Frederikshavn Lokalradio

Frederikshavn Lokalradio - Arne Hansens hjemmeside for flygtninge og positiv fred

"En dag med Fred" i Domen i Aarhus på FNs fredsdag fredag d. 21. september
Dialog bringer her fortællingen om et spændende arrangement på FN.s fredsdag d. 21. september. Vi hører  Hasse Schndeidermann fortælle om det daglange arrangement ”En dag med Fred” i Domen på Aarhus havn."En dag med Fred" spænder lige fra åbningen kl  10:00  Fredsarbejde med skolebørn i Aarhus og over Fredscirkler, Inderlig fred, "5 rytmer...", Troubadurer og freds-jam og så til kl 19.00 Dialog om fredelig sikkerhedspolitik med bl.a Jens Rohde, Jens Jørgen Nielsen og Hasse Schneidermann. Hasse Schneidermann er formand for Fredsministerium.dk, som arrangerer sammen med Brit Hermansenn, Aarhus. Vi hører også om en fredssejlads i Københavns havn. Interviewet er optaget d. 3. september 2018



Klik HER for lyd:
[pix] FB Hasse Schneidermann inviterer til "En dag med Fred" i Domen på Aarhus havn


Klik HER for billede: [pix] FB Dome of visions på Aarhus havn

Klik HER for billede: [pix] FB Hasse Schneidermann i domen i 2017

Klik HER for billede: [pix] FB Plakat for "En dag med Fred"
Britt Hermannsen og Fredsministerium.dk præsenterer:
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Britt Hermannsen og Fredsministerium.dk præsenterer:
Program for "En dag med Fred" i Domen i Aarhus havn d. 21 septembder å FN's Fredsdag:
 
10:00 - 12:00 Fredsarbejde med skolebørn i Aarhus ved Helge Ratzer
Kom og mød små lyserøde soldater fra Pink Army og se Amnesty International udstilling. Lær om FN’s 17 verdensmål og om krigens gru når du går dig gennem Dansk Flygtningehjælps ”minefelt”. Syng fredssange, lav fredsflag, fold fredsduer og lotusblomster. Quiz om krig og fred samt konkurrence om den bedste fredsplakat.
Helge Ratzer er fredsaktivist i Århus Mod Krig og Terror og Fredsministerium. Han får pædagogisk hjælp fra formanden for Aldrig Mere Krig, Tom Vilmer Paamand og kunstnerisk støtte fra Britt Hermannsen.
 
13:00 - 14:00 Fredscirkler med Anna Nyskov Irgens-Møller
God kommunikation og evne til at lytte er essentielt for fred. Cirkler er brugt i alle kul- turer gennem tiden til at dele historier og løse konflikt. Cirklen er et ideelt sted, hvor man kan træne sin evne til at lytte - til andre og til sig selv. Helt nede på jorden i et trygt rum deler vi småt og stort, eller bare lytter, og kommer lidt tættere på fred.
Anna Irgens-Møller er vokset op i Aarhus, og bor på sit skib i Træskibshavnen. Hun bruger meget tid udendørs til havs og land. Hun kan lide at samle folk og givende samtaler og er fascineret af cirklen som redskab til altid at skabe forskellige samtaler.
 
15:00 - 16:00  Inderlig fred ved Britt Hermansen, Günther Paulsen og Dja
Fred sikres allerbedst hvis den kommer inde fra og ud. Regler og love kan måske hjælpe med at gøre verden mere tryg, men virkelig fred på Jorden, kan regeringer og myndigheder ikke sikre. Den sikre måde til fred er, at hvert eneste menneske dagligt bruger tid på at være stille og i tavshed, uden distraktioner, vender blikket indad mod sit eget hjerte og finder kærlighed og fred i sig selv, til andre mennesker og til Jorden.
Britt Hermanssen er selvlært kunstner og sanger der er imod krig, og arbejder for fred. Hun skriver digte, læserbreve og udgiver egen avis "Gode Nyheder" som mod- vægt til mediernes fokus på stof, der rummer og opfordrer til negative emotioner.
Piawan ”Dja” Chongkkonni er født i Thailand og dansk gift. Hun har egen massage- og skønhedsklinik og er optaget af at bygge bro mellem mennesker og kulturer. Hun danser traditionelle thailandske danse som Fon Kan Dok om blomsternes skønhed.
Günther Paulsen akkompagnerer Britts fredseventyr på westernguitar. Han deltager også i fredsdagens musikalske indslag og den afsluttede koncert.
 
16:00 - 18:00 5 rytmer – fredsbevægelse ved Annette Uhlemann
Publikum inviteres til foredrag om bevægelse og den frigjorte krop efterfulgt af en guidet 5Rhythms® Wave oplevelse. Fred kan også være at få ro i sjælen. 5Rhythms® er en dynamisk bevægelsespraksis, hvis grundlægger Gabrielle Roth har sagt, at ”The fastest way to still the mind is to move the body". Find fred i sjælen ved at danse!
Annette Uhlemann har de sidste 25 år undervist i uddannelser og sundhedsvæsenet i ind- og udland. De seneste 12 år har 5Rhythms® været en fast tilbud i rehabilitering og del af forskningsprojekter for kræftpatienter.
 
