Multietnisk Fred’shavner-Dialog

           nr. 9 – oktober 2002                       – også på http://www.fmef.dk/

                                                        

Læs om formålet og indsamlingen til bl.a. Afghanistan, Tjetjenien og Angola på side 17

 

Læs desuden om:

- Tilbud fra Frederikshavn Multietniske Forening bl.a. om sport, tirsdagsmøder, rådgivning      s 2

- Radio FMR og andre informationsmuligheder                                                                                  s 4

- Den kommunale integrationsgruppes (sagsbehandlernes) opgaver                                                    s 6

- Integrationsrådets muligheder - af formand Mohammad Daneshjou og Donald Shaw                        s 7 

- Integrationsrådets valg og virke – set udefra af Arne Hansen                                                 s 8

- Nævnet for Etnisk Ligestillings stafet, og pjecen Mangfoldighed på arbejdsmarkedet                        s 10

- Behov for brug af tolke - samt om konfliktmægling - af Lean Waage Beck                                       s 11

- En positiv integrationshistorie - af Arne Hansen                                                                               s.12

- Projekter DF-indsamlingen d.10/10 går til i Afghanistan, Tjetjenien og Angola                       s 13

- Afghanske flygtninge i Frederikshavn er nu bange for at blive tvangshjemsendt                       s 14

-  Operation Dagsværk den 6. november: Få en dagsværker til f.eks. at grave haven                s 16

Vil du deltage i det lokale integrationsarbejde?

 

Frivillige frederikshavnere som er interesseret i integrationsarbejde og samvær på tværs af etnisk oprindelse, inviteres hermed til møde torsdag d. 10. oktober kl. 19 hos Frederikshavn Multietniske Forening, Danmarksgade 78, 1. (Oven på Telebutikken med indgang i gården mellem Colosseum og Scou&Epa).

 

Oplæg ved frivilligkonsulent i Dansk Flygtningehjælp, Henrik Bo Rasmussen. Integrationsrådet er inviteret til at fortælle om integrationsrådet og diskutere arbejdet for etnisk ligestilling og integration i Frederikshavn kommune.

 

Yderligere information hos Arne Hansen, tlf. 98 42 55 42 eller post@arnehansen.net

 

 

 Frivillig - Hvorfor?  - Hvordan ?

                  Af frivilligkonsulent i Dansk Flygtningehjælp Henrik Bo Rasmussen            

 

Hvorfor melder den enkelte borger sig som frivillig for at yde en integrationsindsats? Forklaringerne er mange, men overordnet set bygger den frivilliges aktive indsats i en frivilliggruppe, oftest på et menneskesyn om at man gerne vil gøre en indsats for andre mennesker, og samtidig møde nye kulturer.

 

Den enkelte har naturligvis mange andre bevæggrunde. En flygtninge familie er måske ens nabo som man gerne vil lære at kende bedre, man vil måske danne et modtryk mod kræfter i byen der ser skævt til flygtninge, man har måske tidligere rejst meget i verden og ønsker at genkalde nogle af disse oplevelser ved kontakt med byens flygtninge, den unge studerende vil måske bruge den vundne erfaring med flygtninge, til sit videre studie eller karriere, eller måske holder man af at organisere og arrangere i en gruppes regi.

 

Ja der er sikkert ligeså mange bevæggrunde  som der er frivillige. Det er vigtigt for mig at understrege her, at nært sagt alle bevæggrunde er lige gyldige for Dansk Flygtningehjælp, så længe det grundlæggende bygger på før omtalte menneskesyn.

En borger i en kommune har måske længe gået med tanker om at der burde gøres en privat (civil) indsats for kommunens nytilflyttede flygtninge. Men hvordan kommer man i kontakt med flygtningene, hvordan kommer man i kontakt med andre der ligeledes har interesse i det frivillige arbejde.

 

 Men hvorfor skulle man egentlig som privat person bruge noget af sin fritid på at mødes med vore nye medborgere? Er det integrationsarbejde kommunerne er forpligtiget til at tage sig af, ikke fuldt tilstrækkeligt til at føre flygtningene ind i det danske samfund?

 

I det frivillige arbejde er det muligt at opbygge den nære kontakt mennesker imellem. En kontakt uden de snærende bånd af love og regler, der naturligt må være i det professionelle miljø.

Det frivillige arbejde har derfor den meget vigtige mission at være supplement til kommunernes integrationsarbejde. Jeg finder det vigtigt at man som frivillig tager netop begrebet frivillig alvorligt. Derfor skal man kun byde ind på frivilligt arbejde i det omfang man syntes man har tid og interesse for det.

 

Det typiske frivillige arbejde kan bl.a. bestå i f.eks.  lektiehjælp, kontaktfamilie/besøgsven, cafeaftener, fællesarrangementer eller bisidderfunktion.

 

 

Aktivitetstilbud

 

Frederikshavn Multietniske Forening tilbyder bl.a.:

 

 

 

Vi vil også gerne udvide og lave aktivitets- og samværsaftener på flere faste ugedage alt efter hvad der viser sig interesse for. Det kan f.eks. være især for unge, kvinder, bestemte etniske grupper - eller om fælles interesser på tværs af disse. Alle interesserede, såvel frivillige som ”brugereA er velkomne til at henvende sig til Arne Hansen på tlf. 98 42 55 42 eller post@arnehansen.net for at høre nærmere og lave aftaler. Læs mere på hjemmesiden www.fmef.dk.

 

For alle aktiviteter gælder, at tredje gang man deltager i en eller anden aktivitet skal man betale kontingent til Frederikshavn Multietniske Forening for at vi kan få dækket vore udgifter. Betalingen skal ske til den ansvarlige for aktiviteten, et bestyrelsesmedlem fra den pågældende etniske gruppe, hos kassereren Arne Hansen, Sønderjyllands Alle 35, tlf. 98425542, eller i Spar Nord på Frh. Multietniske Forenings konto (9006) 1305 684437

 

Efter bestyrelsens behovsvurdering og især medlemmernes ønsker og ressourcer arbejdes der for

·        Aktiviteter af eller for særlige grupper/(nytilkomne) de forskellige  etniske mindretal, unge, kvinder og ældre efter lyst/interesser og behov. Men interesserede er nødt til selv at være med til at lave det praktiske arbejde.

·        Offentlige tværkulturelle oplysnings- og debatmøder

·        Flerkulturelle foreningsfester/sammenkomster for medlemmer - og åbenthus-arrangementer, Forbedring af foreningens lokaler, bl.a. med oprettelse og vedligeholdelse af et bibliotek

·        Opmuntre medlemmerne til udadvendte aktiviteter og engagementer i samfundet/frivilligt socialt arbejde.

