INDENRIGSMINISTERIET
Hovedside
Job til flere udlændinge
– også i det offentlige
Af indenrigsminister Thorkild Simonsen
Det er alt for svært for udlændinge at få et arbejde. Hvis integrationen af udlændinge skal lykkes, skal de i langt højere grad ind på arbejdsmarkedet. Det tema gik igen i næsten alle indlæg på den konference om integration i kommunerne, som Indenrigsministeriet og Kommunernes Landsforening afholdt den 27. september. I konferencen deltog repræsentanter fra 125 kommuner og en lang række organisationer.
Mens arbejdsløsheden for hele befolkningen 1. januar 1998 var 5,8 pct., havde udenlandske statsborgere en arbejdsløshed på 17,1 pct. Især har udlændinge fra flygtninge- og indvandrerlande en bekymrende høj ledighed.
Dette er et kæmpe problem - både for udlændingene selv og for det danske samfund.
Danmark har brug for udlændingene på arbejdsmarkedet. Vi er i dag i den situation, at der i en række brancher er mangel på arbejdskraft. For udlændingene selv er beskæftigelse nøglen til såvel bedre sociale og økonomiske forhold og en bedre integration i det danske samfund. En daglig kontakt med danske kollegaer giver udlændinge en bedre forståelse for danske værdier og væremåder, ligesom danskere lærer at forstå udlændingene og deres kultur.
Særligt for de udlændinge, der har taget en uddannelse, enten i udlandet eller i Danmark, er det ofte uforståeligt, at der ikke er brug for dem på det danske arbejdsmarked.
Jeg synes, det er ærgerligt, når man hører om f.eks. en nyuddannet ingeniør med en etnisk baggrund, der har skrevet flere hundrede ansøgninger uden at komme til samtale. Det er ærgerligt både for ingeniøren, der oplever unødvendige nederlag, og det er ærgerligt for det danske samfund, der ikke får glæde af de ressourcer, som han eller hun har.
Regeringen har de senere år taget en række initiativer for at få flere udlændinge i beskæftigelse, herunder en række særlige initiativer for de højtuddannede udlændinge. Desuden betyder den nye integrationslov, at danskundervisningen og aktiveringen styrkes væsentligt.
Men – og her kommer det største problem – disse initiativer hjælper ikke meget, hvis vi ikke samtidig får en holdningsændring blandt arbejdsgivere, tillidsfolk og ansatte på danske arbejdspladser. Vi skal være mindre bange for at ansætte folk, der ser anderledes ud. Og vi skal turde gå i dialog med ansatte med en anden etnisk baggrund, så der kan formes en kultur på arbejdspladsen, som kan rumme både danskere og udlændinge.
Flere har peget på, at der er kommet flere udlændinge i beskæftigelse i de private virksomheder, mens den offentlige sektor ikke har fulgt med.
Jeg vil tro, at den offentlige sektor kan gøre langt mere for at få flere udlændinge i beskæftigelse, men jeg vil dog godt advare imod en alt for håndfast konklusion på tallene.
Man skal være opmærksom på, at en række statslige og andre offentlige virksomheder og opgaver i de sidste år har skiftet status fra den offentlige til den private sektor. Det gælder f.eks. inden for staten omlægningerne på post- og teleområdet mv.
Når driftsopgaver i den kommunale sektor som f.eks. rengøring og madlavning, hvor der erfaringsmæssigt er beskæftiget mange udlændinge, i disse år ofte bliver udliciteret, sker der jo også det, at det rent statistisk fører til et fald i antallet af ansatte i den offentlige sektor. I nogle sektorer med en forholdsmæssigt stor andel udlændinge.
Dette er ikke sagt for at bortforklare det offentlige ansvar. Det offentlige har efter min opfattelse en forpligtigelse til at gå foran og sikre, at medarbejdergruppen afspejler det samfund, vi lever i.
Kilde: Morgenavisen-Jyllands Posten den 5. oktober 1999