Om angst, angstformer og angstbehandling med kognitiv terapi.( 4. april 2005)
Det er en optagelse fra et møde d. 4. april 2005 i Hjørring arrangeret af Angstforeningen i Danmark.
Vi hører først angstforeningens formand Kamma Kaspersen fortælle om at have socialfobi og om foreningens arbejde.
Dernæst fortæller Susanne Mitchell om et liv med panikangst og om hvordan hun er blevet hjulpet af kognitiv terapi.
Endelig fortæller Margareta Skovbo Nielsen om sin kamp for at hun og datteren skal overvinde deres OCD eller tvangstilstand dvs tvangstanker og tvangshandlinger.
Den psykolog Anne-Grethe Christoffersen som har hjulpet Susanne Mitchell med kognitiv terapi får herefter ordet for at fortælle om hvad kognitiv adfærdsterapi terapi går ud på , - både kort om den bagvedliggende teori og om de konkrete trinvise øvelser som skal hjælp til at bryde automatikken i de negative tankemønstre som udløser angst og angstanfald.
Til sidst opfordrer Kamma Kaspersen interesserede til at melde sig til en selvhjælpsgruppe hvilket hun også havde gjort ved et tidligere møde i Frederikshavn.
Interesserede er velkomne til at henvende sig til Kamma Kaspersen i Angstforeningen på emailadressen kk@angstforeningen.dk eller gå ind på Angstforeningens hjemmeside www.angstforeningen.dk/
Her står bla. at Angstforeningen har åbningstid hver tirsdag kl 17-19 på tlf 38 38 48 23 – og at Telefonrådgivningen er åben Mandag, tirsdag og fredag fra kl. 13 - 15
Onsdag fra kl. 10 - 12 på 70 27 13 20
Ovenstående udsendelse om angst sendes også i Frederikshavn Lokalradio onsdag d. 6 april kl. 13, torsdag 7. april kl. ca 15, søndag d. 10 april kl ca 20,30 (Bemærk at det er en udskydelse på 2 ½ time i forhold til den første annoncering på mødet i mandags som var kl 18 ) og igen søndag den 17. april kl. 18.00
Og på ovennævnte tidspunkter kan man så blot stille ind på en af følgende frekvenser alt efter hvor man bor: i Frederikshavn: 106,6 MHz (fælleantenne: 94,9), i Sæby: 106,6 (fællesantenne: 91,5) i Skagen fællesantenne 88,2 MHz. Og i det øvrige centrale Vendsyssel på 103,5 MHz
Ovenstående er en MP3-fil som på de fleste computere kan høres
direkte ved at klikke på det gule felt. Hvis det ikke virker, kan du hente lyden ned på din harddisk
først: Højreklik og vælg Gem destination som.
Kan du heller ikke få det til at virke, anbefaler vi at du bruger den
gratis Lite-udgave af WinAmp som kan hentes på www.winamp.com. Når WinAmp er
installeret, 'trækker' du (med venstre museknap trykket ned) det
ovenstående lyd-link (på gul baggrund) over i WinAmp.