Ulla Røder d. 6.06.05

STJERNEKLAR KRIG – DEN UENDELLIGE KRIG

Der er rejst en forespørgsel i det britiske parlament angående et kommende direktiv om rummet, som forventes at bane vejen til rumvåben. Et medlem af det engelske parlament Jeremy Corbyn har i den anledning bedt Storbritannien om at gå i aktion omkring rumvåben.

Det samme burde vores politikere haste med at gøre herhjemme, da dansk industri er dybt involveret i disse rumvåben programmer - de udvikler dele til satellitter, radar m.v.

Jeremy C skriver i hans forespørgsel til det engelske parlament: den 25.5.2005:

"At man i parlamentet er bekymret at USA forventes at revurdere det nationale sikkerheds direktiv af 1996 om rummet i de næste få uger; og at præsident Bush forventes at indføre et kæmpe politisk skift, som baner vejen for udvikling og indsættelse af våben i rummet; bemærk desuden at traktaten om det ydre rum -‘månetraktaten’ - forbyder kun massedestruktionsvåben fra rummet, og at våben der forskes i eller er under udvikling for tiden ikke er massedestruktions våben.

<http://search.freefind.com/find.html?id=9399419&pid=r&mode=ALL&query=Outher+Space+Treaty>

Endvidere bemærkes at indsættelse af våben i rummet fra USA vil føre til et rum kapløb med Rusland og Kina, og vil øge risikoen for atomvåben spredning på jorden; der anmodes om at Storbritanniens regering meget hastigt tager diplomatisk forbindelse til USA og overtaler dem til ikke at indsætte våben i rummet og starte øjeblikkelige forhandlinger på Nedrustningskonferencen om en traktat til forbud mod alle former for våben i rummet.

Men der er unægtelig en hel del andre former for våben, der i samme anledning burde tages med, hvis man nu skal i gang med at tale om traktatforhandlinger på Nedrustningskonferencen.

Det er også påfaldende så ivrige diplomatiet er for at få ændret traktater for tiden. Det er faktisk en del af USA’s overordnede strategi, at få banet vejen for deres eget våbenkapløb og få stoppet alle andre.

Vision 2020 i USA’s Long Range Plan fra 1998 har et kapitel kaldet ’Out of our lane’ Her kunne man læse, hvordan USA punkt for punkt planlagde at få ændret forskellige aftaler:

Som vores muligheder og national afhængighed af rummet er steget, har flere statslige afdelinger og kommercielle udviklere en risiko i dette. Adskillige militære og civile missioner peger mod at emigrere til rummet, og kommerciel brug af rummet accelererer. For at kunne investere ordentligt og bygge den rigtige struktur for militæret må vi skærpe og udvikle vores politikker om rummet. Det er nødvendigt at tage politikker, traktater og aftaler op for at blive set på…

<ch10.htmch10.htmtoc.htmtoc.thtmch12.htmch12.htm>.

ABM traktaten var den første, der røg. Prøvestop traktaten og ikke -spredningstraktaten er begge blevet omgået igen og igen i årtier; Og under gennemsyns konferencen i Maj 2005 havde USA og England intentioner om at erhverve sig særrettigheder for at kunne fortsætte deres egen atomvåbenoprustning, mens alle andre intet kan foretage sig uden at blive skudt sønder og sammen. Så heller ikke denne gang var nogen undtagelse.

Der skete det under konferencen i 2005 at Sydafrika bad om at få et tillæg stoppet, da dette ville være en omgåelse af ikke-spredningstraktaten.Det drejede sig om en aftale i en ny protokol vedrørende faste platforme som for nylig blev vedtaget af International Maritime Organisation (IMO)- som tillæg til 1988 Convention for the Suppression of Unlawful Acts Against the Safety of Maritime Navigation (SUA). Dette tillæg ville blive gennemført i oktober – med mindre det i løbet af få uger kunne lykkes at få spørgsmålet genåbnet.

Humlen i det hele er, at dette her vil give USA og Storbritannien lov til at kunne transportere atomvåben og dele til atomvåben under denne protokol og dermed fortsætte deres atomvåben oprustning som planlagt med blandt andet indsættelse af mini-atomvåben omkring år 2010. (se nedenfor).

Bestemmelsen gælder transport af dele til affyringssystemer til atomvåben. Det skal ikke være et brud under denne konvention for stater, der har underskrevet ikke spredningstraktaten, at transportere dele eller materialer (til direkte eller dobbeltanvendelsesformål) - … hvis delen eller materialet er bestemt til affyringssystemer af et atomvåben eller andre atomvåben dele, hvis besiddelsen af sådant våben eller dele til sådanne våben ikke strider mod denne stats forpligtelser under ikke spredningstraktaten.

Kun de nuværende atomvåbenstater har ’lov at besidde atomvåben (underforstået indtil disse er afviklet i henhold til Artikel VI), men de har ifølge artikel VI i ikke -spredningstraktaten en forpligtelse til i god tro at nedruste deres atomvåben helt og fuldstændigt. Derfor er der også en bestemmelse i Artikel I og II, der netop forbyder at transportere nogle som helst atomvåben eller andre atom dele til atomvåben sprænghoveder eller have kontrol med sådanne våben eller eksplosive dele direkte eller indirekte.

SUA aftalen og den protokol er to af tolv FN konventioner mod terrorisme, som stater skal overholde i henhold til FN sikkerhedsrådets resolution 1373.

Den bestemmelse, som bliver sneget ind ad bagdøren her er i strid med ikke-spredningstraktatens artikel I og II. Ydermere søger dette tillæg til SUA aftalen at genfortolke staternes forpligtelser under ikke-spredningstraktaten – og har den effekt, at grave yderligere grøfter i det ulige lov regime til fordel for de eksisterende atomvåbenstater under ikke -spredningstraktaten. USA og Storbritanniens atomvåben samarbejder og fører i høj grad en uanstændig bagdørspolitik. I skrivende stund ved jeg ikke om det lykkes at få stoppet dette forehavende inden det er for sent. SUA tillæggene bliver indført ad bagdøren, som et definitivt lovgrundlag – fejlagtigt baseret fra begyndelsen.

Det handler i høj grad om de nye smarte våben – indrettet med elektronisk krigsudstyr, det vil sige kommunikations, kontrol, kommando og fremføringsudstyr – samt udstyr til indhentning af efterretninger og overvågning. Alt sammen vitale punkter, der skal være på plads for at kunne føre krig.

Jeg har et par kommentarer, som jeg mener, at det vil være passende at knytte til ovennævnte påstand: ’at de våben, der er under udvikling til brug i rummet ikke er masseødelæggelses våben’. Det kommer nu helt an på om man betragter de styrende dele til de jordiske våben som våben i sig selv - altså styrings og kontrolmaterillet; styret fra satellitterne i rummet .

Man kan betragte disse rum baserede komponenter i det samlede fremføringssystem som aftrækkeren på et gevær. Uden disse rum baserede kommunikations- og kommando dele ville disse nye smarte våben jo næppe være mere værd end en revolver uden aftrækker, som en cowboy kan trække op af lommen og rette mod hvem der ellers hopper på bluffet. Men dette her er ikke bluf. Disse systemer eksisterer, og de bliver testet for fulde sejl på forskellige øvelser i blandt andet NATO regi.

De nyeste smarte og højteknologiske våben er 100% styret af USA kontrollerede satellitsystemer og kommandosystemer, der igen er styret af 3 supercomputere (verdens største computere).

Sandia laboratoriet er et multiprogrammerings laboratorium, der drives af Sandia Coporation, et Lockheed Martin firma, for USA/DoE Nationale Atom Sikkerheds Administration under kontrak DE-AC04-94AL85000 (the United States Department of Energy’s National Nuclear Security Administration).

http;//www.sandia.gov/ASCI/

http;//www.sandia.gov/ASC/pubs/RS_flyer.pdf

En del af USA's, og for den sags skyld også Englands, samlede våben programmer er videreudvikling af såvel de gamle atommissiler som konventionelle missiler. I disse programmer indgår også nye såkaldte mini-atomvåben, som i hvert fald må betegnes som ulovlige massedestruktions våben. Disse missiler vil have sprænghoveder med eksplosionskraft, der er op til 15 gange større end den bombe, der blev kastet over Hiroshima.

Jeg vil her blot nævne et af disse nye ’fælles almindelige missiler’ som de bliver kaldt (The Joint Common Missile) er beskrevet som et næste generations præcisions luft til jord missil, der bla. kan anvendes i Comanche helikoptere, AH-64D, AH1Z, SH-60, F/A-18 og de nye Joint Strike Fightere: <http:www.lockheedmartin.com/wms/findPage.do?dsp=fee&ci=14745&rsbci=15041&fti=0&ti=0&sc=400>.

