D. 3.03.2010 advokat Helge Nørrung:

Åbent brev til Folketingets medlemmer.

Er det virkelig jeres mening?

Udlændingelovens § 9c stk 1 indledes således:

§ 9 c. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor.

Tirsdag den 23. februar blev 2 afviste irakere tvangsmæssigt udsendt til Bagdad under politiledsagelse. Det skete i mediemæssigt ly af ministerrokaden. De ene af disse er en 52-årig kvinde Karima.

Karima kom til Danmark i 2002. Karima har været enke i mange år, idet hendes mand blev dræbt under Saddam Hussein. Karima har to børn, begge piger, der nu er i tyverne og begge er gift og har opholdstilladelse i Danmark. Døtrene har i alt fem børn, Karimas børnebørn. Karimas døtre var 2 og 3 år gamle, da deres far blev dræbt i Irak i 1982, og hun har været tæt på dem hele deres liv. Karima flygtede på grund af fortsat chikane under Saddam til Danmark og søgte både asyl og familiesammenføring, men fik afslag. Da FN's flygtningeorganisation UNHCR siden 2004 har advaret imod returnering på grund af sikkerhedssituationen i Irak, følte Karima hun gjorde det rette ved at forblive i Danmark, trods afslagene. Hun har været en vigtig del af døtrenes og børnebørnenes liv hele deres opvækst, hvor hun har boet hos døtrenes familier på skift i henholdsvis Jylland og i København. Da Karima blev pålagt bopæl på Sjælland, flyttede den "jyske" familie også til Hovedstadsområdet. Et af børnebørnene er handicappet. Alle fem føler sig nært knyttet til deres mormor, som har været i nærheden hele deres liv. Døtrene og deres familier er naturligt nok hendes ét og alt her på jorden.

Karima blev frihedsberøvet i Sandholm fængslet Ellebæk for få uger siden. Hun fik tirsdag den 23. februar kl. 11.30 at vide, at hun ville blive hentet kl. 15 samme dag for at blive sendt pr. fly til Irak. Det lykkedes hende at få kontakt med sin ene svigersøn, og begge døtre, en svigersøn og fire af børnebørnene nåede med nød og næppe at komme til Ellebæk og tage kortvarigt afsked med deres mor, svigermor og mormor, før hun blev kørt af sted. Hun er nu ankommet til Bagdad, som stadig af FN betegnes som sikkerhedsmæssigt så dårlig, at nationerne ikke bør returnere afviste dertil.. Det samme gælder Karimas hjemby Babylon.

Karimas svigersøn Ala oplyste via undertegnede Integrationsministeriet om, at han gerne ville ledsage sin svigermor, såfremt udvisningen skulle effektueres. Denne besked tilgik ministeriet over en uge før flyafgangen. Da han fik oplyst flyafgangen med få timers varsel, bad han om blot to dages udsættelse, så han kunne nå et arrangere det praktiske for at tage med. Dette blev nægtet ham af Integrationsministeriet, som et par timer før flyafgang blot henviste til, at han jo var velkommen til at rejse med. Men hans tid gik med sammen med undertegnede til at overbevise en meget uforstående fængselsfunktionær om, at børn og børnebørn burde have adgang til Ellebæk fængslet for at tage afsked med Karima. Et afskedsbesøg som hverken Kriminalforsorg eller Rigspoliti kunne drømme om at tage initiativ til at arrangere.

Nu kommer mit spørgsmål til jer medlemmer af Folketinget: Er det virkelig jeres mening, at den klare lovtekst i § 9c stk 1 skal fortolkes så indskrænket, som denne sag viser?

Med venlig hilsen

Helge Nørrung, asyladvokat

3. marts 2010

Tilbage til forsiden