Multietnisk Fred'shavner-dialog
Frederikshavn Multietniske Forening - Danmarksgade 78,1 - 9900 Frederikshavn


I Frederikshavn Multietnisk forenings lokaler abonnerer vi på den eneste lokale avis Nordjyske Stiftstidende, men nogen mener at der er for få der læser i den (bl.a. læserbrevskri-benter, der må lide den tort, at ingen har opdaget indlægget i avisen). Den ringe interesse kunne jo også være på grund af avisens indhold eller struktur og selvfølgelig sproget, men "øvelse gør mester" (pointen findes sikkert også formuleret på alle andre sprog?) . Og så skal vi måske prøve at abonnere på en anden avis et stykke tid, hvis der kommer et godt tilbud ?. Evt alternative forslag udbedes i så fald. Nogle foretrækker at få avisen bragt hjem. Aviser er dyre, men mange har fundet ud af at dele et abonnement, så det bliver overkommeligt

I denne forbindelse er lokalredaktøren på Nordjyske blevet bedt om at han ville fortælle hvad han mener at etniske mindretal kan og bør bruge hans avis med lokalsektionen til.

Her er så svaret:

Redaktør Carl Christian Madsen skriver som redaktør på Frederikshavn-sektionen af Nordjyske Stiftstidende

Nordjyske Stiftstidende er en regional avis, som har sin base solidt placeret i de lokale miljøer.

I Frederikshavn er der ansat 7 journalister, der forsøger at afdække den virkelighed, vi alle er en del af - det gælder indfødte frederikshavnere såvel som nydanskere.

Vi bestræber os på at være et spejl af den virkelighed, vi er - mens samtidigt også et offensivt redskab til at ændre virkeligheden på de punkter, hvor urimeligheder er iøjnefaldende. Vi er et debatforum og gerne debatskabende.

Derfor interesserer positive historier - derfor interesserer problemfyldte forhold os.

Og det gælder alle vore samfundsborgere - gammel-frederikshavner såvel som ny-frederikshavner.

Vores avis er en åben avis, hvor alle kan komme til orde, og jeg håber at også vore etniske minoriteter benytter sig af denne mulighed for at viderebringe eget syn på virkeligheden.

Giv os et praj - ring til os på tlf 99203333 eller kom forbi. Alle er velkomne i vore lokaler i Tordenskioldsgade 2.

Det er gennem aktiv medleven, man kan være med til at forme fremtiden, og her er Nordjyske Stiftstidende en rigtig vej at vælge. Brug den - læs den - og reflekter på det i ser. Så får vi den debat, der kan flytte holdninger.

---

Altså er bolden spillet tilbage til nyfrederikshavnerne. Så det er bare med at komme igang med at fortælle eller skrive om det man har på hjerte. Det er også en spændende måde at øve sig i det danske skriftsprog.

Stavefejlene bliver debatredaktøren også nødt til at rette hos de fleste danskere. Alternativt er alle velkomne til at sende debatindlæg og kommentarer i Multietnisk Fred'shavner-Dialog

« « «