5.05.99 Ritzau-telegram

Nødhjælpschauffører: Vi har viden om Østslavonien.

En lang række forhenværerde nødhjælpchauffører med erfaring fra Østslavonien udgør en regulær vidensbank om forholdene i området. Men myndighederne har aldrig vist nogen interesse for at få noget at vide fra den kant.

Det siger lærerstuderende Kim Andersen, Thyborøn, der har kørt som nødhjælpschauffør i det tidligere Jugoslavien. Han er talsmand for en stor qruppe forhenværende nødhjælpschauffører, som - stort set alle - har kørt i Østslavonien.

De tidligere Nødhjælpschauffører støtter sognepræst i Lyngby Bork Hansen, i , at det er uforsvarligt at udvise en gruppe på 24 serbere til Østslavonien.

Leif Bork Hansen har siden september i fjor taget det formelle ansvar for at skjule disse flygtninge, som er gået under jorden her i landet for at undgå udvisning.

Blandt de 24 flygtninge er der flere børn. Nogle af flygtningene er under jorden på ottende måned her i landet.

Leif Bork Hansen har været for retten for sin lovovertrædelse, men er bl.a. blevet bakket op af Københavns biskop, Erik Norman Svendsen.

På hans initiativ blev der i april afholdt en høring om forholdene i Østslavonien i Københavns domkirke.