Dette lav pris og lav risiko, selvstyrende missil kan bruges i al slags vejr. Det har en ’fyr og glem’ infrarød søger (I₂R) og millimeter bølge (MMW), som giver soldaterne udvidet, flexibel operationsmulighed og kamp effektivitet. Alle de nye typer af missiler, sprænghoveder og fremførings midler vil jeg ikke beskrive her, men jeg kan henvise til at finde beskrivelserne på nettet under blandt andet:

http://www.fas.org/

På disse sider findes der beskrivelser af alle eksisterende og planlagte våben pg andet krigsmateriel med visioner for de næste 50 år eller mere.

http://www.fas.org/man/dod-101/sys/index.html

Jeg vil fremhæve oversigten over smarte våben, fly, skibe, atomvåben og antenner (Joint STARS Ground Stations (JSTARS-GSM) til efterretning og kontrol og kommunikation; samt radar overvågnings udstyret, da disse dele af det militære kompleks nok er dem, der er mest aktuelle for de områder, jeg vil gennemgå i denne her sammenhæng.

http://www.fas.org/man/dod-101/sys/smart/index.html :

http://www.fas.org/man/dod-101/sys/ac/index.html

http://www.fas.org/man/dod-101/sys/ship/weapons/index.html

http://www.fas.org/nuke/guide/usa/index.html

http://www.fas.org/irp/program/process/jstars-gsm.htm

http://www.raytheon.com/products/static/node3758.html

http://www.raytheon.com/products/static/node3405.html

http://www.raytheon.com/products/static/node3753.html

http://www.raytheon.com/products/static/node3409.html

missilskjold facts and budgets

http://www.fas.org/spp/starwars/budget/peds_98c/0603871c.txt

http://www.fas.org/spp/starwars/program/gbr.htm

Nye atomvåben og USA politik

USA atomvåbenpolitik er udtrykt af forsvarsminister Donald Rumsfeld i dokumentet Nuclear Posture Review, der blev forelagt Kongressen den 31. december 2001 og frigivet af Pentagon den 9. januar 2002. Heri indgår etablering af en ny triade, der er sammensat af:

Offensive angrebssystemer (både atomare og ikke atomare systemer); Forsvarssystemer (både aktive og passive); og en fornyet forsvars struktur, som vil levere nye muligheder i tide til at møde nye opståede trusler. Dette system er bundet sammen af et forbedret kommando og kontrol system (C2) og efterretningssystemer.

http://www.globalsecurity.org/wmd/library/news/usa/2002/d20020109npr.pdf

http://www.fas.org/sgp/news/2002/01/npr-foreword.html

http://www.fas.org/main/content.jsp?formAction=315&projectId=7&projectName=Nuclear+Weapons&contentTypeId=44&contentTypeDesc=New+Nuclear+Weapons+%26+Bunker+Busters

http://www.fas.org/main/content.jsp?formAction=297&contentId=151

http://www.sandia.gov/media/whitepaper/2001-04-Robinson.htm

Robust Nuclear Earth Penetrator, Budget Request and Plan, FY 2005-FY2009.

“B61-11 – den jordgennembrydende atombombe er ikke kraftig nok, så derfor er der søgt om flere penge til videreudviklingen.

http://www.fas.org – 06152004170553.pdf

Hertil hører også de mange nye missiler, med sprænghoveder der indeholder forringet uran (jord gennembrydende missiler til underjordiske mål). Disse våben burde også betegnes som masse destruktions våben alene på grund af deres effekt i tid og rum, men også på grund af usikkerheden om skaderne ved brugen af disse våben på lang sigt. (Se rapporter nedenfor herom).

Begge disse typer våben burde simpelthen også helt og fuldstændigt forbydes;

Disse våben typer, og mange andre slags som laser indretninger på ubemandede rumfartøjer, som kan bringe våbnene fra det ydre rum til jorden m.m. vil blive forbedret hen ad vejen i forskellige sofistikerede versioner. Anti-satellitvåben hører også til denne kategori.

Alle disse planer og strategier har været længe undervejs, men begyndte for alvor at tage fat i årene 1996 og fremefter. Det var i de samme år at franskmændene genstartede deres atomprøvesprængninger, og USA startede deres såkaldte subcritical tests. Vores daværende udenrigsminister Niels Helveg Petersen havde fået besked herom fra USA. Det var bare for at holde gamle atombomber ved lige ”så de ikke lå og rustede på hylderne” til de kunne skrottes, meddelte han os dengang.

Det skulle dog snart vise sig, at alle disse tiltag var en ny oprustningsspiral, som vi nu begynder at mærke virkningerne af med øget ustabilitet og uro i verden, stigende terrorisme og grund til endnu flere krige.

I 1999 lå der allerede de første tanker og planer for at bruge hurtigt udrykkende styrker, at bruge genanvendelige rumfartøjer, at udvikle kontrol og kommando funktioner for sammensluttede tropper. Der var øvelser så som Udrykkende styrker (Expeditionary Forces Exercise (EFX) 98, og Globalt engagement 98 blev analyseret. I dette dokument bliver også direkte nævnt krigsførelse i rummet og fælles tropper.

“AEROSPACEPLANES, RECOVERABLE SPACECRAFT, RENDEZVOUS SPACECRAFT, SPACE BASED, SPACE COMMUNICATIONS, SPACE SURVEILLANCE, SPACE SYSTEMS, SPACE TO SURFACE, SPACE TRANSPORTATION, SPACE WARFARE, SPACEBORNE, SPACECRAFT TRAJECTORIES, SURFACE TO SPACE, UNMANNED SPACECRAFT”

http://www.fas.org/spp/military/program/launch/99-154.htm

og der er planer til langt ud i rummet for mange år fremover:

http://www.fas.org/spp/military/docops/usaf/2020/app-h.htm#N_1_

http://www.fas.org/spp/military/docops/usaf/2020/app-h.htm

Man har i lang tid haft fuld fart i produktionen af alt dette krigsmateriel. Samtidig med at man har holdt befolkningen hen med ligegyldige debatter om et missilskjold. Denne del af Stjernekrigsprojekter er måske 1/10 af det samlede ANGREBS våbensystem, som man opbygger - med man mener jeg især USA, der opbygger det elektroniske krigsudstyr til brug i NATO og EU hære med effektiv hjælp af EU’s industrier og EU’s borgerens skattekroner).

USA vil ikke kunne gennemføre disse store langsigtede planer uden allierede til at være med på vognen, når alt dette skal udforskes, produceres og ikke mindst finansieres. Spørgsmålet er blot om vi får en fredeligere verden. Vil USA/NATO/EU overhovedet kunne sikre os beskytteles mod terrorister når det gælder med dette udstyr? Det kan da godt være, men nu ser vi jo at forsvaret allerede har måttet opgive de ubemannede fly. De eneste der havde noget ud af denne militær forskning er åbenbart den danske industri – og måske nogle erfaringer rigere til de næste udgaver af ubemannede fartøjer?

Producenterne har kronede dage med at producere alskens former for avanceret krigsmateriel udstyret med det sidste skrig i avanceret elektronisk krigsudstyr - det være sig til kommunikation såvel som til fremførings fartøjer, herunder rumrartøjer, skibe, fly, ubåde, eller mobile enheder til vands til lands og i luften. Raketter med de nødvendige sattellitter har i lang tid været sendt af sted, så langt over 50 satellitter svæver allerede deroppe i rummet og udgør en del af dette våbensystem. Mange af disse sattellitter har dobbeltanvendelsesformål, så derfor har man hidtil kunne skjule opsendelserne begrundet i civile forsøg. Men det er slående at NASA og USSPACECOMMAND såvel som den EUROPÆISKE RUMFORSKNING har så mange fæles opgaver i rummet.

Danmark har netop opgivet den videre brug af ubemannede spion fly - men det bliver der heller ikke så meget brug for, simpelt hen fordi de nye rumsystemer kan kortlægge et område på få kvardratmeter i her og nu tid hvor som helst på jorden med dette nye kommunikations system, som er så godt som færdig installeret og testet (år 2006).

Der er mange interessante oplysninger fra Norges nye center i Stavanger og fra SHAPE hovedkvarteret i Belgien om hvorledes EU og NATO samarbejder om at få deres nuværende og kommende krigsmateriel koordineret til dette nye fælles kommunikationssystem.

Jeg fremsender nogle forskellige links, som kan være gode udgangspunkter for interesserede, som ønsker at dykke længere ned i denne nye hæslige verden.

Der er god grund til at gå på gaden den 6 juli og fortælle BUSH at STJERNEKRIGE STARTER KRIGE – STOP THE BUSH FIRE kan vi vist passende tillade os at sige til dette glade vanvid vi er vidne til her i begyndelsen af det 21. århundrede.

En anden verden er nødvendig – Vi vil have fred i verden ikke flere nye våben TAK.

Hr. Fogh kunne tjene sit land allerbedst ved offentligt den 6 juli at fortælle hr. Bush, at vi ikke vil have hans krigsordrer, at vores arbejdere er bedre tjent end at blive sat til at producere dele til Bush’s Stjernekrig. Vi skulle nødig ende som englands arbejdskraft, der er blevet så totalt afhængig af at producere våben, at de er nødt til at følge med Bush rundt og brænde al krudtet af i forskellige dele af verden for at holde ordrebogen i behold for slet ikke at tale om alle disse virksomheder og jordbaserede militære antenne og radarstationer, der bliver oplagte mål for ethvert terroristnetværk. Vi beder ligefrem om at blive det næste terror mål ved at lægge os op af den politik USA fører. Det er vel ikke det hr. Fogh og regeringen ønsker for at kunne sende alle NATO/EU tropperne af sted i terrorbekæmpelsens navn.

