30.05.10 Fra Lene Junker <LeneJunker@ galnet.dk>

banner-freden_en_chanse[1]

Nyhedsbrev maj-juni 2010

 

·        Film, teater og bøger om Afghanistan krigen

·        Nej Til Krig møder i Århus, Odense og København

·        Exit Afghanistan

·        Opfordring til danske soldater

·        Kontakt Nej Til Krig via koordineringsgruppen og Facebook

·        Betal kontingent – støt økonomisk

 

Film, teater og bøger om Afghanistan krigen.

 

Den 27. maj får filmen ”Amadillo” premiere i en række danske biografer. Den skildrer krigen i al sin rå grusomhed.  Den skildrer danske soldaters virkelighed i Helmand.  Nej Til Krig opfordrer alle til at se filmen og blive en del af den offentlige debat om formålet med at danske soldater sætter liv og helbred på spil i Afghanistan.

Teaterstykket ”En Dag i Helmand” har haft premiere på Bornholms Teater. Det er 5 monologer, som skildrer 5 forskellige menneskers liv i Helmand. Carsten Jensen har skrevet monologen. Bornholms Teater kommer på turné rundt i landet, så det bliver muligt for andre end bornholmere at se stykket.

I marts udkom bogen, ”Min lykkes fjender – Afghanistans modigste kvinde” Den er skrevet af Malalai Joya, den afghanske kvinde, som blev valgt til parlamentet, men senere blev smidt ud, fordi hun talte magtens mænd imod. Bogen er udkommet på forlaget Verves og koster 287 kr.

 

Nej Til Krig møder i Århus, Odense og København – kom og vær med!

 

Her planlægges sommerens aktiviteter og efterårets aktiviteter forberedes.

 

 

 

 

 

 

Exit Afghanistan

Efter mere end 8 års krig har alle, måske på nær Søren Espersen, erkendt, at krigen i Afghanistan ikke kan vindes, og alle taler om en exitstrategi, men det er kun fredsbevægelsen, der har en strategi, som reelt kan få de danske soldater hjem.  

Danmark fik sidste år en ny Afghanistan-strategi, som tilfældigvis minder meget om USA nye strategi.

Strategien er i hovedpunkter:

  1. Vi kan ikke vinde krigen med militære midler. 
  2. Vi må sikre, at Kabul-regeringen kan føre kampen selv ved at opbygge deres hær og politi.
  3. Vi må vinde befolkningen over på vores side ved at øge hjælpen til genopbygning mv.
  4. For at vi kan gennemføre dette, må vi først sikre ro og orden ved at øge den militære indsats.

Den indbyggede selvmodsigelse er slående.

Da vi ikke kan sejre militært, må vi gøre noget andet, men først skal vi alligevel lige sejre militært.

Det er denne selvmodsigelse, der gør, at krigspolitikerne hverken kan pege på, hvordan de kan sejre, eller hvordan de kan komme ud.

At krigspolitikerne i Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative fastholder en strategi, der bygger på militære midler, og på at vi er med i krigen, så længe amerikanerne ønsker det, er ikke overraskende, men det er bekymrende, at oppositionen, ikke har et bud på at ændre krigspolitikken.

Alle oppositionspartier fra de Radikale til Enhedslisten, ønsker at trække militæret ud og overgå til civilt hjælpearbejde, men det skal først sikres, at afghanerne selv kan tage vare på sikkerheden, så de ikke havner i en borgerkrig.

De mener, vi svigter afghanerne, hvis vi trækker os ud uden at sikre afghanernes sikkerhed og fremtid. De mener, vi så blot vil overlade afghanerne til borgerkrig, nød og elendighed.

Det er en grotesk overvurdering af Danmarks betydning.  Det vil reelt ikke gøre nogen forskel i Afghanistan, at Danmark trækker sine trods alt få soldater hjem. Amerikanerne eller Nato-tropperne vil overtage de danske stillinger.

Der, hvor det vil gøre en forskel, er på Danmarks sikkerhedssituation og Danmarks anseelse og muligheder.

Når vi trækker soldaterne ud, vil Danmark ikke længere være en krigsførende besættelsesmagt. Det vil umiddelbart reducere terrortruslen mod Danmark væsentligt. Før Danmark for 8 år siden blev en aggressiv krigsmagt var et terrorangreb i Danmark eller mod en dansk ambassade fuldstændig usandsynligt. Nu og så længe vi er i krig, er et terrorangreb sandsynligt. Så krigen i Afghanistan skader Danmarks sikkerhed.

