Holger Terp: 12 spørgsmål om Libyen-krigen + 1

 

 

D. 23.03.11 fra Holger Terp <holgerterp@ pc.dk> også bragt i EB d. 23.03.11

 

Krigen mod Libyen giver anledning til en række spørgsmål:

 

1. Hvem har gavn af krigen  

 

2.   og hvad koster den?

 

3. Hvad er en civil i denne sammenhæng

 

4. – og hvor mange civile skal der dø i en konflikt eller i et oprør før princippet om beskyttelse af civile træder i kraft?

 

5. Hvad er formålet med krigen?

 

6. Hvor pressede indenrigspolitisk var de politikere på topmødet i Paris lørdag, der tog beslutningen om at gå i krig?

 

7. Er den amerikanske krigsdeltagelse i overensstemmelse med USAs forfatning, der specifikt forlanger, at kongressen skal høres inden soldaterne går i krig?

 

8. Hvilke roller spiller den amerikanske Afrika-kommando, US Africom, med hovedsæde i Stuttgart, Tyskland, i angrebet?

 

9. Skal Libyen besættes af amerikanerne og deres allierede på samme måde som Irak og Afghanistan blev det?

 

10. Skal der også iværksættes en beskyttelse af civilbefolkningen i Bahrain, Syrien og Yemen?

 

11. Hvor demokratisk er Den arabiske liga og Det arabiske golfs samarbejdsråd?

Endeligt: 12. Hvordan bekæmpes diktatorer? Kun ved anvendelse af ikkevoldelig baseret civil ulydighed. Den amerikanske forsker Gene Sharps værker anbefales på det varmeste. Hans hovedværker er oversat til arabisk. Nu mangler vi bare en dansk oversættelse.

 

------------------------------------------------

Og spørgsmål nr 13 tilføjet af ah:

 

13. hvad vil man gøre ved krigsflygtningene og de flygtninge fra  hele Afrika, som EU-landene betalte Gadaffi for at forhindre i at bruge deres konventionssikrede ret til at få deres asylsag behandlet?

 

---------------------------------------

 

Ovenstående 12 spørgsmål formuleret af Holger Terp, Det Danske Fredsakademi, er klip fra http://ekstrabladet.dk/nationen/article1524077.ece  og her nedenfor bringes hele artiklen :

 

 

Holger T: 12 spørgsmål om Libyen-krigen

 

 

Holger Terp støtter ikke den nuværende despot i Libyen. Men han undrer sig over de argumenter, der blev brugt som begrundelse for krigen

- Siden det amerikanske flyangreb på Libyen for 25 år siden har der i international politik været bemærkelsesværdigt stille om det nordafrikanske olie- og naturgaseksporterende militærdiktatur. Der var kun et punkt på den internationale dagsorden vedrørende Libyen: At forsøge at sætte en stopper for strømmen af afrikanske flygtninge til Europa. Dette var årsagen til at EU tillod eksport af våben og politimæssige undertrykkelsesinstrumenter til landet i 2004.

Sådan indleder fredsaktivisten Holger Terp en længere analyse af krigen mod Libyen og de forhold, der førte til at Lars Løkke og andre statsledere i lørdags traf beslutningen om at pudse militæret på Gaddafi. Han skriver:

- Det arabiske forår, som var begyndt ikkevoldeligt i Egypten, skiftede i midten af februar 2011 karakter i Libyen til et væbnet oprør og omkring første marts begynder man i USA at planlægge en krig mod landet. Det starter med en diskussion af muligheden for at anklage afrikanske og europæiske lejesoldater i Libyen for krigsforbrydelser fordi de skød på demonstranterne.

 

Våben til oprørerne
- I begyndelsen af marts skriver den ansete engelske journalist Robert Fisk i avisen the Independent, at den amerikanske regering vil sende våben til oprørerne via Saudi Arabien. Amerikanske, britiske og egyptiske kommandosoldater begynder at operere i Libyen dokumenterer Strategy. Samtidig siger NATOs politiske chef, Anders Fogh Rasmussen citeret fra the Wall Street Journal, at en flyveforbudszone omkring Libyen ville kræve en resolution fra FNs sikkerhedsråd:

- 'En beslutning truffet af NATO til at håndhæve en flyveforbudszone i Libyen ville kræve en ny FN-sikkerhedsrådsresolution, og [han] udtrykte samtidig skepsis over for sandsynligheden for et sådant skridt. 'No shit, Sherlock' FN's pagt - det er ikke bare en god idé, det er loven', kommenterede avisen.