Hvis vores regering fortsat vælger at følge samme kurs som USA, vil jeg opfordre befolkningen til at rejse sig i stor protest og kræve disse politikeres afgang én gang for alle for at have dækket over denne store våbenudvikling, som de umuligt kan have været ubekendt med. Derefter må vi på bedste demokratiske vis få valgt nogle folk ind, der har mere langtrækkende visioner for vores fremtid end STJERNEKRIG og STJERNE KLAR MASSEØDELÆGGGELSE. Det kan simpelt hen ikke blive meget værre. Vi ender med at blive bogstaveligt talt begravet i såvel al det gamle atomvåben skrot og i rumskrot. Med mindre vi dør af forureningen fra krigene, nød; fattigdom og elendighed eller livet på jorden bliver udslettet den dag ulykken eller ulykkerne sker. Vi er tilbage i koldkrigstidens scenarier. Hvis disse rumvåben nogen sinde bliver anvendt i krige, så vil der ikke gå ret mange år før vi alle sammen uddør af forureningen fra krigene og krigsindustrien.

Dette er blot et par ud af et halvt hundrede danske firmaer, der er involveret i leverancer til BUSH og andre allierede.

IFAD

TERMA http://www.hod.dk/Danske_Officerer/%C3%85rgang_2002/Nov02.pdf

I 80-erne fik Terma en kontrakt med søværnet om levering af C3Isystemerne

(Command-, Control-, Communication- and Information) til Standard Flex-skibene, senere

levering af lignende udstyr til inspektionsskibene og korvetterne.

Samtidig har Terma deltaget i flere missil-projekter, bl.a. Sidewinder, Hawk, Seasparrow og på det seneste nu også Stinger, hvortil Terma f.eks. har udviklet en bærbar „trefod“, hvorpå missilet monteres, så skytten opnår større præcision og kan udnytte radarinformation til at finde

målet. Trefoden blev udviklet som en del af et stort Kommando-

/kontrol system til hærens luftværn, som Terma udviklede og leverede i midten af 1990’erne, et

system som på det tidspunkt var enestående i verden. Dette initierede en kontrakt om levering af et nogenlunde tilsvarende system til det østrigske forsvar. Senest har Terma forestået en fuldstændig opgradering af flyvevåbnets HAWK eskadriller.

Sluttelig har Terma fremstillet stort set alle RT7-radioer (2061- serien), som er hærens VHF-radioer. Der er leveret i tusindvis af radioer til hæren, en overordentlig stor kon- trakt med dansk forsvar, siger Kasper Rasmussen.

……På civilsiden må man ikke glemme Termas engagement indenfor europæisk rumfart. Den første kontrakt blev et „ground check-out“-system til TD1/TD2-satellitten allerede i 1966. I 80-erne kom Terma så med på EXOSAT, og i 1990 på Ulysses og ISO. Termas udstyr kan også findes i Huygens (1997), som forventes at lande på en af planeten Saturns måner Titan i 2004. Endvidere har Terma udstyr siddende i Rosetta, som næste år sendes op for at placere en målestation (i år 2011) på kometen Wirtanen – efter en rejse på otte år(!).

Men frem for alt har det danske Terma – sammen med det tidligere CRI i Birkerød og det tidligere Per Udsen i Grenå – udviklet den navnkundige Ørsted-satellit, som blev opsendt den 23. februar 1999 fra Vandenberg Air Base i Californien.

Den hænger deroppe endnu! En forskningssatellit, der udforsker jordens magnetfelt og informerer om jordens indre og samspillet mellem jord og sol. Ørsted-satellitten fik for alvor Danmark med ind i det internationale rumfartssamarbejde.

På den militære side er Terma i dag stærkt engageret i forberedelserne til Joint Strike Fighter, hvor firmaet – Generelt søger vi at levere de løsninger, som Forsvaret har brug for under hensyntagen til de ændringer der sker i vore omgivelser. Det er for eksempel nye kommando-og kontrolsystemer i bred forstand, som kan integrere missiler, sensorer og kommunikationssystemer. Forsvaret står overfor nogle omfattende opdateringsprogrammer, hvor vi kan spille en god rolle, bl.a. iforbindelse med de nye missiler, der erstatter Hawk. Her har vi stor erfaring.

Vi ser også en mulighed for vækst indenfor kommunikationsområdet, hvor vi f.eks. er ved at levere SIFCOM, en kommunikationsløsning til artilleriet. Dette projekt tager hul på brugen af Internet ude i felten!

Parallelt med det ser vi på et projekt, vi kalder „den intelligente kampvogn“. Det bringer internetteknologien med ud i kampvognen – en forudsætning for at virkeliggøre tankerne bag Network Centric Warfare (NCW). …

….3D-lyd til brug i cockpits, f.eks. til piloter i kampfly, et nyt og relativt uudforsket område, som for Termas vedkommende tager udgangspunkt i et samarbejde med virksomheden AM Production i Aalborg….. Denne teknik har Terma fået eneret på at videreudvikle i militær sammenhæng. … Elektronisk selvbeskyttelsesudstyr til fly og helikoptere, rekognosceringsudstyr og strukturdele er væsentlige forretningsområder og udgør en meget stor del af Termas samlede eksport sammen med radarsystemer og flyveledersystemer Terma omsætter for godt en milliard danske kroner årligt. To tredjedele af omsætningen er forsvarsrelateret, og den sidste tredjedel er civil – dog med tråde ind i det forsvarsrelaterede, f.eks. teknologi til kyst- og grænseovervågning. To tredjedele af omsætningen stammer fra eksport og en tredjedel kommer fra hjemmemarkedet. Her er det ikke udspecificeret, hvor meget militært udstyr Terma eksporterer. Firmaet har i alt 1.000 medarbejdere, fordelt på hovedsædet i Lystrup og på afdelinger i Birkerød, Tåstrup, Korsør, Allerød, Grenå (det tidligere Per Udsen) samt i datterselskaberne i Holland, Tyskland og Italien.

Jo, takket være Terma er Danmark for alvor kommet med ind på verdenskortet.

Og

DANISH AEROTECH

Flyproducent køber dansk våbenteknologi

fredag 04.02.2005 kl. 05:15

I modsætning til andre virksomheder, der tidligere har leveret til Forsvaret, overholder Lockheed Martin sin forpligtelse til at kompensere handlen med genkøb hos danske underleverandører.

Samtlige handler for 2,2 mia. kr. ser ud til at blive indgået, inden fristen udløber i 2010, vurderer Bent Lindhardt Andersen, kontorchef i Erhvervs- og Byggestyrelsen.

»Lockheed Martin er lidt foran den milepæl, vi har for afviklingen. De har indgået større og mindre kontrakter med fem virksomheder. Desuden har Lockheed Martin tilført penge til udviklingsprojekter til mindre elektronikfirmaer,« fortæller han.

»Det er store sager,« siger adm. direktør Jens Maaløe, om en ordre, som Terma forhandler med den amerikanske flyproducent om. Foreløbig er der underskrevet et »memorandum of agreement« på over 200 mio. kr.

»Det er en kombination af udvikling, tilpasning og produktionsarbejde, der vil understøtte vores fabrik i Grenå,« siger Jens Maaløe.

Benny Mortensen, adm. direktør for Odense-virksomheden Ifad TS, oplyser, at hans firma har afsluttet et projekt på ti mio. kr., som har potentiale til langt mere.

»Vi har udviklet simulatorer til terrortræning. Systemet er oprindelig udviklet sammen med den hjemlige beredskabsstyrelse til civilt brug, men Lockheed Martin var meget interesseret,« fortæller han.

Også virksomheden Danish Aerotech er hyppig modkøbsleverandør, og adm. direktør Søren E. Petersen vurderer, at det styrker muligheden for at deltage i udviklingen af Joint Strike Fighter. Det projekt er også Ifad TS kommet med i.

Ifølge Søren E. Petersen har Danish Aerotech fået ordrer for mellem 25 og 30 mio. kr. Han vurderer, at der er potentiale til over 100 mio. kr. u

Lidt om elektronisk krigsførelse:

http://www.manw.nato.int/manw/pages/update/envision_1_04/mewsg.htm

SG has a record year.

As NATO’s Multi Service Electronic Warfare Support Group celebrates 20 years since its formation, Commandor Jay Hudon USN, MEWSG’s Operations Officer, looks back at a busy year and forward to some exiting changes.

For the past 20 years NATO has owned and operated the Multi-Service EW Support Group (MEWSG), a small organisation that specialises in Electronic Warfare (EW) training. Since its inception MEWSG has been under the day-to-day control of Northwood, operating from two outstations, the Main Operating Base at RNAS Yeovilton in the UK, and a permanent Land Detachment at Anzio in Italy. …..

