Frederikshavn Lokalradio

Frederikshavn Lokalradio - Arne Hansens hjemmeside for flygtninge og positiv fred

Børnelæger:Danmark bruger uanvendelig metode til aldersbestemmelse af flygtningebørn
Dr. med. Jørn Nerup fra Bedsteforældre for Asyls lægegruppe redegør her for, hvordan den biologiske metode til kronologisk aldersbestemmelse, som de danske udlændingemyndigheder anvender overfor asylsøgende børn, er alt for upræcis til at metoden kan bruges  til at afgøre om et barn er over eller under 18 år ved ankomsten til Danmark, når afgørelsen heraf  jo afgør om barnet får asyl eller udvises. Og da en udvisning med den skærpede udvisningspraksis ofte betyder udvisning til en uvis og livsfarlig situation, så betyder de danske udlændingemyndigheders brug af metoden en stor risiko for at Danmark begår justitsmord overfor børn som fejlagtigt vurderes til at være over 18 år.
Således støtter lægeorganisationerne i både Norge og Sverige da også Bedsteforældre for Asyls lægegruppes afvisning af aldersbestemmelsesmetoden - jf også BfA-lægegruppens høringssvar, som kan læses via linket nedenfor her på siden.
Helt grotesk bliver det, når det aktuelle lovforslag, som der afgives høringssvar til, så oven i købet på et så skrøbeligt grundlag fremover vil blive brugt til at straffe de børn, som udlændingemyndigheden mener har løjet om deres alder ved efterfølgende at frakende dem retten til nogensinde at kunne opnå permanent opholdstilladelse og dermed også retten til at søge dansk statsborgerskab.   
Interviewet til Dialog på Frederikshavn Lokalradio foregik d. 26. februar 2018
Interviewet er her efterfølgende opdelt i 2 separate lydfiler, hhv Jørn Nerups fremlæggelse af BfAs lægegruppes begrundede afvisning af  de danske udlændingemyndigheders brug af aldersbestemmelsesmetoden til at bestemme, hvorvidt et barn er under eller over 18 år. Og så som supplement dertil  Jørn Nerups svar på opfølgende spørgsmål.

(sendes xxxxxx marts 2018  på Dialog på Frederikshavn Lokalradio.)
Interview d. 26. februar med dr.med. Jørn Nerup fra Bedsteforældre for Asyls Lægegruppe om danske udlændingemyndigheders misbrug af den forhåndenværende biologiske aldersbestemmelsesmetode.

Klik HER for lyd:
[pix] FB Dr.med. Jørn Nerup forklarer hvorfor metode til aldersbestemmelse er for usikker til brug ved aldersbestemt udvisning af asylsøgende børn

Klik HER for lyd:
[pix] FB Dr.med Jørn Nerup kommenterer efterfølgende på opfølgende spørgsmål

Høringssvar fra Bedsteforældre for Asyls Lægegruppe vedr. lovforslaget om at fratage børn, som man mener har løjet om alder, muligheden for at få permanent opholdstilladelse


Klik HER for billede: [pix] FB Jørn Nerup til Bedsteforældre for Asyls 10-årsmarkering

Hjemmeside for Bedste forældre for Asyl

Facebookgruppe for Bedsteforældre for Asyl