Multietnisk Fred'shavner-dialog
Frederikshavn Multietniske Forening - Danmarksgade 78,1 - 9900 Frederikshavn


En ung kurder fortæller (af hensyn til hans sikkerhed får han her lov til at optræde anonymt):

Hvem er Kurderne?

Der bor omkring 40 millioner kurdere i verden. Det område der bliver kaldt for Kurdistan, har et areal på cirka 550.000 kvadrat- kilometer. Området har mange naturrigdomme og er et godt sted at dyrke landbrug. Kurdistan er delt mellem Tyrkiet, Irak, Iran, Syrien og lidt af Armenien. Størsteparten ligger i Tyrkiet. Kurdere der prøver på at få et selvstændig land i Tyrkiet, Irak og Iran, bliver torturerede eller dræbt. Kurderne har ingen frihed i de områder. Hvis de snakker på deres eget sprog, bliver de slået ihjel.

Specielt i Tyrkiet, hvis man siger, at man er kurder, så bliver man enten slået ihjel eller komme i spjældet og blive tortureret. Et kurdisk parti, der hedder Hedep, er blevet forbudt i Tyrkiet. Mange af Hedeps medlemmer er blevet fængslet, fordi de var kurdere. Men det siger den tyrkiske regering ikke, de beskylder dem for at være terrorister. Det samme er sket med Layla Zana, Hatip Dicle og mange andre, der nu har siddet i de tyrkiske fængsler i mange år. Man kunne også sige, at kurderne ikke må eksistere i de områder ellers bliver de udryddet. Men hvor skal de mange millioner kurder så eksistere henne?

Derfor blev der dannet et parti, der hedder "Det Kurdiske Arbejderparti", forkortet som PKK. Partiet blev grundlagt i 1978 af en gruppe unge studerende. En af grundlæggerne var Abdullah Øcalan, som blev valgt til leder af PKK. Partiet startede med at lave propaganda mod den tyrkiske regering. I gennem årene blev PKK større og stærkere, og de begyndte angribe den tyrkiske hær. Tyrkiet brugte mange penge på at udrydde PKK gennem krig. Men det viste sig, at PKK blev større og stærkere, fordi folk var villige til at ofre deres liv. Den tyrkiske regering troede, at hvis de fangede Øcalan, så havde de udryddet PKK. Så de lavede et komplot og fik fanget Øcalan. Han kom i fængsel, blev tortureret og derefter dømte de Øcalan til døden. Tyrkiet har dog nu udsat henrettelssen, fordi de var bange for at miste status som kandidat til at blive medlem af EU. De var også bange for os, fordi vi kurdere elsker Abdullah Øcalan så meget, at vi er villige til at ofre vores liv.

Indlæg om andre etniske mindretals oprindelsessamfund modtages meget gerne - også uopfordret. Således er en gruppe tamiler igang, da dansk medier ikke har nogen regelmæssig og systematisk nyhedsdækning af krigs- og usikkerhedssituation i Sri Lanka på trods af at der bor ca 6000 tamiler i Danmark.

« « «