Multietnisk Fred'shavner-dialog
Frederikshavn Multietniske Forening - Danmarksgade 78,1 - 9900 Frederikshavn

Frederikshavn Kommune mere end opfylder ny lov.

Rapporteret af talepædagog Bjarne Klæstrup

Fra 1. august 1999 er det ved lov påbudt alle landets kommuner at gøre en indsats for at forbedre tosprogede børns kendskab til dansk før start i skolernes børnehaveklasse. Som minimum skal der tilbydes en form for undervisning i dansk 15 timer om ugen til alle børn med et andet modersmål end dansk, hvis de ikke er i daginstitution eller lignende sammen med danske børn i mindst tilsvarende tid.

Loven omfatter tosprogede børn af to årgange før start i børnehaveklasse, altså de kalenderår, hvor børnene fylder henholdsvis 4 og S år.

Mens Frederikshavn Kommune som bekendt siden 1992 har gjort en indsats, der mere end opfylder lovkravet overfor de 5 - årige tosprogede børn, er kravet om indsats overfor de 4 årige noget nyt. l.november 1998 begyndte man i Frederikshavn at tilbyde besøg i alle hjem i kommune af en talepædagog, når barnet er fyldt 3 år med henblik på at vejlede og i det hele taget fremme børns sproglige udvikling.

Ved disse besøg får talepædagogerne selvsagt også kontakt med alle tosprogede treårige børn i kommunen. Dette var ellers en næsten umulig opgave, da der selvsagt ikke findes lister eller registre over de enkelte hjems modersmål, så meget desto mere som en stor del af vore udenlandske tilflyttere er blevet danske statsborgere. Dette ændrer jo imidlertid ikke i sig selv hjemmenes modersmål.

Den samlede indsats overfor tosprogede børn før skolealderen ser derfor således ud:

3-årige:
Ved talepædagogens besøg i det tosprogede hjem, når deres barn er fyldt 3 år, knyttes den første kontakt og der orienteres om de sproglige tilbud der er i kommunen. Hovedopgaven er, at det tosprogede barn bliver bragt sammen med danske børn, som regel i daginstitution. Det er glædeligt, at de allerfleste tosprogede hjem er meget positive overfor dette, selvom familiestrukturen i mange tosprogede hjem gør, at de faktisk ikke har et behov for pasning af deres barn.

4-årige:
De firårige, der er i daginstitution, følges af talepædagog med henblik på direkte sprogstimulation og vejledning til den daginstitution, hvor barnet er anbragt. Fireårige børn der evt. ikke kommer i daginstitution vil få den lovmæssige sprogstimulation i dansk udenfor daginstitution.

5-årige:
Alle tosprogede femårige børn undervises i grupper 1 S timer om ugen af to erfarne pædagoger, der som nævnt har haft denne opgave siden 1992. Tilbuddet gælder altså alle børn med et andet modersmål end dansk, uanset om de går i daginstitution eller ej, idet det har vist sig, at samvær med danske børn ikke i sig selv giver den sproglige kompetence, der er nødvendig ved start i børnehaveklasse.

6-årige:
En pædagog fra gruppen af femårige har til opgave at følge det enkelte tosprogede barn ved start i børnehaveklasse med henblik på vejledning om de specielle problemer disse børn kan have i forbindelse med starten i skolesystemet.

I Frederikshavn Kommune får tosprogede børn således en skolestart, der skulle stille dem lige med børn af danske forældre. Indsatsen mere end opfylder lovens krav på førskoleområdet, men der må også i det videre skoleforløb tages hensyn til disse elevers særlige behov.

Rapporteret af talepædagog Bjarne Klæstrup ca. 1.02.2000
« « «