Med humor kan man udstille udemokratiske regimers grimme fjæs, mener serbiske Srdja Popovic

 

D. 12.12.10 fra  Tom Vilmer Paamand <Tom@ Paamand.dk>  

---------------------------------------------------

Politiken | 08.12.2010 | Kultur | Side 1 | 1310 ord | artikel-id: e25534e5

INTERVIEW
Den globale ballademager

Med humor kan man udstille udemokratiske regimers grimme fjæs, mener serbiske Srdja Popovic. Han var medstifter af den ungdomsbevægelse, der bragte Milosevic til fald for ti år siden. Nu eksporterer hans organisation de ikkevoldelige metoder til hele verden. I dag modtager han frihedspris i København.

Af VIBEKE SPERLING ØSTEUROPAKORRESPONDENT

De rejste et gigantisk teleskop af pap på en dag med solformørkelse. Og borgere i Beograd stod i lange køer for at se ind i teleskopet, hvor Slobodan Milosevic var vist som en faldende stjerne på himlen. Humor var aktivisternes bedste våben.

»Selv politifolkene grinede og anede ikke, hvad de skulle stille op med os«, erindrer Srdja Popovic, der er i København, hvor han i dag modtager PL-Fondens Frihedspris.

Som medgrundlægger af Otpor , en serbisk ungdomsbevægelse, trænede Popovic aktivister i de ikkevoldelige aktioner, der var stærkt medvirkende til, at præsident Milosevic blev tvunget fra magten i Serbien 5. oktober 2000.

»Humoren var helt afgørende. Den passede som fod i hose til serbernes middelhavsmentalitet«. »Humor viser udemokratiske regimers grimme fjæs. Magthavernes stenansigter kunne ikke konkurrere med aktivisterne.

Og humor skaber kreativitet og konkurrence i oprørsbevægelser. Otpors aktivister konkurrerede hidsigt om de sjoveste aktioner, hvem fik mest medieopmærksomhed, hvem kunne pisse magthaverne mest af og få flest arresteret? Humor højner moralen«, siger han.

Ifølge den tidligere Otporleder er humor et revolutionært våben, fordi den kan bryde angst ned. Han peger på Rosenrevolutionen i Georgien som et eksempel.

»Det samme gælder folk i Maldiverne, Venezuela og i varierende grader overalt«. Ikkevoldelige revolutioner kræver desuden, at hundredtusinder af et lands borgere går på gaderne for at kæmpe for egen ret, mener han. Sådanne revolutioner kan ikke eksporteres, fordi det vil kræve, »at en million bringes til et andet land, men folk kæmper kun for deres eget liv og eget land«. Om voldelige revolutioner gælder, at de »i Che Guevara-stil kan eksporteres af beslutsomme bevæbnede fra en bananrepublik til en anden«.



Ideologisk kommissær

Srdja Popovic blev også selv genstand for sarkastisk humor. Med reference til Jugoslaviens kommunistiske fortid blev han kaldt Otpors ' ideologiske kommissær'.

Nu underviser han i demokratiske, ikkevoldelige samfundsændringer ved universitetet i Beograd, hvor »vores første hold får en universitetsgrad til næste år«. Ved det første frie valg efter Milosevic blev han valgt til parlamentet. Han blev siden rådgiver for ministerpræsident Zoran Djindjic fra Det Demokratiske Parti.

Djindjic blev hans læremester, »også i, at en regering, som reelt vil radikale ændringer, bliver upopulær. Og at et folk, der ikke tror på succes, ikke kan få succes«. Serberne burde for eksempel lære at fejre frigørelsen fra tyrkerne i stedet for som nu at fejre nederlaget til osmannerne på Kosovo Polje ( Solsortesletten i Kosova) i 1389, mener han.

Efter mordet på Zoran Djindjic i marts 2003 forlod Srdja Popovic parlamentet.

»Det er meget mere livgivende og perspektivrigt at tale med unge og ældre om kampen for demokrati rundt i verden end at trykke på stemmeknappen i parlamentet«, siger han.

Samme år drog Popovic med andre fra Otpor til Georgien for at støtte og uddanne en ungdomsbevægelse.

