Fra Jesper Hansen hovedfagsstudent i Etnografi og socialantropologi

Til debatredaktionen Fr.havn, d. 26.11.97

Ugentligt TV-magasinprogram om de et niske mindretal,

Jeg tillader mig herved at sende nedenstående indlæg, som er en kommentar til debatten om TV-kanalernes nyhedsdækning af de etiske mindretal og et forslag om at lave et ugentligt TV-magasinprogram om de etniske mindretal, som man kender det fra Norge og Sverige. Jeg er netop kommet tilbage til Danmark efter at have været bosat i Oslo halvandet år, og jeg må sige at debatten i Norge er præget af betydelig mere respekt og saglighed - også blandt nyhedsformidlere.

g er

Venlig hilsen

Jesper Hansen

TV og de etniske mindretal

Public service kanalerne i vore nabolande Norge og Sverige har begge ugentlige magasinprogrammer om og af de etniske mindretal. Efter efterårets debat i Danmark om mediernes nyhedsdækning af de etniske mindretal, bør de danske public service kanaler overveje grundigt om der ikke er behov for et lignede magasinprogram i dansk TV.

I de seneste uger er der opstået en tiltrængt debat i Danmark om mediernes dækning af de etniske mindretal. I den forbindelse har der fra flere sider været udtrykt ønske om en mere "balanceret" nyhedsformidling og flere "positive nyheder". TV-cheferne for DR og TV2 har reageret positivt og inviteret til mere debat. Journalisterne har imidlertid reageret mere forbeholdent og udtrykt bekymring for chefernes imødekommenhed. I TV2 skete det bl.a. ved at TV-chefen blev spurgt om "man nu skal til at gøre det til en nyhed at togene går til tiden".

Journalisternes reaktion er forståelig, hvis de frygter, at TV-cheferne vil pålægge dem at være mindre kritiske end de plejer eller at sende umotiverede halleluja-nyheder om de etniske mindretal. Det er der ikke brug for, tværtimod. Det der er brug er, at journalisterne bliver mere kritiske og mere uafhængige. Når nyhedsdækningen har været ensidig, er det fordi journalister alt for ofte ukritisk overtager eller videreformidler de mange overfladiske og fejlagtige problemstillinger og årsagsforklaringer, der for øjeblikket dominerer den politiske diskurs om de etniske mindretal. I dag er det alt for let for de ansvarlige politiske ledere at give de etniske mindretal skylden for alle sine egne problemer plus en god del af andres. Det der på engelsk hedder "blame the victim".

Der er et stort og udækket behov for, at nyhedsjournalisterne ikke blot vender det kritiske blik mod de etniske mindretal, men også mod den rolle etnisk danske beslutningstagere og den etnisk danske befolkning spiller i "integrationsprocessen". Den skjulte men meget udbredte diskrimination på arbejds- og boligmarkedet, er eksempel på et stort og påtrængende integrationsproblem. Det samme gælder f.eks. diskrepansen mellem de stadigt øgende sprogkrav fra politisk hold og de helt utilstrækkelige tilbud om danskundervisning og hvad med den udbredte hverdagsracisme, der mange steder forpester bomiljøet for etniske mindretal og for etniske danskere, som ønsker at leve sammen i fordragelighed.

TV dækningen af spørgsmål vedrørende de etniske mindretal kan blive meget bedre. Forudsætningen er imidlertid, at den opsøgende og dybdeborende journalistik får bedre vilkår og journalisterne får bedre mulighed for at erhverve sig selvstændig og kvalificeret viden om de etniske mindretal f.eks. ved at deltage på kurser, som det Niels Rohleder netop har kørt på Journalisthøjskolen.

Den bedste måde, at undgå en gentagelse af efterårets ukritiske mikrofonholderi for den nationalistiske højrefløj, er at mindst en af public service stationerne tager initiativ til at lave et regelmæssigt magasinprogram efter model fra Mosaik på svensk TV2, der sendes tirsdage, og Migrapolis på norsk TV, der sendes på NRK 2 torsdag og genudsendes p NRK 1 lørdag formiddag). På den måde kan TV opbygge en selvstændig redaktion med den specialkompetance og det kontaktnet, som mangler i dag. Et magasinpogram vil samtidig have mulighed for at gå bag om nyhederne og formidle komplicerede problemer på en nuanceret måde. Det tillader en nyhedsudsendelse normalt ikke. Det ville samtidig være muligt at gøre den almene folkeoplysningsindsats, som kan give seerne en realistisk fortolkningsramme, når de ser nyheder om de etniske mindretal. TV må som nutidens vigtigste massemedie påtage sig et stort medansvar for at hæve kundskabsniveauet blandt danskere såvel som etniske mindretal.

Helt afgørende er det imidlertid, at et sådan magasinprogram befolkes af journalister med minoritetsetnisk baggrund. Det vil være afgørende af hensyn til research i de minoritetsetniske miljøer og for, at programmet virkelig kan medvirke til at give de etniske minoriteter en stemme i mediebilledet, der kan modvirke det monopol, som etniske danskeres hidtil har haft på at optræde som autoriteter. Den foreløbige succes, som programmerne i Norge og Sverge har haft, beror på at de i høj grad laves af personer, der selv har minoritetsbaggrund. Det har nemlig været noget helt nyt både for flertallet og for mindretallet.

Jeg er bekendt med, at public service kanalerne desværre tidligere har afvist en anmodning fra Rådet for etniske minoriteter om at lave et magasinprogram. Efter min opfattelse er det helt uforståeligt nu, hvor vi har tre public servicekanaler. I de senere år har det givet plads til en lang række nye forbrugerrettede magasinprogrammer om hus- og bilkøb, om at indrette hus og sætte hus i stand, om at gå på loppemarked og antikauktion osv. i tillæg til de allerede eksisterende magasinprogrammer for kunst, litteratur, musik, film, natur og haveinteresserede. Der burde også være plads til folkeoplysning omkring de mange alvorlige problemstillinger vedrørende samlivet mellem etniske danskere og de etniske mindretal. Det bør også spille en rolle, at de etniske minoriteter, som sjældent har bil, hus eller have, i forvejen ikke får særlig meget for deres licenspenge. Til TV-kanalernes oplysning var der pr. 1/1 1996 365.718 personer med udenlansk baggrund (Indenrigsministeriet: Udlændinge `96), og med den overvældende interesse for "integrationsdebatten", som vi har set blandt etniske danskere i de senere måneder, er der vel ingen grund til at frygte for seertallene?