Referat af møde ”Børnekonventionen – Hvorfor er den så vigtig?”

28.oktober på Godsbanen i Århus.

 

Paneldeltagere:

Bente Rich - Børnepsykiater

Jesper Lindholm - Jurist

Leif Bork – Præst

 

Birgitte Olesen bød velkommen på vegne af SOS mod Racisme, BFA og Et anstændigt Danmark – og mindede om vor forpligtelse til at påpege urimeligheder og skabe debat i vort lille ”smørhul”, når fremmedangsten bliver for stor og får fatale følger. Danmark har for længst ratificeret Børnekonventionen, men er ikke gået videre – og det er det, vi i dag skal debattere.

 

Bente Rich:

Børnekonventionen har 25 års fødselsdag netop i år og har sin oprindelse i Polen. Bente Rich fremhævede de artikler i Børnekonventionen, som hun ville bygge sit oplæg over – og overskriften skulle være: Dansk asylpolitiks konsekvenser for børn.

 

Artiklerne beskæftiger sig med barnets tarv, ligebehandling og demokratiartiklen. Bente Rich har i mange år arbejdet med asylbørn og har stor ekspertise og erfaring på området.

 

Der er ingen af offentligheden kendt politik for, hvordan man behandler asylbørn på de forskellige centre. I selve asylsagen behandles børn blot som ”et vedhæng” til forældrene og ikke som selvstændige individer. – De lever i lukkede systemer, både hvad angår skole og fritid, hvilket hæmmer både deres psykiske og sproglige udvikling. Asylbørns skolegang og udvikling giver dem ikke nogen rimelig mulighed for at begå sig i det danske – eller hjemlandets samfund. Forældrene bliver ofte så slidte og skadede, at de mister deres forældrekompetence, og børnene er ofte henvist til at klare sig selv på mange måder. – De lever i så isoleret en verden, at omverdenen næppe ved, at de eksisterer – og derfor bliver de mere og mere syge, ensomme og forladte.

 

Bente Rich påpegede dette ved i 2003 offentligt at udtale en negativ kritik, hvilket kostede hende opgaven med at behandle børn ved Røde Kors; derpå fik hun kun henvist voksne. Og i 2005 var det helt slut. Efterflg. undersøgte hendes kolleger seks svært medtagne børn og mødre, som Bente Rich havde fået kontakt til – og disse havde massive indlæringsproblemer og led voldsomt under mødrenes sygdom. – Alle seks familier fik opholdstilladelse efter disse kombinerede læge- og psykologudredninger, men børnene var da stærkt medtagne.

 

Bente Rich blev også tilkaldt til Brorson kirken, da den gav husly til flygtninge – og her undersøgte hun sammen med kolleger igen stærkt skadede børn, som sammen med deres familier efterfølgende har fået opholdstilladelse af forskellig slags. Uden disse udredninger var de blevet tvangsudsendt til Irak. 20 af 21 børn var psykisk syge. De burde kunne få humanitært ophold, men da de ”kun” var tilset af psykologer og ikke var tilset af børnepsykiatere og derfor ingen lægelig behandling havde fået, forelå der ingen lægeerklæringer. Justitsministeriet accepterer ikke psykologerklæringer. – Børn betragtes kun som vedhæng til forældrene og får kun ophold sammen med dem – ikke pga dem selv – Børns typer af psykiske sygdomme står ikke ”på listen”, som anvendes i Justitsministeriet – kun de voksnes.

 

Helbredsforhold og udvikling hænger sammen – ”almindelig” hverdag sikrer almindelig udvikling – og nogle steder er man begyndt at få øjnene op for og tage børns egen sagsbehandling alvorligt, men der er lang vej endnu. Sagsbehandlingen af asylbørns behov for social støtte på lige fod med andre børn er flyttet fra socialministeriet til udlændingestyrelsen – og der har de ikke den fornødne ekspertise og mangeårige viden om børns behov – mener Bente Rich.

 

Konklusion:

Børnekonventionen er principielt inkluderende i samfundet omkring synet på ethvert barn.

Men dansk asylforvaltning administrerer ikke barnet, som om det er et barn med sårbarhed og udsathed som alle andre børn. Man tager altså ikke hensyn til barnets tarv – der er ikke lige rettigheder for alle, og det enkelte barn har ikke sin egen sagsbehandling. 

 

Isi Foighel sagde: Hvis man har regler, der kolliderer med menneskeheden, er det reglerne og ikke menneskeheden, man skal lave om.

