Indenrigsministeriet

Dato: 11 SEP. 1998
Kontor: 2. udlændingekontor
J. nr.: 1998/7320-283

Besvarelse af spørgsmål nr. S 1205 stillet af folketingsmedlem Søren Søndergaard (EL) til indenrigsministeren den 25. august 1998.

Spørgsmål:
"Vil ministeren oplyse,
- hvad anledningen er til, at Udlændingestyrelsen har besluttet at gennemføre en strammere fortolkning af begrebet "ikke medvirken" over for asylsøgere, som efter styrelsens opfattelse ikke bidrager til dokumentation af rejserute og identitet, herunder hvornår denne tolkning er trådt i kraft, og hvor mange den omfatter (voksne og børn),
- med hvilken hjemmel i udlændingeloven, lovens bemærkninger og Folketingets oprindelige behandling af den ændring af loven, som ligger til grund for indførelsen af "madkasse"-ordningen, denne stramning er begrundet,
- om ministeren er blevet gjort bekendt med og har godkendt den ændrede praksis, som ifølge Røde Kors har ført til en stigning på 40 procent i antallet af asylsøgere, som er på "madkasse"-ordning, og
- om det kan garanteres, at iværksættelsen af Udlændingestyrelsens beslutning om at bruge en strammere fortolkning af loven ikke rammer enkeltpersoner og familier, som efter lovens oprindelige hensigt ikke skulle omfattes af ændringen, for eksempel familier med børn i og under den undervisningspligtige alder?"

Svar:
Med lov nr. 473 af 1. juli 1998 om ændring af udlændingeloven og straffeloven, som trådte i kraft den 3. juli 1998, indførtes en ny bestemmelse i udlændingelovens § 42 a, stk. 7.

Efter denne bestemmelse skal Udlændingestyrelsen, medmindre ganske særlige grunde taler imod, bestemme, at en udlænding, der indgiver ansøgning om asyl ved eller efter indrejsen og ikke medvirker til sagens oplysning, ikke skal have dækket sine udgifter til underhold bortset fra kost, logi og sundhedsmæssige ydelser.

Der er hermed sket en skærpelse af den tidligere § 42 a, stk. 6, nr. 1, hvorefter Udlændingestyrelsen kunne bestemme, at en asylansøger, der ikke medvirker til sagens oplysning, skulle have frataget kost-, tøj- og lommepenge.

Efter den nye bestemmelse i § 42 a, stk. 7, skal Udlændingestyrelsen - efter at ansøgning om asyl er indgivet - i hvert enkelt tilfælde tage stilling til, om den pågældende asylansøger ikke medvirker til sagens oplysning. Er dette tilfældet, skal styrelsen træffe afgørelse om fratagelse af kost-, tøj- og lommepenge, medmindre ganske særlige grunde taler imod. Udlændingestyrelsens afgørelse træffes på grundlag af en indberetning fra politiet.

Der er således ikke tale om en stramning af betingelsen om, at en asylansøger ikke medvirker til sagens oplysning, men derimod om, at Folketinget med den nye bestemmelse har pålagt Udlændingestyrelsen i hver enkelt sag at tage stilling til, om asylansøgeren medvirker til myndighedernes sagsbehandling. Forpligtelsen til at medvirke til sagens oplysning indtræffer på tidspunktet for ansøgningens indgivelse og gælder således allerede fra den indledende fase, som politiet varetager.

Det følger af bestemmelsen § 42, stk. 7, at der skal træffes afgørelse om iværksættelse af motivationsfremmende foranstaltninger, medmindre særlige grunde taler imod. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at særlige grunde foreligger, hvis inddragelse af kost-, tøj- og lommepenge efter udlændingens personlige eller familiemæssige forhold vil virke særligt belastende for den pågældende, f.eks. hvis udlændingen har børn i eller under den undervisningspligtige alder, eller hvis udlændingen er mindreårig uledsaget asylansøger.

Udlændingestyrelsen har endvidere oplyst, at der i sager, hvor en asylansøger oplyser, at vedkommende er gravid eller syg, indhentes en udtalelse hos Dansk Røde Kors, som er Udlændingestyrelsens lægefaglige konsulent. Hvis Dansk Røde Kors fraråder fratagelse af kost-, tøj- og lommepenge, træffer Udlændingestyrelsen ikke afgørelse om motivationsfremmende foranstaltninger.

Udlændingestyrelsen har oplyst, at styrelsen fra den 3. juli til den 27. august 1998 har truffet afgørelse om iværksættelse af motivationsfremmende foranstaltninger overfor 142 asylansøgere, medens styrelsen i 112 sager har besluttet, at der ikke skal iværksættes motivationsfremmende foranstaltninger.

De 142 afgørelser om iværksættelse af motivationsfremmende foranstaltninger omfatter voksne asylansøgere. Udlændingestyrelsen træffer ikke afgørelse om iværksættelse af motivationsfremmende foranstaltninger for asylansøgere under 18 år.

En afgørelse om iværksættelse af motivationsfremmende foranstaltninger kan påklages til Indenrigsministeriet.

Indenrigsministeriet har i en konkret sag ophævet Udlændingestyrelsens afgørelse om, at en asylansøger ikke skulle have udbetalt kost-, tøj- og lommepenge. I den konkrete sag var den pågældende indrejst uden fornøden rejselegitimation og identifikationspapirer.

Indenrigsministeriet lagde ved afgørelsen vægt på, at det forhold, at den pågældende indrejste uden fornøden rejselegitimation og identifikationspapirer, ikke i sig selv giver grundlag for at antage, at den pågældende ikke medvirker til sagens oplysning.