I anledning af evt suppleringsvalg til Frederikshavn Integrationsråd d. 27. januar 2005 er opkopieret relevante informationer

Er her orientering om indsatsen omkring integrationsrådsvalget d. 12.12.01

Dels om den valginformation der kom ud til 7-800 etniske minoriteter i Frederikshavn forud for valget gennem Multietnisk Fredshavner-Dialog nr 8 udgivet af Frh. Multietniske Forening, hvor bagsiden informerede om integrationsrådsvalget jf http://www.arnehansen.net/011208Integrationsraadsvalg.htm

Og dels om integrationsråd generelt og i Frederikshavn om valgresultatet d. 12.12.01 af formand og næstformand samt en vurdering af valgmåde og valgproces af Arne Hansen ¾ år senere. Og det hele hentet fra Frederikshavn Multietniske Forenings blad Multietnisk Fred’shavner-Dialog nr 9. okt 2002, s. 6-11 som er gengivet her nedenfor

Lidt om Integrationsrådet

Generelt om integrationsrådene

Ved integrationslovens ikrafttræden d. 1. januar 1999 blev der mulighed for at etablere integrationsråd i kommunerne. En kommunalbestyrelse skal oprette et integrationsråd, hvis flere end 50 borgere ønsker det, men den kan også oprette et på eget initiativ. Pr. 1. januar 2002 var der godt 50 integrationsråd i Danmark.

Kommunalbestyrelsen udpeger medlemmerne af integrationsrådet, der skal bestå af mindst syv personer, der bor i kommunen. Integrationsrådets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode, som er fire år ad gangen.

Det er meningen, at Integrationsrådet kommenterer nye tiltag i kommunens integrationsindsats, før de bliver ført ud i livet, kommer med forslag til forbedringer, og desuden evaluerer kommunens arbejde på området. Formålet er at højne kvaliteten i kommunens integrationsindsats og kommunens arbejde i forhold til etniske minoriteter i det hele taget. Integrationsrådet kan også være med til at fremme etnisk ligestilling i kommunen.

Integrationsrådene diskuterer typisk emner som boligpolitik, daginstitutionspolitik, aktivering, sprogcentrets aktiviteter, modersmålsundervisning, modtageklasser, etnisk ligestilling på arbejdspladsen osv. De kan ikke behandle enkeltsager.

Ifølge loven har integrationsrådet til formål at vejlede kommunalbestyrelsen. Det har således ikke nogen lovbestemt kompetence.

Integrationsrådet i Frederikshavn

I januar 2002 gik Integrationsrådet ind i sin anden periode med både nye og gamle medlemmer. Det består af 15 medlemmer:

Repræsentanter for etniske minoriteter:	Repræsentant for foreningslivet:
Esme Kalkan, Tyrkiet/Kurdistan	Henrik Carlsen, FUF
Melahat Köse, Tyrkiet
Mohammad Daneshjou, Iran	Repræsentant for den kommunale
Bilal Arslan, Tyrkiet/Kurdistan	administration:
Ziya Arslan, Tyrkiet	Karsten Simonsen, kommunaldirektør
Abdul Nawzadi, Afghanistan
Genesu Uthayakumaran, Sri Lanka	Repræsentanter for byråd og skolebestyrelser:
Donald Shaw, England	Jytte Schalz (Socialdemokratiet)
	Paul Rode Andersen (SF)
Repræsentanter for arbejdsmarkedets parter:	Jørgen Steengaard (Venstre)
Brian Kjær, LO
Morten Krarup, DA	Der er i alt 11 suppleanter.

Repræsentanterne for etniske minoriteter blev valgt ved et offentligt møde i slutningen af 2001.

Integrationsrådets sammensætning blev godkendt af Frederikshavn byråd d. 21. januar 2002.

Indtil videre har IR holdt tre møder. Desuden er der oprettet arbejdsgrupper, der tager sig af tre vigtige områder inden for integrationsarbejdet:

a) sprogundervisningen, herunder modersmålsundervisning

b) arbejdsmarkedsforhold og

c) sociale relationer.

d)

Arbejdsgrupperne holder deres egne møder.

Da IR stadig er inde i sin spæde startfase, går der sikkert lidt tid endnu, før det kan finde fodfæste og vise nogle konkrete resultater på integrationsområdet – og dermed også vise sin berettigelse. Men vi håber og tror, at IR på lidt længere sigt kan præge udviklingen på området i en positiv retning. Vi er selvfølgelig altid åbne for ideer og forslag.

