Den nye EU-traktat contra flygtningene?

Alle kan vel være enige i, at den fælleseuropæiske flygtningeudfordring - ligesom den økologiske udfordring - kræver samarbejde om forpligtende fælleseuropæiske løsninger. Et samarbejde som må bygge på et princip om solidarisk byrdefordeling for at blive politisk bæredygtigt .

Og det får så mange til - på flygtningenes vegne, at satse på overnationale snuptagsbeslutninger i et desperat forsøg på at få vendt tendensen til stadig dårligere beskyttelse af flygtninge.

Men desværre er der intet i Maastricht 2 som tyder på, at det vil ske.

- Fordi der netop ikke er sat nogen tidsfrist for gennemførelsen af den strategisk vigtige byrdefordeling, idet denne er undtaget fra den generelle 5 årsfrist (Se Kapitel 2, Artikel C, sidste afsnit, der undtager nr 2, litra b)
- men modsat skal det vigtigste flygtningebegrænsende instrument - visumtvang overfor statsborgere fra alle flygtningeproducerende lande - straks være gældende fra traktatens ikrafttræden - og gennem flertalsafgørelser (jvf Artikel B, styk 2, litra b, punkt i - sammenholdt med Artikel G styk 3 første afsnit)

Og hvis man stadig er i tvivl om hvad hensigten er så kan man også sammenholde med Artikel D styk 2 i Kap. 2:

Hvis en eller flere medlemsstater står over for en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af statsborgere fra et tredjeland, kan Rådet, med forbehold af stk. 1, med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen vedtage midlertidige foranstaltninger af højst seks måneders varig hed til fordel for de berørte medlemsstater.

Men hvad så med den danske undtagelse?

Ja vi er netop ikke undtaget fra disse 2 sidstnævnte artikler, der viser os en EU-elite, der vil vende ryggen til flygtningene.

Så hvis man får det dårligt med at Maastricht 2 fra EU-regeringernes side primært har til formål at stoppe indvandringen af potentielle asylmodtager gennem et fort Europa, - jvf også bøderne til flyselskaber der transporterer asylsøgere og den igangværende udhuling af asylkriterierne. - ja så er der altså ingen grund til at stemme ja for flygtningenes skyld.

Og er nogen flygtningevenner stadig i tvivl, så kan jeg bare henvise til at Maastricht 2 vil fjerne retten for borgere i EU-landene til at søge asyl i et andet EU-land (se Protokol om asyl, eneste artikel (s. 51)). Og det sker helt på tværs af FN´s flygtningekonvention, som alle EU-landene ellers har underskrevet!

Og dette brud på folkeretten finder de danske forhandlere åbenbart er helt fint, for ellers havde Danmark vel tilsluttet sig Belgiens erklæring om at man vil følge FN-flygtningekonventionen , som jo også Amnesty har opfordret til i sin kampagne for at få stater til at leve op til deres internationale forpligtelser.

Når dertil kommer at Schengens ukontrollerede overvågnings- og registreringssystem bliver fælles for hele EU, hvad kan vi så ikke fremover frygte af overgreb på almindelige borgere i opposition. Forhåbentligt var det hollandske politis overfald på fredelige demonstranter under EU-topmødet ikke generalprøven herpå. Men når den danske udenrigsminister ikke ønsker at støtte de forulempede danskere i deres krav om at få undersøgt overgrebene, så nærer han frygten og øger afstanden mellem regeringerne og de regerede og dermed den politiske fremmedgørelse.

Men hvorfor fjernes så også asylsøgningsmuligheden EU-lande imellem?

Ja umiddelbart ser det ud som om det er fordi EU-landene lader hånt om EU-borgeres retssikkerhed og samtidig er ligeglad med, at dette åbne brud på FN-konventionen om staters pligt til at vurdere asylsøgere vil få katastrofale globale følger for andre staters vilje til at lade asylsøgere få deres sag vurderet.

Men der må være en dybere og mere grundlæggende årsag til at toppolitikerne er parat til at tage dette skridt - helt på tværs af hvad de samme politikerne ellers kræver opfyldt af menneskerettigheder i andre lande for at give bistand: Kan det være at EU-lederne har valgt at fjerne EU-borgeres ret til at søge asyl i et andet EU-land fordi denne ret er uforenelig med endemålet for arbejdet med at revidere Maastricht-traktaten: opbygningen af en forbundsstat?. Og det kan føre til en selvcentreret EU-stormagt, som bliver styret af en bureaukrat-elite med behov for et blankpoleret image for at kunne bevare sine centraliserede beslutningers legitimitet. Og i en sådan centraliseringsproces i en union, der i forvejen lider af et demokratisk underskud, kan politisk aktive borgernes retssikkerhed og specielt de nationale mindretals interesser risikere at blive undertrykt og overset, når regeringerne sådan sælger den sikkerhedsventil for de øvrige menneskerettigheder, som retten til at søge asyl udgør (ifølge Morten Kjærum) . Det begyndte med at Spanien ønskede asylretten fjernet - men på trods af afsløringerne af det spanske statsapparats mordpatruljer(GAL), så gik de andre EU-landes ledere med til det!

