Frederikshavn Lokalradio

Frederikshavn Lokalradio - Arne Hansens hjemmeside for flygtninge og positiv fred

Hør Mette Roerup om hvorfor det er nødvendigt at skrive under på borgerforslaget for bedre vilkår for afviste asylbørn
Dialog bringer her et interview med Mette Roerup som er i tæt kontakt med de afviste asylbørn i Sjælsmark.
Overskriften på borgeeforslaget lyder: "Afviste asylbørn skal tildeles bedre vilkår i hjem- og udrejsecentre og midlertidig opholdstilladelse senest 18 mdr. efter endeligt afslag."

Mette Roerup vil gerne, at er man enig, så straks går direkte ind på dette borgerforslag  på  https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-02060  og bruger sit NEM-ID til at skrive under

Er du i tvivl og gerne vil høre om de vilkår som børnene i Sjælsmark udrejsecenter lever under fra en person som har haft langvarig hyppig kontakt med børnene, så lyt til interviewet med Mette Roerup ved klikke på den gule bjælke her nedenfor.

Mette Roerup fortæller bl.a. også hvorfor de allerfleste børnefamilier ikke har mulighed for at tage tilbage til det land de flygtede fra. Og at der er lavet 58 indberetninger til Hørsholm kommune på grund af afviste asylbørns dårlige trivsel, hvilket har fået borgmesteren til at opfordre til lukning af Sjælsmark udrejselejren. Børnene som Mette Roerup kender har et stort ønske om at komme til at gå i normal dansk folkeskole, som de havde kunnet indtil deres familie blev sendt til udrejsecentret. Et af børnene havde spurgt en politiker om hvad danskerne efter udvisning af flygtningene så vil gøre når der kom til at mangle 20.000 varme hænder til at passe de ældre? Svaret udeblev!
Vi  må hver især skaffe underskrivere for at nå de sidste 37.000 der mangler inden d. 8. juni, slutter Mette Roerup.
(Lagt på nettet d. 4. februar 2019 og sendt d. 13/20. februar 2019 på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Interview d. 31. januar 2019 med Lene Roerup aktiv for at skaffe 50.000 underskrifter bag borgerforslaget for afviste asylbørn - inden 8. juni.


 

Klik på billedet for at få det forstørret
Klik HER for billede: [pix] FB "Afviste asylbørn skal tildeles bedre vilkår i hjem- og udrejsecentre og midlertidig opholdstilladelse senest 18 mdr. efter endeligt afslag."

Klik HER for billede: [pix] FB Mette Roerup

Klik HER for billede: [pix] FB "Danmark gør børn fortræd"

Klik HER for billede: [pix] FB Mette Roerup på Bedsteforældre for Asyl's møde på Folkemødet

Klik HER for billede: [pix] FB Danmark gør børn fortræd

Klik HER for billede: [pix] FB Socialdemokraten Svend Auken på Rådhuspladsen d. 18. juni 2009 før sin tale til henved 10.000 mennesker imod den daværende regerings umenneskelige flygtningepolitik.
Klik HER for lyd:
[pix] FB Hør her socialdemokraten Svend Aukens indtrængende tale 18. juni 2009(13 første min.), der blev Svends svanesang inden Aukens alt for tidlige bortgang samme sommer.
Borgerforslaget på linkadressen  https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-02060  - lige til at klikke på og skrive under.


Hjemmeside for Folkebevægelsen for Asylbørns fremtid

Facebookside for Sjælsmarks Venner

Venligboerne Støtter Beboerne På Udrejsecenter Sjælsmark

Her er borgerforslaget gengivet i sin helhed
Afviste asylbørn skal tildeles bedre vilkår i hjem- og udrejsecentre og midlertidig opholdstilladelse senest 18 mdr. efter endeligt afslag.

Der findes i Danmark en gruppe børn, som ikke går i folkeskolen, ikke må få hjemmelavet mad og ikke må have køleskab i hjemmet. Det drejer sig om de ca. 130 afviste asylbørn, som lever en trøstesløs tilværelse i de nye hjem- og udrejsecentre Avnstrup og Sjælsmark. Der bor de på ubestemt tid, for deres forældre har fået afslag på asyl men vil eller kan ikke rejse hjem, og politiet har i årevis ikke kunnet udsende dem. Mange af børnene er født her eller har tilbragt det meste af deres liv i skiftende danske asylcentre, inden de blev flyttet til Avnstrup og Sjælsmark. De taler dansk og har primær tilknytning til Danmark. Nu henlever de en barndom i undtagelsestilstand, som åbenlyst tilsidesætter børnenes tarv.

Hjem- og udrejsecentrene indskrænker familiernes rettigheder for at presse dem til at udrejse frivilligt. De skal opholde sig i centrene og får ingen kontante ydelser. De må ikke selv lave mad og eller have køleskab på værelset, men spiser tre gange dagligt i centrets cafeteria. Omgivelserne er triste og beskidte, og der er få fritidstilbud til børnene. Hovedparten kan ikke få plads i folkeskolen, men går i Røde Kors’ asylskole, som har få ressourcer og stor udskiftning. Og alle børnene lever i konstant frygt for at blive tvangshjemsendt til de forhold, deres familier flygtede fra.

De afviste børn lever med frihedsbegrænsninger, som ingen andre børn i Danmark gør. Undersøgelser viser, at deres helbred og udvikling tager varig skade. Mange udviser tegn på angst og alvorlig mistrivsel. I henhold til FN’s Børnekonvention, som forpligter staterne til at sætte barnets tarv i første række uanset opholdsgrundlag, foreslår Folkebevægelsen for asylbørns fremtid at:
– alle afviste familier, som ikke har kunnet udsendes 18 mdr. efter endeligt afslag, tildeles midlertidig opholdstilladelse for 2 år ad gangen.
– alle afviste børn garanteres optagelse i folkeskolen og ret til mad lavet af forældrene indtil udsendelse/opholdstilladelse er mulig.
STØT DE AFVISTE BØRN, SKRIV UNDER!
NB: Et dokumentationsafsnit og listen over de prominente forslagsstillere er dog her udeladt og vi henviser  i stedet til selve borgerforslaget på linkadressen  https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-02060