Frederikshavn Lokalradio

Frederikshavn Lokalradio - Arne Hansens hjemmeside for flygtninge og positiv fred

Om opstart af Borgergruppen "Min Energiby" - på initiativ af Energibyen Frederikshavn.
”Min energiby” er navnet på en ny grøn borgergruppe, som så dagens lys på Knivholt hovedgaard d. 16. januar 2019 og som Dialog på Frederikshavn Lokalradio ” her bringer til torvs.
Det var Energibyen Frederikshavn som havde indkaldt til mødet, fordi man så en vifte af borgerinitiativer, som en nødvendighed for at sætte mere fart i den borgernære grønne klimavenlige omstilling, bl.a. inden for boliger, for at nå det politisk fastsatte mål om 100 % grøn energi inden år 2030. Poul Rask indledte med et historisk rids over de mange udfordringer, som Energibyen Frederikshavn med 2,5 ansatte havde mødt siden opstarten i 2007.
Projektleder Bahram Deghan, Energibyen, som ledede mødet, der havde en snes engagerede deltagere fra hele kommunen, fortæller her oplivet om mødets forløb.
Ideen er at opnå en aktiv borgerinddragelse igennem en konstruktiv dialog med borgerne i Frederikshavn kommune. Borgergruppen ”Min Energiby” med de grønne ambassadører  skal også være sparringpartner med Energibyen og komme med ideer. Med Min Energiby skal Energibyen Frederikshavn gerne spredes og forankres bredt blandt borgerne i lokalsamfundet. Frederikshavn har en strategiplan for overgang til vedvarende energi men borgerne må inddrages for at få handlet tilstrækkeligt på den.

På mødet blev eksempelvis foreslået indsatsområder som formindskelse af varmespild, madspild og affald i husholdningerne, øget genbrug og ressourcebevidsthed blev også bragt på bane. Her blev spurgt om miljø- og klimapåvirkninger systematisk indgik i vurderingen af kommunens projekter Men mere globale udfordringer som forurening af fødekæden med mikroplastik fra havene, som også har at gøre med opfyldelse af FNs 17 verdensmål for bæredygtighed, blev også nævnt. Og som igen må kunne bane vejen for samarbejde kommunens skoler og hvor der nu allerede er etableret et ungeklimaråd. Bahram udtrykker glæde over alle de gode ideer der kom frem og et medlem af Min energiby påtog sig til næste møde om en måned at fremlægge for gruppen hvilke af FNs verdensmål, der kunne blive relevant for borgergruppen at arbejde ud fra. Her vil Min energiby nemlig fastlægge sit kommissorium for handling.
”Hvis ingen gør noget for at ændre vores nuværende måde at leve på så tingenes tilstand bare fortsætter og udbredes, så får vi nemlig brug for hele 4 jordkloder for at overleve”, fortæller Bahram, som i øvrigt kan opleve at Energibyen Frederikshavn er meget kendt i udlandet. Så der er nok at tage fat i for frederikshavnerne i borgerinitiativet Min Energiby, som Energibyen Frederikshavn vil facilitere med sekretærbistand og ideudveksling, slutter en optimistisk Bahram Deghan.
((Lagt på nettet d. 23. januar og sendt d. 23. januar 2019 på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Interview d. 17. januar 2019 med senior projektleder Bahram Deghan Energibyen Frederikshavn. Her er også links til 7 tidligere Dialog udsendelser om Energibyen.



Klik HER for lyd:
[pix] FB Projektleder Bahram Deghan, Energibyen, fortæller her om mødets forløb.
Ideen er at opnå en aktiv borgerinddragelse igennem en konstruktiv dialog med borgerne i Frederikshavn kommune. Borgergruppen ”Min Energiby” skal også være sparringpartner med Energibyen og komme med ideer


Klik HER for billede: [pix] FB Udsnit af deltagerne i borgermødet med bl.a Bahram Deghan

Klik HER for billede: [pix] FB Endnu et udsnit af borgermødet med bl.a Poul Rask

Hjemmeside for Energibyen Frederikshavn
Facebookside for Enegibyen Frederikshavn

Hør også gerne tidligere Dialog-udsendelser om Energibyen Frederikshavn i Frederikshavn Lokalradio:

Om Energibyen Frederikshavn kommune fortalt af Poul Rask Nielsen d. 30 maj 2018

Energikonference d. 24.09.2010 arr. af Energibyen Frederikshavn - første del d 24.09.2010

Energibyen Frederikshavns konference d. 24. september 2010 - 2.

Regeringens klimakommissions dialogmøde med frederikshavnske ildsjæle.d. 8. juni 2009

KLIMAKOMMISSIONENs formand Katherine Richardsen oplever Energibyen Frederikshavn d. 8. juni 2009

Aktivistmøde i Energibyen Frederikshavn d. 27. januar 2009

Foredrag af tidl.miljøminister Svend Auken om de globale miljøproblemer i Frederikshavn d. 8. oktober 2007