Multietnisk

Fred’shavner-Dialog

Nr. 6 – april 2001 -  www.lyk.dk/dialog

 

 

Denne udgave af Multietnisk Fred’shavner-Dialog handler om Dansk Flygtningehjælps landsindsamling 3. maj 2001 - der er også brug for din hjælp. Vi sætter fokus på hvad de indsamlede midler går til, og fremhæver specielt Afghanistan som et af de steder pengene bruges.

 

Desuden kan du læse om Frederikshavn Multietniske Forenings mange aktivitetstilbud til sine medlemmer.

 

 

 

Aktiviteter i Frederikshavn Multietniske Forening

Danmarksgade 78, 1 – 9900 Frederikshavn – tlf. 98428857

Indgang i gården bag Telebutikken. Foreningslokalerne er åbne alle dage kl. 12-22.

 

Foreningens formål er at være et åbent mødested og aktivitetscenter for alle i lokalsamfundet – altså både etniske minoritetsgrupper og det danske flertal. De fleste aktiviteter kræver medlemskab.

 

Gratis internetadgang

Foreningen har tre computere koblet på nettet, og i hele lokalernes åbningstid kan medlemmer gratis bruge vores højhastighedsinternetforbindelse.

 

Kvinde-samvær og aktiviteter

hver søndag kl. 12-15 i De Frivilliges Hus, Boensgade 4. Alle kvinder og børn er velkomne. Kontaktperson: Esme Kalkan, tlf. 98410595.

 

Svømning for kvinder

i Haanbækskolens svømmehal, Haanbækvej 32 B lørdage kl. 10.30-12.30. Det er gratis at deltage for medlemmer. Kontaktperson: Rashan Köse, tlf. 21669926.

 

Svømning for mænd

i Haanbækskolens svømmehal, Haanbækvej 32 B lørdage kl. 12.30-14.30. Det er gratis at deltage for medlemmer. Kontaktpersoner: Ato Hasakhani, tlf. 22978855, Omid Ali Hosseini, tlf. 29412138.

 

Volleyball

i Ørnevejens Skoles aula, Ørnevejen 1 tirsdage kl. 18-20 og onsdage kl. 17-19. Desuden i Munkebakkeskolens aula, Olfert Fischersvej fredage  kl. 17-19. Det er gratis at deltage for medlemmer. Kontaktperson: Omid Ali Hosseini, tlf. 29412138.

 

Badminton

i Ørnevejens Skoles aula tirsdage kl. 16-18. Det er gratis at deltage for medlemmer. Kontaktpersoner: Jegan Jegatheswaran, tlf. 29 21 65 79 eller Omid  Ali Hosseini, tlf. 29412138.

 

Kurdisk folkedans

for alle i Munkebakkeskolens gymnastiksal, Olfert Fischersvej søndage kl. 10-12. Danselærer er  Ayse Celiker, tlf. 98435955.

 

Undervisningen i bosnisk kultur

for børn i foreningslokalerne søndage kl. 10.30-12.30. Kontaktpersoner: Semso Hodzic, tlf. 27320938 eller Mirela Omukic, tlf. 28600896, email

 

Lektiehjælp

i dansk, engelsk, tysk og matematik på folkeskoleniveau efter aftale. Henvendelse til Anna Johnsen, tlf. 98426781 og  Jasmin Mehakovic, tlf. 98434799 .

 

Individuel rådgivning, vejledning og konfliktmediation – samt formidling af  gæstelærere:

Henvendelse til Arne Hansen, Sønderjyllands Allé 35, tlf. 98425542, email arnehans@post3.tele.dk  hjemmeside http://home3.inet.tele.dk/arnehans 

 

Forslag til yderligere aktiviteter modtages gerne! Henvendelse til sekretær Arne Hansen.

 

 

Vil du være  indsamler til verdens flygtninge d. 3. maj kl. 18-20 ?

 

Som udpeget lokal koordinator for landsindsamlingen til verdens flygtninge d. 3. maj appellerer jeg hermed til alle der sympatiserer med arbejdet for at lindre nøden og skabe en bedre fremtid for de mennesker der har været tvunget til at forlade deres hjem og nu lever i midlertidige og usikre lejre.

 

Det drejer sig om at tage et nap med som indsamler torsdag d. 3. maj hvor Dansk Flygtningehjælp har som mål at alle husstande i Danmark får besøg af en indsamler. Denne gang skal vi frederikshavnere vise at vi kan samle ligeså mange penge ind pr. indbygger som i nabokommunerne. Og byens førstemand, borgmester Erik Sørensen har nu vist vejen ved straks at melde sig som indsamler. Det har også formanden for integrationsrådet Kannan Ratnasingham samt nogle af de flygtninge, der om nogen ved hvordan det er at være på flugt.

 

Jeg vil hermed opfordre andre til at følge eksemplet og straks melde sig som indsamlere. Husk også at spørge dine venner. Tilmeldte under 11 år skal gå sammen med en voksen, og er man mellem 11 og 18 skal man gå 2 og 2

 

Du kan tilmelde dig som indsamler på en af følgende måder:

 

 

Lejrflygtningene er afhængige af bl.a. din hjælp, fordi de hjælpeprojekter, som Dansk Flygtningehjælp kører, som udgangspunkt bygger på en vis selvfinanciering gennem frivillige bidrag. Hver krone som frederikshavnerne giver bliver ca. 30-doblet, fordi de udløser tilskud fra FN og staterne i det internationale samfund.

 

På de følgende sider kan du læse mere om nogle af de steder i verden, hvor de indsamlede midler bliver brugt. Der findes desuden mere information om Dansk Flygtningehjælps arbejde på hjemmesiden http://www.drc.dk/ og http://www.flygtning.dk/

 

På forhånd tak for din indsats.

