D. 9.12.10 rekvireret hos en
socialdemokrat, som holdt tale ved demoen ”Kærlighed uden grænser” d. 8.12.2010
i Århus:
Pointsystem og menneskesyn.
Af Kjeld Holm, Biskop, Århus
Stift.
Det er svært at komme ind i
Danmark. Har været det længe. Jeg ved ikke, om det nu er blevet sværere. Det er
i hvert fald blevet mere indviklet. Selv de politikere, der har vedtaget de nye
regler, er uenige om, hvor mange, der er omfattet, og hvor mange muligheder,
der er for alligevel at få sin ægtefælle ind i landet.
I et stykke tid kunne man
ikke lade være med at sammenligne med, hvor let det var for en overordentlig
giftig skibsladning fra Australien at komme ind i landet. Det blev bremset –
ikke i første omgang af politikerne, men af en massiv folkelig modstand. Og da
det blev klart for miljøministeren, at det kunne komme til at koste stemmer ved
et ikke så fjernt valg, bøjede hun sig for modstanden.
Også denne nye stramning (og
det er en stramning, uanset, hvad vi forsikres om) er blevet kritiseret, og det
er blevet sagt, at det strider mod det menneskesyn, der ellers har præget land
og lovgivning i generationer. Jeg har nu i en del år ment, at dette menneskesyn
har været under pres i efterhånden lang tid. En del påstår, at det er noget
pjat at sige sådan, det har ikke noget med et menneskesyn at gøre. Det er
udelukkende politik. Men det har med menneskesyn at gøre, for menneskesyn er
naturligvis opfattelsen af, hvad et menneske er. Om det primært er evner eller
funktion, eller om et menneske i sig selv er en uendelig værdifuld skabning,
der følgelig må behandles som sådan.
Et sted kommer dette
menneskesyn frem uafkortet, nemlig når det handler om kærlighed. Man forelsker
sig naturligvis, fordi et andet menneske udøver en tiltrækningskraft på én. Men
når så kærligheden er der, er det forunderlige, at man ser på det andet
menneske med netop kærlighedens blik. En af mine for længst afdøde venner sagde
engang til og om sin kone – og da var de begge et godt stykke oppe i 80’er –
”du er lige så køn, som da jeg traf dig for mere end tres år siden”. Det var
hun naturligvis ikke, objektivt set. Men set med kærligheden var hun det.
Og så har kærlighedens
menneskesyn en egenskab mere, som også er totalt fraværende i og med det nye
pointsystem. Kærlighed er identisk med tillid. Man tror på hinanden. Man stoler
på hinanden. Gør man ikke det, er kærligheden væk, og det er der eksempler nok
på fra vort vanskelige liv. Men de nye stramninger bygger på mistillid. Man regner
med, at folk vil snyde, både med kærligheden, med viljen til at arbejde for det
fælles bedste i samfundet og i forhold til de offentlige kasser. Det er der
sikkert også nogle, der vil, og naturligvis skal der kontrol og sanktioner til,
hvis et samfund skal kunne fungere. Men et er funktion, noget andet er et
samfunds værdigrundlag. Her må tilliden komme først, og det må også afspejle
sig i en lovgivning.
Alternativet er et
umenneskeligt samfund.
I 1969 skrev forfatterinden,
Inger Christensen er digt. Det har aldrig været mere aktuelt end nu:
Et samfund kan være så stenet
At alt er en eneste blok
Og inbyggermassen
så benet
At livet er gået i chok
Og hjertet er helt i skygge
Og hjertet er næsten hørt op
Til nogen begynder at bygge
En by der er blød som en
krop.
Det er vores udfordring og
opgave – at bygge et samfund, hvor både den blød krop og det bløde hjerte har
ret.
Og
vi skal ikke give op.
Kjeld Holm er formand for Institut for Menneskerettigheder.
Fra demoen i København er her en video fra TV2/Lorry: http://www.tv2lorry.dk/video?video_id=44478
- og billeder på Modkraft: http://modkraft.dk/foto/article/kaerlighed-uden-graenser
Flere manuskripter og også meget gerne lydfiler med talerne vil blive modtaget med tak. ah
Tilbage til forsiden