Sent i 2003 var han medgrundlægger af Center for Applied Non-Violent Actions and Strategies ( Canvas), en gruppe, der støtter ikkevoldelige demokratiske bevægelser og underviser dem i strategi og taktik for ikkevold. Canvas blev grundlagt i Sydafrika under et aktivistseminar.

»Det blev derfor ikke en serbisk bevægelse.

Vi har medarbejdere fra blandt andet Sydafrika, Filippinerne, Georgien, Ukraine, Libanon og Maldiverne. Alle hudfarver og religioner. Det er en aktivistisk organisation, men også mere akademisk, end Otpor var«. Organisationen arbejder ikke blot i traditionelle autoritære lande, men i stigende grad i konfliktområder som nu i Somalia, der både er i blodig konflikt og har et undertrykkende regime.

»Det gælder ikkevoldelige konfliktløsninger og selvstændiggørelse af mennesker, som vores arbejde for oprindelige folk, indianere i Guatemala imod de hvides undertrykkelse«. I 2004 var Otpor også en afgørende inspirator for Ukraines orange revolution.

Men den revolution er det jo ikke gået så godt for med sejren i februar i år for den prorussiske Viktor Janukovitj? »Det er fejlagtigt at kalde den orange revolution for død. At ukrainerne kan vælge og afsætte deres ledere er en varig arv fra opstanden«, siger Srdja Popovic.

Stærkt generationsfænomen Popovic voksede op i en politisk familie i Beograd, hvor begge forældre arbejdede i medierne. Faderen var tv-reporter og moderen populær tv-vært på det statslige tv.

»Min far startede som reporter om Den Alliancefrie Bevægelse ( der er talerør for udviklingslandenes økonomiske, politiske og kulturelle rettigheder, red.) og nu rejser jeg til mange af de samme lande, som han gjorde«. Hvor stærkt et generationsfænomen var Otpor og hvor meget produkt af Jugoslaviens sammenbrud? »Generationsfænomenet var enormt stærkt. Jeg er et middelklassebarn, typisk for tiden. Vi er en generation født mellem 1962 og 1980 i den anstændige middelklasse.

De nationale eliters ledere, Alija Izetbegovic i Bosnien, Franjo Tudjman i Kroatien og Slobodan Milosevic i Serbien, appellerede primært til de uuddannede med deres primitive nationalisme. De ville alle være Tito uden at formå det. Vores generation og middelklassefamilier blev set som en stor forhindring for dem. Vi var teenagere, da krigen brød ud«. Popovic nægtede som flere af vennerne at lade sig indrullere i hæren.

»Jeg skulle have deltaget i erobringen af Vukovar i Kroatien. Ikke tale om«. Procentdelen af unge, der lod sig indrullere, var i krigens start i 1991 kun 10-20.

»I Beograd højst 10 procent«. »En tredjedel af generationen gik i krig og blev fanget af krigens stof, heroin. En tredjedel flygtede til udlandet, hvor mange har klaret sig godt. Men det var en af Milosevic' forbrydelser, at vi mistede dem. Den sidste tredjedel var os, som skabte Otpor . Vores aktivisme blev tæt forbundet med Jugoslaviens sammenbrud«. Denne interviewer er glad for ikke at nå at stille det næste spørgsmål, inden Popovic fortsætter: »Stupide journalister spørger, om det var det hele værd, set i nutidens lys. Svaret er selvfølgelig ja. De vigtigste mål er opfyldt, valgprocesser, der afhænger af vælgerne og ikke af regimets folk. Selv om de måske gerne vil, kan de ikke længere snyde ved valg«. Arbejder Canvas også i Iran? »Vi har hidtil kun formået at gøre det indirekte. Under de store demonstrationer imod Mahmoud Ahmadinejads manipulerede genvalg i juni 2009 blev vores manualer i ikkevold, som ligger frit tilgængelige på nettet, downloadet af iranere mindst 12.000 gange«. Hvad ser du som jeres største succeser med eksport af ikkevoldelige demokratiske opstande? »Rosenrevolutionen i Georgien, den orange i Ukraine, Cedertræsrevolutionen i Libanon og den demokratiske revolution i Maldiverne«, siger Popovic.