 

Arne Hansen

Indsamlingskoordinator i Frederikshavn

 

 

 

Det går Dansk Flygtningehjælps indsamlede penge til

   

Har du et sted at bo? For verdens 18 millioner flygtninge er det en drøm. De har forladt deres hjem, på flugt fra krige, konflikter, forfølgelse eller undertrykkelse.

 

95 % af verdens flygtninge og internt fordrevne opholder sig i nærområdet til det hjem, de er flygtet fra. Det er altså i flygtningenes hjemlande og nabolande, at der er størst behov for støtte. Det er her, vi kan hjælpe flest mennesker. Derfor bruger Dansk Flygtningehjælp de penge vi samler ind på at hjælpe flygtninge i verdens brændpunkter. Dansk Flygtningehjælp arbejder i 15 lande over hele verden med konkret hjælp til flygtningene i disse områder.

 

Her følger tre eksempler på indsatsområder, som i Frederikshavn er ekstra relevante, da mange af byens flygtninge kommer fra disse områder:

 

 

Bosnien & Hercegovina

- Genopbygning og forsoning

 

Dansk Flygtningehjælp har to lokale kontorer i Sarajevo og Mostar og et satellitkontor i Srebrenica.

 

Formålet med programmet er at støtte holdbare løsninger for flygtninge, internt fordrevne (flygtninge i eget land) og tilbagevendte. Dansk Flygtningehjælp iværksætter primært genopbygningsprojekter, men også mere langsigtede og fremadrettede projekter.

 

I Sarajevo genopbygger Flygtningehjælpen private boliger, børnehaver, skoler, et kulturhus og el- og vandforsyningen. I Mostar genopbygger vi private boliger og el- og vandforsyningen og i Srebrenica en sundhedsklinik, en brandstation, skolelokaler og et fælleskontor for lokale organisationer (NGO'er).

 

For at hjælpen skal have en virkning også på længere sigt, er en meget vigtig del af projekterne i regionen forsoning mellem etniske grupper. I Srebrenica underviser Dansk Flygtningehjælp fx lokale ikke-statslige organisationer (NGO'er) i foreningsarbejde, engelsk, EDB osv. og arrangerer forskellige sociale aktiviteter, der skal bidrage til forsoning i det hårdtprøvede område.

 

Dansk Flygtningehjælp støtter også rådgivning i juridiske spørgsmål om tilbagevenden og ejendomskrav og forskellige indkomstskabende aktiviteter for flygtninge, såsom dyrkning og salg af økologiske grøntsager og støtte til små virksomheder og fabrikker.

 

Målgruppen for Dansk Flygtningehjælps arbejde er både flygtninge, internt fordrevne og lokale myndigheder og organisationer. Først og fremmest tilgodeser Dansk Flygtningehjælp de svageste grupper, dvs. ældre, børn, syge og enlige. I de seneste år har der desuden været særligt fokus på tilbagevenden af minoriteter, eksempelvis bosniakker (bosniske muslimer), der ønsker at vende tilbage til Srebrenica, hvor de flygtede fra for 6 år siden. I dag består Srebrenica af 98% bosniske serbere.

 

 

Sri Lanka

- Genopbygnings- og ressource-opbygningsprogram

 

Konflikten i Sri Lanka stammer helt tilbage til de første år efter selvstændigheden i 1948, da regeringen vedtog en række love som bl.a. reducerede tamilernes politiske indflydelse. Dette førte til dannelsen af "The Liberation Tigers of Tamil Eelam" (LTTE) i midten af 1970'erne og krigen mellem LTTE og regeringen, som brød ud i 1983. Siden da har landet været i krig, kun afbrudt af perioder med kortvarig våbenhvile i forbindelse med - mislykkede - fredsforhandlinger.

 

Krigen i Sri Lanka har haft enorme menneskelige konsekvenser i form af fordrivelser og destruktion af infrastruktur, ejendom og levebrød. Man regner med at i alt 1,7 millioner mennesker har været fordrevet fra deres hjem en eller flere gange siden 1983. I dag er der i Sri Lanka ca. 800.000 internt fordrevne, hvoraf mange har tilbragt op til 10 år i flygtningelejre.

 

Dansk Flygtningehjælp arbejder primært med internt fordrevne (flygtninge i eget land), som vender hjem eller skal bo et nyt sted. Det drejer sig ofte om mennesker, som har mistet alt, og som skal skabe sig et nyt liv helt fra bunden.

 

Den oprindelige befolkning i lokalsamfundene, hvor de internt fordrevne bosætter sig, er også en del af programmets målgruppe. Målet for Dansk Flygtningehjælps indsats er nemlig ikke den enkelte person, men de lokalsamfund, som de internt fordrevne bliver en del af. Et økonomisk og materielt løft af lokalsamfundene vil øge deres evne til at integrere de internt fordrevne.

 

Programmet støtter genopbygning af samfundet i bred forstand: Fysisk genopbygning af skoler, veje, overrislingssystemer osv. Aktiviteter, der skaber indkomster for befolkningen - fx lån til landbrug og småhandel. Styrkelse af eksisterende lokal organisering og lokale institutioner.

 

Aktiviteterne foregår i de mere stabile sydlige områder i distrikterne Mannar og Vavuniya i det nordlige Sri Lanka. Behovet for støtte til genopbygning i disse områder er stort, og der findes da også en række lokale organisationer, som arbejder med dette for øje. Imidlertid er mange af disse organisationer ret svage og deres begrænsede formåen står slet ikke mål med behovene.

