D. 9.12.10 rekvireret hos en socialdemokrat, som holdt tale ved demoen ”Kærlighed uden grænser” d. 8.12.2010 i Århus:

 

Pointsystem og menneskesyn.

 

Af Kjeld Holm, Biskop, Århus Stift.

 

Det er svært at komme ind i Danmark. Har været det længe. Jeg ved ikke, om det nu er blevet sværere. Det er i hvert fald blevet mere indviklet. Selv de politikere, der har vedtaget de nye regler, er uenige om, hvor mange, der er omfattet, og hvor mange muligheder, der er for alligevel at få sin ægtefælle ind i landet.

 

I et stykke tid kunne man ikke lade være med at sammenligne med, hvor let det var for en overordentlig giftig skibsladning fra Australien at komme ind i landet. Det blev bremset – ikke i første omgang af politikerne, men af en massiv folkelig modstand. Og da det blev klart for miljøministeren, at det kunne komme til at koste stemmer ved et ikke så fjernt valg, bøjede hun sig for modstanden.

 

Også denne nye stramning (og det er en stramning, uanset, hvad vi forsikres om) er blevet kritiseret, og det er blevet sagt, at det strider mod det menneskesyn, der ellers har præget land og lovgivning i generationer. Jeg har nu i en del år ment, at dette menneskesyn har været under pres i efterhånden lang tid. En del påstår, at det er noget pjat at sige sådan, det har ikke noget med et menneskesyn at gøre. Det er udelukkende politik. Men det har med menneskesyn at gøre, for menneskesyn er naturligvis opfattelsen af, hvad et menneske er. Om det primært er evner eller funktion, eller om et menneske i sig selv er en uendelig værdifuld skabning, der følgelig må behandles som sådan.

 

Et sted kommer dette menneskesyn frem uafkortet, nemlig når det handler om kærlighed. Man forelsker sig naturligvis, fordi et andet menneske udøver en tiltrækningskraft på én. Men når så kærligheden er der, er det forunderlige, at man ser på det andet menneske med netop kærlighedens blik. En af mine for længst afdøde venner sagde engang til og om sin kone – og da var de begge et godt stykke oppe i 80’er – ”du er lige så køn, som da jeg traf dig for mere end tres år siden”. Det var hun naturligvis ikke, objektivt set. Men set med kærligheden var hun det.

 

Og så har kærlighedens menneskesyn en egenskab mere, som også er totalt fraværende i og med det nye pointsystem. Kærlighed er identisk med tillid. Man tror på hinanden. Man stoler på hinanden. Gør man ikke det, er kærligheden væk, og det er der eksempler nok på fra vort vanskelige liv. Men de nye stramninger bygger på mistillid. Man regner med, at folk vil snyde, både med kærligheden, med viljen til at arbejde for det fælles bedste i samfundet og i forhold til de offentlige kasser. Det er der sikkert også nogle, der vil, og naturligvis skal der kontrol og sanktioner til, hvis et samfund skal kunne fungere. Men et er funktion, noget andet er et samfunds værdigrundlag. Her må tilliden komme først, og det må også afspejle sig i en lovgivning.

Alternativet er et umenneskeligt samfund.

 

I 1969 skrev forfatterinden, Inger Christensen er digt. Det har aldrig været mere aktuelt end nu:

 

Et samfund kan være så stenet

At alt er en eneste blok

Og inbyggermassen så benet

At livet er gået i chok

 

Og hjertet er helt i skygge

Og hjertet er næsten hørt op

Til nogen begynder at bygge

En by der er blød som en krop.

 

Det er vores udfordring og opgave – at bygge et samfund, hvor både den blød krop og det bløde hjerte har ret.

 

Og vi skal ikke give op.

 

Kjeld Holm er formand for Institut for Menneskerettigheder.

 

Fra demoen i København er her en video fra TV2/Lorry: http://www.tv2lorry.dk/video?video_id=44478

- og billeder på Modkraft: http://modkraft.dk/foto/article/kaerlighed-uden-graenser

 

Flere manuskripter og også meget gerne lydfiler med talerne vil blive modtaget med tak. ah

 

Tilbage til forsiden