·        Deltagelse i dansk, nordisk og internationalt tværkulturelt samvær og samarbejde. Bl.a. gennem medlemskab af POEM, Paraplyorganisationen for de Etniske Mindretal

Dialog på Radio FMR

 

Frederikshavn Multietniske Radio sender programmet Dialog, som indeholder aktuelle indslag om integration, flygtninge, fred og konfliktløsning – både lokalt, nationalt og globalt.

 

Dialog  sendes hver søndag kl. 18 i en udgave med musik og igen om mandagen  kl. 17 i fuld længde uden musik. Indslagene kan desuden høres i lydarkivet på radioens hjemmeside www.radiofmr.dk når det passer dig.

 

Vær med til at lave radio på dansk eller dit modersmål. Vi mangler især frivillige til at indgå i minoritetsredaktioner! Der kan under visse forudsætninger udlånes en minidisc til optagelser.

 

Radio FMR kan høres på Vendsyssel FM:

Frederikshavn og Sæby: 106.6 MHz

Det centrale Vendsyssel: 107.7 MHz

(Fællesantenne i Frederikshavn: 94.9 MHz

Fællesantenne i Sæby by: 91.5 MHz)

 

Yderligere oplysninger: post@radiofmr.dk

 

 

 

Få en foreningsprofil og servicemeddelelser i Radio FMR

 

Radio FMR vil gerne være en rigtig foreningsradio og radio for frivilligt socialt arbejde.

 

Derfor inviterer vi interesserede foreninger til at få tegnet en foreningsprofil gennem et interview i radioen. Interviewet så vil bagefter blive lagt på www.radiofmr.dk  hvor det bliver liggende til permanent aflytning.  

 

Vi bringer også gerne servicemeddelelser for vores medlemmer. Det koster 400 kr. om året for foreninger og virksomheder.

I er velkomne til at henvende jer på tlf. 98425542 eller via post@arnehansen.net

 

 

Radio FMRs formål ”er at drive en ikke-kommerciel lokalradio, der kan fungere som talerør for alle etniske grupper i lokalsamfundet B såvel det danske flertal som de etniske minoriteter. Radioen skal fremme den demokratiske debat og kontakten mellem de etniske grupper i kommunen til gavn for integration og etnisk ligestilling. Desuden skal radioen være åben for det lokale foreningsliv inkl. de politiske partier samt borgere med noget på hjerte”

Vendsyssel FM er et samarbejde mellem tre lokale radiostationer i Nordøstvendsyssel: Radio FMR, Sæby Lokalradio og Frederikshavn Country Music Radio. Tilsammen tilbyder de tre radioer både underholdning og mere seriøse vitaminer til ørerne hver weekend.

Støtteforeningen Vendsyssel FMs Venner har til formål at yde økonomisk hjælp til de tre radioer i samvirket. Et støttemedlemskab koster 100 kr. pr. år, og som medlem kan man også deltage i konkurrencer m.v. i de tre radioer. Vil du være støttemedlem, så send en e-mail til medlem@vendsysselfm.dk med angivelse af navn og adresse, så sender vi dig et girokort.  Eller kontakt formand Agnethe Sørensen, tlf. 98 42 12 71.

 

 

Andre nyheds og orienteringskilder:

 

Hør Danmarks Radio P1 på 91 MHz . P1 er den suverænt bedste kilde i Danmark til væsentlige nyheder, baggrundsorientering, analyser og perspektiveringer – både med hensyn til Danmark men også på om resten af verden, hvis man altså gerne vil øve sig i at forstå dansk samtidigt. Især programmet Orientering hverdage kl. 17.10 har mange indslag om de lande flygtninge i Danmark typisk kommer fra, f.eks. i øjeblikket om den afghanske situation og om Irak i verdenspolitikken. Udsendelserne kan også høre på www.dr.dk/orientering.

 

Om løbende information om udviklingen på integrationsområdet anbefales ”Nyhedsbrev om etniske Minoriteter”, som udkommer 10 gange om året (for 200 kr. ) eller lånes på biblioteket.

Nyhedsbrevet må være et fund for medlemmer af integrationsråd.

 

Lokalt kan henvises til Frederikshavn Kommunes hjemmesides sti www.frederikshavn.dk -> ”Din vej til viden om” -> ”etniske minoriteter”. Her er omtale af integrationsrådet  (dog uden  at der er angivet kontaktmuligheder) og links til dagsordener og referater, som gør det muligt at følge med i dets arbejde. Der er desuden links til  bl.a. Omarjob, Jobsamtalen samt bibliotekets nyetablerede FINFO-Frederikshavn, som også kan findes fra www.finfo.dk. Det er et landsdækkende informationssøgesystem for etniske minoriteter på sprogene dansk, engelsk,  fransk, bosnisk, albansk, tyrkisk, arabisk, kurmanji, farsi, somali, vietnamesisk.

 

 

 

Hvor kan man finde oplysninger og vurderinger af de aktuelle lovændringer?

Med hensyn til information om de nye lovgivningsmæssige rammer for flygtninge kan man i første omgang læse om dem i den nyudgivne pjece ”Nye regler om adgangen til Danmark og nye vilkår for integration”. Til mødet d. 10/10 vil denne pjece blive fremskaffet til udlevering, og ellers kan den findes under publikationer på Dansk Flygtningehjælps hjemmeside www.flygtning.dk.

Vedtagne lovforslag kan findes på enten på Folketingets hjemmeside www.folketinget.dk eller på de relevante ministeriers hjemmesider: Integrationsministeriet www.inm.dk, Beskæftigelsesministeriet www.bm.dk og Undervisningsministeriet www.uvm.dk.

De forskellige regeringsudspil findes på Integrationsministeriets eller Beskæftigelsesministeriets hjemmeside. Lovforslagene kan også findes gennem links på Dansk Flygtningehjælps hjemmeside.

De gennemførte lovændringer har været genstand for diskussion, og en række organisationer, institutioner m.v. har fremført kritik af de forskellige lovforslag gennem høringssvar og indlæg i den offentlige debat. På Mellemfolkeligt Samvirkes hjemmeside www.ms.dk og Dansk Flygtningehjælps hjemmeside findes organisationernes egne høringssvar og kommentarer til udlændingepakken. På Dansk Flygtningehjælps hjemmeside findes yderligere links til andre høringssvar og vurderinger herunder en henvendelse til regeringen fra FN´s Flygtningehøjkommissariat UNHCR. Kommunernes Landsforening har høringssvar, kommentarer samt gennemgang og omtale af de forskellige lovændringer på hjemmesiden www.kl.dk.

Internetadresserne her ovenfor kan også bruges til løbende at holde sig informeret f.eks. gennem abonnement på forskelige e-mailnyhedsservices.