Donald Shaw, næstformand donshaw@post2.tele.dk

Mohammad Daneshjou, formand mod@sol.dk

Integrationsrådets arbejde - set udefra.

Af: Arne Hansen

Som rådgiver i etnisk ligestillingssager erfarer jeg, at det nu er nødvendigt at de etniske minoriteter virkeligt bakker op om integrationsrådet og virkeligt bruger det.

Minoriteternes opbakning er nødvendig for at deres repræsentanter i integrationsrådet kan opnå indflydelse og dermed bevare troen på at deres arbejde nytter noget. Og at de opnåede resultater altså er den tid værd som det tager at opretholde kontakt til baglandet og lytte til deres ønsker og omformulere dem til sager til integrationsrådsdagsordenen og så møde op til alle de 4 møder om året.

Til gengæld må de travle kommunale repræsentanter acceptere at det samme er nødvendigt for dem og at de skal give integrationsrådet bedre arbejdsvilkår. Og det drejer sig sikkert om flere møder, sørge for at der er sekretærressourcer til at sikre, at integrationsrådets høringsret vedr. sager med en integrationsvinkel nu føres ud i livet. Altså at sager med en integrations/etnisk ligestillingsvinkel forelægges rådet til udtalelse.

For at skabe større interesse for og opbakning til integrationsrådets arbejde er det helt nødvendigt at de etniske minoriteter får mulighed for at vide hvad rådet laver. Og her er det helt oplagt at integrationsrådet vælger at få lavet et forhandlingsreferat, som så også bliver gjort lettilgængeligt. Frederikshavn Multietniske Forening og Radio FMR påtager sig gerne at lade forhandlingsreferater komme til udtryk i de sædvanlige interviews til Radio FMR efter byrådsmøder som så kan blive liggende til fri aflytning fra de berørtes side og /eller ved at forhandlingsreferater lægges ud på f.eks. Multietniske Forenings hjemmeside og udsendes som mails til de der ønsker det.

Hvis integrationsrådet bruger sin ret til at ytre sig, når der kan være behov for det, så vil det sikkert også medføre større interesse for dets arbejde.

Siden valgnummeret af Multietnisk Fred’shavner-Dialog udkom nov. 2001

Af: Arne Hansen

Det er gået næsten 11 måneder siden nr. 8 af dette blad udkom kort før det 3-dobbelte valg i Danmark d. 20. november med overskriften ”Din stemme gør en forskel ”når det ”afgøres hvem der skal bestemme på vores vegne de næste fire år – i byrådet, amtsrådet og folketinget.” og bladet sluttede med oplysninger om muligheden for – og nogle vil sige pligten til – at være med til at vælge integrationsråd d. 12. december.

MEF-Dialog fokuserede på byrådsvalget og stillede en række konkrete spørgsmål til de partier og kandidater som stillede op i Frederikshavn kommune. Det var i håb om at bidrage til at flere frederikshavnere inklusive de nye stemte.

Intereserede kan stadig læse spørgsmålene på http://www.arnehansen.net/011101Sporgsmaal-byraadskand.htm

Det var det tredjesidste led i et større projekt om demokratisk politisk dannelse – og som altså vel at mærke ikke blot var henvendt til de etniske minoriteter. Men drejede sig om at lade alle de byrådskandidater der ønskede det komme til orde og træde i karakter overfor vælgerne. I Multietnisk Fredshavner-Dialog nr 8 fra nov. 2001 på http://www.arnehansen.net/011115multietniskfredshavner-dialognr%208.htm kan man stadig læse hvad i alt 8 byrådskandidater svarede på de mange spørgsmål som var nødvendige for at give den tålmodige vælger et nuanceret opfattelse af hver enkelt kandidat til brug for en afvejning af hvem man ville stemme på , når nu integrationsproblematikken var blevet folketings varmeste emne med mest skærmplads til kandidater med de mest unuancerede opfattelser. Ved gennemlæsning ser det ud til, at alle spørgsmålene stadig er lige relevante at få besvaret for at opnå effektiv integration.

De etniske minoriteter kom sikkert til at gøre en forskel i selve valgresultaterne. Meget tyder på at stemmeprocenten blandt stemmeberettigede flygtninge i Frederikshavn steg mærkbart og har måske haft betydning for valgudfaldet? I hvert fald var deltagelsen til integrationsrådsvalget d 12/12 fordoblet fra sidst til godt 30.