Major NATO exercises (such as Northern Light or Destined Glory);

NATO Reaction Forces and NATO Standing Forces (such as SNFL);

Other NATO exercises (such as NATINEADS EW training periods);

Test and evaluation of NATO weapon systems and sensors;

National and Multinational exercises (such as the Joint Maritime Courses);

Test and evaluation of national weapon systems and sensors.

…… MEWSG and NAVNORTH Staff have been working with Allied Command Operations at SHAPE to initiate a Capability Package to meet this requirement.

There is also some discussion on a potential operational role for MEWSG, primarily to support the NATO Reaction Force (NRF) at the beginning of a crisis. This capability would require much of the current equipment to be replaced with more mobile, reliable, state-of-the-art shelters and electronics.

The Alliance is also looking at the concept of a NATO EW Core Staff (NEWCS). This is being sponsored by the NATO EW Advisory Committee (NEWAC) and is an attempt to stem the loss of EW expertise throughout NATO. Clearly MEWSG has the potential to be at the heart of the NEWCS, bringing nearly 70 Peacetime Establishment posts to the table, so the future is looking rosy indeed.

With the recent successful change in MEWSG’s chain of command from ACLANT to Allied Command Operations, the potential for an operational role supporting NRF, and an exciting equipment replacement programme just over the horizon, MEWSG has much to look forward to for the next 20 years, while continuing to provide the best EW training environment possible for NATO and national commands.

http://forsvaret.dk/FKO/Om+Forsvaret/Internationalt/Tjeneste+i+udlandet/Geilenkirchen/

http://forsvaret.dk/FKO/Om+Forsvaret/Internationalt/Tjeneste+i+udlandet/Mons/

http://forsvaret.dk/FKO/Om+Forsvaret/Internationalt/Tjeneste+i+udlandet/Brunssum/

http://forsvaret.dk/FKO/Om+Forsvaret/Internationalt/Tjeneste+i+udlandet/Stavanger/

Et par nyttige informationer og links.

http://www.namsa.nato.int/About/namsa_in_nato_e.htm

http://www.namsa.nato.int/about/organ_e.htm

http://www.namsa.nato.int/services/nicolog_e.htm

http://www.namsa.nato.int/customers/customer_sup_e.htm

SHAPE, Mons

http://forsvaret.dk/FKO/Om+Forsvaret/Internationalt/Tjeneste+i+udlandet/Mons/

Velkommen til Den Danske Militære Repræsentation ved Supreme Headquarters Allied Powers Europe.

Begrebet ”Supreme Headquarters Allied Powers Europe” (SHAPE) dækker over det område udenfor Mons, hvor SHAPE stab, "National Military Representatives" (NMR), "Combined Joint Planning Staff" (CJPS), "NATO Airborne Early Warning Force Command" (NAEWFC), "Partnership Coordination Cell" (PCC) og "Regional Signal Group SHAPE" (RSGS) samt tilhørende støttefunktioner er placeret. Derfor dækker denne side alt personel tjenstgørende ved ovennævnte myndigheder under fællesbetegnelsen "SHAPE".

http://www.nato.int/shape/issues/ncs/ncs_index.htm

‘….In addition to these component commands, there will be four static Combined Air Operations Centres (CAOCs) in Uedem, Germany; Finderup, Denmark; Poggio Renatico, Italy; and Larissa, Greece; and two deployable CAOCs - in Uedem and Poggio Renatico. As the deployable CAOCs will need to exercise their capability to mobilise and deploy, the current facilities at Torrejon Air Base in Spain would be the primary site for training and exercising in that region. A small NATO air facility support staff will be stationed at Torrejon to support this capability.

Allied Command Transformation (ACT), with its headquarters in Norfolk, US, oversees the transformation of NATO's military capabilities. In doing so, it enhances training, improves capabilities, tests and develops doctrines and conducts experiments to assess new concepts. It also facilitates the dissemination and introduction of new concepts and promotes interoperability. An ACT Staff Element in Belgium was established, primarily for resource and defence planning issues.

ACT includes the Joint Warfare Centre in Norway, the new Joint Force Training Centre in Poland and the Joint Analysis and Lessons Learned Centre in Portugal. Headquarters Supreme Allied Command Transformation (HQ SACT) also supervises the Undersea Research Centre in La Spezia, Italy. There are direct linkages between ACT, Alliance schools and NATO agencies, as well as the US Joint Forces Command. A NATO Maritime Interdiction Operational Training Centre in Greece, associated with ACT, is also envisaged. In addition, a number of nationally- or multinationally-sponsored Centres of Excellence focused on transformation in specific military fields will support the command.

Dette er fundet på NATO’s websider:

GUIDE TIL PERSONEL, UDSTATIONERET VED JOINT WARFARE CENTRE

JOINT WARFARE CENTRE

(JWC)

LIDT HOVEDKVARTERS HISTORIE

JSRC NORTH, eller JCN (Joint Command North), som hovedkvarteret omtales til daglig, har

tidligere været kendt som AFNORTH, og været beliggende i Kolsås lige uden for Oslo. I 1994 blev NATOhovedkvarteret

imidlertid flyttet til Stavanger som led i den strukturændring, der var en følge af Berlinmurens

fald og ophør af "Den kolde Krig".

Ved NATO’s sidste omstrukturering blev JCN den 23. oktober 2003 nedlagt og samme

dag oprettedes Joint Warfare Centre (JWC). JWC er samplaceret - og integreret - med

Forsvarets Operative 'Hovedkvarter (FOHK). Den engelske titel er National Joint Headquarters

Norway.

JWC STRUKTUR OG BEMANDING OG OPGAVER.

“As directed by HQ SACT, the JWC is to promote and conduct NATO’s joint and combined experimentation, doctrine

development, training and evaluation to maximize transformational synergy and to improve NATO’s capabilities and

interoperability. The JWC is to conduct training on, as well as development of, new concepts and doctrine for joint and combined

staffs. The JWC is to assist ACO in evaluating joint force training. Through its subordinate Joint Analysis Lesson Learn Centre in

Portugal (JALLC), the JWC is to perform joint analysis, collect lessons learned and feed them back into the transformation

network. Through its subordinate Joint Force Training Centre in Poland (JFTC), the JWC is to assist ACT and ACO in promoting

doctrine by training of NATO forces”.

P.t. er der 9 nationer tilknyttet JWC. Disse er Canada, Danmark, England, Holland, Norge, Polen,

Tyrkiet, Tyskland og USA. I NATO-sammenhæng udgør USA, Tyskland og England de største

kontingenter, mens Canada, Danmark og Holland kun er repræsenteret med få personer. I alt 280

personer vil skulle gøre tjeneste ved JWC, når JWC 1. juli 2006 er fuld operativ.

ARBEJDET I NATO-REGI

Har du ikke tidligere arbejdet i NATO-regi, er der især to ting, der maske vil virke overraskende i din

nye hverdag, nemlig forkortelserne og sagsbehandlertiden. Begrebet forkortelser eller "acronym's" er en

verden for sig selv. De består i en blanding of NATO's "officielIe", engelske og amerikanske forkortelser,

anvendes som regel uden forklaring og fødes i et tempo, der ville gøre selv kaniner misundelige. Den

eneste udvej består i at lære de nødvendigste forkortelser henad vejen, spørg foredragsholdere eller de,

der har været der et stykke tid i systemet og opret eventuelt dit eget lille kartotek. Den officielle NATO-liste

over forkortelser giver ikke i alle tilfælde svar pa det, du søger.

3

GUIDE TIL PERSONEL, UDSTATIONERET VED JOINT WARFARE CENTRE

Postadresse

JWC officielle postadresse er: - Det danske element,

att: "dit navn". - Joint Warfare Centre

P.O. Box 8080

- N 4068, Stavanger.

- Norway.

Telefon: + 47 51 34 2000 – (+47 5134 2554 – ÆDO – direkte).

Fax: + 47 51 34 2560 (ÆDO)

DE YDRE VILKÅR

JWC er beliggende i Stavangers sydlige del ……………

Hovedkvarteret er et typisk produkt at den kolde krig. Kærnen af hovedkvarteret er placeret i en betonbunker, der er gravet ind i et fjeld, kaldet Jätta-nuten. Det er dette navn, Jätta, der lægger navn til arbejdspladsen i folkemunde. Hvis man skal forklare sin arbejdsplads til nordmænd, er det "...at jobbe på

Jätta" eller "...............................at jobbe på NATO".

At arbejde inde i et fjeld betyder to væsentlige ting, nemlig konstant temperatur samt konstant kunstigt lys. Mange gange, især de første par måneder, overraskes du ved arbejdstids ophør over vejrforholdene "ude i den rigtige verden". Det kan lettest sammenlignes med den overraskelse, du kan opleve, hvis du har overværet en helaftensfilm i en air-conditioneret biograf om sommeren, og opdager at

det stadig er lyst og lunt udenfor. Om vinteren skal du tilsvarende gøre en aktiv indsats, hvis du ønsker at se solen i løbet af dagen.

Der findes en del kontorer placeret udenfor fjeldet, og i løbet af 2006/07 vil alle blive placeret uden for fjeldet i nye bygninger.