Indlæg fra lokale integrations-aktører

 

Midt i september inviterede vi en bred vifte af  de lokale integrationsaktører – både indenfor  kommunen, foreningslivet og enkeltpersoner til at skrive et indlæg i Dialog :

 

”Har du/I et budskab du gerne vil have ud til nyfrederikshavnerne og frederikshavnere interesseret i etnisk ligestilling og integration, så vil vi i Frederikshavn Multietniske Forening gerne invitere jer til at indsende et indlæg om jeres generelle virke og evt. aktuelle aktiviteter, altså  specielt hvad der kan vedrøre integration og etnisk ligestilling.”

 

De modtagne indlæg bringes nedenfor, og indlæg er stadig velkomne til det næste nummer som vi håber at kunne udsende snart.

 

 

 

OM FLYGTNINGRUPPEN I FREDERIKSHAVN KOMMUNE

 

I Socialforvaltningen arbejder flygtningegruppen, der varetager opgaverne med nye flygtninge, der fra Udlændingestyrelsen visiteres til at skulle bo i Frederikshavn i minimum 3 år.

 

Flygtningegruppen består af en faglig leder, sagsbehandler samt to integrations- medarbejdere.

 

Opgaver:

Flygtningegruppen er ansvarlig for alle opgaver forbundet med nyankomne flygtninge i målgruppen,  herunder:

·      Fremskaffelse af egnede boliger til flygtninge.

·      Modtagelse og indkvartering.

·      Beregning og udbetaling af introduktionsydelse og etableringshjælp.

·      Gennemførelse af introduktionsprogram, herunder aktivering i forbindelse med sprogundervisning.

·      Planlægge undervisningen i  kursus i samfundsforståelse.

·      At yde individuel- og gruppevejledning, udfærdige og justere handlingsplaner,   opfølgning på handlingsplaner samt visitation til aktivering m.m.

·      oprettelse af jobtræningspladser.

·      At træffe afgørelser ved ansøgning af enkeltydelser.

·      At opfølge og føre kontrol i henhold til Integrationsloven, Aktivloven, Serviceloven samt Retssikkerhedsloven.

·      At indberette til KMD-AKTIV/BIS-systemet og udarbejde statistisk materiale til belysning af området.

·      At varetage administrationssager.

·      At foretage nødvendig korrespondance.    

·      Ansvarlig for alle socialfaglige opgaver i forhold til målgruppen, herunder også omsorg.

·      Yde rådgivning og vejledning i henhold til loven til øvrige borgere, der henvender sig.

·      Medvirke til udarbejdelsen af statistisk materiale til brug for måling af indsatsen.

    

I alle tilfælde træffes der konkret beslutning i henhold til gældende kompetence.

 

Arbejdsmetoder:

Flygtningegruppen skal i almindelighed koordinere indsatsen overfor borgerne. En del af kontakten med borgerne kan foregå i hjemmet, projekterne, institutionerne, virksomhederne, produktions- eller daghøjskolen, uddannelses- eller kursusinstitutioner, eller andre steder, hvor flygtningene er aktiveret. Dette i erkendelse af, at der her opnås en bedre kontakt med deraf følgende bedre handlingsplan og aktivering.

 

Formålet er hurtigst mulig udslusning til arbejdsmarkedet.

 

Lidt om Integrationsrådet

 

Generelt om integrationsrådene

 

Ved integrationslovens ikrafttræden d. 1. januar 1999 blev der mulighed for at etablere integrationsråd i kommunerne. En kommunalbestyrelse skal oprette et integrationsråd, hvis flere end 50 borgere ønsker det, men den kan også oprette et på eget initiativ. Pr. 1. januar 2002 var der godt 50 integrationsråd i Danmark.

 

Kommunalbestyrelsen udpeger medlemmerne af integrationsrådet, der skal bestå af mindst syv personer, der bor i kommunen. Integrationsrådets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode, som er fire år ad gangen.

 

Det er meningen, at Integrationsrådet kommenterer nye tiltag i kommunens integrationsindsats, før de bliver ført ud i livet, kommer med forslag til forbedringer, og desuden evaluerer kommunens arbejde på området. Formålet er at højne kvaliteten i kommunens integrationsindsats og kommunens arbejde i forhold til etniske minoriteter i det hele taget. Integrationsrådet kan også være med til at fremme etnisk ligestilling i kommunen.

 

Integrationsrådene diskuterer typisk emner som boligpolitik, daginstitutionspolitik, aktivering, sprogcentrets aktiviteter, modersmålsundervisning, modtageklasser, etnisk ligestilling på arbejdspladsen osv. De kan ikke behandle enkeltsager.

 

Ifølge loven har integrationsrådet til formål at vejlede kommunalbestyrelsen. Det har således ikke nogen lovbestemt kompetence.

 

 

Integrationsrådet i Frederikshavn

 

I januar 2002 gik Integrationsrådet ind i sin anden periode med både nye og gamle medlemmer. Det består af 15 medlemmer:

 

 

Repræsentanter for etniske minoriteter:	Repræsentant for foreningslivet:
Esme Kalkan, Tyrkiet/Kurdistan	Henrik Carlsen, FUF
Melahat Köse, Tyrkiet
Mohammad Daneshjou, Iran	Repræsentant for den kommunale
Bilal Arslan, Tyrkiet/Kurdistan	administration:
Ziya Arslan, Tyrkiet	Karsten Simonsen, kommunaldirektør
Abdul Nawzadi, Afghanistan
Genesu Uthayakumaran, Sri Lanka	Repræsentanter for byråd og skolebestyrelser:
Donald Shaw, England	Jytte Schalz (Socialdemokratiet)
	Paul Rode Andersen (SF)
Repræsentanter for arbejdsmarkedets parter:	Jørgen Steengaard (Venstre)
Brian Kjær, LO
Morten Krarup, DA	Der er i alt 11 suppleanter.

 

 

Repræsentanterne for etniske minoriteter blev valgt ved et offentligt møde i slutningen af 2001.

Integrationsrådets sammensætning blev godkendt af Frederikshavn byråd d. 21. januar 2002.

Indtil videre har IR holdt tre møder. Desuden er der oprettet arbejdsgrupper, der tager sig af tre vigtige områder inden for integrationsarbejdet:

a)      sprogundervisningen, herunder modersmålsundervisning

b)      arbejdsmarkedsforhold og

c)      sociale relationer.

d)       

Arbejdsgrupperne holder deres egne møder.

 

Da IR stadig er inde i sin spæde startfase, går der sikkert lidt tid endnu, før det kan finde fodfæste og vise nogle konkrete resultater på integrationsområdet – og dermed også vise sin berettigelse. Men vi håber og tror, at IR på lidt længere sigt kan præge udviklingen på området i en positiv retning. Vi er selvfølgelig altid åbne for ideer og forslag.

 

Donald Shaw, næstformand   donshaw@post2.tele.dk

 

 

Mohammad Daneshjou, formand   mod@sol.dk

 

Integrationsrådets arbejde - set udefra.

