Tale d. 17. juni 2010  ved demonstration for en anstændig asylpolitik

Af Anders Christian Jensen, formand for foreningen af udlændingeretsadvokater

 

Kære medborgere.

 

Foreningen af Udlændingeretsadvokater er en forening af advokater, der dagligt hjælper nydanskere med at få ordnet deres retsforhold.

 

Det er en stor palet af opgaver, lige fra familiesammenføring til opholdstilladelse til personer, der er i en farlig situation.

 

Det meste af vores arbejde foregår uden offentlighedens kendskab, men af og til kommer vores arbejde til kendskab for en bredere kreds.

 

Jeg vil nævne et enkelt navn. I kender det sikkert allerede, det er advokat Hans Boserup.

På en måde, der aftvinger respekt og hæder, sørgede han for at udsendelse af personer til Kosovo blev stoppet. Der var tale om alvorligt syge personer, ofte familier, far, mor og børn, som var blevet påført alvorlige psykiske sygdomme under deres ophold i Danmark.

 

Det var en næsten umenneskelig indsats advokat Hans Boserup gjorde. Uselvisk var den også, for disse mennesker kunne naturligvis ikke betale for den ydede bistand. Den eneste løn var at observere en stille glæde i deres øjne.

 

 

Omtrent halvdelen af jer vil sikkert se kritisk på EU. Men vær opmærksom på, at EU udover at være et handelssamarbejde, også har udviklet sig til et område, der sætter de højeste standarder for menneskerettigheder. EU’s mål er, at Europa skal være et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

 

EU har allerede et omfattende regelsæt på området.

 

Blandt disse er regler for familiesammenføring. Som en selvfølge har personer, der lever i EU's område ret til at få deres ægtefælle og børn til at bo hos sig. Reglerne fungerer uden større problemer.

 

Hvis danske politikere på et eller andet tidspunkt skulle begynde en seriøs overvejelse af retsområdet, kan det anbefales, at adoptere EU's regler. Når resten af EU finder reglerne gode, så kan Danmark roligt tilslutte sig dem.

 

 

Et par eksempler til illustration.

 

En ægtefælle, der har boet i Danmark i 12 år, vil kunne få en ægtefælle til Danmark. Det gælder, hvis det er en fremmes, som herboende gifter sig med.

 

Men hvis han gifter sig med en kvinde, som han tidligere har været gift med og er skilt fra før han indrejste til Danmark - en ægte familiesammenføring, så nægtes han at få hende til Danmark. Også selv om han har boet i Danmark i længere tid end 12 år. Nogen i henad 20 år.

 

Forestil jer den situation, at ægtemanden, voksne børn, svigerbørn og ofte børnebørn, bor i Danmark, medens moderen og hustruen bor i hjemlandet, adskilt fra hele hendes nære familie. Hendes mulighed for at være hos familien, er at komme til Danmark som turist.

 

Foreningen af Udlændingeretsadvokater har taget hånd om sagerne og formidlet, at omkring 50 familier i en fælles retssag har slæbt Integrationsministeriet i retten.

 

Kongeriget Danmark vil endvidere blive indklaget for EU-kommissionen for manglende overholdelse af EU-traktaten.

 

Der vil endvidere tilgå den Tyrkiske regering en opfordring til at beskytte dets borgere mod de overgreb, der finder sted i Danmark.

 

 

Næste eksempel er om børn. Fra juli 2004 har det været umuligt for herboende fædre og mødre, at få deres børn til Danmark. Situationen er ofte den, at faderen kom til Danmark som gæstearbejder omkring 1995, og måtte efterlade børn og ægtefælle i hjemlandet.

 

Nu – altså efter juli 2004 – ønskes børnene til Danmark for at bo sammen med faderen eller moderen. Baggrunden vil ofte være at de lever en kummerlig tilværelse hos farfar og farmor i hjemlandet.

 

Det giver Birthe Rønn Hornbech i reelt alle tilfælde afslag på. Begrundelsen er at de skulle være medtaget i sin tid da faderen kom til Danmark. Det var som regel ikke muligt, blandt andet fordi børnene stadig var brystbørn.

 

Man får næsten den tanke, at regeringen allerhelst ville have det forbudt de fremmede at have børn. Det kan man ikke. Men så kan man i stedet nægte dem at få de børn de allerede har til Danmark.

 

 

Man taler så meget om genopretning – altså af økonomien. Det problem er til at løse.

 

Der synes at være mere behov for en anden genopretning, nemlig den at vi danskere begynder at acceptere personer fra fremmede lande som ligeberettigede mennesker og ikke som en slags undermennesker, som vi kan behandle efter forgodtbefindende.

 

Foreningen af Udlændingeretsadvokater vil give sit bidrag dertil, både i praktisk gerning, i retssalene og i den offentlige debat.

 

 


 

 

Tilbage til forsiden