Men de etniske minoriteters procentvise deltagelse i integrationsrådsvalget var stadig ubærlig ringe, når man gerne vil tage de etniske minoriteter alvorligt og også have andre til det.

Den eneste trøst er at en del af forklaringen kan være det gamle integrationsråds minimale indsats uden husstandsuddelt information eller særskilt opstillingsmøde.

Men det havde dog stået i MEF-Dialog en måned forinden og ”nogen” interviewede nogle kandidater i Radio FMR-Dialog og sørgede som sidst for at der kom kandidater nok til at pladserne kunne besættes. Ja med et overmål af kandidater, så der for første gang blev afstemning.

Den brugte valgprocedure med opstilling og valg samme aften gav en reel favorisering af de gamle bedst organiserede etniske grupper, fordi især nye uorganiserede flygtninge uden kandidater - og med dårlige danskkundskaber som barriere for hurtigt at gennemskue kandidaterne de ikke kendte - hermed fik svært ved at gøre sig gældende.

Og det forstærkes af at afstemningsmetoden ikke sikrede et rimeligt hensyn til at mindretal blev repræsenteret. Og dette på trods af , at det netop er de svageste grupper som nye flygtninge og små grupper som har det største objektive behov for at være repræsenteret i et integrationsråd. Det er jo dem der som de mest sprogligt handicappede og sårbare mærker mest til det , hvis ”skoen klemmer”.

Det er således tvivlsomt om man havde tænkt igennem, hvordan man skulle gribe det an for at få valgt et integrationsråd, der kunne blive nogenlunde repræsentativt for de etniske minoriteters brogede skare mht. etniske grupper, køn, alder, integrationsancienitet, uddannelse, selvforsørgelse eller afhængighed af kommunekassen. - Og heller ikke tænkt på om nu integrationsrådet kom til at afspejlede evt. forskellige syn på hvad integration skulle være (flerkulturel eller assimilation), og hvad integrationsrådets rolle skulle være som bindeled mellem forvaltning/byråd og de etniske minoriteter/lokalbefolkningen?

Ville man kun repræsentere sin egen etniske gruppe og have som væsentligste mål at sole sig i en bekvem ”magtposition” ? - eller ville man sørge for god kontakt til de etniske minoriteter i kommunen og varetage alles berettigede interesser og gå ind i en dialog af den nødvendige karakter for at opnå mærkbare resultater for de etniske minoriteters ligestilling som også samtidig kunne blive accepteret af lokalsamfundet og således blive bæredygtig?

Hvorfor var der ikke lavet et opstillingsmøde i god tid inden selve valget, så der havde været tid til offentlighed og ”valgkamp” hvor de ovenstående ting kunne blive afklaret imellem de interesserede vælgere?

Måske er denne kritik skudt langt over målet. Men når det vel er sådan, at deltagelse i den demokratiske proces er væsentlig - både som mål for den politiske integrationen - og samtidig er en meget vigtig måde at lære samfundets demokratiske grundværdier på, så må de der bestemmer vel også gøre sig umage for at vise, at man selv tager den demokratiske valgproces alvorligt og sørge for at den kommer til at fremstå som det gode eksempel i en motiverende situation, idet integrationsrådsvalget er det første møde med det repræsentative demokrati i Danmark.

Radio FMR dækkede Integrationsrådsvalget d. 12.12.01 og har informeret efter integrationsrådsmøderne Man kan læse om hvem der blev valgt i artiklen om integrationsrådets opgaver og så bruge dem!

Radio FMR fulgte også op på demokratiprojektet med optaktinterviews før valgene til skolebestyrelser, hvor der dog ikke blev opstillet kandidater blandt minoritetsforældrene.

Multietnisk Forening har i vinter afholdt flere møder med repræsentanter fra det største regeringsparti og en advokat for at skaffe de skræmte flygtninge informationer og få igangsat en dialog. En dialog, som alle borgere fik mulighed for at lytte til bagefter via Radio FMR-Dialog og stadig ligger til aflytning på www.radiofmr.dk/dialog.

Ovenstående er kopieret fra Kopieret fra http://www.arnehansen.net/multietniskfred'shavner-dialog.htm og der http://www.arnehansen.net/dialog9.htm