeslutninger uden hensyn til mindretals menneskerettigheder til flertalsdiktatur.
(jf f.eks. www.arnehansen.net/040217Demokrati-modelALADDIN.htm )
Og med politikernes så udemokratiske forvaltning af vælgernes mandat til at styre, så må folk der er reelle demokrater have ret og måske pligt til at gøre oprør med ikkevoldelig civil ulydighed der ikke krænker målet, at håndhæve demokratiets indbyggede respekt for mindretals grundlæggende menneskerettigheder. Disse menneskerettigheder må for verdensborgere, der lever på jorden i gensidig afhængighed og føler et nødvendigt medansvar for denne verden, så også gælde for traumatiserede flygtninge, der oplever et beskyttelsesbehov - og især når vi igennem Danmarks krigsdeltagelse og mange års diskriminerende og traumatiserende behandling selv har været med til at skabe dem. (Og så undlader jeg her at inddrage Nürnbergprincipperne, som måske relevante)
Der er nu tid til for den samvittighedsfulde dansker at kigge hele den danske asyllovgivning og asylpraksis efter i sømmene jf f. eks
www.arnehansen.net/080823SFsAsylnetvaerksanbefalingertilSF.htm
Massemediernes hjælp hertil er nu helt nødvendig.
Arne Hansen
Tilbage til forsiden