In Helsinki 1999, the European Council decided that the European Union should have the autonomous capacity to take decisions and, where NATO as a whole is not engaged, to launch and then to conduct EU-led operations in response to international crises, in support of it’s Common Foreign and Security Policy (CFSP).

Background information

With the signing of the “NATO-EU Declaration on ESDP (European Security and Defence Policy)”, 16th December 2002, a basis was established between the two organizations to cooperate in the areas of Crisis Management, Terrorism, Proliferation of weapons of mass destruction and the Development of plans, to assure EU access to NATO’s planning capability for its own military operations and to stress the following principles of strategic partnership:

Cooperation in pratcice: Operation Althea

At the Istanbul Summit on 28 June 2004, NATO agreed to conclude the Alliance’s successful SFOR operation in Bosnia and Herzegovina by the end of 2004 and welcomed the readiness of the EU to deploy a new and distinct UN-mandated Chapter VII mission to the country, based on the Berlin Plus arrangements agreed between the two organisations. Following the UNSCR 1551 (2004) on 9 July 2004, which welcomed NATO’s decision to conclude SFOR as well as the EU’s intention to launch a follow-on mission in BiH, including a military component, starting in December, the EU Council adopted the Joint Action on the EU military operation in BiH, to be operational from Dec 04 to conduct a military operation in BiH named "ALTHEA". This operation shall be part of the overall ESDP mission in BiH.

UK HAS FIRST OPERATIONAL-LEVEL EUROPEAN UNION COMMAND CENTRE
18 June 2003
Jane's Defence Weekly
The UK has developed and installed a new IT system at its Permanent Joint Headquarters in Northwood, north of London, reports this week's edition of Jane's Defence Weekly. This technology will facilitate command-level support for EU military operations and is the first operational-level EU military headquarters Command Information System (CIS) to be set up.

EU-NATO Declaration on ESDP

THE EUROPEAN UNION AND THE NORTH ATLANTIC TREATY ORGANISATION,

Welcome the strategic partnership established between the European Union and NATO in crisis management, founded on our shared values, the indivisibility of our security and our determination to tackle the challenges of the new Century;

Welcome the continued important role of NATO in crisis management and conflict prevention, and reaffirm that NATO remains the foundation of the collective defence of its members;

Welcome the European Security and Defence Policy (ESDP), whose purpose is to add to the range of instruments already at the European Union’s disposal for crisis management and conflict prevention in support of the Common Foreign and Security Policy, the capacity to conduct EU-led crisis management operations, including military operations where NATO as a whole is not engaged;

Reaffirm that a stronger European role will help contribute to the vitality of the Alliance, specifically in the field of crisis management;

Reaffirm their determination to strengthen their capabilities;

Declare that the relationship between the European Union and NATO will be founded on the following principles:

Partnership: ensuring that the crisis management activities of the two organisations are mutually reinforcing, while recognising that the European Union and NATO are organisations of a different nature;

Effective mutual consultation, dialogue, cooperation and transparency;

Equality and due regard for the decision-making autonomy and interests of the European Union and NATO;

Respect for the interests of the Member States of the European Union and NATO;

Respect for the principles of the Charter of the United Nations, which underlie the Treaty on European Union and the Washington Treaty, in order to provide one of the indispensable foundations for a stable Euro-Atlantic security environment, based on the commitment to the peaceful resolution of disputes, in which no country would be able to intimidate or coerce any other through the threat or use of force, and also based on respect for treaty rights and obligations as well as refraining from unilateral actions;

Coherent, transparent and mutually reinforcing development of the military capability requirements common to the two organisations;

To this end:

The European Union is ensuring the fullest possible involvement of non-EU European members of NATO within ESDP, implementing the relevant Nice arrangements, as set out in the letter from the EU High Representative on 13 December 2002;

NATO is supporting ESDP in accordance with the relevant Washington Summit decisions, and is giving the European Union, inter alia and in particular, assured access to NATO’s planning capabilities, as set out in the NAC decisions on 13 December 2002;

Both organisations have recognised the need for arrangements to ensure the coherent, transparent and mutually reinforcing development of the capability requirements common to the two organisations, with a spirit of openness.

Kilde: http://www.nato.int/docu/pr/2002/p02-142e.htm

http://www.nato.int/shape/news/2005/03/i0500304a.htm

By Gerry J. Gilmore
American Forces Press Service

WASHINGTON -- The introduction of NATO’s response force in 2006 will transform the alliance and help it to better confront 21st century challenges, the U.S. military’s top officer in Europe told a Senate panel recently on Capitol Hill.

Deploying NATO forces outside of Europe “is the concept that gets us away from the static” 20th century defensive posture that characterized the alliance since its formation in 1949, Marine Corps Gen. James L. Jones, Supreme Commander Allied Powers Europe, explained to members of the Senate Armed Services Committee.

NATO was formed to provide a bulwark against potential Soviet aggression against Western Europe. But since the demise of the Soviet Union in 1991 and the emergence of asymmetric threats personified by terrorist attacks on the United States and elsewhere, leaders have urged NATO to transform and become more flexible and expeditionary.

Current NATO overseas missions in Afghanistan and elsewhere are using traditional alliance assets, said Jones. Today the alliance has 26 members.

However, the upcoming response force, Jones noted, specifically being designed to deploy to locales outside of the traditional NATO area of operations.

The response force will be “fully manned and certified to embark upon expeditionary operations – wherever it might be called,” he said.

The new NATO expeditionary force requires certain built-in, transformational capabilities, such as an integrated intelligence center, Jones said. And, “so goes the NATO Response Force, so goes NATO in terms of transformation,” the four-star general asserted.

Senior U.S. government and allied leaders have recently raised the idea that NATO troops might be employed to foster peace in the Middle East, particularly as a buffer between the Palestinians and the Israelis.

“It is a topic that is being discussed,” Jones said, although he acknowledged he hadn’t yet received any official tasking. Jones noted that when he arrived to assume his duties in Europe in 2003 there was talk about deploying NATO troops to Afghanistan. The general said he “didn’t think anything” of that possibility at the time. Eight months later, he noted, NATO troops were in Afghanistan.

Dette er konklusionen fra en omfattende rapport om forringet uran fra Royal Society

Jeg vil her særligt henvise til de forskellige appendix der følger med denne rapport, hvor mange videnskabsfolk udreder, hvorfor der er tvivl om langtidsvirkningerne fra Alfa partiklerne på de menneskelige organer og gener. Af tidsnød kommer dette materiale i disse brudstykker. Jeg håber andre vil følge sporene op her. Da vi ikke skal glemme at holde gang i denne del af forureningsdebatten midt i al Stjernekrigs- og EU – traktatdebatten.

The Royal Society’s Report on Depleted Uranium: http://www.royalsoc.ac.uk/displaypagedoc.asp?id=11496

http://www.royalsoc.ac.uk/document.asp?id=1401

http://www.royalsoc.ac.uk/document.asp?id=1431

http://www.commondreams.org/headlines03/0417-06.htm

http://bmj.bmjjournals.com/cgi/content/full/326/7396/952

The health hazards of depleted

uranium munitions

1.7.5 Effects on reproductive health

Pellmar et al (1999a) reported significant levels of

uranium in the testicles of rats implanted with DU

pellets. Uranium has been shown to be present in the

semen of veterans retaining fragments of DU shrapnel

and presumably would be present in the semen of

soldiers heavily exposed to DU aerosols. This raises the

possibility of adverse effects on the sperm from either

the alpha-particles emanating from DU, chemical effects

of uranium on the genetic material (Miller et al 1998a,b)

or the chemical toxicity of uranium. Synergistic effects

from the combination of both radiation damage and

direct chemical damage to the genetic material are also

possible (See Part I, Appendix 2).

2.11 Conclusions and knowledge gaps

Large amounts of DU are introduced into the

environment during military conflicts where DU

munitions are deployed. Initially this results in exposure

of the local inhabitants to DU by inhalation of deposited

particles of DU oxides that have been resuspended into

the air from soil. Contamination of soil and plants by DU

particles will also result in contamination of food and

surface waters, and contaminated soil can be ingested

inadvertently by infants and children. In the longer term

these particles will be removed from the upper layers of

the soil, and the environmental movement of soluble

uranium from these particles, and from the corrosion of

buried DU penetrators, could lead to contamination of

local water supplies.

Levels of environmental exposure, and hence any

adverse effects on health, will always be less (in the

short term) than that of heavily exposed soldiers on the

battlefield but, if considerable environmental

contamination occurs, the numbers of individuals

exposed to chronically elevated levels of uranium could

be large, and the total health effects could potentially

be as great in the long-term. However, no substantial

DU contamination has been measured in Kosovo,

except in the vicinity of penetrator strikes, although the

situation in Iraq is much less clear.

Modelling of the amounts of DU resuspended from soil

in the years following a conflict indicates that the

estimated inhalation intakes will not lead to any

increase in the incidence of lung cancer or any other

cancers among children or adults. Nor are they likely to

lead to any significant effects on kidney function. The

accuracy of such modelling is sensitive to the selection

and validity of the parameters that are used in the

models (eg the intakes of DU), which are highly

dependent on local environmental conditions, the

amounts of DU munitions that are deployed and the

nature of their use (eg large calibre munitions against

tanks compared with small calibre munitions in strafing

attacks).