Jeg må tage afstand fra en forbundsstat som kommer til verden gennem de ovennævnte tiltag. Altså når det sker med hovedløs (eller hensynsløs) ofring af borgernes menneskerettigheds-sikkerhedsventil. Samt med ofring af de rige EU-landes europæiske og globale ansvar for at hjælpe nødstedte naboer. EU kunne jo ellers have været en chance for en fælles human flygtningepolitik - som led i en social og økologisk bæredygtig globalt åben politik.

Og EU kan måske stadig blive det, men det forudsætter en drastisk forøgelse af demokratisk deltagelse i beslutningsprocesserne i EU samt at regeringerne satser på en fredsstrategi baseret på økonomisk samarbejde og bistand til nye lande mod øst og syd, der vil være med.

- Altså i stedet for som nu, hvor de samme regeringer vil spilde en masse af deres borgeres penge på at skræmme russerne(og klemme balterne) med udvidelse af NATO mod øst - med en meningsløs risiko for at øge den internationale spænding. Kun våbenfabrikanterne vil tjene på det. Hvorfor?

Hvis man ønsker en mere human asylpolitik , så må man opleve det som hult, når nogen prøver at argumentere for at stemme ja til Maastricht 2-traktaten, som den nu foreligger, da EU-landenes regeringer netop ikke har kunnet blive enige om det væsentligste: hvilke minimumsstandarder, som skal gælde ved tildeling af flygtningestatus. Altså kan vi slet ikke være sikre på at få vendt den nuværende tendens til at indsnævre flygtningebegrebet og omdefinere de flygtninge, som kommer til EU-landene, til nogle indvandrerkategorier, som det er legitimt at afvise - f.eks ved at hævde at krigsflygtninge ikke er personligt forfulgte eller ikke er forfulgt af en regeringsmyndighed..

Bør de politikere, der kræver, at vi skal "købe katten i sækken" sendes tilbage for at lave en ordentlig varedeklaration - både med hensyn til asylreglernes menneskerettighedskvalitet og den politiske holdbarhed igennem vedtagelse af en byrdefordelingsmekanisme ?

Og de danske undtagelser der nu er tilbage er næppe noget værd her. Ja måske er de ligefrem til skade, idet Danmark jo i Maastricht 2 har afskrevet al formel indflydelse på EU´s fælles (overnationale) flygtningepolitik ( jvf Protokol Z, del 1, artikel 1(s.28)), selvom vi i realiteten sikkert bliver nødt til at indrette os efter den alligevel.

At et massivt flertal i det danske Folketing så nærmest har ført an i EU-landenes hidtidige samarbejde i dølgsmål om at begrænse asylmulighederne gennem indskrænkninger i retsssikkerheden er så en anden sag.

Ud fra et humanitært synspunkt, så hører det dog med til vurderingen, at de værste artikler i Maastricht 2, (kapitel 2 Artikel B, 2, b, i og Art.D, 2) slet ikke er nye. De stod skam også i Maastricht 1 som artikel 100 C styk 1 og 2.! Og det var årsagen til at jeg måtte stemme nej i 1992 og igen i 1993, da de ikke blev fjernet gennem Edinburgh-aftalen.

Blot ligger der nu i Maastricht -2 flere muligheder for at lave et fort EU. Det er fordi Schengen-konventionen om øget kontrol af EU´s ydre grænser er kommet med i Maastricht 2. - Og Schengen gælder skam også i Danmark på trods af Danmarks undtagelsen på det retlige område, fordi den danske regering jo jaskede Schengen gennem Folketinget umiddelbart før det afsluttende EU-topmøde om Maastricht 2 i Amsterdam - uden hensyn til hemmeligholdte dele og en masse uafklarede spørgsmål, som vi nu hænger på.


Med splittet hilsen
Arne Hansen
arnehans@post3.tele.dk


Kommentarer er velkomne.
Man kan selv hente den nye EU-traktat ned fra Udenrigsmininsteriets hjemmeside