Derfor sagde SF nej til særloven

Bragt i Politiken d. 3. maj 1999

Krig i Europa: Derfor sagde SF nej til særloven
af Pernille Frahm, SF's flygtningeordfører og kandidat til Europaparlamentet

Politiken bragte lørdag d. 24. april en artikel om "Kosovonødloven" under overskriften "Venstre-fløjen sagde nej til særlov". Politiken har ikke ønsket at give SF spalteplads til at uddybe vores modstand mod særloven, men har i stedet valgt at lade højrefløjen udtrykke sin foragt og undren over det, der betegnes som SF's svigt af de Kosovoalbanske flygtninge. Men SF stemte ikke imod loven for at forhindre modtagelsen af flygtningene. SF stemte imod loven, fordi den er unødvendig, og fordi den stiller flygtninge fra Kosovo ringere end andre flygtninge.

Sagen er, at Danmark ikke har brug for en særlig lov for at give asyl til Kosovoalbanerne. De er flygtninge i henhold til FN's flygtningekonvention. Danmark kan derfor tage imod disse mennesker som konventionsflygtninge. Grunden til, at regeringen og de borgerlige partier ønsker en særlov er, at man vil adskille denne gruppe flygtninge fra andre grupper af flygtninge. Særloven giver ikke flygtninge fra Kosovo de rettigheder, som flygtninge ifølge FN's flygtningekonvention har krav på. Værst er det, at man fratager disse mennesker retten til at søge asyl. Det har da heller ikke skortet på advarsler fra menneskerettighedsorganisationer forud for vedtagelsen af særloven, så ingen af de partier, der har lagt stemmer til kan være uvidende om, at særloven er problematisk.

Regeringen og de borgerlige partier har haft travlt med at understrege, at kosovo-albanernes ophold i Danmark kun skal være midlertidigt. Og selvfølgelig skal kosovo-albanerne vende hjem igen, hvis det bliver muligt. Men om og hvornår det kan ske afhænger helt af, hvad der sker med det sted, som de hidtil har kaldt deres hjem og af, hvordan vi behandler dem under deres ophold her i landet. Særloven giver mulighed for, at kosovo-albanerne kan opholde sig i Danmark under midlertidige forhold i op til 5 år. Det er dels en urimelig forskelsbehandling i forhold til andre flygtninge og dels tåbeligt både i forhold til en eventuel senere integration i det danske samfund og i forhold til flygtningenes muligheder for at vende tilbage. Vi burde have lært af Bosnier-loven, at det ikke er en god idé at holde mennesker i uvished om deres fremtid i årevis og afskære dem fra at blive ordentligt integreret i det danske samfund. De kosovo-albanske flygtninge skal fra starten have langt bedre integrationsmuligheder end bosnierne fik. For de kosovo-albanere, der bliver her i landet, vil det være af meget stor betydning, at integrationen starter tidligt. Og de, der vender hjem, har brug for massiv støtte og uddannelse for at kunne løfte opgaven med at bygge deres samfund op på ny. Disse muligheder sikrer særloven langtfra.

Det er beskæmmende, at vi i Danmark bruger tiden på at lave unødvendige og diskriminerende særlove, mens de andre lande i Skandinavien og EU allerede har modtaget flygtninge fra Kosovo. Danmark har ifølge udlændingestyrelsen ikke kunnet håndtere situationen hurtigere, fordi særloven først skulle vedtages i modsætning til f.eks. Norge, hvor de første flygtninge kom uden at der var taget stilling til, hvilke juridiske vilkår, de skulle ankomme under. Hertil kan jeg kun sige, at det ville være befriende, om Danmark kunne være foregangsland, når det gælder om at yde hurtig humanitær hjælp i Danmark, i stedet for at halte bagefter fordi man har travlt med at gå foran på det område, der hedder vedtagelse af tvivlsomme særlove.