There are clearly major uncertainties that limit any

evaluation of the environmental consequences of the

use of DU munitions and particularly those that arise

from ingestion. The intakes from ingestion of soil, or

from contaminated food and water, will be highly

variable as both the deposition of DU particles and the

distribution of buried penetrators will be dependent on

the military events that occurred within the area. A

major problem is that most DU penetrators used in a

conflict are expected to be buried. Thus, very few of the

DU penetrators fired in the Gulf War or in Kosovo have

been recovered; it is assumed that about 80%

penetrated the soil, but their distribution in the soil is

largely unknown. There are also few data on the

amounts of DU oxides released for the many different

types of impacts that can occur (eg soils, rocks,

The Royal Society 26 | March 2002 | The health hazards of depleted uranium munitions Part II

buildings, as well as military vehicles), and the

environmental behaviour of the DU-Ti alloys used in DU

rounds, and the derived particles of DU oxides, will

differ from that of naturally occurring uranium minerals.

Furthermore, the rate of corrosion of buried DU

penetrators will vary considerably depending on local

soil conditions, and this variability, together with the

unknown distribution of penetrators, the wide

variability in the possible rates of environmental

movement of uranium, the variability in human

behaviour, and variability in the proximity of penetrators

to susceptible water sources, makes it difficult to

produce any general estimates of intakes or health risks

from ingestion of contaminated food or water.

Estimates of the health risks of intakes from ingestion

have therefore not been attempted. There are,

however, some scenarios where, on a local scale, levels

of uranium intakes by ingestion could be elevated and

which could be a cause for concern. In particular,

hotspots of contamination will occur which could

result in substantial intakes for a few individuals, eg a

child playing at the site of a penetrator strike, or

ingestion of food grown on areas of local

contamination, or where a DU round feeds uranium

into a local water source. Site-specific modelling even

with minimal site-specific data should be an inherently

more reliable approach than general modelling

approaches to estimate the possible risks in these

specific scenarios.

Environmental movement of uranium will be slow

(decades) and the absence of any significant

contamination in drinking water does not necessarily

imply that elevated levels of uranium will not occur in

some local supplies in the future. Drinking waters that

are derived from small lakes within an area where a

conflict occurred, or from shallow groundwater sources,

are particularly at risk of contamination. Continued

monitoring for contamination is therefore important

and needs to continue over several decades.

The Royal Society The health hazards of depleted uranium munitions Part II | March 2002| 27

Det militære internet bliver hastig udvidet. I Danmark er der gang i opstillingen af antenner.

Forsvarsministeriet 17. december 2004 Forslag til Lov om etablering af udbygget radarovervågning af Danmarks farvandsområder:

. Det grundlæggende fundament for løsning af en række af søværnets civile og militære opgaver i nærområdet ligger således i tilvejebringelsen af et opdateret maritimt trafikbillede (”Recognized Maritime Picture”). Ved det opdaterede maritime trafikbillede forstås et situationsbillede opbygget af såvel realtids informationer fra radarsystemer, et automatisk identifikationssystem (AIS)1, elektrooptiske systemer og lign., som af informationer baseret på indrapporteringer eller efterretninger. Samlet giver det opdaterede maritime trafikbillede et tilstrækkeligt identifikationsniveau af alle aktiviteter på havet i danske og tilstødende farvande. Dette billede sætter forsvaret i stand til at løse pålagte opgaver. Det opdaterede maritime trafikbillede udgør en væsentlig del af beslutningsgrundlaget ved løsning af en række militære og civile opgaver omkring…..bekæmpelse af terrorvirksomhed…. I forbindelse med tilvejebringelsen og opdateringen af det maritime trafikbillede, indgår kystradarerne som vigtige sensorer, idet overvågningen af den maritime trafik bl.a. er baseret på data fra radarerne

Uddrag fra

http://www.nytimes.com/2004/11/13/technology/13warnet.html?th=&adxnnl=1&oref
=login&adxnnlx=1100379664-SQAYKWUXY3OMRyIcX0nRng

Advocates say networked computers will be the most powerful weapon in the
American arsenal. Fusing weapons, secret intelligence and soldiers in a
global network - what  they call net-centric warfare - will, they say,
change the military in the way the Internet has changed business and
culture.

"Possibly the single most transforming thing in our force,'' Defense
Secretary Donald H. Rumsfeld has said, "will not be a weapons system, but a
set of interconnections."

The American military, built to fight nations and armies, now faces
stateless enemies without jets, tanks, ships or central headquarters.
Sending secret intelligence and  stratagems instantly to soldiers in battle
would, in theory, make the military a faster, fiercer force against a
faceless foe.

Robert J. Stevens, chief executive of the Lockheed Martin Corporation, the
nation's biggest military contractor, said he envisioned a "highly secure
Internet in which military  and intelligence activities are fused," shaping
21st-century warfare in the way that nuclear weapons shaped the cold war.

Every member of the military would have "a picture of the battle space, a
God's-eye view," he said. "And that's real power."

Pentagon traditionalists, however, ask if net-centric warfare is nothing
more than an expensive fad. They point to the street fighting in Falluja and
Baghdad, saying firepower  and armor still mean more than fiber optic cables
and wireless connections.

But the biggest challenge in building a war net may be the military
bureaucracy. For decades, the Army, Navy, Air Force and Marines have built
their own weapons and  traditions. A network, advocates say, would cut
through those old ways.

The ideals of this new warfare are driving many of the Pentagon's spending
plans for the next 10 to 15 years. Some costs are secret, but billions have
already been spent.

Providing the connections to run the war net will cost at least $24 billion
over the next five years - more than the cost, in today's dollars, of the
Manhattan Project to build the  atomic bomb. Beyond that, encrypting data
will be a $5 billion project.

Hundreds of thousands of new radios are likely to cost $25 billion.
Satellite systems for intelligence, surveillance, reconnaissance and
communications will be tens of billions  more. The Army's program for a war
net alone has a $120 billion price tag.

Over all, Pentagon documents suggest, $200 billion or more may go for the
war net's hardware and software in the next decade or so. "The question is
one of cost and  technology," said John Hamre, a former deputy secretary of
defense, now president of the Center for Strategic and International Studies
in Washington.

"We want to know all things at all times everywhere in the world? Fine," Mr.
Hamre said. "Do we know what this staring, all-seeing eye is that we're
going to put in space is?  Hell, no."

The military wants to know "everything of interest to us, all the time," in
the words of Steven A. Cambone, the under secretary of defense for
intelligence. He has told  Congress that military intelligence - including
secret satellite surveillance covering most of the earth - will be posted on
the war net and shared with troops.

John Garing, strategic planning director at the Defense Information Security
Agency, now starting to build the war net, said: "The essence of net-centric
warfare is our ability  to deploy a war-fighting force anywhere, anytime.
Information technology is the key to that."

Military contractors - and information-technology creators not usually
associated with weapons systems - formed a consortium to develop the war net
on Sept. 28. The group  includes an A-list of military contractors and
technology powerhouses: Boeing; Cisco Systems; Factiva, a joint venture of
Dow Jones and Reuters; General Dynamics;  Hewlett-Packard; Honeywell;
I.B.M.; Lockheed Martin; Microsoft; Northrop Grumman; Oracle; Raytheon; and
Sun Microsystems. They are working to weave weapons,  intelligence and
communications into a seamless web.

The Pentagon has tried this twice before.

Its Worldwide Military Command and Control System, built in the 1960's,
often failed in crises. A $25 billion successor, Milstar, was completed in
2003 after two decades of  work. Pentagon officials say it is already
outdated: more switchboard than server, more dial-up than broadband, it
cannot support 21st-century technology.

Lidt CIS systemer:

http://www.nato.int/docu/handbook/2001/hb0806.htm

Communications and Information Systems

Consultation, Command and Control matters are known within NATO under the collective name of "C3". The NATO Consultation, Command and Control Organisation (NC3O) is responsible for the provision of a NATO-wide, cost-effective, interoperable and secure capability to ensure high level political consultation and command and control of military forces. This is accomplished by a number of Communications and Information Systems (CIS) which also interface with national fixed and mobile networks to cover the whole NATO area, linking the NATO Headquarters in Brussels, all Headquarters of the Integrated Military Command Structure, national capitals and the highest levels of national military command. Secure connections are also being established for political consultation with nations participating in the Euro-Atlantic Partnership Council (EAPC).

The NC3O comprises the NATO C3 Board (NC3B), acting as the Board of Directors of the NC3O; the Group of National C3 Representatives (NC3REPS), acting as the NC3B in permanent session; a NATO C3 Agency (NC3A); and a NATO Communications and Information Systems Operating and Support Agency (NACOSA). The NC3B is the senior multinational body acting on behalf of and responsible for advising the North Atlantic Council and Defence Planning Committee on all C3 policy matters, including the interoperability of NATO and national C3 systems, as well as advising the CNAD on C3 cooperative programmes.