 

Af: Arne Hansen

 

Som rådgiver i etnisk ligestillingssager erfarer jeg, at det nu er nødvendigt at de etniske minoriteter virkeligt bakker op om integrationsrådet og virkeligt bruger det.

 

Minoriteternes opbakning er nødvendig for at deres repræsentanter i integrationsrådet kan opnå indflydelse og dermed bevare troen på at deres arbejde nytter noget. Og at de opnåede resultater altså er den tid værd som det tager at opretholde kontakt til baglandet og lytte til deres ønsker og omformulere dem til sager til  integrationsrådsdagsordenen og så møde op til alle de 4 møder om året.

 

Til gengæld må de travle kommunale repræsentanter acceptere at det samme er nødvendigt for dem og at de skal give integrationsrådet bedre arbejdsvilkår. Og det drejer sig sikkert om flere møder, sørge for at der er sekretærressourcer til at sikre, at integrationsrådets høringsret vedr. sager med en integrationsvinkel nu føres ud i livet. Altså at sager med en integrations/etnisk ligestillingsvinkel forelægges rådet til udtalelse.

 

For at skabe større interesse for og opbakning til integrationsrådets arbejde er det helt nødvendigt at de etniske minoriteter får mulighed for at vide hvad rådet laver. Og her er det helt oplagt at integrationsrådet vælger at få lavet et forhandlingsreferat, som så også bliver gjort lettilgængeligt. Frederikshavn Multietniske Forening og Radio FMR påtager sig gerne at lade forhandlingsreferater komme til udtryk i de sædvanlige interviews til Radio FMR efter byrådsmøder som så kan blive liggende til fri aflytning fra de berørtes side og /eller ved at forhandlingsreferater lægges ud på f.eks. Multietniske Forenings hjemmeside og udsendes som mails til de der ønsker det.

 

Hvis integrationsrådet bruger sin ret til at ytre sig, når der kan være behov for det, så vil det sikkert også  medføre større interesse for dets arbejde.

 

 

Siden valgnummeret af Multietnisk Fred’shavner-Dialog udkom nov. 2001

 

Af: Arne Hansen

 

Det er gået næsten 11 måneder siden nr. 8 af  dette blad udkom  kort før det 3-dobbelte valg i Danmark d. 20. november med overskriften ”Din  stemme gør en forskel ”når det ”afgøres  hvem der skal bestemme på vores vegne de næste fire år – i byrådet, amtsrådet og folketinget.” og bladet sluttede med oplysninger  om muligheden for  – og nogle vil sige pligten til – at være med til at vælge integrationsråd d. 12. december.

 

MEF-Dialog fokuserede på byrådsvalget og stillede en række konkrete spørgsmål til de partier og kandidater som stillede op i Frederikshavn kommune. Det var i håb om at bidrage til at flere frederikshavnere inklusive de nye stemte.

 

Det var det tredjesidste led i et større projekt om demokratisk politisk dannelse – og som altså vel at mærke ikke blot var henvendt til de etniske minoriteter. Men drejede sig om at lade alle de byrådskandidater der ønskede det komme til orde og træde i karakter overfor vælgerne. Bladet findes stadig i sin elektroniske form på foreningens hjemmeside www.fmef.dk.

 

Her kan man stadig læse hvad i alt 8 byrådskandidater svarede på de mange spørgsmål som var nødvendige for at give den tålmodige vælger et nuanceret opfattelse af hver enkelt kandidat til brug for en afvejning af hvem man ville stemme på , når nu integrationsproblematikken var blevet folketings varmeste emne med mest skærmplads til kandidater med de mest  unuancerede opfattelser. Ved gennemlæsning ser det ud til, at alle spørgsmålene stadig er lige relevante at få besvaret for at opnå effektiv integration.

 

De etniske minoriteter kom sikkert til at gøre en forskel i selve valgresultaterne. Meget tyder på at stemmeprocenten blandt stemmeberettigede flygtninge i Frederikshavn steg mærkbart og har måske haft betydning for valgudfaldet?  I hvert fald var deltagelsen til integrationsrådsvalget d 12/12 fordoblet fra sidst til godt 30.

 

Men de etniske minoriteters procentvise deltagelse i integrationsrådsvalget var stadig ubærlig ringe, når man gerne vil tage de etniske minoriteter alvorligt og også have andre til det.

 

Den eneste trøst er at en del af forklaringen kan være det gamle integrationsråds minimale indsats uden husstandsuddelt information eller særskilt opstillingsmøde.

 

Men det havde dog stået i MEF-Dialog en måned forinden og ”nogen” interviewede nogle kandidater i Radio FMR-Dialog og sørgede som sidst for at der kom kandidater nok til at pladserne kunne besættes. Ja med et overmål af kandidater, så der for første gang blev afstemning.

 

Den brugte valgprocedure med opstilling og valg samme aften gav en reel favorisering af de gamle bedst organiserede etniske grupper, fordi især nye uorganiserede flygtninge uden kandidater - og med dårlige danskkundskaber som barriere for hurtigt at gennemskue kandidaterne de ikke kendte - hermed fik svært ved at gøre sig gældende.

 

Og det forstærkes af at afstemningsmetoden ikke sikrede et rimeligt hensyn til at mindretal blev repræsenteret. Og dette på trods af , at det netop er de svageste grupper som nye flygtninge og små grupper som har det største objektive behov for at være repræsenteret i et  integrationsråd. Det er jo dem der som de mest  sprogligt handicappede og sårbare mærker mest til det , hvis ”skoen klemmer”.

 

Det er således tvivlsomt om man havde tænkt igennem, hvordan man skulle gribe det an for at få valgt et integrationsråd, der kunne blive nogenlunde repræsentativt for de etniske minoriteters brogede skare mht. etniske grupper, køn, alder, integrationsancienitet, uddannelse, selvforsørgelse eller afhængighed af kommunekassen. -  Og heller ikke tænkt på om nu  integrationsrådet kom til at afspejlede evt. forskellige syn på hvad integration skulle være (flerkulturel eller assimilation),  og hvad integrationsrådets rolle skulle være som bindeled mellem forvaltning/byråd og de etniske minoriteter/lokalbefolkningen?

 

Ville man kun repræsentere sin egen etniske gruppe og have som væsentligste mål at sole sig i en bekvem ”magtposition” ? - eller ville man sørge for god kontakt til de etniske minoriteter i kommunen og varetage alles berettigede interesser og gå ind i en dialog af den nødvendige karakter for at opnå mærkbare resultater for de etniske minoriteters ligestilling som også samtidig kunne blive accepteret af  lokalsamfundet og således blive bæredygtig?

 

Hvorfor var der ikke lavet et opstillingsmøde i god tid inden selve valget, så der havde været tid til offentlighed og ”valgkamp” hvor de ovenstående ting kunne blive afklaret imellem de interesserede vælgere?

