Modtaget kl 11:53fra Zana Abbas zana.abbas@ gmail.com fra talsmand for de sultestrejkende syriske kurdere:

 

Sultestrejke ovre

                                                                                                                                   1-10-2010

 

Efter omkring tre ugers begivenhedsrig sultestrejke vil vi nu officielt erklære sultestrejken for afsluttet.  Efter en heftig diskussion de sidste par dage og en stærk opfordring fra vore støttegrupper er vi nået til en kollektiv beslutning om at afslutte sultestrejken.

Flere af vores kammerater har gennem sultestrejkeperioden næsten dagligt været enten akut indlagt eller kørt til skadestuen med diverse symptomer med relation til sultestrejken, og det er også muligt at flere af os vil få varige mén af det.

 

En meget vigtig grund til vores afslutning af strejken er, at siden Roj TVs program om os der blev sendt i luften for 3-4 dage siden - en kanal der i øvrigt er meget populær og tiltrækker mange tilskuere - har syriske sikkerhedsstyrkers aflagte vores familier næsten daglige besøg, hvor de ikke kun pressede og chikanerede dem, men også truet med diverse repressalier til at kontakte deres børn i Danmark for at stoppe vores aktion.  Derfor har vore familier prøvet at tale os fra at fortsætte aktionen dels pga. regimets trusler, men også pga. deres bekymring om de sundhedsskadelige konsekvenser for os.

 

”Regeringen har med støttepartiet DF valgt at ignorere vores råb om hjælp, hvilket er i overensstemmelse med deres stramme, inhumane politik; men det der virkelig er uforståeligt for os, er oppositionspartiernes stilhed. De er derfor medansvarlige for den skæbne vi vil møde ved tvangsudvisninger til en diktaturstat som Syrien”, siger støttegruppens talsmand Kek Ibo.

 

Syrien er en diktaturstat og kurderne er undertrykt; dette er ingen hemmelighed. De er frataget universelle rettigheder på enhver tænkelig og utænkelig måde, hvilket også er bekræftet af henholdsvis en dansk rapport fra 4 /5-2010, samt af FNs udsending til Syrien Olivier De Schutter, fra den 12/9 2010 i Damaskus.

Her til sidst vil vi takke alle støttegrupper, samt alle organisationer, foreninger og enkeltpersoner som har støttet os og bakket op omkring vores krav om asyl i Dk.

 

De sultestrejkende syriske kurdere i Danmark.

 

Kontakt på e-mail; sultestrejke@yahoo.dk - Sultestrejke@gmail.com

 

Man kan læse en tidligere mail om om hele forløbet af sultestrejken kronologisk på http://www.arnehansen.net/100914Syrisk-kurdSultestrejke.htm

 

 

 

 

Tilbage til forsiden