Hvis en ny regering så oven i købet kunne frigøre sig fra Pia Kjærsgaard og begynde at behandle flygtninge anstændigt, så havde man fjernet enhver grund til terrortruslen mod Danmark.

Oppositionen kunne således, hvis de turde, tilbyde danskerne en langt større sikkerhed end regeringen gør med overvågning og terrorlovgivning.

Når vi ikke længere er en krigsførende besættelsesmagt, har vi langt større mulighed for at yde humanitær hjælp.  Sammenkædningen mellem militær og nødhjælp gør nødhjælpsarbejderne til angrebsmål. Danske hjælpeorganisationer og NGO’ere ville få lagt større muligheder for at hjælpe afghanerne, når deres indsats ikke længere er en integreret del af den militære strategi.

Oppositionens fejl  er ikke, at de vedkender sig Danmarks ansvar, men at de gør hjemtrækning af soldaterne afhængig af militær og politisk succes i Afghanistan. Dermed hænger de fast så længe amerikanerne bliver ved med at føre krig.

Oppositionen har ikke rigtigt taget konsekvensen af, at militæret ikke er en del af løsningen, men lige som i Irak er blevet en del af problemet.

SF er gået med i forliget om den nye Afghanistan-strategi, og har dermed bundet sig til ikke at kunne kræve radikale ændringer i krigspolitikken.

 

Enhedslisten har stillet forslag om at trække Danmarks og NATO's styrker ud. Det er prisværdigt, og Enhedslistens forslag kan bruges i diskussionen om alternativer, når vi kræver USA og NATO ud af Afghanistan.

Men hvis Enhedslistens forslag er knyttet til en NATO beslutning og en fredsløsning, betyder det, at vi hænger i Afghanistan, så længe amerikanerne fortsætter krigen.

 

 Når vore venner i SF og Enhedslisten siger, vi svigter afghanerne og vores forpligtelse ved at trække os ud nu, så modbeviser erfaringerne med tilbagetrækning dette.

 Hollænderne trækker sig ud næste år uafhængigt af situationen i Afghanistan. Canadierne vil også ud. Der er ingen, der kan påstå, det skader afghanerne, men det skader USA og NATO, og det øger presset på de krigsførende regeringer for også at trække deres tropper ud.

Fogh trak de danske soldater ud af Irak på en løgn om, at der nu var sikkert i Irak. Der er ingen, der kræver, at vi skal sende soldaterne tilbage og gøre arbejdet færdigt.

Det er altså ikke farligt at trække soldaterne hjem. Vi skal bare turde kræve det.

 Hvordan kommer vi så ud.

1.     Stop ulykken. Træk soldaterne ud.

2.     Send massiv hjælp til genopbygning, hjælp til at starte produktion, udviklingsbistand.

3.     Støt til demokratiske kræfter i Afghanistan. De er svækkede, men de findes.

4.     Støt fredsbevægelsen i USA, læg pres på USA for at få stoppet krigen.

 

Opfordring til danske soldater

Soldat - sig fra!     Støt vore soldater – kræv dem hjem! 

De danske soldater i Afghanistan er fanget i en umulig mission og må agere i en virkelighed, der kun dårligt harmonerer med de pæne ord om humanitær indsats og skabelse af demokrati.

På grund af regeringens krigspolitik deltager unge danske soldater i angrebskrige og besættelser i lande og imod befolkninger, som aldrig har truet Danmark eller danskernes sikkerhed.

Dermed kommer soldaterne, som redskaber for regeringen, under udøvelse af deres håndværk til at forårsage død, lemlæstelse og ødelæggelse.

Ofrene er, som i andre krige, ofte civile mænd, kvinder og børn. Disse menneskers eneste fejl er, at de lever i et land, som Danmark har angrebet.

Der er i både Irak og Afghanistan brugt ulovlige våben, angrebet civile mål og systematisk brugt tortur. Som følge af Danmarks deltagelse i disse krige og den måde dansk militær og vore allierede agerer i krigen, kommer danske soldater dermed til at bane vej for, deltage i eller måske selv begå krigsforbrydelser.