 

En væsentlig forudsætning for programmet er derfor ligeledes at styrke de lokale organisationers evne til at gennemføre genopbygningssprogrammer.

 

 

Afghanistan

- Den danske hjælpekommité for afghanske flygtninge

 

Programmets formål er at genopbygge og udvikle landbrugsproduktion, infrastruktur, vandforsyning m.v. for at gøre det muligt for flygtninge fra Pakistan og Iran og internt fordrevne (flygtninge i eget land) at vende tilbage til deres hjemegn.

 

Programmet administreres af et konsortium af Dansk Flygtningehjælp og to af vores medlemsorganisationer: Mellemfolkeligt Samvirke og ASF - Dansk Folkehjælp. Konsortiet har siden 1989 arbejdet med genopbygningsprogrammer i landområder.

 

Programmet sigter også mod mere langsigtet udvikling af samfundet. I Øst- og Vestafghanistan omfatter det:

 

·        genopbygning/fordybning af 2.596 udtørrede brønde

·        hygiejneuddannelse i ca. 16 landdistrikter

·        inspektion af mere end 12.900 brønde

·        opbygning af database over vandforsyning og undersøgelser i 22 distrikter

·        integrerede landbrugsprojekter i 7 områder med omfattende støtte til 103 landsbyorganisationer og landbrugsrådgivning, konstruktion og reparation af 488 kunstvandingsanlæg

·        støtte til 24 private planteskoler og 3,621 frøavlere

·        udplantning af træer i 21 forskellige lokaliteter

·        genopbygning af 108 km vej.

 

Endelig gennemfører vi, som konsekvens af den tørke i Afghanistan, der i de seneste 2 års har drevet tusinder på flugt, et tørke-projekt med 800 tons hvede doneret af Verdensfødevareprogrammet.

 

 

Flygtninge fra Afghanistan – baggrund:

Afghanistan har en befolkning på cirka 24 millioner. Landet er hovedsageligt et stammesamfund, der er inddelt i stammer, klaner og etniske- og familiebaserede grupperinger.

Selv om der er en etnisk dimension i den afghanske konflikt, idet de større militære grupperinger hovedsagelig rekrutterer deres medlemmer fra én etnisk gruppe, har der været få tvangsforflytninger af befolkningen på baggrund af etniske tilhørsforhold. Der er dog en stadig stærkere tendens til en etnisk polarisering mellem på den ene side den pasthunske og sunni-muslimske Taliban-bevægelse og på den anden side den shia-muslimske Hazara-befolkning.

På grund af borgerkrigen er millioner af afghanere i løbet af de sidste år flygtet til nabolandene, særligt Iran og Pakistan.

Taliban-bevægelsen

Taliban-bevægelsens øverste leder er Mullah Mohammad Omar. Taliban har et seks-mands regeringsråd (Shura) i Kabul, og et "inner Shura" i Kandahar med Mullah Omar som øverste leder. Bevægelsen rekrutterer sine tilhængere blandt den pashtunske landbefolkning i det sydlige Afghanistan i provinserne Kandahar og Uruzgan samt blandt afghanske flygtninge i Pakistan.

Bevægelsens ledere baserer deres politik på islam i streng sunni-fortolkning og landbotraditioner. Det betyder, at kvinder skal være fuldstændigt tildækket , når de er uden for eget hjem, at de ikke må gå i skole eller arbejde, bortset fra arbejde i hjemmet. Afghanske mænd er underlagt forskellige krav, for eksempel må de ikke trimme deres skæg eller lade deres hår gro langt. Desuden har bevægelsen indført en islamisk strafferet, sharia, med hårde straffe i form af afhugning af lemmer for berigelseskriminalitet og stening for eksempelvis drab og utroskab, ofte fuldbyrdet efter summariske retsprocesser.

Den seneste politiske og militære udvikling

Taliban kontrollerer p.t. ca. 95% af landet. Oppositionen, ledet af General Ahmad Shah Masood, kontrollerer Badakhsahn Provinsen og dele af Takhar Provinsen i det nordøstlige Afghanistan. Kampene mellem Taliban og oppositionsstyrkerne er stadig intensive. I september 2000 har Taliban indtaget Taloqan by i Takhar Provinsen, hvilket har ført til cirka 150.000 fordrevne.

Afghanistan er stærkt berørt af en række FN's sanktioner, som er pålagt landet som en følge af Talibans nægtelse af udleveringen af oprørslederen Osama Bin Laden til retsforfølgelse for terror-handlinger. Senest i begyndelsen af 2001 vedtog FN yderligere sanktioner og i den forbindelse valgte FN og Internationale NGO'er at trække deres internationale personale ud af landet.

Desuden har de sydlige og vestlige provinser i Afghanistan oplevet den største tørke i 40 år, hvilket har medført akut mangel på fødevarer og drikkevand for den afghanske befolkning. Tørken er hårdest i et bælte, der går fra Bagdhis i vest hen over det sydlige Hazarajat, og dele af Ghazni.

Menneskerettighedssituationen

UNHCR (FNs flygtningehøjkommissariat) anfører, at specifikke grupper er sårbare i forhold til overgreb fra Talibans side. Disse udgør særlige etniske, religiøse eller politiske grupper i områder, der er kontrolleret af krigsherrer, der er fjendtligt indstillet over for dem. Det samme er tilfældet for uddannede kvinder, sekulært orienterede personer, afghanske akademikere eller andre professionelle samt ansatte i de tidligere regeringer og journalister, der dækker de politiske kriser. Samtidig bemærker UNHCR, at det ikke er muligt at give et udtømmende billede af de personer, der kan risikere forfølgelse fra Taliban, fordi alliancer og konflikter skifter og opstår på tværs af etniske, politiske, sociale eller klanbarrierer og uden at følge et regulært eller forudsigeligt mønster.