18:00 - 19:00 Troubadourerne synger egne fredssange
Musikken skal spille en større rolle for at få verden på ret køl. Sange har en fantastisk evne til at åbne folk mere op for problemerne. Kun når vi er åbne og tør gøre noget, først dér kan den enkelte borger finde energi og drivkraft til at finde på løsninger og starte bevægelser for en bedre fremtid. Kunsten og musikken rører og bevæger.
Rolf Heitmann er komponist og sangskriver. Med en phD i litteraturhistorie en af de højest uddannede musikere. Han synger om kærlighed, klimaforandringer og krig.
Günther Paulsen er musiker, sanger og komponist. Han har mange års erfaring med fredsarrangementer og synes at John Lennons "Imagine" er verdens bedste fredssang og at "Duerne Flyver" egner sig godt som fællessang.
Økobandet er det langhårede, fodformede, samfundskritiske, cirkulære, bæredyg- tige, inkluderende og etisk korrekte band! Det består af en gruppe kreative passio- nerede personer, som elsker at underholde og samtidig gøre verden til et bedre sted. De skriver egne sange og laver nye tekster på børnesange om lighed, retfærd og fred.
 
19.00 - 21.00 Dialog om fredelig sikkerhedspolitik
Fredsministerium har igen i år skaffet oplægsholdere, der kan sætte spørgsmåls- tegn ved Danmark nuværende krigspolitik på vejen mod mere fredelige alternativer:
 
Jens Rohde var selv insider til historien om, hvorfor det gik så galt mellem EU og Rusland, at Ukraine blev tabt. Hør den spændende historie om det historiske forløb, og om hvor galt det går, når man fanges af sin egen arrogance og få en forsmag på Jens Rohdes kommende bog om behovet for at forandre verden.
Jens Rohde var tidligere politisk ordfører for Venstre, og medlem af Europa- Parlamentet gennem ni år, men er skiftet til Radikale Venstre.
 
Jens Jørgen Nielsen om mulighederne for, at træde ud af USA’s sikkerhedspolitiske skygge. Europa og især Danmark har tidligere deltaget i USA's interventioner. Med Trump som præsident er det blevet tydeligere, at Europa må frigøre sig fra USA's sikkerhedspolitik og etablere en selvstændig politik, også i forholdet til Rusland.
Jens Jørgen Nielsen er cand. mag. i historie og idehistorie. Han har arbejdet som
korrespondent i Rusland, og udgav i 2017 bogen ”Ukraine i spændingsfeltet”.
 
Hasse Schneidermann om kimen til en ny dansk og nordisk sikkerhedspolitik. Dansk forsvarspolitik og oprustning truer sikkerheden. Derfor arbejder vi på at udvikle alter- nativer til den førte krigspolitik. Truslen fra Rusland er overdrevet, og vi vil have det nordiske fredssamarbejde forstærket på vejen mod Østersøen som et fredens hav.
Hasse var tidligere generalsekretær i det nordisk-baltiske folkesundhedsnetværk NordAN, og er nu i bestyrelsen for Aldrig Mere Krig, og formand for Fredsministerium.

 
21:00 - 22:00 Freds Jam
Rolf Heitmann, Günther Paulsen og Økobandet slutter dagen af med fredsmusik!

FN’s fredsdag har i år fokus på retten til fred
FN søger i år at skabe en aktiv folkelig interesse for sammenhængen i opfyldelsen af FN’s sytten verdens- mål. Nummer 16 rummer freden, men resten skal også i spil for at rette op på verdens økonomiske, økologiske og demokratiske udfordringer.
 
Det er tvingende nødvendigt at styrke evnen og viljen til at løse konflikterne med fredelige og ikke-militære redskaber. I år har de universelle menneskerettig- heders 70-års jubilæum, og FN benytter lejligheden til at påpege deres betydning, samt manglen på en
særskilt paragraf om ”Retten til fred”.                           UN.org/en/events/peaceday

Hertil kommer, at der hele dagen er udstilling hele dagen af værker af foto- og billedkunstner Barbara Katzin

Andre arrangementer på FN’s fredsdag
Fredsministerium arrangerer også Freds-rundfart i Københavns Havn på FN’s Freds- dag, sammen med FredsVagten ved Christiansborg og Tid til Fred – Aktiv mod Krig. Facebook.com/photo.php?fbid=2096291384031730
Man kan tilmelde sig ved at SMSe til 51373468 og samtidigt betale til Jessie Seehausen på Mobilepay 51373468 eller konto 0400/4018729194 NB senest d. 16/9
Afgang d. 21. september kl 16,30 fra kajen ved den sorte diamant, søren Kierkegådsplads 1, 1221 Kbh K


Om arrangørerne
Britt Hermansen har i nogle år selv afholdt offentlige fredsmøder i Aarhus. I sin hverdag går hun på Skolen for Kunst og Design. Da hun har haft leddegigt siden barnsben, har hun fået tildelt en hjælper, så hun kan leve et liv så tæt som muligt på et liv uden fysisk handicap. Hun bruger kørestol, men kan også gå, stå og danse!
 
Fredsministerium er et netværk af fredsgrupper, der siden 2012 har arbejdet på at få oprettet et fredsministerium i statsligt regi. Vi ønsker en ambitiøs udenrigs- og sikkerhedspolitik med visioner gennem et fredsministerium, der kan være med til at udvikle og udføre et fredeligt alternativ til Danmarks nuværende militaristiske politik.
Vi foreslår i første omgang, at Danmark tager angrebet ud af forsvaret med en freds- aktivistisk udenrigspolitik, så Danmarks internationale indsats i højere grad lever op til sit eget erklærede fredelige mål med en helt anderledes, selvstændig og virkelig akti- vistisk præstation, fokuseret på ikke-militær konfliktløsning.
 

Adresserne på de øvrige henvisninger til oplysninger om "En dag for Fred" er linket til Arrangøren fredsministerium.dks Facebookside

- og Fredsministerium.dk's hjemmeside