Godt udspil
fra Lægeforeningen
mod medvirken ved tvangshjemsendelser
Skrevet s.m.
lægerne Inge Genefke og Bent Sørensen, Anti Tortur Støtte-Fonden
(ATSF)140715 ATSF: Godt
udspil fra Lægeforeningen mod medvirken ved tvangshjemsendelser.
De mange tvangshjemsendelser af
afviste asylansøgere har flere gange udfordret enhver anstændighed. For
snart fem år siden, i august 2009, blev et større antal irakere brutalt
fjernet af politiet fra Brorsons Kirke på Nørrebro for at blive
tvangshjemsendt. Og for netop et år siden blev mange, især læger og
andet sundhedsfagligt personale, rystede over en læges medvirken ved
tvangshjemsendelsen af Aziz, en afvist asylansøger, en psykisk syg ung
afghaner. DR's Orientering kunne fortælle, at lægen havde haft til
opgave - evt. med tvang - at give en beroligende indsprøjtning med stesolid.
Medieomtalen og græsrodsorganisationen
Asylret, en flygtningekomité, som med stor dygtighed ofte har fået sat
fokus på de mest urimelige udslag af regeringens restriktive
asylpolitik, fik en del læger til at reagere og igangsætte en debat i
Lægeforeningen.
Det førte til, at Lægeforeningen i
mandags kunne melde ud om nye etiske retningslinier
for lægers medvirken. Både som læge og som humanist er der grund til at
hilse Lægeforeningens formulering og anbefaling af et klart regelsæt,
som lægger sig op af den norske lægeforenings retningslinier
fra 2006, yderst velkommen.
Lægeforeningen har besluttet at
anbefale læger ikke at medvirke ved transport af afviste asylansøgere.
”Lægen skal værne om tilliden mellem læge og patient", siger
Lise Møller, formand for Lægeforeningens Etiske Udvalg. I en leder
”Læger er ikke politifolk” i Ugeskrift
for Læger uddyber hun: ”Lægers opgave er at yde lægehjælp, ikke at
medvirke til eller legitimere myndighedsudøvelse.”
Hun peger på, at læger, som medvirker
ved udsendelse af syge asylansøgere eller ansøgere, der udvises under
tvang, får en problematisk og uklar rolle. Det kan nemt føre til, at
den udviste opfatter lægen som myndighedsudøver på linje med politiet.
Vi finder det vigtigt tillige at
understrege, at det ikke drejer sig om turister eller indvandrere, men
om folk på flugt, der har søgt ly og beskyttelse i Danmark af frygt for
f. eks. tortur eller forfølgelse, men som ofte bliver ofre for en
urimelig og umenneskelig flygtningepolitik og - efter afslag på asyl
eller opholdstilladelse – bliver udvist. Alene sidste år var der tale
om ikke mindre end 522 tvangshjemsendelser.
Det drejser
sig alt for ofte om psykisk syge, som ikke kan få den nødvendige
behandling i deres hjemlande.
Lægeforeningen tager skarpt afstand
fra lægelig medvirken ved tvangsudsendelser af asylansøgere, der er så
syge, at lægeledsagelse skønnes nødvendig; så svært syge asylansøgere
bør efter Lægeforeningens vurdering slet ikke tvangsudsendes.
I ”Vejledning – lægelig medvirken ved
tvangsudsendelse af afviste asylansøgere” - som de etiske retningslinier hedder -
skriver lægeforeningen til sine medlemmer: ”Lægeforeningen
ønsker at tilkendegive, at lægers opgave er at yde lægehjælp, hvor
lægehjælp er nødvendig. Lægers opgave er ikke at medvirke til eller at
legitimere myndighedsudøvelse […] Lægeforeningen har derfor truffet
beslutning om at anbefale læger ikke at medvirke ved transport af
afviste asylansøgere […] hvis det af medicinske årsager vurderes, at en
læge bør medvirke ved transporten, finder Lægeforeningen, at den
attest-udstedende læge bør erklære, at personen ikke tåler transport”.
Lægeforeningens klare afstandtagen fra
lægelig medvirken ved tvangsudsendelser er rigtig og det er også
glædeligt, at Dansk Sygeplejeråd – sygeplejerskernes fagforening - også
straks har bakket klart og uforbeholdent om retningslinierne.
Det er retningslinier,
der er meget i tråd med den rolle, som danske læger tidligere har
spillet i fremme af menneskerettigheder. Det var især danske læger, der
gennem Amnesty Internationals lægegruppe,
startede det – nu verdensomspændende - medicinske arbejde mod tortur
for fyrre år siden gennem oprettelse af RCT, Rehabiliteringscentret for
Torturofre.
Og det var den danske lægeforening,
der gennem World Medical Association, aktivt medvirkede til at gøre
Danmark til foregangsland i arbejdet mod tortur. Den internationale
lægeforening fordømte allerede med Tokyo-deklarationen i 1975 lægers
medvirken ved tortur og formulerede en definition af tortur, som siden
blev grundsten i FNs
konvention mod tortur, der blev vedtaget for fyrre år siden. Skiftende
danske regeringer har siden været stolte af den danske pionerindsats i
arbejde mod tortur.
Man må håbe, at Lægeforeningens
fremragende initiativ også kan skabe international præcedens og at retningslinierne gør indtryk i regeringen ved, at
man i første omgang revurderer den nuværende praksis omkring tvangshjemsendelser
af afviste asylansøgere, herunder de mange psykisk syge, som ikke kan
få det tilstrækkelige behandlingstilbud til de lande, som de
tvangshjemsendes til. I anden omgang må man håbe, at den danske
regering internationalt f.eks. gennem FN vil medvirke til at
formulere lignende etisk baserede retningslinier til fremme af en global inspireret
flygtningepolitik - inspireret af Lægeforeningens initiativ.
Skrevet s.m.
lægerne Inge Genefke og Bent Sørensen, Anti Tortur Støtte-Fonden
(ATSF) og bragt - let forkortet - i dagbladet Politiken 14. juli
2014.
Ovenstående debatindlæg må gerne
videreformidles
på
hjemmesider og via de sociale medier.
På forhånd tak.
Tue Magnussen
mobil 23 35 10 88
|