Personer med et tilhørsforhold til det tidligere kommunistiske styre udgør en særlig risikogruppe i forhold til chikane og forfølgelse fra Talibans side. Risikoen for forfølgelse afhænger af personernes klantilhørsforhold og relationer til indflydelsesrige etniske- og familiebaserede grupperinger. Sociale, typisk familiebaserede netværk med en relation til Taliban er derfor afgørende for, om personer med tilknytning til det tidligere kommunistiske styre kan undgå problemer med Taliban.

Hazara

Taliban-bevægelsen opfatter generelt de shia-muslimske Hazara'er som en trussel. Der er tilfælde af kollektive overgreb på Hazarabefolkningen, særligt i Kabul og Herat, idet man frygter tilknytning til oppositionen. Tilbageholdelser foretages på svag mistanke om tilhørsforhold til oppositionspartiet Wahdat, til tider alene på grundlag af hazara-etnicitet. Talibans forfølgelse af hazarabefolkningen er politisk motiveret af frygt for deres militære støtte til Wahdat. Desuden har forfølgelsen et religiøst islæt, særligt i Herat, da hazarabefolkningen er shia-muslimer i modsætning til den sunni-muslimske Talibanbevægelse.

Der foreligger oplysninger om en massakre på Hazara-befolkningen i august 1998 ved Talibans indtagelse af Mazar-i-Sharif. Ligeledes ved generobringen af Bamyan i maj 1999 blev der rapporteret om summariske henrettelser af Hazara'er umiddelbart efter Talibans indtagelse af byen. Med disse oplysninger vurderer UNHCR, at hazarabefolkningen i endnu højere grad end tidligere kan risikere forfølgelse. Talibans leder Mullah Mohammed Omar har udstedt en fatwa (religiøs forskrift), hvorefter drab på shia-muslimer ikke betragtes som en lovovertrædelse, da de ikke er troende.

Kvinders forhold

Afghanske kvinder har traditionelt været begrænset i deres bevægelsesfrihed og aktiviteter særligt i landområderne i syd. Under det kommunistiske styre i 1980'erne har et stigende antal kvinder, særligt i byområderne, fået en uddannelse og arbejdet udenfor hjemmet og har ikke været underlagt krav om fuld tildækning. Denne tendens blev ændret ved indsættelse af det islamiske styre i 1992. Ved Talibans

indtagelse af Herat og Kabul i henholdsvis 1995 og 1996 blev piger udelukket fra skolegang og kvinder underlagt strenge begrænsninger i deres adgang til at modtage undervisning, arbejde eller deltage i samfundslivet i øvrigt. I Kabul blev 8.000 studerende ved universitetet udelukket fra videreuddannelse og tusinder af kvinder mistede deres job i forskellige stillinger i byen. I Herat mistede omkring 3.000 kvinder deres arbejde.

Taliban har tilladt kvinder at arbejde som sygeplejersker på grund af de kønsadskilte sengeafsnit på hospitaler. I løbet af 1999 åbnede Taliban op for kvinders adgang til at arbejde som læger. Taliban tillod også at enker, der ikke har anden forsørgelsesmulighed, kan søge arbejde.

Kvinder bliver pålagt at være fuldt tildækkede med en burqa. Piger udelukkes formelt fra at modtage skoleundervisning, og ved Talibans indtagelse af Herat og Kabul blev samtlige pigeskoler lukket. Et stigende antal piger bliver uddannet i skoler ledet af internationale NGO'er eller private hjemmebaserede skoler.

Tortur

Taliban anvender torturmetoder overfor modstandere eller krigsfanger, men tortur synes ikke at være rutinemæssigt praktiseret af bevægelsen. Der er derimod rapporter om udbredt anvendelse af tortur ved General Masoods (Den Nordlige Alliance) styrker.

Dansk asylpraksis over for afghanere

I 1999 meddelte Udlændingestyrelsen opholdstilladelse i 316 sager og afslag i 124 sager.  Flygtningenævnet meddelte i 1999 opholdstilladelse i 59 sager, og stadfæstede 58 sager.

Anerkendelsesprocenten for Hazara-gruppe er generelt høj. Det er udtalt eksplicit i flere afgørelser, at hazarabefolkningen ikke betragtes som prima facie flygtninge (hvilket vil sige, at asylansøgeren ikke anerkendes som flygtning blot ved at godtgøre sit etniske tilhørsforhold). Afgørende for anerkendelse er, at den pågældende må anses at være profileret i forhold til Taliban, som følge af politiske aktiviteter for Wahdat-partiet. Der kræves ikke nødvendigvis en stærk politisk profil, men at alene risiko for, at Taliban får kendskab til ansøgers aktiviteter kan medføre opholdstilladelse.

Anerkendelsesprocenten for shia-muslimer er ikke tilsvarende høj. Der meddeles opholdstilladelse, hvis ansøger har en religiøs profilering eller andre konkrete omstændigheder har bragt ansøgeren i et modsætningsforhold til Taliban.

Selv personer med begrænsede politiske aktiviteter inden for det tidligere kommunistiske styre meddeles opholdstilladelse med henvisning til risikoen for eksponering af tilknytningen og Talibans uforudsigelige reaktioner på tidligere kommunistisk engagement. Medlemskab af partiet medfører dog ikke i sig selv automatisk opholdstilladelse. I flere sager har Flygtningenævnet meddelt asyl alene med henvisning til familiemedlemmers medlemskab.

