Dagbladet Informations forside-leder d.14. august 1998 om UNHCR's
den nemme udvej for Nyrup Rasmussen, efter at regeringen i
går blev kastet i ud en tillidskrise. Spørgsmålet er, om udvejen
er for nem.
Tillidskrisen er opstået, efter at FN's
Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, har slået fast, at den
integrationslov, som regeringen hastede igennem inden
Folketingets sommerferie, er i strid med FN's konvention om
flygtninge.
Om denne uoverensstemmelse burde regeringen aldrig have
været i tvivl.
Som Højkommissariatet henviser til, lyder artikel 23 i
konventionen således:
»De kontraherende stater skal yde til flygtninge, der lovligt
opholder sig på deres territorium, den samme behandling med
hensyn til offentlig støtte og bistand, som de yder til deres
statsborgere.«
Højkommissariatet skriver om den såkaldte 'integrationsydelse':
»Uanset tre-årsbegræsningen af den periode, hvor den sociale
bistand er reduceret, betyder tyve procents forskellen, at
flygtninge ganske enkelt ikke bliver behandlet på samme måde
som statsborgere i den periode. UNHCR må derfor
konkludere, at den lavere sociale ydelse til flygtninge ikke er i
overensstemmelse med artikel 23 i 1951-konventionen.«
KONVENTIONSBRUDDET er ikke en nyhed for regeringen.
En række danske folkelige organisationer gjorde opmærksom
på det, da Thorkild Simonsen fremsatte lovforslaget. SF bad
allerede den 24. april i år ministeren om at forelægge
spørgsmålet for UNHCR. Ministeren syltede anmodningen til
15. juni. Da svarede han nej. Det er ikke Højkommissariatets
opgave at udtale sig om national lovgivning, sagde han.
I sit brev udtrykker UNHCR nu, at det faktisk ventede på, at
den danske regering skulle henvende sig om forslaget. Og den
20. juni udtalte vicehøjkommissær Søren Jessen-Petersen til
dette blad:
»Artikel 35 i flygtningekonventionen siger, at der er behov for
en overstatslig monitering af, at konventionen overholdes. Hvis
man vælger at ignorere, at artikel 35 eksisterer, er det
problematisk. Konventionen er ikke et tag-selv bord.«
Men Thorkild Simonsen ville ikke spørge. Tænkeligt fordi han
kendte svaret. Om ikke andet må embedsmænd have varskoet
ham - og regeringens ledende ministre - om det åbenlyse
problem. Men Thorkild Simonsen var af statsministeren kaldt
fra sit otium til at spille regeringens stærke mand over for
flygtninge. Nyrups manuskript til Simonsen var, at han skulle
stjæle Pia Kjærsgaards torden.
Og Thorkild tordner stadig. Hans kommentarer til
Højkommissariatets brev er opsigtsvækkende - måske nok på
en anden måde, end ministeren har forestillet sig. Det er ikke
småting, han fyrer af:
»Man kan ikke kassere, hvad Folketinget laver, på grundlag af,
hvad nogle få mennesker i Stockholm skriver.«
Til forhånelsen af FN-kontoret lægger Simonsen
mistænkeliggørelse: »Så vidt jeg ved, kender
UNHCR-kontoret i Stockholm ikke loven. Vi er ikke
orienteret om, at de har udbedt sig lovforslaget og
bemærkningerne.«
Ministeren synes her uopmærksom på, at disse sagsakter af
hans eget ministerium er lagt på Internettet. I øvrigt var de lagt
ved den klage, som de 22 danske organisationer indgav til
UNHCR.
Ekstra knald sætter Simonsen på ved at true
Højkommissariatet med at nedsætte det danske økonomiske
bidrag:
»Jeg vil spørge cheferne i Geneve, om det er en rimelig måde at
behandle et land på, som støtter dem meget.«
NYRUPS NEMME UDVEJ er som sagt at takke Thorkild
tidligere af. En regeringsrokade er under alle omstændigheder
forestående, fordi Birte Weiss skal ind i en eller anden slags
varme.
I statsministerens til overflod rådgivne strategitænkning kan
indgå at profilere regeringen på at ignorere FN.
Det flytter fokus over på den radikale regeringspartner.
Flygtningeordfører Henrik Svane har i sine kommentarer danset
samme pirouette, som han gjorde under lovforslagets
behandling i Folketinget.
Ufrivilligt komisk er hans formulering: »Men inden regeringen
bliver grebet af panik, må vi først have afklaret, hvem det er i
UNHCR, der har skrevet den juridiske vurdering. Det kan jo
være, det er en nyligt ansat, der ikke tegner hovedkontorets
holdning.« - En nyligt ansat, der ikke tegner hovedkontorets
holdning... Den beskrivelse kan det radikale bagland givetvis
have megen lyst til at sætte på Svane i det opgør, der forestår.
Men for Nyrup & Jelved er ofring af Simonsen og
nykoreografering af Svane ingen troværdig løsning. Dertil har
regeringstoppen vidst for meget.
'Og ved at nægte at høre UNHCR... tjah, fejet noget ind under
gulvtæppet.
dr