Dansk Folkepartis lokalformand mødte den multietniske forening
Fra
Nordjyske Stiftstidende mandag d. 13. marts 2000. Af Carl Åge Østergaard
FREDERIKSHAVN: Ingen var i tvivl om, at Hans Edvard Lembcke
tænkte på det danske sprog, da han i 1859 skrev sin hyldestsang Vort modersmål
er dejligt. Men modersmålsundervisning i Danmark ved årtusindskiftet kan være
tamilsk, kurdisk eller noget helt tredje. Og det handlede en del af diskussionen
om, da formanden for Dansk Folkeparti Frederikshavn, Steen Jørgensen; lørdag var
på besøg på flygtrunges og indvandreres mødested i Frederikshavn - Den
multietniske Forenings klublokale bag telebutrkken i Danmarksgade. Steen
Jørgensen var inviteret på baggrund af et af sine læserbreve i Nordjyske
Stiftstidende om indvandrere. Så der var lagt i kakkelovnen til gæsten, der
mødte en halv snes udlændinge fortrinsvis tyrkiske kurdere, og lige så mange
danskere, hvoraf de fleste i hvert fald ikke havde sympati for Pia Kjærsgaards
parti.
Uventet støtte Et af SteenJørgensens temaer er, at
udlændige selv skal betale, hvis deres børn skal have undervisning i deres
modersmål - ligesom danskerne selv må betale, hvis de vil lære tyrkisk, før de
tager på ferie i Tyrkiet. Jørgensen mødte, ikke uventet, masser af
modargumenter. - Udlændinge betaler skat og derfor skal deres børn have samme
mulighed for modersmålsundervisrilng som danske børn. - Man bliver klogere af
kunne tale sit eget folks sprog. Men så fik Steen Jørgensen overraskende en
kvindelig allieret med udenlandsk baggrund. Esme Kaldan: - Jeg vil give Steen
ret. Danskerne skal ikke betale for, at vi kan få undervisning i vort eget
sprog. Jeg kan-selv undervise mine børn i det. Derefter kunne Steen Jørgensen
læne sig trlbage og bladre i sine medbragte udklip om muslimer og integration og
lytte til en stadig mere højrøstet diskussion mellem kvinden, der pludselig var
skydeskive for en pileregn af argumenter, fra andre indvandrere.
Uenig med Pia Senere var Steen Jørgensen igen under beskydning
for sin partiformands kontante løsning på fænomenet kriminelle udlændinge. Pia
.Kjærsgaard vil sende hele familien retur, hvis teenagesønnen laver et bræk. Men
det får hun ikke den lokale partiformands opbakning til, afslørede debatten. Han
fastholdt derimod, at indvandrere/flygtrunge selv må tage et ansvar for, at
deres landsmænd holder sig ude af kriminalitet. Og hvis udlændinge vil
overholde vore love, så havde Steen Jørgensen ikke noget imod, at de bosætter
sig i Danmark. Men der er lige den med tørklæderne. Udlændinge skal også
indordne sig under uniformskodexen på deres arbejdsplads, mener Steen
Jørgensen. Selcuk Kanat: - Hvis du vil bestemme, hvad tøj jeg skal gå i, så
har du ikke forstået, hvad demokrati er. Og sådan blev de ved, mens
cigarettågerne blev tykkere i klublokalet. Steen Jørgensen hvervede ingen nye
tilhængere. Men der var heller ingen, der blev dummere af at tale dansk den
eftermiddag.
De fremmede og os: Det sagde de også i Multietnisk
Forening: Selcuk Kanat: den med tørklæderne. Det er umenneskeligt, at man
ikke må tage til Tyrkiet og gifte sig der. Hvorfor tror I, mange indvandrere
gifter sig med en kvinde fra deres hjemland? Jeg har haft danske kærester, men
jeg er aldrig blevet accepteret af deres danske forældre. Kerem Das: Nogle
diskoteker har et skilt med "Udlændige forbudt". Jeg er dansk gift, så min kone
kan godt gå derind. Men jeg kan ikke. Meulüt Kilic: I vil lukke jeres skoler
for os. I lukker os ude fra arbejde, og når vi vil gå i byen, er der også lukket
for os. Hvad tror I, det gør ved mennesker. Steen Jørgensen, lokalformand for
Dansk Folkeparti: Det rager mig en papand, om du går med tørklæde på gaden. Det
gjorde min farmor også, men hun tog det Gud døde mig af, når hun kom
ind. Arne Hansen, Multietnisk Forening: Det er godt, at Dansk Folkeparti har
sat tingene på spidsen. Så kommer folk med anden etniske baggrund også op på
mærkerne, og det har de hidtil været for sløve til.
(Red: Til læsere,
der ser at "de fremmede" er brugt uden citation må siges, at hele siden er et
citat af C.A.Ø)