- Efter at flyveforbudsresolutionen blev vedtaget med hiv og sving i sikkerhedsrådet og et sjældent enigt folketing erklærede sin fulde støtte til krigserklæringen sendte jeg fredag aften følgende kommentar til de danske medier:
- 'Ifølge FNs nyhedsbureau er der med begrundelse i FN-pagtens kapitel syv vedtaget en flyforbudszone mm. i Libyen. FN Pagtens kapitel syv omtaler imidlertid kun brud på international fred og sikkerhed, endda to gange. Borgerkrige op oprør nævnes overhovedet ikke. Her citeres de relevante afsnit.

 

KAPITEL VII FORHOLDSREGLER OVERFOR TRUSLER MOD FREDEN, FREDSBRUD OG ANGREBSHANDLINGER

Artikel 39.
Sikkerhedsraadet skal afgøre, om der foreligger nogen Trusel mod Freden, noget Fredsbrud eller nogen Angrebshandling, og skal med Henblik paa Opretholdelse eller Genoprettelse af mellemfolkelig Fred og Sikkerhed fremsætte Forslag eller beslutte, hvilke Forholdsregler, der skal træffes i overensstemmelse med Artiklerne 41 og 42.

Artikel 42.
Skulde Sikkerhedsraadet skønne, at de ved Artikel 41 hjemlede Forholdsregler vilde være utilstrækkelige eller har vist sig at være utilstrækkelige, kan det tage saadanne Skridt ved Anvendelse af Luft-, Sø- eller Landstridskræfter, som maatte være nødvendige for at opretholde eller genoprette mellemfolkelig Fred og Sikkerhed. Saadanne Skridt kan indbefatte Demonstrationer, Blokade og andre Operationer foretagne af Luft-, Sø- eller Landstridskræfter tilhørende Medlemmer af de Forenede Nationer.”

Ekstra Bladets netudgave bragte sent natten mellem fredag og lørdag følgende interview:

- Der står intet i FN-pagten om beskyttelse af civilbefolkningen, borgerkrige og oprør.

Det siger Holger Terp, bibliotekar og fredsaktivist ved det Danske Fredsakademi, efter dagens beslutninger i FN og Folketinget om at sende fly ind over Libyen for at beskytte Libyens befolkning mod angreb fra regeringsstyrkerne og om nødvendigt bruge våben mod Gaddafi.

 

Folketinget handler ulovligt
Han mener at FNs begrundelse for at tillade militære indsatser for at sikre befolkningen i Libyen mod angreb fra Gaddafi bygger på en misfortolkning, da FN henviser til kapitel syv i FN Pagten. For, siger Holger Terp:

- FN Pagtens kapitel syv omtaler imidlertid kun brud på international fred og sikkerhed, endda hele to gange. Borgerkrige op oprør nævnes overhovedet ikke.

Mener du dermed, at FNs beslutning og dermed folketinget handler ulovligt lige nu - eller hvis de løsner skud mod Gaddafi?

- Ja, lyder svaret fra Holger Terp, der argumenterer med, at frihedskæmperne eller oprørerne slet ikke medlem af FN.

- Hvis jeg læser FN-pagten korrekt, er der en helt fast køreplan for hvornår FN kan melde krig: Først efter diplomati og boycot. Dagens beslutning er en nyfortolkning af FN-pagten. Med samme begrundelse har man kunnet angribe Burma, Indonesien, Israel, og Sri lanka for blot at nævne nogle enkelte eksempler på stater, hvor civilbefolkningen er eller har været i fare.

 

Du kan læse den originale pressemeddelelse fra FN her:

- Danske politikere opfordres til at overholde FN pagten og finde en jurisk korrekt begrundelse for deres militærpolitik og kald det hvad det er, slutter Holger Terp.

Bloggeren Gerda Vantro refererer søndag formiddag i netavisen 24 timer under overskriften : Hvis Holger Terp har ret, interviewet i Ekstra Bladet. Om mandagen får hun følgende kommentar fra mig:

'Hovedproblemet for mig er, at sikkerhedsrådet refererer til FN pagtens kapitel syv. De kunne have refereret til Folkemordskonventionen eller anden international lovgivning om menneskerettigheder. Det blev fravalgt. Endnu mere uklart er henvisningen til beskyttelsen af civilbefolkningen. Den dukker op i FN systemet efter folkemordet i Rwanda på canadisk foranledning. I 2005 er problemstillingen oppe og vende på FN topmødet i midten af september og i april 2006 vedtager sikkerhedsrådet en resolution om beskyttelse af civilbefolkningen mod folkemord, krig etc. 1674. Så langt så godt, men en sikkerhedsrådsresolution er ikke international lov og det vil altså sige, at der i virkeligheden refereres til en sikkerhedsrådsresolution og ikke til FN-pagten i krigserklæringen, en krig der skulle beskytte civilbefolkningen, hvad den næppe gør.