The NC3 Agency performs central planning, engineering, design, integration, technical support and configuration control for NATO C3 systems. The Agency also provides scientific and technical advice and support to the Strategic Commanders and others on matters pertaining to Operations Research, surveillance, air command and control and provides technical support for exercises and operations and other projects assigned to it.

NACOSA and subordinate elements operate, control and maintain NATO Communication and Information systems assigned to them and provide appropriate support and training for these systems. Operational policy prioritisation and procedural direction are decided jointly by both Strategic Commanders. Non-operational direction is provided by the NC3B.

Lidt om den danske industris rolle i alt det her.

Terma A/S har allerede tjent fedt på forskellige programmer og vil fortsætte hermed.

Specielt TARS – EO sensor system, som beskrevet nedenfor. Sammenholder man disse oplysninger med oplysningerne i ovennævnte lovbekendtgørelse:

file:///f:/egne%20dokumenter/egne%20dokumenter/NSA/TRAKTATER/Global%20Defence%20Review%20%20Airborne%20reconnaissance.htm

On September 27, 1996 the air force awarded Lockheed Martin Tactical Systems a contract valued at $20.2m to procure the theater air-borne reconnaissance system (TARS), a podded electro-optical (EO) sensor system for under-the-weather, medium-to-high threat daytime imagery collection on air national guard block 30 F-16C aircraft. The contractor will design, build, integrate and test one TARS sensor pod and one squadron ground station (SGS), and produce concurrently 15 additional sensor pods and three SGSs. The pod will consist of a commercial Hasselblad framing camera modified with a 16 megapixel focal plane array, environmental control system and pod by Per Udsen, electronic warfare management system interfaces by Terma, wideband tape recorder by Ampex, and reconnaissance management system and SGS by Computing Devices-Hastings. The pod also will include provisions for future integration of the navy/marine production EO sensor in the pod's mid-bay and a wideband data link. Starting 12 months after contract award TARS will be fielded at Selfridge ANG Base, MI; Terra Haute ANG, IN; Andrews AFB, MD; Sioux City, IA; and Richmond ANG, VA. Each ANG base will receive four sensor pods and one SGS. The contract also includes options to retrofit or replace the four interim pods and SGS located at the Richmond ANG.

Sidst men ikke mindst vil jeg lige komme ind på Thulebasens betydning for al denne her nye kommunikations teknik:

På Thule er en installation til Militær kommunikation. I en forespørgslen fra USA til opgraderingen af Thuleradaren anmoder man bla. om en ekstra kommunikationsdel.

Tidligere havde man Milstar kommunikationsdelen på Thule (Blok II – se Lockheed Martins beskrivelse af udviklingen af blok III). Denne ekstra kommonukationsdel er block III, som tillige giver adgang til tovejs kommado kommunikation, hvilket jo ikke var nødvendigt tidligere, hvor Thuleradaren udelukkende blev brugt til ren overvågning.

I anmodningen bad man om følgende opgradering: ”…..It is anticipated that this upgrade can be accomplished with minor changes to the radar adding new computers, new software and an additional communications link…”.

I en beskrivelse fra Lockheed Martin, som er den hovedansvarlige for udviklingen af MILSATCOM er beskrevet:

”

Kære Jesper Vahr

Vi har i dag modtaget dit svar til Arne Hansen angående beslutningen om opgraderingen af Thule-radaren. I den anledning vil vi fremsætte nogle kommentarer og rejer hermed nogle ganske aktuelle spørgsmål, som vi beder ministeren svare på.

Beslutningsgrundlaget for opgraderingen har været enten fortiet eller fordrejet for såvel de danske politikere som for den danske befolkning. Hele processen, der gik forud for selve debatten i folketinget havde mange punkter, som var kritisable. Den tid regeringen afsatte til en offentlig debat var meget kort, og det farvestrålende folder, som regeringen valgte at sende ud som offentlig information udkom så tilpas sent, at de færreste ville kunne have mulighed for at replicere på en fyldestgørende måde. Derfor udeblev de skriftlige indsigelser da også. Dette var dog ikke et udtryk for at der ikke var en masse indsigelser, der kunne have været medtaget i beslutningsprocessen, blot et udtryk for at denne beslutning skulle tvinges igennem på kortest mulig tid med så lidt spørgsmål og debat som overhovedet muligt. I meget lang tid inden USA’s anmodning endelig kom, havde regeringen besvaret alle henvendelser med et standardsvar, at man ikke ville tage stilling til denne opgradering før der forelå en anmodning herom fra USA. Da denne anmodning så endelig blev officiel, skulle det lige pludselig gå så hurtigt, at man ikke havde tid til at informere befolkningen ordentligt endsige tage en ordentlig debat på et veloplyst grundlag.

Folderen regeringen udsendte lignede til forveksling den engelske udgave, der dannede grundlag for beslutningen af opgraderingen af radaren i England, Fylingdales Radaren. En beslutningsproces, der blev kritiseret af the Defence Committee, som skrev i deres rapport den 29. Januar 2003: ”The Committee deplore the manner in which the public debate on the issue of the upgrade of facilities at RAF Fylingdales has been handled by the Ministry of Defence”. Den danske regering henviste til briternes godkendelse af opgraderingen af Fylingdales Radaren, som en begrundelse for at danskerne og grønlænderne skulle følge trop. Fylingdales har haft en MILSATCOM installation opført siden 2001. Denne installation var heller ikke var nævnt med et ord i rapporten, der blev sendt ud til offentlig høring. Ej heller var den vist på tegninger eller billeder der medfulgte den officielle rapport til politikerne.

Et stort flertal i folketinget stemte for en opgradering af radaren, men folketingsdebatten virkede mere vildledende end oplysende. Dette først og fremmest fordi man undlod at fortælle såvel politikerne som befolkningen, hvilke systemer der reelt er blevet installeret på Thule-basen. Systemer, som efter en opgradering af selve radaren muliggør et helt andet system, end det missilforsvar, der blev beskrevet i Ministeriets oplysningsmateriale.

Det fremgik også af debatten, at såfremt der skulle ske en senere udvidelse af Thuleradaren til det populært kaldet amerikanske Stjernekrigsprojekt, som USA opbygger, ville Regeringen og Grønlands hjemmestyre tage dette op, når der forelå en ny forespørgsel fra USA herom. En hel ny forhandling med deraf følgende offentlig debat og beslutning i folketinget ville i så fald blive påkrævet. Det er derfor nødvendigt at få svar på, hvornår og med hvilken vedtagelse, at folketinget godkendte MILSATCOM installationen, som er en hjørnesten i USA’s såkaldte Stjernekrigsprojekt. Dette bliver beskrevet meget detaljeret i USSPACECOM’s Long Range Plan.

Imidlertid, skulle denne installation allerede være blevet installeret af USA inden tilladelsen til opgraderingen af selve radaren blev givet, kan dette næppe være sket uden forsvarsministeriets vidende. Det ville være til stor hjælp at få svar på, om regeringen nogen sinde har fået en anmodning fra USA om tilladelse til installationen af MILSATCOM, eller om man forventer en efterbevilling af tilladelse til denne installation? Det kan være regeringen blot håber på, at ingen ville lægge mærke til en sådan oprusting med MILSATCOM, hvis det ikke lige var, fordi fredsbevægelsen altså holder et vågent øje med situationen på dette område.

Hele grundlaget for denne afstemning var i et stort underskud af reel information til befolkningen. Ved nærlæsning af USSPACECOM "The Long Range Plan" omhandler dette til sin tid et fuldt udbygget system til kommando, kontrol, kommunikation, computere, overvågning og rekognisering. (C4ISR - Command, Control, Communications, Computers, Intelligence, Surveillance, and Reconnaissance), hvori MILSATCOM figurerer.

Sagt helt firkantet: Dette her handler ikke om et forsvarssystem overhovedet, men et system der skal overtage global kontrol, med USA’s øverst befalende (CINC), som den der sidder med nøglen til hele kontrollen. Dette store komplekse angrebs og forsvars system skal ikke alene bruges i forsvar med i høj grad til at holde tropper og materiel i gang i krige, hvor end disse kommer til at foregå mod alle de terrorister, der er dukket op efter denne regerings meddelagtighed i Irak krigen. Det skal bruges til såvel kontrol med anti-satellit-systemer, og til at målrette og affyre atomvåben og alskens nye typer af konventionelle våben, der har været under kraftig udvikling og modernisering de seneste år.

Ingen blandt hverken de grønlandske politikere eller de danske politikere stillede spørgsmålstegn ved, hvorfor alt NATO materiel bliver udstyret med såkaldt 'New Electronic Warfare Equipment'. Dette gælder alt fra atomvåbensystemer til styring af den enkelte soldat ude i felten. For nylig pralede man ligefrem med, at danske F16 fly var de første i Europa, der havde fået dette udstyr i orden. F16 og senere Joint Strike Fighteren vil blive de førende fly for de kommende små atombomber - der er under fuld udvikling og produktion i såvel USA som England. Dette New Electronic Warfare Equipment blev afprøvet i Iraq og styret fra bl.a. Thule basen.