Ansvaret for, at unge danske soldater dræber og ødelægger på den måde, hviler først og fremmest tungt på regeringen og på hver enkelt af de politikere, som har stemt for krigene i folketinget.

Dernæst ligger ansvaret hos militæret, som udsteder ordrer og retningslinjer for krigsførelsen, og som forsyner politikere og presse med propaganda, løgn og fordrejninger.

Desuden har vi alle, som danske borgere, et ansvar for regeringens og folketingets beslutninger, og for at krigspolitikerne er blevet genvalgt. Vi kan som danskere sige fra.

Endelig har den enkelte soldat selvfølgelig et personligt ansvar. Det er soldaten selv, der har meldt sig til krigen. Det er soldaten selv, der trykker på aftrækkeren. Det er soldaten selv, der udleverer fanger til tortur. Soldaterne kan og bør sige fra, og de har et personligt ansvar for at gøre det. Det er ikke en undskyldning, at man handler efter ordre.

Alligevel er både soldaterne og den danske befolkning først og fremmest ofre for krigspolitikken.

Vi er ofre, fordi vi udsættes for løgn og krigspropaganda. Vi er ofre, fordi krigen skader Danmarks sikkerhed, øger terrortruslen, og skaber frygt og usikkerhed, også i Danmark. Vi er ofre, fordi krigen koster milliarder, som ellers kunne anvendes til investeringer og velfærd.

Soldaterne er i særlig grad ofre. Mange unge har, fordi de tror på løgnene og krigspropagandaen, meldt sig ud fra et oprigtigt ønske om at bidrage til en bedre verden. Og så sender militæret dem ud i en krig, som ikke kan vindes, og hvor de, uden at ville det, bidrager til overgreb på og ødelæggelse af livsgrundlaget for afghanere.

Soldaterne bliver ramt af krigen. Alt for mange er selv blevet dræbt. Endnu flere er blevet såret og får måske varige fysiske men.

Det værste er dog, at så mange, formentlig de fleste, tager psykisk skade af krigen. Det skader soldaterne at slå ihjel. Det skader soldaterne, at de er i akut overhængende livsfare og konstant skal være på vagt.

Mange udvikler PTSD eller andre alvorlige psykiske lidelser, som gør, at de ikke kan have et normalt familie- eller arbejdsliv.  For alt for mange bliver det så slemt, at de er til fare for sig selv eller andre. Endnu flere kommer ud i kriminalitet eller misbrug, en del bliver hjemløse og mange kommer i psykiatrisk behandling.

 

Det er politikernes og militærets skyld, men det er vores fælles ansvar, at danske soldater, der ofte er for unge til at forstå konsekvenserne, sendes ud i en umulig krig til skade for dem selv og afghanerne.

Støt vore soldater – kræv dem hjem!

Soldat - sig fra!

 

Kontakt Nej Til Krig via koordineringsgruppen eller Facebook

Men du kan kontakte os på kontor@ nejtilkrig.dk eller på Facebook. (Fjern selv mellemrum efter @)

Du kan også kontakte koordineringsgruppens medlemmer:

Anette Nielsen, København. an@ arbejderen.dk . +45 22183938

Alen Stefanovski, København. alenchamp@ gmail.com. +45 60739357

Peter Schjerning, København. pschjerning@ webspeed.dk. +45 20647978

Tippe Andersen, København. tippeandersen@ gmail.com. +45 20996850

Jørgen Randløv, Vestsjælland. jrm@ vestnet.dk. +45 26391526

Lene Junker, Odense. lenejunker@ galnet.dk  -  +45 23230722

Carsten Andersen, Århus. carstenand@ oncable.dk  +45 86245234

Jo Apollo, Århus. joapollo@ stofanet.dk . +45 21279368

George Zeuthen, Århus. George.zeuthen@ gmail.com. +45 22837646

 

 

Meld dig ind - Betal kontingent – Støt økonomisk

Det koster 100 kr. om året at være medlem af Nej Til Krig.

Du kan melde dig ind via www.nejtilkrig.dk

Du kan også være med uden at betale. Vi er ikke så gode til at sende giro-kort ud mv. Men støt med det du kan og indbetal pengene på reg.nr. 1551 kontonr. 10014905

 

logo-klode

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



 

Tilbage til forsiden