Frederikshavn Lokalradio

Frederikshavn Lokalradio - Arne Hansens hjemmeside for flygtninge og positiv fred

Zeinab Ali fortæller til Dialog om kampen for integration i Danmark efter ankomsten som kurdisk flygtning fra Syrien 
Zeinab Ali fortæller til Dialog om kampen for integration i Danmark efter ankomsten som kurdisk flygtning fra Syrien i 2009 og om sin egen vej hertil. Kvinden oplevede i systemet en sagsbehandler, som måtte have sympatier for Dansk Folkeparti. Men Zeinab fandt ud af at hun måtte skelne imellem de danske politikere og den danske befolkning, hvor der var mange gode mennesker bl.a i Enhedslisten. Kæmpede for at lære dansk, og tage HF. Zeinab besluttede sig for at tage arbejde som frisør, men fik ikke anerkendt sin syriske frisøruddannelse. Driver dog nu på 5. år sin egen frisørsalon og stiler nu imod at tage en universitetsuddannelse.
Zeinab meldte sig ind i Enhedslisten for at finde ud af dansk politik og det er hun glad for. Zeinab er træt af Dansk Folkeparti-politikeres negative generaliseringer om alle udlændinge. Der er jo både gode og dårlige mennesker i Mellemøsten ligesom i Danmark og forskellige kulturer og religioner.
Nu skaber Dansk Folkeparti med lovforslag om at flygtninge ikke skal have nogen fremtid i Danmark masser af frustrationer og modløshed og passivitet. Og det efter, at vi har måttet flygte fra politisk undertrykkelse og haft en rigtig hård rejse til Danmark, som vi hørte havde et godt ry med menneskerettigheder og dertil i Danmark har kæmpet hårdt for at få børnene opdraget og uddannet helt til universitetsniveau.  
Det er nødvendigt at politikerne vil integrere sig med udlændingene og lærer os at kende og forstå os og respektere os. Uden at blive respekteret lykkes integrationen ikke. Derfor flygter vores unge universitetsuddannede nu fra Danmark til især Sverige, især efter ledende politikere fra Dansk Folkparti udtaler sig højlydt om at flygtningene skal deporteres. Det er meget nemmere at få permanent ophold og svensk statsborgerskab.
Hvorfor alle disse 100 stramninger med de negative konsekvenser for flygtningen men også for dansk økonomi med spild af vellykkede uddannelser. Med de mange regler og for skrappe krav har Politikerne et stort ansvar for at flygtninge generelt har sværere ved at komme i arbejde i Danmark. Kun erfaringer og uddannelser erhvervet i Danmark værdsættes meget.
Vi flygtninge fra krig søger menneskerettigheder, fred og kærlighed. Zeinab vil integreres, så der er ingen forskel på mig og indfødte danskere. Men politikerne modarbejder ved hele tiden at stramme kravene.
F.eks. fik manden ikke statsborgerskab fordi politikerne forlængede optjeningsperioden fra 7 til 8 år efter at han havde søgt med de 7 år, men han har fast arbejde og travlt med at modernisere ægteparrets nykøbte hus.
Når politikerne kræver respekt fra flygtninge og indvandrere, så bør de også selv respektere flygtninge og indvandrere. Nu tør flygtninge ikke investere i uddannelse og fremtid i Danmark af frygt for deportering. Ram ikke det store flertal af  flygtninge der vil være med til at bygge Danmark op. Deporter så bare de kriminelle udlændinge, udtaler Zeinab Ali.


HØR: Zeinab Ali fortæller til Dialog om kampen for integration i Danmark efter ankomsten som kurdisk flygtning fra Syrien og om erfaringerne med de danske politikere.


Klik HER for billede: [pix] FB Zeinab Ali, som blev interviewet

Klik HER for billede: [pix] FB Zeinabs stue

Klik HER for billede: [pix] FB Håndværker-manden har travlt med at reparere...

Klik HER for billede: [pix] FB - og modernisere det nys købte hus, efter ufrivillig afbrydelse under interviewet med hustruen.


Man kan bl.a. finde oplysninger om nye regler på hjemmesiden RefugeesWelcome

Her er det Dialog-interview med samfundsøkonom Jesper Jespersen, Roskilde Universitet, som der blev henvist til i samtalen med Zeinab: blev Hvad er de samfundsøkonomiske konsekvenser af at modtage flygtninge? Er det 36 mia eller kun 2 mia om året?