 

Jesper Lindholm :

 

Asylbørns rettigheder og respekt for Børnekonventionen. – Jesper Lindholm arbejder til daglig med folkeret, menneskeret og udlændingeret, har skrevet Ph.d. om dansk asylpraksis og arbejdet for Amnesty International og UNHCR på hovedkontoret i Geneve og i felten i Pakistan og Kosovo, bl.a. med at registrere flygtninge, så de kunne få mad og tøj.

 

 Medlem af Flygtningenævnet. -194 stater har tiltrådt Børnekonventionen, som er langt den mest ratificerede menneskerettighedskonvention, og Danmark tiltrådte i 1991 (dog ikke den 3. tillægsprotokol om individuel klageadgang til Børnekomitéen). Hvert 5.år bliver de overtrædelser, der forekommer i Danmark, sendt til FN – man taler her om, at Danmark ”kommer til eksamen” – og overtrædelserne behandles her. Man kan nationalt klage til de danske domstole, og som noget nyt nu også klage til Ombudsmandens Børnekontor.

En del konventioner har DK ratificeret, men endnu ikke indlemmet i dansk lov.

Et regeringsnedsat udvalg har to gange skullet undersøge det ønskelige i at overføre dem fra folkeretten til dansk lov (inkorporere dem), men I 2001 var undskyldningen,” at de var for vagt formuleret” (sagde man), og nu i 2014 vil embedsmændene ikke udtale sig, og nogen mener det er unødvendigt “da vi jo alligevel gør sådan i Danmark”. Der sker nok ikke mere lige nu.

 

Børnekonventionen er inkorporeret i norsk og snart også i svensk lov. Vi i Danmark lader som om vi er enige   - giver signal til andre lande (vi ratificerer på internationalt niveau), men sylter det ved ikke at lave det til dansk lov.

Det vil imidlertid øge retssikkerheden for børn hvis børnekonventionen blev  inkorporeret, fordi det stadig er DANSK lov, der gælder, og det ville forpligte domstolene til at vurdere om konventionerne overholdes.

 

Hvis et asylbarn kommer sammen med forældrene, regner man med, at DE varetager barnets tarv, men de er jo ofte traumatiserede og har nok at gøre med at klare sig selv, derfor er det så vigtigt, at barnet får sin egen sagsbehandling – at man i meget højere grad tager hensyn til barnets tarv. Det kan give positive sideeffekter, hvis der er selvstændig sagsbehandling for barnet – men gavner det også barnets generelle psykiske tilstand, hvis det behandles adskilt fra forældrene?  spørger Jesper Lindholm.

 

Ud fra alder og modenhed vurderes om barnet kan klare en asylsagsbehandling, og der bliver i nogen grad skelet til Børnekonventionen i asylprocessen, men der er plads til forbedring!

 

Leif Bork

Asylbørn er det yderste led af værgeløse børn, derfor er det så vigtigt, at Børnekonventionen kommer til at gælde i Danmark i sin helhed – og i særdeleshed i henseende til at tænke selvstændigt på barnets tarv.

 

Leif Bork fortæller om en familie, hvor de fire (små børn – alder 2-10år) får opholdstilladelse, men ikke moderen – hun må rejse hjem til Palæstina på grund af tilknytningskravet – Her tilgodeser man bestemt ikke barnets (børnenes tarv) – og sagen indbringes for integrationsudvalget og senere menneskerettighedsdomstolen.

 

Vaclav Havel siger: ”Barnet har jo ikke magt” – derfor skal vi blive ved med hele tiden og utrætteligt at sige, at det ikke er menneskeligt, den måde vi behandler flygtninge på – vi lukker os mere og mere om os selv – og selv om Statsministeren i sin tale sagde, at vi selvfølgelig skal tage imod strømmen af syriske flygtninge, så sagde hun i samme åndedrag, at regeringen nu vil stramme reglerne for flygtninge til Danmark, fordi vi vil sende dem hjem, når de værste uroligheder er overstået i Syrien.

 

Højrefløjen har allerede vundet – det er kun betalingsbalancen, der er vigtigere and alt andet, vi går op i at redde banker og ikke mennesker. – Vi vil forhindre familiesammenføringerne fra Syrien – men nogen i de udvalg må da have hørt et barn græde - - Vi opfinder nye kriterier, så de sendes hjem så hurtigt som muligt.

 

I 1945 kom der 1400 flygtninge fra øst til Danmark – de blev vel modtaget i Grindsted, hvor man indlogerede dem rundt om i de små hjem, hvor man behandlede dem godt- gav dem mad og omsorg, inden de efter en måned kom til Oksbøl lejren, hvor de omsider kom bag lås og slå!! – Mange af børnene døde der, men vi hørte ikke så meget om det, da den slags lejre som tidligere nævnt i dag er lukkede og isolerede, så omverdenen ikke har en chance for at vide ret meget.