Et gammelt spørgsmål, som stadig er ubesvaret af ministeren trænger sig på igen i denne forbindelse, nemlig om Danmark er forpligtet til at huse atomvåben i krise- eller krigssituationer, som jo er en del af NATO’s bestemmelser? Da Danmark jo nu er blevet en krigsførende nation er dette spørgsmål højaktuelt.

Vil Ministeren også venligst redegøre for, hvilke firmaer, der er givet statstilskud til for igangsættelse af forskning og produktion af elektroniske dele til USA’s Stjernekrigsprojekt? Hvor stor en rolle økonomisk spiller disse firmaers eksport for Danmarks samlede export?

Det er også af allerstørste bekymring at vide at MILSATCOM findes på THULEBASEN. Formentlig har den eksisteret nogen tid, da man allerede i december 2004 søgte teknikere til denne installations vedligeholdelse. Vil regeringen redegøre for, hvorfor MILSATCOM ikke figurerede i de redegørelser, der er sendt ud til offentlig høring? Hvornår får den danske befolkning oplyst at denne MILSATCOM er en direkte del af NATO’s atomvåbensystem, idet de britiske atombevæbnede Trident ubåde får deres kommandoer via MILSATCOM, også til affyring af missiler. Såvel NATO, England som USA har helt klart officielt har udtrykt at ville bruge atomvåben først mod ’slyngelstater’, hvis deres vitale interesser eller deres tropper er truede.

Danmark havde en helt klar holdning til at have atomvåben på dansk grund. I denne elektroniske tidsalder er spørgsmålet: Hvem har kontrol over affyring af atomvåben missiler. Denne kontrol besidder alene USA. Den konstellation af rumbaserede installationer, der er under opbygning og vil blive videre opbygget de næste 10-15 år , er styret via MILSATCOM, og vil afskære alle andre adgang til rummet efter for godt befindende. En stor del af installationerne vil være i kraft i år 2006 efter planen når opgraderingen af radarerne er færdige. I I I år 2016 vil USA have hele kontrollen, og kan videreføre de næste punkter på deres langtidsplan uden at behøve at spørge nogen om lov først. Til den tid vil ingen kunne modsætte sig at samarbejde på alle fronter uden at risikere at blive beskyldt for at være en trussel mod USA’s vitale interesser. De burde give regeringen grund til visse overvejelser, før man haster en beslutning igennem om at give USA grønt lys for et sådant projekt.

Det kan godt være at Danmarks erhvervsliv har valgt at holde sig tæt på USA, da dette rumkrigsprogram er en ko der kan malkes de næste 80 år. Men hvad med befolkningen, der skal finansiere dette med sociale nedskæringer til følge. Hvad forventede og forventer regeringen, at en opgradering af Thuleradaren vil betyde i indtjening til det danske samfund og i særdeleshed til det grønlandske samfund? Måske kunne regeringen allerede nu fremlægge nogle tal eller statistikker for, hvorledes situationen har udviklet sig i så henseende siden beslutningen blev taget. Det kan godt være at man vil prøve at henvise til at grønlænderene selv skal have deres ret til at bestemme i dette spørgsmål, men også grønlænderne må i så fald have ret til at vurdere dette spørgsmål ud fra de fulde informationer, der burde være givete inden beslutningen blev taget. I øvrigt er dette et spørgsmål af international betydning, da dette system er en global trussel mod verdensfreden. Det vil føre til øget oprustning og mod terrorister har det ingen funktion i virkeligheden, med mindre USA vil sønderbombe det ene land efter det andet under påskud af formodede terrorister i landet?

Vi vil anmode Udenrigsministeren om nogle helt klare svar på, hvad det er der foregår på Thule i øjeblikket. Såfremt man skulle nå til samme opfattelse, at der rent faktisk er installeret dele til USA Stjernekrigsprojekt under dække af en tilladelse til opgradering af materiel til et missilforsvarssystem, vil jeg anmode den danske regering omgående at træffe foranstaltninger til at USA kommer med en fuld redegørelse herfor.

Enhver opgradering på Thule og andre steder bør ske under streng iagttagelse af de gældende demokratiske danske principper for vedtagelse af sådanne beslutninger. Dette synes ikke at have været tilfældet i denne sag. En vedtagelse om opgraderingen af Thuleradaren til et Missilforsvar, der er opnået ved afgivelse af forkerte oplysninger eller med tilbageholdelse af vigtige detaljer for helhedsforståelsen, og derfor er godkendt under andre forudsætninger bør erklæres for ugyldig. Derfor henstiller vi til regeringen, at en redegørelse overfor politikerne, såvel som en debat i folketinget herom rejses omgående med krav om at alle installationer til udbygning af USA’s Long Range Plan, herunder MILSATCOM installationen bliver fjernet, så længe der ikke ligger en folkelig og parlamentarisk beslutning til grund for dette udstyrs indsættelse på basen.

Grunden til at installationen bør fjernes helt er, at funktionen af denne installation er i strid med gældende international lov. Ifølge ’The Nuclear Posture Review’ er der lige prioritet med hensyn til brug af offensive våben som defensive våben i infrastrukturen af de nye strategiske kapasiteter. USA har i dette document inrømmet, at de har indsat offensive atomvåben. Dette er en indrømmelse mod deres egne interesser ifølge professor i international ret Frances Boyle, som har udtalt, at dette kan sende USA’s regering direkte til den internationale domstol i Haag. Dette vil også gælde den danske regering, såfremt det bliver konstateret, at regeringen har været med til at dække over disse ulovlige planer om offensivt brug af atomvåben. Brug af og trussel med atomvåben er og bliver ulovligt i henhold til gældende international lov.

Det er på høje tide, at den danske regering forholder sig til dette, og kommer med nogle helt klare meldinger om i hvilken udstrækning Danmark er USA behjælpelig med opbygningen af Thulebasen til en atomvåbenbase.

Endelig må regeringen også gerne komme med en redegørelse for dens stilling til placering af våben i rummet, da dette spørgsmål i samme forbindelse er højaktuelt?

Med venlig hilsen

Kvinder for Fred 

Grete Møller og Ulla Røder

Emne:SV: Thule-radaren Dato:Fri, 25 Feb 2005 15:44:55 +0100

Fra:"Maria Egense (t)" <t-marege@um.dk> View Contact Details

Til:"Arne Hansen" <post@arnehansen.net>

Cc:grete-m@e-box.dk, "Ulla Røder ulla roder" <b_u_r_2003@yahoo.dk>,

"Holger Terp" <holgerterp@pc.dk>, Dehn@, "Søren Dehn"

<sordeh@um.dk>, "Jesper Vahr" <jesvah@um.dk>, jbp@fmn.dk,

"Forsvarsministeriet" <fmn@fmn.dk>, "Søren Jensen" <sorjen@um.dk>

……Den amerikanske anmodning

kan i øvrigt findes på vores hjemmeside

(<http://www.um.dk/NR/rdonlyres/BAEA2D1E-8858-4199-A9B8-7946FCDF9752/0/thule_brev.pdf>

).

Endelig for det tredje MILSATCOM. I lighed med en

række andre spørgsmål, der rejses i Kvinder for

Freds mail, er der tale om en ganske teknisk

substans, som det fortrinsvist er Forsvarsministeriet,

der har ressort på. Jeg har derfor bedt

Forsvarsministeriet om et svar - og det lyder:

"MILSATCOM er en forkortelse for militær

satellitkommunikation. Alle former for kommunikation ud

af Thule-basen foregår via satellit, idet der ikke

er nogen form for landfast kabel eller mikrobølge

antenner. Således vil kommunikation af såvel

militær som civil karakter foregå via satellit.

MILSATCOM har i den nuværende form eksisteret på

Thule-basen siden begyndelsen af 1994, hvor det

amerikanske forsvar startede med at opsende

kommunikationssatellitter af typen MILSTAR. I årene

efter 1994 blev opsendt i alt 4 satelitter af typen

MILSTAR. Hovedfunktionen af MILSATCOM på

Thule-basen er at sende radardata fra den store

varslingsradar til kontrolcentre i USA, en dataformidling,

som kræver meget stor kapacitet og sikkerhed.

MILSATCOM tilstedeværelsen på Thule-basen

opfattes ikke som en hemmelighed. MILSATCOM

installationen på Thule-basen anses ikke umiddelbart at være

omfattet af specielle regler, idet der alene er

tale om operativ kommunikationsformidling mellem

et varslingssystem og dets operatører i

hjemlandet. Det er endvidere opfattelsen, at den primære

forskel mellem MILSATCOM og civil SATCOM er, at

MILSATCOM hovedsagelig anvender krypterede signaler.

Det kan afslutningsvis oplyses, at det danske

forsvar ligeledes formidler militære informationer

via satellit."

For eventuelt yderligere tekniske detaljer

henvises til Forsvarsministeriet, som får kopi af denne

mail.

Med venlig hilsen

Jesper Vahr

Chef for Sikkerhedspolitisk kontor

Udenrigsministeriet