Modtaget d. 15.09.10 kl 19,43 fra Rune Engelbreth humanisme.dk@ gmail.com

TIL ORIENTERING

 

Efter et par Ritzau-nyheder, hvor Pia Kjærsgaard bl.a. har tordnet

imod vores kronik i Svenska Dagbladet,(link dertil nederst her) har Fathi El-Abed og jeg

udsendt nedenstående pressemeddelelse.

 

Mange hilsner

Rune Engelbreth Larsen

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

PRESSEMEDDELELSE > FATHI EL-ABED & RUNE ENGELBRETH LARSEN:

 

YNKELIG PIA K. BENÆGTER DF-UDSAGN

 

Pia Kjærsgaard blander sig i den svenske valgkamp – så det har Fathi

El-Abed og Rune Engelbreth Larsen også gjort i en kronik i Svenska

Dagbladet den 15.9., der bl.a. dokumenterer Dansk Folkepartis

dæmoniserende retorik. Det har imidlertid fået Kjærsgaard til at gå

amok ifølge Ritzau, hvor hun påstår, at vi "river en masse citater ud

af en sammenhæng".

 

Rune Engelbreth og Fathi El-Abed kommenterer:

 

- Vi er glade for, at Pia Kjærsgaard er så chokeret over udsagn fra

sig selv og sine partikammerater, men vi kan selvfølgelig garantere,

at citaterne er fuldstændig korrekte og i fuld overensstemmelse med

den indvandrerfjendtlige sammenhæng, de er fremsat i!

 

- Vi vil derfor meget gerne have Kjærsgaard til at svare på, hvad det

er for en sammenhæng, der ifølge hende kan formilde og forandre udsagn

i Camres talepapir om, at "Vestens lande er infiltreret af muslimerne

- nogle af dem taler pænt til os, mens de venter på at blive nok til

at få os fjernet"? (i hans talepapir stod der: "… slå os ihjel").

Eller hvad det er for en sammenhæng, der kan formilde og forandre

dette udsagn af Camre: "Islam hører ikke til i Europa og vores første

prioritet må være at repatriere muslimerne." Endelig vil vi også meget

gerne have at vide, hvilken sammenhæng der kan forandre og formilde

hendes eget udsagn om indvandrere i Danmark, om hvilke hun har

skrevet: "At titusindvis og atter titusindvis af mennesker, der

tilsyneladende civilisatorisk, kulturelt og åndeligt befinder sig i

1005"?

 

- Det er kun en lille del af toppen af isbjerget af dæmoniserende

generaliseringer om indvandrere i almindelighed og muslimer i

særdeleshed, som Dansk Folkeparti i årevis har udbasuneret. Et dybt

virkelighedsforvrængende billede af det kæmpestore flertal af

almindelige medborgere med indvandrerbaggrund, som hun og hendes parti

igen og igen fremfører.

 

FATHI EL-ABED & RUNE ENGELBRETH LARSEN

 

 

Kronikken fra Svenska Dagbladet på dansk og svensk:

> http://www.humanisme.dk/debat/debat222.php

 

Ritzau-nyheden om kronikken i Svenska Dagbladet:

> http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1411084.ece

 

Ritzau-nyheden om Pia Kjærsgaards udfald mod Engelbreth & El-Abed:

> http://jp.dk/indland/indland_politik/article2184450.ece?ref=eblisterseneste

 

 

 

 

 

Tilbage til forsiden