Et godt sted at undersøge dette er de libyske sygehuse der aktuelt mangler forsyninger og som fødende kvinder ikke kan komme i kontakt med fordi alle kommunikationsforbindelser i landet er afbrudt”.

Beskyttelse af civilbefolkningen er formålet med indsatsen i Libyen meddeler formanden for EU's udenrigsudvalg, Gabriele Albertini den 21. marts i Europa Parlamentet. Der er to hovedproblemer i dette udsagn der refererer til resolutionen fra sikkerhedsrådet: 1) Hvad er beskyttelse og 2) Hvad er en civil?

Alle sproghistoriske definitioner af begrebet civil betegner det som en person, der er ikke militær og som ikke bærer uniform. Dette er fastslået i den IV. Genève-konvention af 12. august 1949 om beskyttelse af civile personer i krigstid og i den humanitære folkeret, beskrevet som princippet om beskyttelsen af civile. Etymologisk kendes begrebsbetydningen på en civil som en person der ikke bærer våben og ikke deltager i en konflikt på engelsk fra 1640. Hvad skete der dengang, der skabte et nyt begreb i folkeretten? I oktober 1641 opstår der oprør i Irland og året efter starter den engelske borgerkrig. Det irske oprør nedkæmpes i begyndelsen af 1650erne og i de lange efterfølgende tidskrævende retssager i Dublin var det nødvendigt at skelne mellem den der havde deltaget i det væbnede oprør og dem som ikke havde det. Primærkilder: 1641 Depositions Timeline. Trinity College Dublin, MSS 809-841

 

At dømme efter de sidste dages nyhedsreferater handler krigen mod Libyen mere om militær støtte til oprørerne og ikke om beskyttelse af civilbefolkningen. Uklar anvendelse af folkeretten i Fns sikkerhedsråd og i Folketinget fører til et mudret militært og politisk resultat.

Og hvor stiller det os i dag?

Der mangler analyser af massemedierne dækning af forholdene i Libyen fra midten af februar 2011 og frem til krigsudbruddet, og krigen mod Libyen giver anledning til en række spørgsmål:

1. Hvem har gavn af krigen og 2. hvad koster den?

3. Hvad er en civil i denne sammenhæng og 4. hvor mange civile skal der dø i en konflikt eller i et oprør før princippet om beskyttelse af civile træder i kraft?

5. Hvad er formålet med krigen?

6. Hvor pressede indenrigspolitisk var de politikere på topmødet i Paris lørdag, der tog beslutningen om at gå i krig?

7. Er den amerikanske krigsdeltagelse i overensstemmelse med USAs forfatning, der specifikt forlanger, at kongressen skal høres inden soldaterne går i krig?

8. Hvilke roller spiller den amerikanske Afrika-kommando, US Africom, med hovedsæde i Stuttgart, Tyskland, i angrebet?

9. Skal Libyen besættes af amerikanerne og deres allierede på samme måde som Irak og Afghanistan blev det?

10. Skal der også iværksættes en beskyttelse af civilbefolkningen i Bahrain, Syrien og Yemen?

11. Hvor demokratisk er Den arabiske liga og Det arabiske golfs samarbejdsråd?

Endeligt:

12. Hvordan bekæmpes diktatorer? Kun ved anvendelse af ikkevoldelig baseret civil ulydighed. Den amerikanske forsker Gene Sharps værker anbefales på det varmeste. Hans hovedværker er oversat til arabisk. Nu mangler vi bare en dansk oversættelse.

 

Men hvad mener du? Er du tryg ved krigen mod Libyen?

 

Sådan slutter Ekstrabladets artikel , som det er muligt at gå ind og kommentere på http://ekstrabladet.dk/nationen/article1524077.ece ?

 

De 12 spørgsmål vil Holger Terp snarest lægge på Fredsakademiet http://www.fredsakademiet.dk/ 

 

Man kan læse mere om Libyen-problematikken under http://www.arnehansen.net/index5.htm#2

- eller http://www.arnehansen.net/index5.htm mm

 

Tilbage til forsiden