Frederikshavnermodellen for dansksproglig stimulering af 5-årige
Siden
interviewet i sidst nr er fra talepædagog Bjarne Klæstrup modtaget en Rapport
ved Psykologisk-pædagogisk Rådgivning og pædagogerne på Ørnevejen skole i
Frederikshavn
FORHISTORIE
I 1991 gennemførtes en generel sproglig screening af alle
børn i børnehaveklasserne i Frederikshavn og det gav os noget af et chok. En hel
årgang (i Frederikshavn kommune ca 15 børn) to-sprogede børn var så dårligt
funderet i forståelsen af dansk, at de kun ville få sporadisk udbytte af
undervisningen.
Til vores overraskelse viste det sig, at der ikke var
nogen større forskel på hjemmegående børn og på børn, der havde gået i dansk
daginstitution. Vore to-sprogede børn er spredt på så mange nationaliteter og
sprog, at der ikke er mulighed for to-sprogede medarbejdere i institutionerne.
Vi troede jo, at i hvert fald de børn der gik i daginstitution talte
dansk, for det kunne vi jo høre de gjorde. De to-sprogede børn talte nøjagtigt
som de danske, hvilket til tider kunne lyde helt pudsigt.
Vi har i
Frederikshavn nogle sjove runde vokalnuancer. Nogle husker måske da vores lokale
fodboldhelt Harald Nielsen i en Far til Fire film brød ud i skønsang med
omkvædet "Bølden röller, bølden röller...".
På samme måde elsker de
to-sprogede børn selvsagt at spille "fø'bøl", og de bander stygt, når de rammer
"mølstølpen" i stedet for at score.
Når imidlertid de samme børn i
børnehaveklassen blev bedt om at tegne et menneske, og ikke anede hvad et
menneske var. så ser man problemet. Ord som menneske, søn, datter, herre og
kvinde indgår ikke i børns sprog, og hvor skulle de to-sprogede børn så lære
disse ord ?
Det måtte altså konstateres, at dansk sprog på et niveau,
der er nødvendigt ved skolestart, ikke smitter ligesom mæslinger, eller andre
børnesygdomme alene ved omgang med danske børn.
FREDERIKSHAVNERMODELLEN.
Da vi ikke syntes, vi kunne bruge nogle af de
modeller, der var i gang i specielt de større byer, valgte vi at lave vores
egen, der begyndte skoleåret 1992/93.
Det er i korthed et tilbud til
alle hi em, hvor modersmålet ikke er dansk. Alle børn fra hjem med et andet
modersmål end dansk tilbydes ophold i vores to-sprogsgruppe 4 timer om dagen
hele året før de skal begynde i børnehaveklasse.
Gruppen er godt
bemandet med pædagoger og der er tilknyttet massiv talepædagogisk bistand 10
timer om ugen.
Sproggruppen er placeret på en skole, og transporten til
og fra skole sker normalt med taxa.
I de forløbne år har et par
to-sprogede familier ikke taget mod tilbuddet. Begge børn fra disse hjem har
gået 2 år i børnehaveklasse.
REAKTIONERNE UDEFRA
Vi var ret stolte over vores indsats, og projektet
blev fremlagt på Undervisningsministeriets informationsmøder for
to-sprogskonsulenter. Reaktionerne fra de toneangivende konsulenter fra kommuner
med mange to-sprogede børn og til dels fra Undervisningsministeriets egne
konsulenter var mildest talt ikke positive:
Der manglede hensyn til
og udbygning af børnenes modersmål, tættere forældresamarbejde, samt brug af
tolke og to-sprogede medarbejdere. Vores projekt var med andre ord sproglig
voldtægt af børn.
Til gengæld var der positiv omtale i pressen, og
der kom henvendelser omkring 40 andre kommuner, der heller ikke kunne bruge
erfaringerne fra de store kommuner med mange to-sprogede børn til noget, jævnfør
føromtalte spredning på mange sprog og derved ganske få børn i hver sproggruppe.
ERFARINGERNE HIDTIL
Forældrene er glade og stolte over, at deres børn
klarer sig så godt i skolen, og de deltager derfor i højere grad i skolens liv
uden at skulle trækkes derhen.
TALEPÆDAGOGENS ROLLE. Vi har
set på andre kommuners indsats overfor to-sprogede børn i førskolealderen. Det
er vores indtryk, at der hvor man virkeligt fokuserer på at forbedre to-sprogede
børns danskkundskaber, er der deltagelse af talepædagoger, - ikke bare i en
diagnosticerende rolle, men som en aktiv, daglig deltager i sprogopbygningen hos
disse børn.
I Frederikshavn vil vi derfor selvsagt fastholde den massive
talepædagogiske indsats.
JUSTERINGER UNDERVEJS. Mange
to-sprogede familier har et netværk, hvor man kan pas se familiens børn selv .
Der er bedsteforældre eller andre, der tager sig af det. Efter et år dukkede
derfor flere og flere hjemmegående børn op i sproggruppen, og der skulle bruges
for megen tid på social tilpasning osv. Fra august 97 er opholdet i sproggruppen
nedsat til 3 timer dagligt, og den overskydende tid bruges i børnehaver som
indslusning og i børnehaveklasser som udslusning fra gruppen.
Samtidig
kontaktes hjemmene tidligere for at motivere til optagelse i daginstitution. De
almindelige regler for danske børn, hvor der kan gives nedsat forældrebetaling
for et barn, hvis sproglige udvikling er i fare, og hvor der ikke er et direkte
pasningsbehov, gælder selvsagt også for to-sprogede børn.
Vl TROR og mener efterhånden at vide:
At en målrettet sproglig påvirkning kan bringe to-sprogede børns
danskkundskaber op på et niveau, så de kan klare sig fra skolestart.
At året før start i børnehaveklasse er et ideelt tidspunkt at fokusere på
de to-sprogede børns andetsprog, idet modersmålet, også hos danske børn -,
normalt er faldet på plads hvad angår lydmæssige og grammatiske forhold.
At de 40. - 50.000 kr., som ordningen koster pr. barn, er rimeligt og (med
sund jysk økonomisk sans) er givet godt ud.
At en målrettet indsats skal finde sted i den meget aktive
sprogindlæringsperiode i et barns liv (3-6 år).
VI TROR
IKKE:
At daginstitutionsophold sammen med danske børn er
tilstrækkeligt, og desuden vil automatisk tildeling af fripladser skaber
misundelse blandt danskere uden det danske sprog bliver udviklet udover et
socialt omgangs- og legesprog sammen med andre børn.
At sporadiske
tiltag, - pædagogisk legestue eller lignende, med et par timer hist og pist, er
tilstrækkeligt.
At to år i børnehaveklasse er nogen god ide, idet mange
to-sprogede børn er tidligere fysisk udviklede end danske børn, og en sådan
ordning - selvom der fokuseres på ekstra dansk det første år - vil betyde, at de
to-sprogede børn er et år ældre end deres danske klassekammerater .
At
vi i vores kommune (og i mange andre kommuner) kan gøre noget som helst for at
påvirke eller udbygge disse børns modersmål på grund af den store spredning med
få børn med samme modersmål, udover at appellere til hjemmene om at tale og
arbejde med eget modersmål.
Kort sagt mener vi, at der kræves en indsats
for at gøre to-sprogede børn skoleparate i sprog-lig henseende.Til gengæld ser
det ud til, at der er en holdbar langtidsvirkning af denne tidlige indsats.