D. 11.08.99 i Information:

FN-rapporter kommer i anden række

Flygtningenævnet baserer sig i alt for høj grad på oplysninger fra Udlæ<ndingestyrelse n og Udenrigsministeriet, når de skal vurdere risikoen ved at sende en asylsøger tilbagetil hjemlandet, mener en række advokater

Troværdighed

Af NIELS ROHLEDER og MORTEN JASTRUP

En række advokater kritiserer Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet for at være for enøjede, når de vurderer risikoen ved at sende en asylsøger tilbage til hiemlandet.

Oplysninger fra Udlændingestyrelsen selv og Udenrigsministeriet er altafgørende for asylsøgernes sager. Oplysninger fra menneskeretsorganisationer som Human Rights Watch og Amnesty International, afspejles ikke i nær samme grad i afgørelserne, selv om det ofte er fra disse organisationer, at advarsler om nye farer i asylsøgernes hjemland først kommer frem. Og oplysninger fra FN's højkommissariat for flygtninge (UNHCR); der af advokaterne anses. for den mest balancerede kilde, kommer i anden række, mener advokaterne.



FN i anden række

»Udenrigsministeriets og Udlændingestyrelsens egne rapporter bliver vægtet mest. Det næste i rækken er oplysninger fra UNHCR. Derefter kommer Amnesty International og andre humanitære organisationer - i sidste række,« siger advokat Helge Nørrung.

Han understreger, at det er hans fornemmelse. Officielt vægtes ingen dokumenter i nævnets baggrundsmateriale over andre. Men Nørrungs opfattelse støttes af en række kolleger.

»Deres egne dokumenter tæller 98 procent. Vores tæller to,« siger advokat Jesper Anhøj.

Advokat Jens Bruun Petersen ser den samme opdeling som Nørrung i en første, anden og tredje division:

»Jeg havde foretrukket, at man vægtede FN højest i stedet for at sætte dem i anden række. UNHCR er de mest neutrale i dette spil. De skal beskytte flygtningene, men de kan ikke kritisere lande uden at være på virkelig sikker grund. Så ville de miste deres mulighed for at arbejde i mange lande. Så de er tvunget til saglighed,« siger Jens Bruun Petersen.

Derimod er oplysningerne fra især Udenrigsministeriet til tider ikke særligt dækkende, mener advokaterne.

»Algerierne er blandt de grupper, hvor de fleste får afslag, til trods for at forholdene dernede i hvert fald til for ganske nylig har været helt forfærdelige,« siger advokat Claus Bergsøe.



Ambassadens kontakter

Helge Nørrung er skeptisk over for Udenrigsministeriets måde at indsamle oplysninger på.

»Ministeriet bruger ambassadens kontakter, og det vil ofte være advokater, som man kan være heldig eller uheldig med. Jeg kunne godt forestille mig, at der ligger grundigere arbejde bag det, der kommer fra for eksempel Amnesty International eller Human Rights Watch,« siger Helge Nørrung.

Han efterlyser derfor en mere selvstændig stillingtagen fra Flygtningenævnet.

»De humanitære organisationer har selvfølgelig deres hovedinteresse på klientens side. Mens Udenrigsministeriet har sin hovedinteresse på de danske myndigeders side. Flygtningenævnet kunne godt prøve at lave en selvstændig vurdering mellem de to poler i stedet for altid at ligge meget tæt op ad det, Udenrigsministeriet siger,« siger Helge Nørrung.

Advokat Peter Gabrielsen er enig i kritikken, men ser også tegn på, at forholdene bliver bedre.

»Det var ønskeligt, hvis man fik et større samarbejde mellem Udenrigsministeriet og Udlændingestyrelsen på den ene side og de humanitære organisationer på den anden. Men jeg synes, man er på rette vej. Når man ser ministeriets udtalelser, ser man tit, at det har indhentet udtalelser fra organisationer. Det er en god udvikling,« siger Peter Gabrielsen.



Attacheer og missioner

Siden 1995 har Udlændingestyrelsen i højere grad selv indhentet oplysninger. Enten via en udstationeret attache eller ved at sende en delegation på en såkaldt fact-finding mission. Jens Bruun Petersen fremhæver, at det materiale, der kommer fra missionerne er af en høj standard.

»Ofte er der repræsentanter fra Flygtningehjælpen med på missionerne. Det kommer der nogle meget fornuftige rapporter ud af. De giver et mere balanceret syn på situationen i landene,« siger Jens Bruun Petersen.

Juristen Kim Kjær, der forsker i asylret ved Det Danske

Center for Menneskerettigheder, kalder Udlændingestyrelsens landevurderinger »saglige og seriøse«:



"Algerierne er blandt de grupper, hvor de fleste får afslag, til trods for at forholdene dernede i hvert fald til for ganske nylig har været helt forfærdelige"



Advokat Claus Bergsse





»Den kritik, der nu bliver rettet mod Udlændingestyrelsen for at være fremmedfjendsk, er i hvert fald ikke noget, man finder spor af i styrelsens rapporter om de lande, hvor asylansøgerne kommer fra,« siger Kim Kjær.

Specifik vurdering

Han påpeger, at det er en fordel, at det er styrelsens dokumentationskontor, der vurderer landene, fordi embedsmændene der ved, hvad man skal gå efter, når det gælder en vurdering af de specifikt asylrelevante forhold. Udenrigsministeriets notater kan være mere generelle, »malet med den brede pensel« og derfor knap så velegnede.

»Jeg vil til enhver tid foretrække Udlændingestyrelsens stab af dokumentarister frem for Udenrigsministeriets anonyme 'centralt placerede juridiske kilde',« siger Kim Kjær.

Lederen af Dansk Flygtningehjælps Asylafdeling, Louise Holck, mener dog, at det kan være et problem, at den myndighed, som er første instans i asylsager, Udlændingestyrelsen, nu har fået en meget central rolle i fremskaffelsen af dokumentation for forholdene i de lande, hvor asylansøgerne kommer fra:

»Når vi taler om et land som Somalia, så har Udlændingestyrelsen næsten monopol på at være leverandør af materiale til asylsagsbehandlingen, fordi der ikke er ret meget materiale fra andre kilder,« siger Louise Holck.

Hun understreger, at hun ikke kender eksempler på »bestilt arbejde« - altså at Udlændingestyrelsens dokumentationskontor bevidst er gået efter at skaffe materiale, der kan legitimere afslag i asylsager:

»Men det ideelle ville være, hvis den mistanke slet ikke kunne opstå, og det som i Canada var et helt uafhængigt organ, der stod for dokumentationen,« siger Louise Holck.