Afghanske (uddannede) kvinder meddeles ligeledes ikke automatisk opholdstilladelse. Der er dog en del eksempler på, at vestligt orienterede kvinder, der har haft en svag tilknytning til kommunistpartiet (eventuelt via familiemedlemmers aktiviteter), meddeles flygtningestatus blandt andet med eksplicit henvisning til baggrundsoplysningerne om de nuværende forhold for (uddannede) kvinder i Afghanistan.

Kunstnere er i enkelte sager blevet meddelt asyl, hvor den kunstneriske udfoldelse har været relateret til det tidligere kommunistiske styre eller anti-Taliban aktiviteter

Med hensyn til udsendelse af Danmark er det ikke muligt at tilbagesende afviste afghanske asylansøgere til Afghanistan, da det ikke er muligt at flyve til lufthavnen i Kabul på grund af frontlinien umiddelbart nord for byen og FN-sanktioner, der forbyder international lufttrafik. Nabolandene til Afghanistan ønsker ikke at være transitland for tvangsmæssige udsendelser.

(Fra Dansk Flygtningehjælp)

Se billeder fra Afghanistan på http://www.rawa.org/

 

 

Hvorfor er afghanerne nødt til at flygte?

         

Af Sultan Husein Hesari, afghansk arkitekt og forfatter, nu bosat i Frederikshavn som asylmodtager.

 

Afghanerne udgør den største gruppe flygtninge i verden. Ifølge FN lever mere end 5 millioner afghanske flygtninge uden for landets grænser. Ud af dette antal lever de 4,5 millioner i nabolandene Pakistan og Iran, medens en halv million er spredt over hele verden incl. europæiske lande, USA og Canada.

 

Det væsentligste spørgsmål nu er hvorfor folk flygter fra Afghanistan og hvorfor antallet er så stort.

Det er indlysende at svaret må findes i levevilkårene og især i den politiske situation, der skaber dem.

 

Tradition for stammebaserede diktatoriske regimer

Traditionelt har landet helt overvejende været regeret af diktatoriske regimer baseret på de dominerende stammer/etniske grupper, religiøse og politiske/ideologiske grupperinger og partier mv. Af dem har f.eks.  pashtunerne haft magten i tilsammen i 250 år, mens de andre stammer som tadjikker, hazaraer, uzbekere og andre er blevet regnet for andenklasses borgere. De fik ikke lov til at besætte højere poster og blev udelukket fra pashtunernes privilegier.

 

Endvidere har oppositionen med politiske og ideologiske partier ved magten de sidste tiår ikke engang fået lov til at opretholde livet  i deres hjemland.

 

Eksperimenter med demokrati mislykkedes

I 50erne og 60erne oplevedes en vis social og politisk frihed under eksperimenter med demokratiske styreformer. Men disse mislykkedes og forsvandt igen. Hovedårsagen hertil var at de politiske partier var umodne og var ikke i stand til at leve med en sådan pludselig frihed. På grund af de mange forskellige stammer, så var partierne heller ikke i stand til at føre deres ideer ud i livet, eller villige til at administrere landet forskelligt. De var ude af stand til at indse, at hvis de skulle sameksistere i det afghanske område, så måtte de klart respektere andres meninger og overbevisninger.

 

I stedet for at afvise hinanden, så kunne de have påbegyndt opbygningen af et politisk system med demokratisk konkurrence, så alle kunne få lov til at vise og udvikle deres evner og talenter for at opbygge samfundet.

 

Styret fra udlandet                         

Den anden årsag til demokrati-eksperimentets nederlag var, at alle de afghanske politiske partier var helt afhængige af udenlandske magters ideologiske, finansielle og logistiske støtte. Da alle de udenlandske magter havde planer om at intervenere kraftigere end deres rival, så var de demokratiske eksperimenter ikke kun en fordel for landet, men skabte en god grobund for de rivaliserende udenlandske magters invasion.

 

Således var det åbenbart, at landet nemt kunne havne i en situation med et diktatorisk regime under udenlandsk beskyttelse. I denne situation kunne de rivaliserende afghanske grupper og deres udenlandske støtter ikke bare lade stå til. En sådan type konflikt begyndte for alvor for over 20 år siden og fortsætter stadig. Det er derfor at Afghanistans befolkning er flygtet og nu spredt over hele verden.

 

Statskup og sovjettisk besættelse

Det venstreorienterede statskup i 1978 med støtte fra de daværende Sovjetunionen, som efterhånden besatte landet, er et brændpunkt i landets historie. Grundlæggende følte befolkningen afsky. Samtidig med  iværksættelse af en plan kopieret og dikteret fra udlandet forekom der også udbredte forfølgelser, arrestationer og folkemord, som skabte problemer for landet uden sidestykke og som var årsag til, at der fandt en masseudvandring sted igennem hele 10-året. Ifølge international statistik forlod omkring 5 millioner afghanere - svarende til en tredjedel af befolkningen - deres fædreland i årene 1978-1992.

 

Endelig efter 13 år blev angriberen nødt til at forlade Afghanistan og lydregimet faldt fra hinanden, men langt hovedparten af de flygtede er den dag i dag stadig holdt borte fra deres fædreland.

 

Nye magthavere skabte ikke fred

I foråret 1992, da Majahedin-regimet blev etableret, var der store forventninger til, at dette kunne skabe fred, så flygtningene kunne vende hjem. Men som følge af udbrud af nye konflikter, måtte nye grupper af flygtninge forlade landet, især fra hovedstaden Kabul, ofte på grund af deres afhængighed af det gamle regime. Det  forøgede flygtningestrømmen yderligere.

