Serbere som flygtninge

16.08.99 Af Susanne Arends, Rubjergvej 30, Lønstrup, 9800 Hjørring

Kirkeministeren og resten af regeringen burde takke Leif Bork Hansen, Kim Andersen og alle de andre, der udviser den anstændighed, vi forgæves ser efter hos vore politikere efterhånden. Vi andre må derfor på det varmeste takke dem, der lader hjertet og ikke storpolitikken tale, når flygtninge banker på vores dør.

Selvom det ikke passer helt i det sorthvide billede, der er tegnet af situationen på Balkan, så har de serbere, som før krigen i Bosnien boede i Kroatien (især Østslavonien) været udsat for nøjagtig de samme skændselsgerninger med de brændte huses politik, voldtægter, drab, diskrimination og etniske fordrivelser, som NATO lige har ført en krig for et andet sted i området.

Det burde ikke være en overraskelse for vores politikere, at disse ting foregik, selvom det skete under beskæmmende, larmende tavshed fra Vesten. Skulle det dengang være undgået deres opmærksomhed, fordi der ikke blev bragt meget i vore medier, så findes der masser af dokumentation på disse ugerninger.

Human Rights Watch, Amnesty International og andre menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at trænge gennem med disse oplysninger i vore medier og hos vore politikere, som desværre tilsyneladende foretrækker at fastholde et helt-fjende-billede, som man ellers kun ser i dårlige B-film og fra NATO's propagandachef.

Skulle ovennævnte organisationer ikke anses for at være habile nok, kan det oplyses til vor regering, at chefanklageren fra det Internationale Krigstribunal, Louise Arbour, er ved at stable en sag på benene ved domstolen. Sagen drejer sig bl.a. om ovenstående ugerninger i Østslavonien, som normalt kaldes Operation "Flash" og "Storm", og hun skrev så sent som i slutningen af juli til den kroatiske regering, der imidlertid nægter at udlevere materiale, fordi man blot betegner f.eks. den etniske fordrivelse af 180.000 i løbet af fire dage, som "begrænsede politiaktioner" og ikke væbnede konflikter eller etniske udrensninger..

Derfor burde vores politikere - i stedet for at jage Leif Bork Hansen og andre - opføre sig som ansvarlige repræsentanter et civiliseret land, og straks sørge for, at praksis ændres i sagerne om de serbiske asylansøgere (og naturligvis også de serbiske desertører fra krigen i både Bosnien og Kosovo, der jo bare gjorde, hvad vores land og andre lande bad dem om).

I vores regering sidder to partier, der for kun få år siden, da de var i opposition selv deltog aktivt i kirke-asyl til palæstinensiske flygtninge, indtil de med et flertal uden om den forrige regering fik lavet en særlov, så disse flygtninge kunne blive. Derfor burde vore politikere i både regeering og opposition være taknemmelige for, at der stadigt findes danskere, som sætter deres næste foran karrieren.