Cedertræsrevolutionen blev udløst af mordet på regeringsleder Rafiq Hariri i 2005, hvor et af de primære mål for demonstranterne var at få de syriske tropper ud af Libanon. Det lykkedes. Under demokratirevolutionen i Maldiverne i 2008 fordrev en folkelige opstand et diktatur og bragte demokrati til den lille østat.

Om fremtiden siger Srdja Popovic: »Demokratiske revolutioner er altid et skridt foran magthaverne, der nok kontrollerer statsligt tv, men oppositionen kontrollerer alle de nye medier«. »Vi må også konstant forny vores manualer og holde trit med og forske i de nye medier. Men det er jo selve livet værd, hvis man kan inspirere 1 procent i Burma til oprør«, siger Srdja Popovic, der er ret så fornøjet med at blive kaldt ' global ballademager'.

Demokratiske revolutioner er altid et skridt foran magthaverne.



Fakta: 100.000 KRONER PL-FONDENS FRIHEDSPRIS

PL-Fondens Frihedspris tildeles en person eller organisation, som med uomtvistelig habitus har gjort en indsats for menneskerettighederne.

Prisen, som er på 100.000 kroner, blev indstiftet i 1985 af den tidligere frihedskæmper og manufakturhandler Poul Lauritzen ( 1916-94).

Blandt tidligere modtagere er radiostationen Democratic Voice of Burma, Oumou Sall Seck ( borgmester i byen Goundam i Mali) samt den kinesiske borgerretsforkæmper Han Dongfang.

Research: Politikens Bibliotek.



BLÅ BOG SRDJA POPOVIC

Født i 1973 i Beograd, Serbien.

Var i oktober 1998 med til at grundlægge ungdomsbevægelsen Otpor ( serbisk for modstand), der med fredelige midler var med til at vælte Slobodan Milosevic' regime. Otpor er portrætteret i dokumentarfilmen ' Bringing Down a Dictator' ( 2002).

Grundlagde i 2003 Centre for Applied Non-violent Action & Strategies ( Canvas), som rådgiver og træner aktivister, der arbejder for at vælte udemokratiske regimer.

Medlem af det serbiske parlament 2000-03 og rådgiver for daværende ministerpræsident Zoran Djindjic.

Underviser i dag på universitetet i Beograd.

Research: Politikens Bibliotek.

 

http://www.u-landsnyt.dk/kalender-indhold/da-de-bragte-slobodan-milosevic-til-fald

http://us1.campaign-archive.com/?u=71d6157afa2d805d137fbb966&id=422b639440&e=[UNIQID]

Du kan glæde dig over deres manualer her:
http://www.canvasopedia.org/legacy/content/weaponry/ars_conv-prob.htm#0

OG senere fra Tom:

- Og så var der et interview med ham i DR!,

Europa lige nu
12. december 2010 kl. 17:10 på P1

Opskriften på den ikke-voldelige revolution
Når man i de senere år har set hundredetusindvis af mennesker på gaden i f.eks. Ukraine, Georgien, Libanon og Serbien i protest mod regeringer og valgsvindel, så har det ikke været spontane protester. Det har været planlagt i længere tid.

Det begyndte med Slobodan Milosevic fald i Serbien i 2000 - her havde græsrødder alllerede været igang i et år med at planlægge den ikke-voldelige revolution. Otpor hed organisationen bag, og den har siden eksporteret sit ikke-voldelige revolutionskoncept til bl.a.Ukraine og Georgien.

I dag rådgiver folkene fra Otpor oppositionsbevægelser over hele verden i, hvordan man laver en ikke-voldelig revolution. De har ligefrem lavet en manual.

Mød grundlæggeren af Otpor, Srdja Popovic, der i denne uge modtog en stor dansk pris for sit mod og engagement for demokrati.

http://www.dr.dk/P1/europaligenu/Udsendelser/2010/12/13102009.htm

 

 

 

Tilbage til forsiden