 

Måske er denne kritik skudt langt over målet. Men når det vel er sådan, at deltagelse i den demokratiske proces er væsentlig - både som mål for den politiske integrationen - og samtidig er en meget vigtig måde at lære samfundets demokratiske grundværdier på, så  må de der bestemmer vel også gøre sig umage for at vise, at man selv tager den demokratiske valgproces alvorligt og sørge for at den kommer til at fremstå som det gode eksempel i en motiverende situation, idet integrationsrådsvalget er det første møde med det repræsentative demokrati i Danmark.

 

Radio FMR dækkede Integrationsrådsvalget d. 12.12.01 og har informeret efter  integrationsrådsmøderne Man kan læse om  hvem der blev valgt i artiklen om integrationsrådets opgaver og så bruge dem!

 

Radio FMR fulgte også op på demokratiprojektet med optaktinterviews før valgene til skolebestyrelser, hvor der dog ikke blev opstillet kandidater blandt minoritetsforældrene.

 

Multietnisk Forening har i vinter afholdt flere møder med repræsentanter fra det største regeringsparti og en advokat for at skaffe de skræmte flygtninge informationer og få igangsat en dialog. En dialog, som alle borgere fik mulighed for at lytte til bagefter via Radio FMR-Dialog og stadig ligger til aflytning på www.radiofmr.dk/dialog.

 

Mangfoldighed på Arbejdsmarkedet

Næste udgave af MEF-Dialog vil især handle om indsatser for integration på arbejdsmarkedet – bl.a. om tiltag på Flådestationen i samarbejde med Frederikshavn Multietniske Forening.

Flådestationen er opmærksom på at man må arbejde for at forbedre sine rekrutteringsmuligheder blandt  de etniske minoriteter, når der snart kan forventes konkurrence om de mindre ungdomsårgange.

 

Deltagelse i Nævnet for Etnisk Ligestillings stafetkonference om ”mangfoldighed og de uudnyttede ressourcer” i foråret 2002 var en god oplevelse. Her skal fremhæves et oplæg af den tidligere leder af statens projekt for etnisk ligestilling, Hannah Ziadeh. Ziadehs og de  øvriges indlæg kan høres på www.nel.dk under ”stafetten” eller på www.radiofmr.dk/stafet2002.htm

 

Hannah Ziadeh  har også været med i Stafetkonferencens tænketank, som nu har udsendt pjecen ”Mangfoldighed på arbejdsmarkedet – et idekatalog” hvor man taler meget om mangfoldighedsledelse.  Den tager udgangspunkt i medarbejderes forskellighed og kultur (ses som et aktiv for virksomheden/organisationen og inddrages  i forhold til løsning af, og ikke mindst nytænkning af opgaver). Og man trodser et tabu: ”Da ligestilling er et af det danske samfunds idealer er positiv særbehandling nødvendig – ikke fordi nogen har mangler, der skal kompenseres for, men for at skabe ligeværd, som kompensation for ulighed og som nødvendig forudsætning for ligestilling”

 

Man kan bestille den gratis pjece på www.nel.dk eller selv downloade den.

 

 

Brugen af tolke

 

Af: Lean Waage Beck

(engelsk- farsi- og dari-tolk)

 

Alt for ofte undlader sagsbehandlerne i kommunerne samt andre ansvarlige medarbejdere i den treårige integrationsperiode, at benytte sig af tolke i forbindelse med deres arbejde med flygtninge. Derved opstår der misforståelser som foruden at være spild af  ressourcer betyder store menneskelige og økonomiske tab.

 

I de sidste par år har  adskillige nystartede tolkebureauer forsøgt at overtage opgaverne fra de veluddannede tolke, ved at tilbyde tolkeservice til dumpingpriser. Disse tolke bureauer benytter sig af ukvalificerede tolke som betyder en  forringelse af service og manglende viden om tolkens rolle, ofte med tragiske resultater.

 

Desværre har brugerne af tolke fået ordre til at spare på tolkeudgiften, derfor benytter de sig af disse ukvalificerede tolke eller samtaler helt uden tolk. De menneskelige og samfundsmæssige udgifter er åbenbart helt uden betydning.

 

I de sidste par måneder har medierne kritiseret tilstandene især i forbindelse med retssager og sundhedssektoren. Men disse har selv været med til at skabe disse kritisable tilstande , ved at lade tolke uden uddannelse overtage arbejdet.

 

Mit håb er at de arbejdsgrupper der er nedsat til at forsøge at løse problemet, vil sætte sig grundigt ind i situationen og samtidigt informere om, hvor vigtigt det er at benytte sig af tolke ved alle samtaler med udlændinge, med ingen eller kun lidt kendskab til det danske sprog. Det vil i sidste ende betyde store besparelser på alle de berørte områder.

Konfliktmægling

Af: Lean Waage Beck

 

Når udlændinge kommer ind på det danske arbejdsmarked, eller på anden måde kommer i berøring med det danske samfund, kan der opstå konflikter af forskellig karakter.

Bliver konflikterne ikke løst, udvikler den sig let til misforståelser og diskussioner  med efterfølgende uhensigtsmæssige reaktioner og negative resultater.

 

Meget ofte er årsagen til sådanne konflikter manglende kendskab til kulturelle, religiøse og traditionsmæssige forskelle.

Ved en tidlig og kvalificeret hjælp fra en konfliktmægler, vil det være mindre tids- og ressourcekrævende at finde frem til en løsning på konflikten.

 

En konfliktmægler forholder sig neutral og træffer ingen afgørelser, men hjælper parterne til at nå frem til en løsning, de kan enes om.  Konfliktmægleren har naturligvis tavshedspligt.

Det er helt afgørende, at parterne er indforstået med at søge konflikten løst ved hjælp af en konfliktmægler. Indforståelsen skal også omfatte, at konfliktmægleren har ret til at vurdere en given konflikt uegnet til mediation. Dansk/etniske konflikter rummer meget hyppigt elementer af sprogproblemer, som nødvendiggør brug af tolke.

D.K.T. konfliktmægler kan på basis af sin erfaring som tolk i dansk, engelsk, farsi og dari gå ind i mæglingsprocessen direkte.

 

Forud for min uddannelse som konfliktmægler har jeg et bredt kendskab til de forskellige kulturer, religioner og traditioner i Mellemøsten, bl.a. i kraft af over 20 års erfaring som konsulent og tolk i retssager, for amtslige og kommunale forvaltninger og sundhedssektoren, ligesom jeg har afholdt kurser, temadage og foredrag.  

Jeg står gerne til rådighed med yderligere oplysninger eller en uforpligtende samtale om hvorvidt mægling er relevant i en given situation.

 

D.K.T. tilbyder konfliktmægling og tolkning på dansk, engelsk, farsi og dari.

