Frederikshavn Lokalradio

Frederikshavn Lokalradio - Arne Hansens hjemmeside for flygtninge og positiv fred

Exitcirklens Camilla Dremark fortæller om psykisk vold og herunder seksuel vold, som hun har foredrag om d. 7/12 i Aalborg . 

Dialog på Frederikshavn Lokalradio bringer her et interview med Camilla Dremark som er den daglige leder af Exitcirklen i Aarhus Vi hører om hvad Exitcirklen er og hvilke typer af problemer man påtager 
sig at hjælpe mennesker med og måske udad.

Interviewet med Camilla Dremark foregik d 4. december 2017 og er tænkt som information til alle nordjyder om Exitcirklens arbejde og specielt at oplyse om Camilla Dremarks foredrag om seksuel vold d. 7. 
december kl 19-21:30 i De frivilliges Hus på Mølhomvej 2, 9000 Aalborg og Camillea skriver selv følgende herom:


"Seksuel vold er alvorligt. Når vi rammes på vores seksualitet, så rammes vi på vores allermest sårbare og intime selv – fysisk og psykisk.
Og hvad nu, hvis udøveren af denne vold oven i købet er det menneske, vi elsker – det menneske, vi har inviteret helt tæt på? 
Hos Exitcirklen hjælper vi mennesker, som er eller har været udsat for psykisk vold. Desværre kommer én voldsform sjældent alene; mennesker, som udsættes for psykisk vold i en intim relation, vil ofte også 
opleve overgreb og krænkelser af seksuel karakter. Imidlertid er de udsatte i mange tilfælde ikke bevidste om det – og dermed heller ikke opmærksomme på de konsekvenser, som det har for deres seksualitet. 

Når man udsættes for vold, så udvikler man sikkerhedsadfærd. Man kan f.eks. i et forsøg på at undgå volden føle sig nødsaget til at tilsidesætte egne behov og ignorere egne grænser for at tilfredsstille 
sin partners behov. Man kan måske endda ende med at gøre ting, som man ikke har lyst til, for beskytte sig selv (og evt. sine børn). Når man udvikler sådan en adfærd, så vil den ofte følge med ”ind i 
soveværelset”. Det er således svært – hvis ikke umuligt - at skille den generelle voldsdynamik fra det seksuelle aspekt af forholdet.

Under alle omstændigheder vil den psykiske vold ofte i en eller anden grad få et seksualiseret udtryk, når den udspiller sig i en intim relation. Samtidig påvirker vold vores selvbillede negativt og virker 
nedbrydende på vores selvværd og selvtillid, hvilket naturligvis også i en eller anden udstrækning vil påvirke vores seksualitet og seksuelle selvbillede.


Mit oplæg vil bestå af tre dele:

1. Præsentation af den brede vifte af eksempler på seksuel vold og seksualiseret psykisk vold i intime relationer

2. Mulige konsekvenser af ovenstående

3. Mulighederne for at genvinde sin krop, lyst og seksualitet efter vold

Alle er velkommen." afslutter Camilla Dremark.
(FLR-Dialog d. 5. december 2017)
Interview d. 4. december 2017 med Camilla Dremark leder af Exitcirlens Jyllandsafdeling i Aarhus.. 


Klik HER for lyd:
[pix] FB Exitcirklens Camilla Dremark fortæller om psykisk og seksuel vold og om mødet i Aalborg d 7/12


Klik HER for billede: [pix] FB Camilla

Klik HER for billede: [pix] FB Camilla

Interviewoffer og foredragsholder i Aalborg, Camilla Dremark kan kontaktes på camilla@exitcirklen.dk

Hjemmeside for Exitcirklen

Facebookside for Exitcirklen