25.09.99 Jyllandsposten

Forsker: Danskerne er præget af kulturracisme

Af ORLA BORG

Danskernes frygt for islams tilstedeværelse i landet er ubegrundet.

Muslimerne gør generelt store anstrengelser for at integrere sig i det danske

samfund.

Men frygten er udtryk for en dansk kulturracisme, der går stik imod de danske

værdinormer.

Det mener institutleder Jørgen Bæk Simonsen, som siden 1988 har fulgt

udviklingen hos den muslimske befolkningsgruppe i Danmark som leder af

Carsten Niebuhr Instituttet ved Københavns Universitet.

Han betegner det som nedslående, at mere end halvdelen af danskerne i en

Sonar-undersøgelse angiver, at de opfatter tilstedeværelsen af mindre end

halvandet hundrede tusind muslimer i Danmark som en trussel for dansk

kultur og religion.

Danske værdier

»Jeg ser ikke grund til at frygte noget. Tendensen i muslimske familier er klart

den, at børnene støttes til at blive integreret i det danske samfund, for det er

her deres fremtid ligger. Derfor lægger forældrene ikke alene vægt på, at

børnene skal lære det danske sprog, men støtter også, at børnene tilegner sig

traditionelle danske værdier som selvstændighed og ansvar over for

fællesskabet. De få fædre, der måtte kæmpe for at hindre deres døtres friere

adfærd, kommer til at tabe den kamp,« siger Jørgen Bæk Simonsen.

Han kritiserer danskerne for at være kulturracister, der opfatter deres egen

kultur som overlegen i forhold til andres.

»Jeg har igennem mere end ti år rejst land og rige rundt for at holde foredrag

om islam og muslimer, og jeg er stort set aldrig stødt på egentlig racistiske

holdninger i Danmark. Derimod støder jeg på en form for kulturracisme, hvor

de negative holdninger til muslimer pakkes ind i politisk korrekte holdninger

om eksempelvis kvindernes stilling i samfundet. Og holdningen er tydeligvis

den, at den muslimske kultur er den danske underlegen. Men det skyldes i vid

udstrækning, at danskerne ikke vil høre eller kan høre, hvad muslimerne

siger.«

Tørklæde-debatten

Jørgen Bæk Simonsen bruger sommerens debat om tørklæder som et

eksempel på, at danskerne ikke lytter til signalerne fra muslimerne i landet.

»De unge muslimske piger, som har været fremme i pressen, har været

velbegavede og velformulerede piger. Det er unge piger, som har fået deres

uddannelse i det danske uddannelsessystem. De har lært at tage kritisk,

selvstændig stilling og formulere sig frit, og de har lært at argumentere for

deres standpunkter. På den baggrund siger de, at de personligt har truffet det

valg at lægge islam til grund for deres liv. Disse piger er dermed udtryk for

stærke danske værdier, som danske kvinder i årevis har kæmpet for.«

Kvindeundertrykkelse

»Men mange danskere bliver ved med at tage afstand fra disse piger ved at

sige, at tørklædet er et symbol på kvindeundertrykkelse, som om man skulle

tage udgangspunkt i forholdene på den tyrkiske højslette i 1200-tallet. Det

viser jo, at disse danskere ikke hører, hvad pigerne siger.«

Jørgen Bæk Simonsen mener, at stigningen fra 1997 til 1999 i antallet af

danskere, der opfatter muslimerne som en trussel, kan forklares med denne

sommers debat om blandt andet tørklæder og halal-slagtet kød i

daginstitutionerne.

»Vi ved, at danskerne tillægger disse to områder stor symbolsk betydning.

Men jeg synes ikke, at der er tale om nogen faretruende udvikling. På længere

sigt finder jeg det imidlertid nedslående og foruroligende, at gruppen af

danskere, der oplever muslimer som en kulturel og religiøs fornyelse af det

danske samfund, ikke er blevet større. Det giver en antydning af, at dansk

tolerance er et begreb med en meget begrænset spændvidde.«

Og den begrænsede tolerance opfatter Jørgen Bæk Simonsen endnu et

element i en kulturel racisme over for muslimerne.

»Mange muslimer opfatter det således, at danskerne hele tiden finder nye

argumenter for at holde dem udenfor. Først kunne kvinderne ikke komme på

arbejdsmarkedet, fordi de åbenbart ikke måtte for deres mænd, lød

argumentet. Men nu, hvor de er på vej ud på arbejdsmarkedet, bliver de afvist

på grund af tørklædet.«

Den reelle levevis

Han opfordrer danskerne til at fokusere mere på muslimernes reelle levevis

end på, hvad Koranen siger, den skal være.

»Muslimer gør jo ikke automatisk, hvad der står i Koranen, lige så lidt som

kristne til punkt og prikke følger Bibelens ord.«

»I stedet skulle man notere sig, hvordan de herboende muslimer i praksis

fortolker den islamiske religions traditioner. Muslimerne i Danmark lever jo i et

samfund med politiske rettigheder, så deres færdigheder og adfærdsnormer

nærmer sig i stigende grad de danske.