 

 

Med venlig hilsen

 

Lean Waage Beck

Tlf. 98 48 91 03

Mobil: 2045 0898

Fax : 98 48 85 03

E-Mail :  lean@waage-beck.dk

 

En positiv integrationshistorie

 

Jeg fik i fredag d. 20/9 en e-mail fra en ung flygtning F, som nu har været i Danmark et par år. Mails havde jeg nu fået mange af fra ham,  men denne var anderledes. 

 

Tidligere har mailene haft en undertone af at F følte det svært at blive integreret på grund af. danskernes reservation , som han måtte opleve som diskrimination. Og diskriminationen slår jo ekstra hårdt når man er ambitiøs. Nå ja,  og så  har han jævnt hen kritiseret den danske regerings ligegyldighed overfor at gøre noget ved ulighed og undertrykkelse i verden og kun følge Bush i hans farlige egoistiske udenrigspolitik uden hensyn til den fattige del af verden og kaldt regeringens asyl- og integrationspolitik for at vende ryggen til resten af verden og fortalt at Danmarks internationale renomme’ som menneskerettighedsforsvarer nu var stærkt faldende.

 

Men denne e-mail er anderledes. Det er en e-mail F har skrevet til amtet efter at han åbenbart er blevet engageret i VUC-kursisternes protestaktioner imod forslaget  om øget brugerbetaling.

 

E-mailen har overskriften: ”VUC står nu for VOKSEN UDEN CENTER”  og F pointerer bl.a. at det er diskrimination når HF-kursister på VUC skal betale for undervisningen i modsætning til de HF-kursister, der tager HF på gymnasieskolerne. Det passer altså  ikke når man i Danmark påstår at der er lighed., konkluderer F. (Og nogle ukorrekte grammatiske bøjninger dokumenterer at han selv har skrevet det).

 

Her har nydanskeren F fået en sag SAMMEN med hans aktionerende medkursister, hvor skellet mellem "OS ikke-danskere" og "DEM danskerne"  er blevet ophævet !

 

Jeg bliver lykkelig hver gang der endelig er en herboende af etnisk oprindelse, der tør træde frem - og gør det i en sag, hvor han gør det sammen med andre mennesker af dansk oprindelse, som er  i samme situation.

 

Det gjorde nogle politiske flygtninge fra Iran faktisk allerede for mange år siden – bl.a.  med afstandtagen fra den religiøse fundamentalist Khomeini, men dem jeg kendte blev efterhånden tavse efter at de havde fået en del racistiske trusselsbreve. Og det har min E-mail-ven her også fået da han i vinters skrev i Nordjyske imod regeringens stramninger, men så finder han altså ud af , at han kan undgå trusselsbreve og komme udenom racisterne ved  at E-maile direkte til politikerne, hvis de altså læser og besvarer dem.

 

Den aktions-skabte samhørighed og følelse af, at man deler skæbne på tværs af alle mulige skel i øvrigt, det må være første led i den unge flygtning Fs demokratiske politiske integration  i det land som han nu er borger i. Og hvor man ideelt demokratisk set deler sig efter anskuelser og om nødvendigt efter interesser. Men altså gør det i respekt for andres meninger og velbegrundede interesser og derfor gerne går ind i en reel dialog - uden brug af voldelige midler eller andre ufine  magtfordrejningsmetoder af mere bureaukratisk karakter fra nogen af parterne.

 

Men spæde spirer af politisk integration behøver et godt voksested med ligeværdig omsorg!

 

Og kender danskerne og deres politiske partier ikke deres besøgelsestid,  så kan alt sikkert ske…. Dog ikke for min ven, som selv kommer fra en familie som har kæmpet for demokrati, men kun det danske flertal kan sikre ham mulighed for at identificere sig med det danske repræsentative demokrati på godt og ondt.

 

Men det kræver så også at det formelle repræsentative demokrati faktisk fungere, altså at politikerne virkelig vil indgå i en dialog med befolkningen – inden beslutningerne træffes endeligt i Folketinget  eller byrådene.

 

Ifølge Politiken d. 27/9  er regeringen nu parat til at komme de demonstrerende og argumenterende VUC-kursister lidt i møde ved at nedsætte de proklamerede startgebyrer fra 900 kr. til 100 kr. for hvert af fagene dansk, engelsk og matematik.  Altså må min nydanske ven nu sammen med sine medkursister uanset etnisk baggrund kunne glæde sig over, at deres forsøg på at råbe de folkevalgte op  i en vis udstrækning er lykkedes. Tak for det.

 

Blot er det set fra en integrationsvinkel ret vanvittigt, at regeringen åbenbart vil opkræve et gebyr på hele 900 kr. for et så væsentlig fag for den politiske integration som samfundsfag !

 

Det er jo ikke blot flygtninge, der behøver hjælp til indføring i det danske demokrati at dømme efter den generelt lave interesse for politik blandt danskerne, når det altså ikke lige er ”ens egen Hassan” det drejer sig om.

 

Men netop for de, der har haft en oplevelse af, at det trods alt er muligt at komme i dialog med ”systemet” er det vigtigt at få en chance for at få bearbejdet sine oplevelser og få lejlighed til at arbejde sig frem til en sammenhængende opfattelse af samfundet og verden og hvad der bør og kan gøres.  - f. eks. for at forbedre forholdene for uddannelser i Danmark jf. VUC-aktionerne – og  i verden jf. Operation Dagsværk-frivilliges indsamling d. 6. november (omtalt nedenfor)

 

Og så det allervigtigste, at se det som led i en fortsat demokratisk politisk proces, som kræver det lange seje træk af mange for at overleve globale markedskræfter og populistiske politikere.

 

Ja og med hensyn til nødvendigheden af at alle bidrager til at overvinde ”OS” contra ”DEM”- tankegangen, så kan interesserede fra begge sider give et bidrag ved at melde sig  som indsamler til Dansk Flygtningehjælps indsamling d. 10. november til overlevelse og genbosætning af de nødlidende flygtninges ude i verden – som hjælp til selvhjælp.

 

Der har frederikshavnerne chancen for at mødes med nyfrederikshavnerne om en fælles sag. Danskerne ved at bede om at gå i de distrikter med de lejeboliger hvor danskerne af anden etnisk herkomst stort set bor. Og flygtningene ved at gå i kvarterer med mange ældre, som kun kender ”de fremmede” fra medierne. Hvis du har adgang til internet kan du på www.radiofmr.dk/afghanere.htm høre beretningen fra en der er interviewet i maj 2001 efter for første gang at have samlet ind i Frederikshavn til dårligt stillede flygtninge ude i verden.

