D.
4.05.2015 modtaget fra graverjournalisten
Tom Vilmer Paamand
----------------------------------------------------
Den fredelige
befrielse af Danmark...
Danskerne
havde ikke forventet en fredelig befrielse, og kun tilfældigheder i
krigens sidste dag afgjorde dette.
Et gigantisk allieret luftangreb var den 2.
april
1945 på vingerne mod Danmark. En flåde på 1.300 bombe- og jagerfly skulle
ramme
seks tyske flyvepladser i Danmark for at sikre allieret luftherredømme,
men
kort før Jylland vendte de om. Sigtbarheden var for ringe, så risikoen for
mere omfattende civile skader var for stor.
Næste
dag forsøgtes igen, men det dårlige vejr fortsatte. Planen blev så aflyst
-
og Danmark slap helt for dette omfattende bombardement, der trods de anførte
hensyn
ville have fået de senere Sovjet-bombede byer på Bornholm til at ligne et
par mindre detaljer.
Kun Skrydstrup Flyveplads blev bombet igennem ved to angreb
i ugerne efter. I årene
inden var andre flyvepladser, fabrikker og andre tyske
støttepunkter
i Danmark blevet ramt af mere end 25.000 bomber fra allierede fly.
En
del af dem var nærmest tilfældige, hvor bombemaskiner skulle have tømt lasten
på
vej hjem fra angreb i Tyskland.
En
dansk kvinde blev den 4. september 1939 det første civile offer for
luftangreb
i Vesteuropa under 2. Verdenskrig, da en vildfaren engelsk
bombemaskine
kastede bomber over Esbjerg. Der var jævnligt mindre engelske
flyangreb
mod tog- og landevejstrafikken. Mest kendt er et par
"blodige søndage"
i
krigens sidste år, hvor 45 blev dræbt og mange såret. I dagene lige op til
Befrielsen
sænkede englænderne skibe i et voldsomt omfang i den sydlige del af
Danmark.
De samlede tabstal er ikke kendte, men fx blev to tyske transportskibe
ramt
ud for Lübeck, hvorved 7.000 evakuerede kz-fanger døde.
Tysklands
øverstbefalende i Danmark forberedte fortsat ihærdigt frem til maj
forsvaret
mod englænderne, og gravede så sent som i april Die Krimhildestellung,
et
forsvarsanlæg på tværs af det nordlige Sønderjylland. Den 5, maj kom
alligevel
den kendte erklæring om at "De tyske tropper i Danmark har overgivet
sig",
men dette var ikke helt korrekt. Kapitulationen gjaldt kun over for den
21.
Britiske Armégruppe, der fortsat var 200 km fra at nå den dansk-tyske
grænse.
Den gjaldt heller ikke for Bornholm, hvor tyskerne altså fortsat befandt
sig
i krig mod angribende styrker fra Sovjet.
I
resten af Danmark bevarede Tyskland kontrollen over egne styrker, der fortsat
var fuldt bevæbnede. De
henrettede fx den 6. maj i Sønderborg elve tyske
marinesoldater for mytteri.
Hverken den danske stat eller den nu meget synlige
modstandsbevægelse
havde nogen formel magt over deres slagne fjende, og den
tyske værnemagt ville ikke lade sig stoppe af selvbestaltede
danske patruljer.
Befrielsesdagen
blev Besættelsens blodigste døgn, og de voldsomme sammenstød
fortsatte
indtil den 7. maj, hvor de engelske styrker nåede frem til Danmark, og
kunne forhandle kapitulationen på plads.
Samtidigt overgav de tyske styrker på
Bornholm
sig til Sovjet, men først efter sønderbombninger af Nexø og Rønne, hvor
10
danskere blev dræbt.
.tom
Kilder
fx:
http://www.schreiber-pedersen.dk/farenfraluften/pdf/faren_fra_luften.pdf
http://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE4687881/Danmark+tilbudt+som+slagmark/
http://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE4687567/Slutspillet+om+Danmark+i+1945/
----------------------------------------------------
Tilbage til forsiden