Samme dag, som bladet
"Frederikshavner dialog" udkom, begyndte jeg at få opmærksomhed fra den tamilske
del af befolkningen i Frederikshavn. For det første var mit formål med artiklen
ikke at angribe/støde uskyldige tamiler, men derimod få dem til at indse, at man
skal følge med i udviklingen både tid og stedmæssigt. Det er mege3t skuffende
for mig, når en tilfældig tamilsk far påstår, at tamilske piger lever som de
inderst vil, men når man derimod snakker med hans datter, viser det modsatte,
nemlig at de lever meget isoleret. De må næsten ingenting udover, at gå i skole
- nogle må ikke engang besøge deres bedste ven!
Jeg prøver på ingen måde
at skabe splittelse i nogen familier, men tværtimod vil jeg prøve skabe dialog
mellem den yngre og ældre generation, så vi snart kan få løst de problemer
tamilske unge har.
Jeg har fået personlige henvendelser fra tamilere,
som med stor interesse har læst min artikel. Det er glædeligt for både bladet og
mig, men tilgengæld forstår jeg ikke, hvorfor de ikke skriver til bladet i
stedet for at sige det til mig. Jeres bliver jo kun hørt, hvis I skriver det til
blade eller aviser. Derfor opfordrer jeg alle til at skrive deres mening i dette
blad.