 

Mujahedin mistede dog hurtigt terræn til en anden milits, Taliban. Talibanerne gjorde fra starten af krav på at ville skabe den fred, som mislykkedes for Majahedin . Men i praksis så opnåede talibanerne kun at skabe mere krig. For hver gang talibanerne erobrede et distrikt fra oppositionen af ikke-pashtunere, så skete der alvorlige tilfælde af folkedrab og omfattende forflytninger og  tilfangetagelse af borgere - f. eks af hazaraer i den centrale part og tadjiker i den nordlige del af Afghanistan.

 

Og ved siden af krigen mod Mujahedin og forfølgelsen af dem, så har Talibanerne også presset et stort antal civile fra de ikke-pashtunske etniske grupper af afghanere til at forlade landet i et forsøg på at minimere majoriteten af den ikke-pashtunske befolkning i hovedstaden.

 

Flugt er en konsekvens af politisk vold styret fra udlandet med våbenhjælp

Vurderingen af begivenhederne i Afghanistan viser at fænomenet udvandring og flugt er en følge af den politiske situation i hjemlandet.. Efter at der på den ene side er skabt en tradition for at tilrane sig magten med vold og at en etnisk eller ideologisk gruppe har overherredømme på vegne af udenlandske magter  - samtidig med at der på den anden side stadig er en stor modstand mod at lade sig besejre - så vil flygtningestrømmen heller ikke ophøre, hvilket samtidig betyder at millionvis af afghanske flygtninge må forblive i eksil endnu længere.

 

(Ansvarlig for oversættelsen er Arne Hansen)

 

 

Krigen i Afghanistan drejer sig nu mest om profit

Fravær af en udenlandsk backstage ville standse krigen på meget kort tid

 

En analyse af hvordan krigen i Afghanistan kan fortsætte i det uendelige, foretaget af afghaneren Abdul Aziz Babakerhail, Oslo i sit universitetsspeciale i samfundsøkonomi. Her er det bragt som klip fra artikelen “Spilteori og økonomisk gevinst” i Afghanistan Nyt, Oslo, nr 2, 2000 af Terje Skaufjord.

 

Taliban og Nordfronten har fortsat muligheden for at vælge at samarbejde. Men som situationen er nu, er begge revet med i legen: den der giver sig har tabt. Hverken Taliban eller Nordfronten tør standse konflikten. De tror de vil tabe, og de tør ikke invitere til samarbejde, fordi de ikke tror, at den anden part vil være seriøs i sit tilbud.

 

Udbytte-spillet

Men det som holder krigen i gang er ikke blot rædslen for at tabe.

I krigens anarki, som Aziz kalder det, er der enorme formuer at hente ved:

 

Her er der så meget at hente for krigsherrer, hvoraf mange har tjent sig stenrige at det er helt uaktuelt for dem at sætte en stopper for dette profitable anarki.

 

Afghanistan er fyldt med lejesvende, tidligere mujahedin og unge mænd uden uddannelse som er ansatte og tjener sit brød hos krigsherrerne. Så længe de får deres løn er de også helt uinteresseret i at krigen skal stoppe. Men de skifter gerne til en anden krigsherre, hvis han betaler dem bedre.

 

Udenlandsk indblanding

Pakistan og de andre lande søger på samme måde som de afghanske krigsherrer at skaffe sig et ekstra udbytte af konflikten, men de har en anden måde at spille på. De ønsker naturligvis politisk indflydelse og de har ønsker om bedst mulig kontrol over grænseområder. Afghanistans geopolitiske beliggenhed er ikke blevet mindre strategisk end tidligere. De udenlandske magter ønsker kontrol over den afghanske olie og de rige mineralforekomster. Specielt Pakistan ønsker at opretholde indbringende varehandel og smugling. Det bedste for dem er at deres partner eller klient vinder krigen. Det næstbedste er afghansk anarki, hvor de kan fortsætte med at spille deres backstage.

 

Det ville være dårligt, hvis en af parterne skulle vinde. Den udenlandske indblanding ville naturligvis fortsætte. Men lige så dårligt er det at vinderen ikke vil være i stand til at starte nogen genopbygning af landet og sætte en stopper for anarkiet. Tværtimod ville enhver økonomisk eller politisk fremgang bliver forhindret af udbredt nepotisme (at alle stillinger og poster besættes af sejrherrernes slægtninge, venner og kampfæller). Med andre ord et fuldstændigt korrupt styre.

 

Fravær af udenlandsk indblanding ville standse krigen på meget kort tid. Den udenlandske forsyning med våben og andre nødvendige varer er nødvendig for at holde krigen i gang. Det absolut største udbytte hentes på våbenhandelen. Falder våbenhandelen bort, så vil der i løbet af kort tid ikke være ret meget at kriges om og krigen vil dø hen.

 

Abdul Aziz Babakerhail vil have lagt benhårdt internationalt pres på de regionale nabolande for at standse deres indblanding i Afghanistan. Så vil der være håb om en snarlig afslutning på krigen og om at få gang i  fredsforhandlinger. Aziz afviser, at krigen i Afghanistan handler om ideologi eller etniske grupper. De krigsherrer/krigsgrupper som nu kriges har “mistet deres afghanske profil og er reduceret til krigsrekrutterings-agenter for de regionale magter i området. Krigsherrerne er blevet “mæglere” for de regionale nabolande”.

 

Det bedste omverdenen kan gøre - ved siden af at standse de regionale magter - er at bidrage til uddannelse og jobtræning, og genopbygning af et civilt samfund, mener Abdul Aziz Babakerhail.