 

Politikerne bør tage ud at besøge asylcentrene, der skal sættes ansigter på, ellers går det ikke ind hos dem – Man skal dele et skæbnefællesskab med dem, og det er befolkningen mange steder gode til   -

Skæbnefælleskaber beriger og appellerer til vores medmenneskelighed – råbene fra de overfyldt både i Middelhavet må vel nå os – råbene fra Syrien og ofrene fra IS ligeså.

 

Martin Luther King sagde: ”Hvis vi ikke lever som brødre og søstre, vil vi dø som tåber”.

 

Debat med spørgsmål og kommentarer fra salen og paneldeltagerne:

 

Deltager:

Jeg har lige været til Red Barnets landsmøde, og her oplystes, at 50% af grønlandske børn kendte til deres rettigheder, men kun 40% af børn bosiddende i DK kendte dem – Hvorfor er det sådan?

 

Bente Rich:

 Man har ikke sat det i værk i undervisningen i skolen

 

Jesper Lindholm:

Det er Institut for Menneskerettigheders og Børnerådets hensigt at udbrede kendskabet til konventionen – men det har kun værdi at kende rettighederne, hvis der er nogle, der lytter til børnenes stemme og samler problemstillingerne op – f.eks ved de fleste danske børn, at deres forældre ikke må slå dem, men det hjælper jo ikke, hvis  ikke der findes et system, som samler op på det, når det sker, f.eks. gennem en særlig social indsats.

 

Deltager:

Hvem følger børnene til de interviews, de kommer ud for i forbindelse med asylsøgning?

 

Jesper Lindholm:

Den der følger barnet, sørger for at der er fokus på barnet – Barnet bliver f.eks. bedt om at gå ud, når forældrene interviewes, så barnet ikke er vidne til traumatiserende optrin. Så på denne måde varetages barnets tarv i denne henseende. , selvom man ikke kan udelukke, at en selvstændig høring i højere grad vil kunne garantere dette.

Når man aldersbedømmer et barn, undersøger man dem ved hjælp af en håndrodsundersøgelse(?) – og man forsøger at bedømme deres modenhed. Hvis man ikke medvirker til det få såkaldt ”processuel skadesvirkning” for barnet, dvs. eventuelt indvirke på troværdighedsvurderingen i asylvurderingen.

 

Deltager:

Konsolidering af loven – er det juridisk eller er det en proces?

 

Jesper Lindholm:

Det er et dualistisk system – ratificering betyder folkeretlig forpligtelse – inkorporering sker i den nationale lov – Børnekonventionen er altså endnu  ikke en DANSK lov, men en ratificeret konvention, som forpligter Danmark udadtil. .

Hvis den var dansk, ville den være mere kendt og synlig – og dermed bevirke en mere effektiv beskyttelse.

 

Deltager:

Hvilken forskel er der på kommunale asylcentre og Røde Kors’ asylcentre, og hvad kan vi gøre for selv for at bedre forholdene for flygtninge i Danmark?

 

Leif Bork:

I ”randområderne” er de mest menneskelige mod flygtninge – Forskellene på de to asylcenterformer er åbenheden – Det vigtigste er at bryde isolationen, så de kommer ud i samfundet.

 

Bente Rich:

Røde Kors har haft eget skolesystem, men de dygtigste sluses ud i Folkeskolen!!

Måske er der en folkebevægelse i gang for at behandle flygtninge bedre – jo bedre de har det her, des nemmere er også for dem at vende hjem – men igen: det personlige møde er essentielt.

 

Jesper Lindholm:

Mht. hvad der I kan gøre selv, mener jeg at man hver især kan tage fat lokale medier, hjælpe flygtninge og organisationer lokalt og i det hele taget forsøge at gøre en positiv forskel, der hvor man er: Med et citat af Morten Nielsen: ”Den der kæmper, taber aldrig helt”

 

Deltager:

Hvorfor kommer så mange enlige mænd herop fra Syrien uden kone og børn?

 

Jesper Lindholm:

Det kunne være for at undgå militærtjeneste!

 

Anden kommentar fra salen:

De har et håb om at komme til DK og tjene penge, som de kan sende hjem til kone og børn, der er gemt langt ude på landet, hvor overmagten har  svært ved at finde dem. – mange af de syrere, der når frem, er højt uddannede og har været gennem mange og svære trængsler, før de nåede hertil.

 

Jesper Lindholm:

Hvis man ”kun” ønsker forbedrede økonomiske omstændigheder, får man ikke asyl.

 

Afslutning ved Meta Pedersen, der udtrykte håb om, at børnekonventionen gøres til lov i DK – det er i hvert fald, hvad de medvirkende foreninger til dette møde vil kæmpe for.

Referant: Britt Lægsgaard