ARKIV:  28. february 2016

Interview med Zardasht Qadi om baggrunden for de syriske kurderes demonstration i Frederikshavn d. 5. marts 2016. [2 af 2 i serie]


Syriske kurdere arrangerer demonstration i Frederikshavn lørdag d. 5. mats 2016 i protest imod den tyrkiske regerings bombardementer af deres hjemstavns landsbyer i Syrien med dødsfald af civile tilfølge.
Først høres kurdernes servicemeddelelse om demonstrationens forløb og så interview om protestens baggrund.
(sendt i FLR-DIALOG d. 1. marts 2016)

HØR: Optagelser d. 28. februar 2016 af servicemeddelelse om tid og sted for demonstrationen igennem strøget i Frederikshavn. (4:20)

Vi syriske kurdere i Frederikshavn inviterer alle andre flygtninge og frederikshavnere til vores demonstration på lørdag d. 5. marts for sammen med os at udtrykke vores sorg og harme over det tyrkiske Erdogan-regimes ugelange artilleribombardement af vores pårørende og landsmænd i landsbyerne i Efrin-området og som hidtil har dræbt mindst 4 og såret mange flere civile. Efrin er området i det nordlige Syrien, hvor de fleste syriske kurdere i Frederikshavn er flygtet fra og stadig har slægtninge som de derfor frygter, skal blive de næste dødsofre. Vi syriske kurdere i Frederikshavn beder derfor alle andre frederikshavnere om at deltage i vores demonstration både for at fordømme krigsforbrydelserne og for at lægge vægt bag vores ønske til den danske regering om at støtte vores fordømmelse af det tyrkiske regimes morderiske bombardementer af civilbefolkningen i vores hjemstavn og tage initiativ til at bringe det tyrkiske regimes krigsforbrydelser mod civile op i FN's sikkerhedsråd.

Demonstrationen imod det tyrkiske regimes bombardementer af den syrisk kurdiske civilbefolkning
i Efrin-området på lørdag formiddag d. 5. marts starter fra Parkeringspladsen bag De frivilliges Hus, Danmarksgade 12, 9900 Frederikshavn. Her samles vi kl. 10. Der vil blive en kort tale med bl.a. praktiske instrukser. Kl. 10,30 går vi så med vores informative skilte og bannere mod syd ad Danmarksgade, altså strøget, og slutter på Fisketorvet ved 11-tiden, altså den store plads med Tordenskjold-statuen foran Svaneapoteket. Her vil Zardasht fortælle om den aktuelle situation og lidt om baggrunden og hvad de syriske kurdere håber at demonstrationen kan bidrage til. Også et par syrisk kurdiske kvinder og unge og en indfødt frederikshavner vil tale og også spontane taler og indslag er velkomne og det gælder også spørgsmål.. Men taler vil dog blive korte her i den første kolde forårsmåned.

Mere konkret så fortæller Zardasht, at Efrin allerede sidste år blevet belejret af ISIS, som det tyrkiske regime har støttet ved at hjælpe ISIS-soldater over grænsen til Syrien ved byen Izaz og ind i det kurdiske Efrin-området, som blev bombet på den forfærdeligste måde. Så den 16. februar 2016 trængte tyrkiske soldater med tanks og artilleri over grænsen til Syrien i en dybde på 300 meter og ind i landsbyen Qermitleq ved Tyrkiet grænsen og rykkede ca. 1000 oliventræer op med rode. Dette på trods af at netop oliventræerne er landsbyens eksistensgrundlag. Tyrkiet har også bygget en lang mur ved landsbyen Qermitleq på den syriske side af grænsen for at forhindre syrisk-kurdiske civile og andre mennesker på flugt fra ISIS i at flygte videre ind over grænsen til Tyrkiet. Og d. 18. februar i 2016 regnede det så ned over hovedbyen Efrin og omliggende landsbyer med tyrkiske artillerigranater på en tilfældig måde. Denne dag blev således 2 civile dræbt og 7 såret.

Og til at printe ud og bruge som løbeseddel: Læs, del, print og videregiv teksten

HØR: interview med Zardasht Qadi om baggrunden for de syriske kurderes demonstration i Frederikshavn d. 5. marts 2016. (18:25)

gif Foto af De syriske Kurderes træer revet op af tyrkiske tanks ved landsby Qarmitliq som ingen turde fotografere.
gif - men så er her spor af disse tanks
gif Den nye grænsemur bygget af den tyrkiske regering inde på syrisk område for at stoppe flygtninge fra ISIS i at komme over den tyrkiske grænse.

Hør evt. tidligere interviews med Zardasht, Aran og Wadha om kurdernes danse og historie: om kurdernes danse og historie

- og tilbage i 2013 fortæller Zardasht efter godt 1 år i Danmark om det syriske regimes massakre på kurdere i Qamishli i 2004. på stadion i byen.



Er du på Facebook: Vil du så hjælpe med at udbrede kendskabet til den nye Facebook-side:: Dialog paa Frederikshavn Lokalradio - hvor der fremover vil blive lagt links til nye udsendelser - ved at "like" Facebooksiden og "dele" relevante indslag? tak.


RSS