 

Afhandlingen kan bestilles fra Afghanistankomiteen, Solidaritetshuset, Ostenhaugt, Norge ved at betale 45 kr. + porto på opkrævning.

 

 

 

J   Multietnisk lokalradio på 106.6 MHz   J

 

Hver weekend sender Frederikshavn Multietniske Radio (FMR) musik og indslag på både dansk, tamilsk og bosnisk - og andre sprog er meget velkomne. Udsendelserne sendes fra vores studie i Frederikshavn Multietniske Forenings lokaler i Danmarksgade, og programmerne kan høres i hele Frederikshavn og dele af Sæby. De fleste af de lokale indslag kan du også høre på vores hjemmeside http://fritid.frederikshavn.dk/fmr hvor du desuden finder yderligere oplysninger om radioen, bl.a. vores programoversigt.

 

Det er meget dyrt at sende radio, og vi mangler penge til at dække udgifterne indtil vi kan få støtte fra Kulturministeriet til august. Alle som er interesseret i radioens fortsatte eksistens opfordres derfor til at støtte os ved at melde sig ind. Kontakt Arne Hansen (98425542), Mirela Omukic (28600896) eller Henrik Lyk (29720396).

 

Formålet er at drive en ikke-kommerciel lokalradio, der kan fungere som talerør for alle etniske grupper i lokalsamfundet - såvel det danske flertal som de etniske minoriteter. Radioen skal fremme den demokratiske debat og kontakten mellem de etniske grupper i kommunen til gavn for integration og etnisk ligestilling. Desuden skal radioen være åben for det lokale foreningsliv incl. de politiske partier samt borgere med noget på hjerte.

 

 

En ganske almindelig flygtningehistorie fra Afghanistan:

 

A's lillebror B blev fængslet i sit hjem af Taliban-soldater, da Taliban-militsen stormede byen Masari-Sherif og dræbte 11.000 mennesker d. 8. august 1998.

 

A var ikke hjemme, da han den  første dag gemte sig på sygehuset. Men senere blev A dog fanget af Taliban-soldater udenfor sygehuset. Det skyldtes, at Taliban-kommandanten forkyndte, at hvis I finder en af hazara-nationalitet, så skal I tage ham til fange. Og hvis I finder hazaraer hos andre familier, så skal I også tage disse til fange. Derfor turde en venligsindet ikke-hazaraer, en læge, ikke længere skjule A. Efter 9 måneder og 5 dages grusomt fangenskab lykkedes det A gennem kneb at slippe ud af fængslet og flygte til Danmark. Og herfra fik A så kontakt med den 17-årige bror B, som kunne fortælle om familiens skæbne, da Talibansoldaterne d. 8.08.98 brød ind i hans hjem.

 

Åragen til fængslingen af B var at soldaterne eftersøgte A, fordi han var aktivt medlem i Wahdat-partiet (hazara’ernes politiske parti). A var ikke tilstede, men soldaterne søgte efter våben og dræbte hans forældre og storesøster. B kunne ikke fortælle noget om hvor A gemte sig, fordi A ikke havde fortalt ham om sit gemmested. Soldaterne spurgte B hvor han gemte sit kalasnikov-gevær og om han var medlem af Wahdat-partiet, og om han havde været med til at dræbe Taliban-soldater året før i Masari-Sharif. B blev taget med af soldaterne og sat i  fængsel.

 

I Taliban-fængslet  blev B så tortureret for at få ham til at fortælle om disse ting. Bl.a. blev B slået i baghovedet med kraftige kabler af metal og med træknipler. Efter at B havde siddet i fængsel i 3 et halvt måned, så lykkedes det ham en nat at undslippe sammen med 3-4 andre fanger. Taliban søgte efter dem, men det lykkedes B at flygte til Bamyan og senere til Gazani. Her genfandt B sine små søskende.

 

Efter A's flugt til et dansk asylcenter bad A om hjælp til at finde sine 6 små søskende . Der blev skrevet brev til Internationalt Røde Kors. Røde Kors efterlyste A's søskende, men opgav efter 3 måneders forgæves søgen.

 

A forsøger også at finde sine søskende igennem venner i Pakistan, og endelig i maj 2000 kommer A i kontakt med den ældste af sine søskende, B, som fortæller at de 2 mindste af børnene var syge. (For at skåne A, så fortalte B  på dette tidspunkt ikke hele sandheden, som var at de 2 mindste børn, allerede var døde.)

                     

Derfor ilede A til Pakistan for så at blive klar over sine 2 små søskendes død.

A fandt også sin kæreste, som han havde været ringforlovet med i flere år. Hun havde da allerede i ca. et halvt år taget sig af A's forældreløse søskende. De blev gift.

 

Der er nu gået 3/4 år,  siden A's 4 mindreårige søskende først i juli 2000 sammen med A's hustru bad om familiesammenføring (og først senere asyl efter § 7.4 pga. en misforståelse). Og i al den tid har A's hustru taget sig af ægtemandens 4 små søskende i Pakistan. De har alle 5 boet sammen i et værelse på 10-12 m2 hos hustruens gamle forældre. Familien bor ikke i nogen organiseret flygtningelejr og er derfor henvist helt til at klare sig selv.

Faderen forsøger at forsørge den store familie gennem salg af kioskvarer fra en lille bod. Og A sender derfor alle de penge han kan undvære ned til familien for at de kan overleve – jf. at de 2 af de mindste af hans søskende bukkede under sidste år og døde.

 

A's hustru har efter 8-9 måneders venten fået familiesammenføring og er nu i Danmark. Men A's mindreårige forædreløse søskendes asylsag er - efter 10 måneders venten - stadig uvis.

