Frederikshavn d. 31. Januar 2000

Åbent brev til redaktører og programledere i Danmark

Er vi de uønskede?

I Frederikshavn Multietnisk Forening har vi diskuteret nyhedsmediernes brug af begrebet Ade fremmede@. Efter Ekstrabladet gennemførte en kampagne kaldt Ade fremmede@ i 1996, har brugen af dette udtryk bredt sig i nyhedsmedierne i forbindelse med dækning af stof om udlændinge/indvandrere/etniske mindretal i Danmark.

I Frederikshavn multietniske forening oplever vi det som stigmatiserende og sårende, at vi rutinemæssigt bliver omtalt af journalister i medierne som Ade fremmede@, selv i Danmarks Radio og Politiken. At personer, som bliver interviewet eller deltager i en debat, omtaler os som Ade fremmede@, må vi nok lære at leve med. Når det gælder redaktionel sprogbrug føler vi imidlertid at sagen stiller sig anderledes.

Den tillid som næres til journalistfaglig saglighed og neutralitet, gør at journalister i nyhedsmedierne har en speciel gennemslagskraft som skabere af sproglige konventioner i samfundet. Dette er en rolle og et ansvar som vi går ud fra at journalister og redaktioner i almindelighed er bevidste om.

For de fleste personer med indvandrerbaggrund opleves journalisters udbredte brug af betegnelsen Ade fremmede@, når de stiller spørgsmål eller formidler tilsyneladende neutral information, som et brud med det ansvar, der knytter sig til den journalistiske rolle.

Det må være en grundlæggende regel, at man i en journalistisk sammenhæng bruger betegnelser, som er så præcise, at der er nogenlunde enighed om hvad de indeholder, og som er så neutrale, at de kan godtages af alle parter i en sag og i udgangspunktet stiller alle parter lige.

Når det gælder gruppekategoriseringer, bør journalister som hovedregel bruge samme betegnelse som gruppens medlemmer bruger om sig selv eller i hvert fald betegnelser som medlemmerne af gruppen kan acceptere eller identificere sig med.

Når det gælder Ade fremmede@, er der efter vores opfattelse tale om en gruppekategorisering, som ikke har et entymologisk eller konventionelt indhold, der er præcist nok til, at det er anvendeligt i en saglig debat. I modsætning til andre begreber såsom udlændinge, indvandrere, efterkommere, etniske mindretal og geografiske og nationale kategorier, er Ade fremmede@ et begreb som ikke er defineret af eller i brug hos Danmarks statistik eller i ordbøgerne.

Når udtrykket Ade fremmede@ overhovedet er taget i brug til at kategorisere udlændinge med ophold i Danmark som gruppe, hænger det altså ikke sammen med det beskrivende( deskriptive) kvaliteter. I stedet hænger det efter alt at dømme sammen med, at begrebet om Afremmedhed@ indeholder en række konventionsbestemte medbetydninger, som definerer begrebet på en holdningsmæssig skala. I hvertfald er det sådan udtrykket Ade fremmede@ opfattes i Frederikshavn Multietniske Forening.

Oprindelig beskriver Afremmedhed@ det eller de som man ikke er kendt med. I en traditionel afledet betydning, er en Afremmed@ imidlertid en person som ikke er eller bør være en del af fællesskabet.

I en situation, hvor de allerfleste danske børn har mindst en klassekammerat med udenlandsk baggrund, og hvor mange danskere har kolleger eller venner som har udenlandsk baggrund, hvor danskere handler hos udlændinge og hvor udlændinge til stadighed optræder i medierne, er den oprindelige betydning af begrebet næppe det første læserne, seerne og lytterne kommer til at tænke på, når medierne taler om Ade fremmede@. Set fra indvandrermodstandernes side er problemet jo ikke at de ikke kender os. Problemet er i stedet, at de mener at kende os så godt, at de er i stand til at sige, at de ikke ønsker vores tilstedeværelse.

Når begrebet om Ade fremmede@ bruges af nyhedsmedierne (og andre), opfattes det, som om der siges Ade uønskede@, og det tror vi faktisk gælder både dem, der tilhører etniske mindretal og dem der tilhører flertallet af etniske danskere - både dem som er fjendtligt indstillet til etniske minoriteter og dem som ikke er. ADe fremmede@ indeholder en implicit bedømmelse af etniske minoriteter på en holdningsmæssig skala, og uanset hvor bevidste medierne har eller ikke har været omkring det, bliver udtrykket ihvertfald opfattet sådan af de fleste. Det gælder ihvertfald alle som etniske minoriteter og mange danskere som Frederikshavn Multietniske Forening kender til. Derfor er Ade fremmede@ ikke en velegnet betegnelse for personer med udenlandsk baggrund, hvis medierne ønsker at lægge op til en ligeværdig informationsformidling og debat om spørgsmål, som vedrører etniske minoriteter i Danmark og ønsker en dialog hvor også personer med minoritetsbaggrund føler sig velkommen til at deltage og behandlet med respekt.

Når arbeidsgivere og fagforeninger omtales i pressen eller deltager i en debat, bliver de ikke omtalt som Akapitalisterne@ eller Apamperne@, heller ikke selv om man ønsker at rette et kritisk søgelys mod forhold de er medansvarlige for. Journalisten viser dem respekt ved at bruge de betegnelser, som de selv bruger og ønsker brugt om sig selv.

Frederikshavn multietnisk forening foreslår derfor at danske journalister og nyhedsmedier hurtigst mulig tager initiativ til at gå tilbage til de begreber som var gældende før 1996. Mange af disse er nøjagtig lige så mundrette som Ade fremmede@. Dette gælder f.eks. udlændinge og indvandrere. Selv om disse begreber f.eks. ikke afspejler det faktum at en stor del af de etniske mindretal faktisk er født og opvokset i Danmark eller er danske statsborgere, så er de trods alt langt at foretrække. Andre ord som minoriteter og etniske mindretal, der afspejler at der findes fastboende danske statsborgere med udenlandsk oprindelse, kan også gerne bruges. I de journalistiske verden er der måske brug for korte og letopfattelige udtryk. Det accepterer vi, men vær så venlig at spare os for Ade fremmede@.

Venlig hilsen fra Bestyrelsen i Frederikshavn Multietniske Forening