 

Alle kan tilmelde sig på  www.flygtning.dk/landsindsamling, post@arnehansen.net eller tlf. 98425542 

 

Der står mere om indsamlingen på de næste sider her i bladet

 

Arne Hansen, rådgiver i Frederikshavn Multietniske Forening og journalist hos Radio FMR

 

Fra www.flygtning.dk:

 

Livsvigtig hjælp til Afghanistan

 

Efter Taleban-regimets og medens de rivaliserende krigsherrer fra den tidligere Nordfront stadig bruger våbenmagt, så står fortæller Dansk Flygtningehjælp, at befolkningen over for at skulle genopbygge landet. Hovedvejene er i dag bumpede grusveje med huller så store som badekar. Tusindvis af brønde er enten ødelagte eller tørret ud, og de fleste kunstvandingssystemer er ubrugelige. Opgaven ser næsten uoverskuelig ud. Derfor gælder det om at glæde sig over de små fremskridt.

 

Landsbyen Jaloughar syd for hovedstaden Kabul er et typisk eksempel på de problemer, mange landsbyer står over for, fortæller Peter Krause, der er udsendt for Dansk Flygtningehjælp til Afghanistan. Som tusinde andre landsbyer har Jaloughar været hårdt ramt af tørken.

 

Tidligere kunne de 44 familier i landsbyen holde 180 jeribs (cirka 36 hektar) jord under kunstvanding, men under tørken har de kun været i stand til at dyrke en femtedel af deres land. Derfor bliver det ekstra svært at tage imod flygtninge og internt fordrevne, når de vender hjem.

 

Dansk Flygtningehjælp har sammen med landsbyens borgere renoveret den dam og de kanaler, der skal lede det sparsomme vand ud på markerne. Mudrede og utætte kunstvandings-kanaler er nu erstattet af solide kanaler, hvilket har forbedret overrislingen med 20 procent.

 

Dansk Flygtningehjælp har alene de seneste måneder hjulpet 54 landsbyer med at få forbedret deres kunstvandingskanaler. Derudover distribuerer Dansk Flygtningehjælp såsæd og kunstgødning til beboerne i landsbyerne. Det er vigtigt, at familierne får en god høst i hus, så de kan klare sig gennem den kommende vinter.

 

Hver fjerde afhængig af nødhjælp

Det er langt fra alle steder i Afghanistan, at det er muligt at etablere bæredygtige løsninger som i Jaloughar. Mange steder er befolkningen totalt afhængige af nødhjælp.

 

I provinsen Herat i det vestlige Afghanistan har tre års tørke ramt så hårdt, at tusindvis af marker er blevet forvandlet til ørken. Over sommeren har Dansk Flygtningehjælp derfor bl.a. uddelt 3.615 tons hvede i de mest udpinte distrikter - nok til at brødføde 24.000 familier.

 

Der er fortsat akut brug for massiv hjælp. Selvom høsten i år tegner som den bedste i flere år, vil 6 millioner afghanere ifølge FN fortsat være afhængige af nødforsyninger. Det svarer til mere end en fjerdedel af den samlede befolkning.

 

 

Afghanske flygtninge i Frederikshavn er bange for at de bliver tvangshjemsendt.

 

Og dette kan også blive blodig alvor for nogle af vore afghanske flygtninge her lokalt, som nu faktisk alle får afslag på asyl med henvisning til at de kan tage hjem nu da det Taleban-regime, som de vel er flygtet fra ikke længere har magten. Derfor - enten man så mener at afghanske flygtninge i Danmark skal tvangsudvises eller ej - så må konsekvensen være, at man  bør støtte Dansk Flygtningehjælps arbejde blandt hjemvendte afghanske flygtninge.

 

Hvordan afghanske flygtninge her i Frederikshavn selv føler det,  kan man høre med deres egne ord på www.radiofmr.dk/integrationsduel.htm en lydoptagelse fra et lokalt debatmøde eller læs  her et klip fra referatet: ”Omid Ali Hosseini spurgte: Hvordan kan den danske regering tænke på at sende afghanske flygtninge hjem til et land i ruiner og lovløst anarki,  hvor der stadig er krig og daglige drab på mange mennesker ?”

 

FNs flygtningeorganisation, UNHCR har da også anmodet om at alle lande med afghanske flygtninge lader være med at tvangshjemsende flygtninge og Den afghanske regering beder da også om at lade være med at tvangshjemsende da regeringen har mere end nok at gøre med de over 2 millioner fra flygtningelejrene i nærområderne der allerede er vendt hjem fra deres kummerlige vilkår der. Men alligevel arbejder regeringen med planer om også at hjemsende mange af de asylmodtagere som endnu ikke har fået permanent opholdstilladelse.

Ideen om at bygge landsbyer i Afghanistan kan føre til kaos, hvis de andre lande kopierer den danske regerings ide, mener nødhjælpsforskeren Hjalte Tin, som i Orientering d. 20/9 i radioens P1 argumenterer for, at  forslaget er mere motiveret af ønsket om at slippe af med afghanske flygtninge end det er for at hjælpe det afghanske samfund med genopbygningen.

Hør www.dr.dk/orientering/  under "tidligere udsendelser"-> Orientering-> uge 38 -> ”Dårlig ide at bygge landsbyer”.

 

På debatmødet i Frederikshavn fortalte en afghaner i anledning af mindehøjtidelighederne på årsdagen for terrorangrebet på World Trade Center, at han selv havde oplevet,  at Taleban/ Al-Qaeda  d. 8. august 1998 begik folkemord på 11000 afghanske muslimer i byen Mazar el Sharif. Dengang  fik hele verden det at vide gennem BBC-reportager. Men hvorfor reagerede verden ikke dengang ? Al-Qaeda tænker ikke som muslimer, - så havde de hverken myrdet 11000 andre muslimer eller bombet de 3000 mennesker i New York.

 

 

I Tjetjenien får hundredetusinder nødhjælp fra Dansk Flygtningehjælp

 

17-årige Zaur bor med sin familie i et telt på kun 20 kvadratmeter i flygtningelejren Alina. Her har han boet i mere end tre år siden han og familien flygtede fra deres hjem i Tjetjenien og søgte tilflugt i naborepublikken Ingusjetien. Han er blot er af de 140.000 tjetjenske flygtninge i Ingusjetien, der modtager mad og anden nødhjælp fra Dansk Flygtningehjælp.

 

I 1999 begyndte krigen mellem russiske styrker og tjetjenske oprørsgrupper, da russiske styrker begyndere at tæppebombe Tjetjeniens hovedby Grozny. Siden er hundrede tusinder flygtet fra den konflikt, der har forvandlet den tjetjenske befolknings hverdag til et sandt mareridt.

 

Mange af de tjetjenske flygtninge bor på fjerde år i telte i enorme flygtningelejre som Alinalejren. Andre bor i nedlagte landbrug eller i de kolde haller i et nedlagt cementværk. Et sted tjener en forladt togstamme som hjem for flere hundrede flygtninge.

 

Befolkningen i Ingusjetien har taget godt i mod flygtningene, men ellers er flygtningene overladt til nødhjælp fra internationale organisationer som Dansk Flygtningehjælp. Ingusjetien, der oprindeligt havde 250.000 indbyggere, har nemlig ikke mulighed for at sikre flygtningenes overlevelse.