 

 

At være læge under Taliban

På FMRs hjemmeside kan man gå ind og høre hvad tre lokalt bosatte afghanske flygtninge har fortalt om i FMRs ugentlige udsendelse ”Multietnisk Dialog” som sendes hver lørdag kl. 12 på 106.6 MHz.

 

Den unge afghanske læge, Abdul Sattar Dehzad,  fortæller bl.a. om det afghanske sygehussystem som nærmest ikke fungerer længere. Han fortæller om sit arbejde i på et Røde Kors hospital i Kabul i 2 år under umulige forhold og nærmest i døgndrift pga. de mange krigsofre fra især mineringer og bombesprængninger. Af de ca. 100 der hver dag nåede frem til Røde Kors-hospitalet, som var det eneste der fungerede nogenlunde, døde alligevel ca. 10 de 100 inden de overbelastede læger kunne nå at behandle dem. Efter behandlingen døde yderligere ca. 15 personer hver dag.

 

Efter Talibans erobring af Kabul blev forholdene helt umulige, især for kvinderne: De kvindelige læger måtte ikke arbejde og de mandlige læger måtte ikke behandle de kvindelige patienter! Skolerne blev lukket for pigerne, som nu bliver gemt væk i hjemmene. Kvinderne bliver således afskåret fra al uddannelse og samfundsliv og dermed muligheden for at skabe sin egen eksistens.

 

Taliban kom med påståede tyveknægte og krævede at Abdul og de andre læger skulle skære deres hænder af, og oplære andre til det. Abdul og de fleste læger nægtede , hvorfor de var nødt til at flygte..... Hør mere på http://fritid.frederikshavn.dk/fmr/afghanere.htm

 

 

Hvor anderledes er Massoud og hans allierede i Nordfronten ?

 

 Younus Sultani besvarer selv spørgsmålet i det norske blad ”Afghanistan Nyt” nr 2, 2000:

“Det muslimske broderskab er en terroristorganisation, som både Massoud og Hekmatyar og  Rabbani har gjort tjeneste i. Egentlig er der ikke nogen grundlæggende forskel på Taliban og Nordalliancen. Den eneste forskel er, at Nordalliancen har lært sig de diplomatiske spilleregler og kan bruge de demokratiske begreber lige så godt som Bill Clinton. Massoud og hans allierede har været lige så dygtige som Taliban til at eliminere folk som havde en anden opfattelse end dem. De er ansvarlige for drabene på tusindvis af civile, bare i Kabul og omegn....Sayaf, som fortsat står Massoud nær erklærede hellig krig mod shia-muslimer. Folk fik deres hænder naglet fast på hovedet, kvinderne blev voldtaget, skåret i brysterne og skalperet.

 

Som Taliban spillede Massoud på de nationalistiske følelser. Den forhenværende guvernør i Herat, Ismail Khan, beordrede alle som ikke var fra byen til at forlade den. Nordalliancen prøver fortsat at terrorisere mennesker, .. som tør sige noget som går på tværs af deres egne meninger…”

 

 

 

Nyt fra Integrationsrådet i Frederikshavn.

Formanden for Integrationsrådet i Frederikshavn, Kannan Ratnasingham, har bedt os oplyse at Integratinsrådet holder sit andet møde den 8. maj. Formanden er meget interesseret i at mindretalsfrederikshavnere kontakter ham om deres evt. problemer og ideer til løsninger, så de kan blive behandlet i Integrationsrådet. Kontakt Kannan Ratnasingham, tlf. 40752709, email: kannanratna@yahoo.com

 

 

Postbesørget blad

(8245ARC)

bladnr. 52128

Multietnisk

Fred'shavner-Dialog

Nr. 6, april 2001

 

Udgives af :

Frederikshavn Multietniske Forening

Ansvarsh. red. Arne Hansen, Sønderjyllands Allé 35, 9900 Frederikshavn

 

 

Kære frivillige frederikshavner!

Borgmester Erik Sørensen og formanden for integrationsrådet Kannan Ratnasingham har allerede meldt sig. Giver du også et nap med som indsamler i 2 timer til et godt formål?

 

Ja, jeg tilmelder mig som indsamler i Frederikshavn til Dansk Flygtningehjælps landsindsamling til flygtninge ude i verden torsdag den 3. maj fra kl. 18 til 20.

 

Fornavn:                                       Efternavn:____________________________

 

Adresse: _________________________________________________________

                      

Postnummer: ________ By: ___________________________________

 

Telefon: _________________________ Evt. email: _________________________

 

Alder: _____

 

Jeg har bil og kan tage en rute i oplandet hvor bil er påkrævet ?  Ja: ___

 

Andre oplysninger: ___________________________________________________

 

Er du  mellem 11 og 18, skal I følges 2 og 2, så find selv ammen. Er du under 11, skal du gå sammen med en voksen.

 

Du vil inden indsamlingsdagen blive kontaktet af Dansk Flygtningehjælps lokale koordinator vedr. præcis mødetid og sted. For Frederikshavn by bliver det i Danmarksgade 78, 1, (bag Telebutikken i Frederikshavn Multietniske Forenings lokaler. Fra P-plads ved Parallelvej gennem smøgen mellem Scou-Epa og Colosseum)

 

Din tilmelding kan afleveres til Arne Hansen, Sønderjyllands Allé 35, 9900 Frederikshavn.

Telefon 98425542, email arnehans@post3.tele.dk (med alle de ønskede oplysninger)

- Eller i De frivilliges Hus, Boensgade 4, 9900 Fr.havn, - evt. pr fax 9841 0367.