Fra

http://www.facebook.com/pages/Appel-til-den-danske-statsminister-for-at-st%C3%B8tte-det-syriske-folk/245836345431286

 

Appel til den danske statsminister for at støtte det syriske folk

                     

Vi arbejder for at Danmark støtter demokrati i Syrien

 

Af Søren Møller Christensen, Ole Wæver, Jakob Skovgaard-Petersen og Hanna Ziadeh

 

Kære statsminister Lars Løkke Rasmussen. Bashar Asads systematiske drab på sin befolkning har nu nået et niveau, hvor man må tale om en menneskeskabt humanitær katastrofe.

Hvor han i februar og marts lod sine agenter arrestere og tæske demonstranter, er det i dag helikoptere, tanks og bevæbnede bander, der tømmer hele byer, brænder afgrøder af og myrder de lokale landsbybeboere, der bare har givet flygtninge mad.

 

Opstanden har nu varet i over 100 dage, og den vil vare længe endnu: selv om Asad stadig benægter, at det er det syriske folk, han myrder, er der fredag efter fredag i stadigt flere byer demonstrationer, hvor ubevæbnede syrere råber på frihed, til trods for at de ved, at det kan koste dem livet. Deres ufattelige offervilje viser, hvad det er for et styre, de har levet under.

 

Tiden er kommet til, at Danmark går fra fordømmelser og internationale appeller til en klar markering af, at Asad og hans regime har mistet enhver legitimitet og for al fremtid må forblive en international paria.

Det er den eneste position, vi kan tage med den moralske selvrespekt i behold.

 

Det er dertil en position, som stemmer overens med de politiske realiteter: Før eller siden vil opstanden bringe Asad til fald, og jo før hans støtter erkender, at de ikke kan skrue tiden tilbage, des hurtigere vil det gå. Den syriske opposition ønsker, at vi gør det klart, at Asad er færdig, og at tiden arbejder for dem.

 

For Danmark er en fortsat tøven ydermere udtryk for en politisk inkonsistens, som voldsomt vil skade troværdigheden og effekten af den danske indsats i Libyen, og i Mellemøsten som helhed. Protesterne begyndte den 15. marts, hvor syriske demonstranter for første gange i fire årtier indtog gaderne. I Deraa protesterede befolkningen mod tortur af byens unge drenge, som havde malet slagord på murene, inspireret af de tunesiske og egyptiske revolutioner.

 

Drengene blev udsat for uhørt mishandling. Den mest bestialske gik ud over to venner, Hamza på 13 år og Tamer på 15 år. Hamzas lig var så maltrakterede, at de fleste tv-kanaler nægtede at vise videooptagelser med ham. Hamza havde talrige brud og brændemærker over hele kroppen, hans nakke var blevet vredet om, hans tænder smadret, hans negle trukket ud og hans kønsdele skåret op. Regimet lader også sin terror gå ud over hele byer og landsbyer, som bliver kollektivt straffet.

 

Først gik det ud over byen Deraa, der blev omringet med tanks, beskudt med kanoner og forholdt vand, mad, el og lægehjælp. Den samme skæbne tilfaldt andre oprørske byer, senest Jisr al-Shughur ved de tyrkiske grænser. Vi frygter, at regimets tiltagende voldsudøvelse ender i massakrer som den mod byen Hama i 1982, hvor titusinder blev dræbt for at undertrykke et lokalt oprør. Mens unge, ubevæbnede syrere i 100 dage har udvist uset mod for at opnå deres frihed, har vi i Danmark og resten af verden tøvet med at tage vores beslutning. Skal vi give vores støtte til den syriske befolkning og dens frihedskamp?

 

 Eller skal vi blive ved med at tro på, at Ba’ath regimet og Asad kan presses til at indføre de nødvendige demokratiske reformer?

Asad gav selv svaret ved sin tale den 20. juni. Talen afslørede at Asad fortsat nægter at indse, at folket er i oprør mod regimets undertrykkelse af de mest basale menneskerettigheder og for frihed og værdighed.

 

Danmarks støtte er vigtig for det syriske folks kamp. Det siger syrerne selv til os.

 

De kræver ikke militær intervention, men de efterlyser velovervejede sanktioner og pres mod regimet. De efterlyser politiske, diplomatiske, og handelsmæssige skridt. De ønsker, at Danmark arbejder aktivt i FN for at få vedtaget en fordømmelse af det syriske regimes forbrydelser. De opfordrer Danmark til at indstille alt økonomisk og kulturelt samarbejde med det syriske regime. Den danske ambassadør må hjemkaldes – i samarbejde med vores europæiske partnere, og der må indføres økonomiske sanktioner der rammer de personer og sociale grupper som aktivt støtter regimet.

 

Krisen i Syrien vedkommer os mere end vi tror. Hvis regimet fortsætter sin undertrykkelse mod befolkningen, vil vi i Europa og Danmark opleve et massivt flygtningeproblem. Forfulgte syrere vil uundgåeligt nå vores breddegrader, uanset hvor stram en grænsekontrol vi indfører. Hvis vi ikke gør vores for at stoppe de massive forbrydelser som dagligt bliver begået mod Syriens civilbefolkning, kan vi ende i en situation der ligner Srebrenica. Det må ikke kræve endnu en massakre lige uden for Europas pæne porte før vi indser, at vores aktive medvirken i kampen mod krænkelser af menneskerettighederne ikke er et valg men en pligt.

 

Søren Møller Christensen, forlægger for Forlaget Vandkunsten Ole Wæver, professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Jakob Skovgård Petersen, professor ved Carsten Niebuhr Institut, Københavns Universitet. Hanna Ziadeh, PhD kandidat, arabisk menneskerettigheders aktivist tilknyttet Dansk Institut for Menneskerettigheder.

Priser            

???? ??? ?? ???? ????( arabisk skrift)

Telefon         

71412480

 

 

 

(Videresendt  af ah med mange tak til veletablerede folk for at tage bladetfra munden - et godt eksempel for os andre, der ikke har så meget at miste - men også til handling  af de ansvarlige politikere - som jeg nu tør opfordre efter at jeg har læst at de syriske oprørere og demokratitilhængere IKKe ønsker militær intervention

 

I appellen nævnes at Europa kan risikere at stå med et nyt Srebrenica

Jeg vil gerne tilføje det internationale samfunds humanitære fallit som tilskuere til den nuv. srilankanske regeringsleders nedslagtning af mange titusinder af tamilske civile krigsflygtninge ved brug af tungt artilleri jf nylig TV-dokumentation  i Channel Four. Og som skete så sent som i 2008 hvor man kunne råbe op i månedsvis uden at få ørenlyd, selvom sagen var vanskeligere fordi vestens ledere havde bildt deres befolkninger ind at de tamilske tigre var terrorister som var til faare for vor alles sikkerhed og satte dem på terrorlisten, som forøvrigt fik de norskledede fredsforhandlinger tila t bryde sammen. få årforinden.

 

Men mht det syriske terrorregime regimes kyniske nedslagtning er der ingen gangbare  undskyldninger

- og intet kan komme bag på en dansk regering som var advaret igennem den megen desperate kritik  og sultestrejker mod udvisning både før og  efter at regeringen havde udvist flygtninge til dokumenteret tortur jf

http://www.arnehansen.net/110209SPmailmedFotosafAnnastorturerederyg.htm

 

 

Tilbage til forsiden