14.02.00 Referat fra byrådsmødets punkt 4 om hvad byrådet vil gøre for at få
ansat flere fra etniske mindretal i kommunen.
Borgmester Erik Sørensen
pointerede, at selv om man ville gøre en ekstra indsats for at jobtilbuddene
nåede ud til det etniske mindretal , så skulle ansættelserne stadigvæk gå til de
bedst kvalificerede.
Og man havde ikke lagt sig fast på nogen målsætning
om at tilstræbe at andelen etniske i kommunens tjeneste skulle være lig de
etniske mindretals andel af lokalbefolkningen, sådan som man altså nu havde
gjort i Århus jf sidste nr af danske kommuner, hvor Århus Kommune var blevet
udnævnt til danmarksmester i etnisk ligestilling på sine arbejdsplad-ser. (I
sidste nr af Multietnisk Fred'shavner-Dialog udtrykte borgmesteren dog bestemt
åbenhed over for målsætningen om samme andel ansatte indenfor kommunen.
Byrådet undgik dog ikke lidt tørklædesnak selvom der næppe har været
nogen lokal sag herom nogensinde. Også byrådsmedlemmer ser TV . Borgmester Erik
Sørensen afsluttede med med en pointe om, at i Århus havde man kunnet løse slige
problemer ved at gå i dialog på den lokale arbejdsplads. Det var
holdningsbearbejdelse ude blandt de ansættende der var nøglen til flere
ansættelser af etniske slog han fast.
Mogens Damm, formand for
Arbejdsgruppen vedr. etniske minoriteter, sagde at kommunen var indstillet på at
gå foran med at ansætte for at vise det private erhvervsliv det gode eksempel,
som det blev sagt på Knivholt-konferencen var nødvendigt . Paul Andersen, som
havde ønsket debatten, sagde, at det var afgørende at hver afdeling i
forvaltningen lagde sig fast på et bestemt antal ansættelser fra etniske
mindretal hvert år.
Der er nu virkeligt på mange fronter sat noget i
gang for etnisk ligestilling som aldrig før. Til lykke med det.
Nu er
der så den vanskelige opgave tilbage for kommunen og andre, at overbevise de
blandt de etniske mindretal i aktivering og med mange afslag på faste stillinger
inden for kommunne, at kommunen nu virkelig vil arbejde for etnisk ligestilling.
Det havde dog været nemmere hvis Frederikshavn kommune allerede havde
taget samtlige af de skridt som Århus og især Ballerup her har gjort :
"Ballerup Kommune vil som arbejdsplads med ligeværdighed og tolerance
som grundlæggende principper - så vidt mulig på alle niveauer - afspejle
befolkningssammen-sætningen i det samfund, kommunen og dens medarbejdere er en
del af, og som kommunen har til opgave at betjene. Ansvaret for denne opgave
påhviler Kommunalbe-styrelsen. Forskelle mellem medarbejdere med hensyn til
race, religion, etnisk oprindelse, livsopfattelse mv. må ikke anskues som et
problem, men som en mangfoldig-hed af ressourcer og muligheder, der kan medvirke
til at udvikle service, kvalitet og effektivitet i løsningen af opgaverne.
Ansvaret for denne opgave påhviler samtlige ansatte i kommunen. Det medfører,
at man gennemfører ansættelsessamtaler med de ansøgere af anden etnisk
herkomst, der har de kvalifikationer, stillingen kræver,
at man ved lige kvalifikationer fortrinsvis ansætter ansøgere af anden
etnisk herkomst, indtil der overordnede mål er nået,
at Albertslund kommunes stillingsannoncer indeholder følgende ordlyd: "Det
er en del af ansættelsespolitikken i Albertslund Kommune at fremme ligelig
kønsfordeling og etniskigestilling, Vi opfordrer både personer med dansk og
med anden etnisk baggrund til at søge",
Det sidste punkt er besluttet i
Frederikshavn og faktisk diskuterer Samarbejdsudvalgene i Fr.havn i øjeblikket
en række spørgsmål og heri indgår nr 2 ovenfor, som byrådspoliti-kerne nu venter
. Også vi afventer resultatet med spænding.
Det første af
ballerup-punkterne om at alle kvalificerede etniske skal til ansættelsessam-tale
kan man håbe kommer til at stå i den folder med gode råd for, hvordan man sikrer
etnisk ligestilling ved ansættelser.
Det viser også hvordan
kvalifakationsbegrebet er kommet i centrum. Her har ligestil-lingsudvalget
stillet et meget væsentligt spørgsmål til samarbejdsudvalgene:
"Kan man
i jeres forvaltning forestille sig, at det direkte vil være en fordel at have
medarbejdere med en anden kulturel baggrund, og at deres tilstedeværelse vil
være berigende såvel for det øvrige personale som kunderne?"
Vi bør nu
kippe med flaget for det projekt for etnisk ligestilling på kommunens
arbejdspladser, som alle gode kommunale kræfter nu har sat igang.
Men
for at overbevise tvivlerne, ville det være dejligt snart at se bare et konkret
resultat.
Men her har Ligestillingsudvalget nok også tænkt på, når de
har spurgt Samarbejdsudval-gene ude på arbejdspladserne:
"Hvilken
holdning vil I i jeres forvaltning have til, at I pålægges at opstille mål for,
hvor mange nydanskere I skal ansætte i løbet af et år. Fordelen ved at opstille
et mål er, at det er let at måle ved periodens udgang, om man har opfyldt målet,
og det tvinger til handling"
Der er virkeligt kommet kød på
borgmesterens tale i byrådet om at de drejer sig om at arbejde med sine
holdninger.
Det samme drejer det sig vist også om så etniske mindretal
virkeligt vil se en mening i at turde søge alle de job der viser sig. Altså
hvordan får vi nogle (flere) til at søge de stillinger der bliver slået op og
sendt til os t, bla. her i bladet på næste side, til viderefor-midling til de
etniske bekendte, de er relevant for. Hvem vil melde sig til at få tilsendt
kopier af kommunens annoncer til at fortælle om til bekendte ? Og give os
adresser på etniske som bør få bladet her med kommunens jobannoncer.