 

Dansk Flygtningehjælp er den største nødhjælpsorganisation i området. I Ingusjetien distribuerer Dansk Flygtningehjælp blandt andet fødevarer, vintertøj og frø til dyrkning af afgrøder. Inde i selve Tjetjenien distribueres nødhjælp til særligt sårbare grupper, når sikkerhedssituationen tillader det.

 

Nødhjælpen består af helt basale livsfornødenheder - hver familie får udleveret 14 kg. mel, 1 liter olie, ½ kg. sukker og 150 gram salt til en måned. Det er ikke meget, men for Zaur og hans familie - og for de andre flygtninge i lejren - er det med til at sikre, at de ikke går sultne i seng om aftenen.

 

Udover uddelingen af nødhjælp står Dansk Flygtningehjælp for langsigtede udviklingsprojekter i lejrene. Flygtningene får gennem såkaldte mikro-kredit programmer lån til at etablere f.eks. et lille landbrug, så de kan klare sig selv og supplere nødhjælpen.

 

Det er vigtig hjælp, for indtil videre er der ikke noget, der tyder på en løsning på konflikten. Derfor må Zaur ligesom resten af flygtningene i Alinalejren ind til videre tage til takke med den hjælp, de kan få fra nødhjælpsorganisationerne.

 

Angola: Vejen ud af hungersnøden

 

Mens hungersnøden hærger i det meste af Angola, er livet så småt begyndt at vende tilbage til det normale for indbyggerne i den lille landsby Sanza Pombo. I det ellers tørke- og borgerkrigshærgede land ligger grønne marker rundt om landsbyen som små oaser skabt i samarbejde mellem Dansk Flygtningehjælp og tidligere fordrevne angolanere.

 

Anders Engberg, Dansk Flygtningehjælps programkoordinator i Angola, er netop hjemvendt efter tre uger i landet: "Det gjorde stort indtryk på mig at se de grønne frodige marker rundt om Sanza Pombo. De står i fuldstændig kontrast til resten af Angola, hvor tørken hærger og hungersnøden er enorm. Det giver os samtidig bevis for, at vores arbejde har gjort en forskel.

Hver tredje har været på flugt

Engang boede der 3000 indbyggere i Sanza Pombo, der ligger i den nordlige Uige-provins. Men som i mange andre byer i Angola efterlod borgerkrigens rasen landsbyen tom for indbyggere. Borgerkrigen har kostet 500.000 mennesker livet og drevet 4 millioner mennesker på flugt.

 

Under borgerkrigen hjalp Dansk Flygtningehjælp flygtninge, der havde søgt tilflugt inden for en 15 km. sikkerhedszone rundt om byen Uige. I alt 100.000 mennesker fik hjælp til at få adgang til jordlodder, såsæd og redskaber. Samtidig blev de undervist i nye landbrugsmetoder for at ruste dem til at klare sig selv, den dag de igen kunne vende tilbage til deres landsbyer. Da freden i april lagde sig over Angola, begyndte flygtningene spontant at vende tilbage til de landsbyer, de oprindeligt kom fra. Mange er vendt tilbage til Sanza Pombo, og Dansk Flygtningehjælp har rykket sine projektaktiviteter med.

"Sanza Pombo lå som en spøgelsesby, da vi første gang kom dertil," fortæller Anders Engberg.

 

 

Postbesørget blad

(8245ARC)

bladnr. 52128

Multietnisk Fred'shavner-Dialog

Nr. 9, oktober 2001

Udgives af: Frederikshavn Multietniske Forening.

 

"Landsbyen var hærget og markerne lå forsømte hen. Problemet for beboerne når de vender hjem er, at de kun har et meget begrænset areal at dyrke. Vi har derfor undervist dem i at dyrke grøntsager som salat, kål, broccoli og tomater. Disse grøntsager giver så stort et udbytte på et lille areal, at familierne kan brødføde sig selv. I mange tilfælde giver det også en overskudsproduktion som familien kan sælge på det lokale marked".

 

Mange af indbyggerne i Sanza Pombo er tidligere fordrevne, som Dansk Flygtningehjælp har hjulpet, dengang de opholdt sig i Uige. Ved at vise deres marker frem hjælper de nu resten af landsbyens indbyggere med at komme i gang med de nytillærte og mere intensive landbrugsmetoder. FN vurderer, at 1,4 millioner mennesker i Angola er afhængige af nødhjælp. Der er derfor brug for meget mere hjælp til den fattige befolkning. Dansk Flygtningehjælp fortsætter derfor arbejdet med at uddele nødhjælp og gøre befolkningen i stand til at forsørge sig selv. Alene siden april har Dansk Flygtningehjælps lokalt ansatte inddraget 50 nye områder i landbrugsprojektet. Dermed er 6500 familier for tiden involveret i grøntsagsdyrkningen, der er med til at give de i alt 33.000 mennesker en bedre levestandard.

 

"Disse landsbyer er som små grønne oaser, hvor indbyggerne med støtte fra Dansk Flygtningehjælps har taget de første skridt i retning af at skabe sig en fremtid, hvor de ikke lider nød. De er eksempler på, at befolkningen i Angola går en bedre fremtid i møde", afslutter Anders Engberg

 

Operation Dagsværk

hjælper fattige til uddannelse gennem gymnasielevernes dagsværk d. 6.nov.

 

Operation Dagsværk er de danske gymnasieelevers egen hjælpeorganisation, der støtter børn i fattige lande/områder. Børnene bliver hjulpet til at få en uddannelse, som de ellers ikke ville kunne have fået pga. manglende midler i deres samfund.

Der indsamles/tjenes penge ind én gang om året og hvert år støttes et nyt projekt.

I år går støtten til de tidligere kamaiyaer (=gældsslaver) i Nepal. Læs mere om dem på Operation Dagsværks hjemmeside: www.od.dk.

 

Indsamlingsformen er meget utraditionel i Operation Dagsværk. Det foregår på den måde at gymnasieeleverne “giver et dagsværk” - dvs. at de arbejder og giver lønnen til de fattige børn gennem Operation Dagsværk. I år sker dette den 6. november.

Nogle vasker vinduer, andre bager en kage og sælger den, andre igen laver havearbejde osv.

Der er altså frit valg for gymnasieeleverne mht. hvordan de vil støtte Operation Dagsværk - kun fantasien sætter grænser - og så er der desuden mulighed for at støtte på en mere traditionel måde - nemlig ved at sælge postkort.

Hvis du er interesseret i at få en dagsværker den 6. november og derved støtte Operation Dagsværk med mindst 250 kr., hører vi meget gerne fra dig!

 

På Operation Dagsværks vegne, Pernille Dam Jensen,

OD-udvalget, Frederikshavn Gymnasium.

email: pernille.dam@mail.dk telefonnr.: 98467189/20300384.