Gyldne kæder forpligter stadig kirke- og integrationsministeren

- også i åbent samråd i integrationsudvalget om undersøgelsen af asylbørnene

Modtaget d. 1.02.10

Til Politikens redaktion med håb om, at dette optages, da det efter vores mening er af stor betydning og af almen interesse. (skete 31.01.10)

I Birte Rønn Hornbechs (BHR) bog "Ret og Rimeligt" fra 2004, skriver BRH, at "vi folkevalgte bærer gyldne kæder, og det forpligter". BRH har i manges bevidsthed stået som fortaler for kristne værdier, for frihed og demokrati. Dette indtryk har for mange menneskers vedkommende ændret sig betydeligt, efter BRH nu sidder i stolen som kirke-og integrationsminister. Der er sket en stor ændring i BRHs menneskesyn. Tilbage i 2007 lød det fra hende, om de 400 mangeårige ansøgere, at "de ville også på et tidspunkt efter loven kunne få humanitær opholdstilladelse, da netop dette var en særlig afgrænset sag, der skal løses". I dag hævder ministeren fejlagtigt, at hun ikke har mulighed for at give humanitært ophold til de børn og voksne, der er kommet i klemme i regeringens asylpolitik.

D. 11. januar offentliggøres en lægefaglig psykiatrisk undersøgelse om 21 børn af forældre, der skal tvangshjemsendes. Undersøgelsen er kommet til veje på foranstaltning af Børns vilkår og Børnerådet, udført af 4 erfarne børnepsykiatere, samt flere voksenpsykiatere. Det viser sig, at 20 af de 21 børn viser tegn på alvorlige psykiske lidelser, nogle er selvmordstruede, en undtagelse er et 8 mdr.s barn. Kun 2 af børnene er blevet behandlet. Undersøgelsen konkluderer, at det er udtryk for menneskeforagt og umenneskelige behandling, når børn og voksne i årevis har levet med usikkerheden for fremtiden, og at dette har medført de alvorlige psykiske skader.

D. 21. januar indkaldte Enhedslisten, og andre folketingsmedlemmer, BRH til Åbent Samråd i Integrationsudvalget. Her tog Enhedslistens Johanne Schmidt Nielsen (JSN), Line Barfoed m.fl. udgangspunkt i den psykiatriske undersøgelse og ønskede svar på ministerens plan for behandling af disse børn, og om der i praksis blive levet op til FN`s børnekonvention stk.3. 
BRH hævdede, at det ikke havde været muligt at få undersøgelsen i hånden og afviste at forholde sig til det journalistiske referat, der havde været i "Ugeskrift for læger". Flere af rapportens børnepsykiatere er nævnt ved navn i artiklen, ligesom formanden for Lægeforeningens etiske udvalg, Poul Jaszczak udtalelser er det. Flere af de svar, som BRH gav, udtrykte dels uvidenhed om, hvad en børnefaglig undersøgelse er, dels hvilke faglige personer, der er faglig kompetente til at udfærdige en sådan undersøgelse. BRH gav ligeledes aldrig svar på de konkret stillede spørgsmål, som JSN måtte gentage 3 gange. De blev afvist med den begrundelse, at der var handlet efter de gældende regler, og at der bliver gjort, alt hvad der kan gøres. Dette udsagn står i skærende kontrast til den børnepsykiatriske rapport om asylbørnenes mentale tilstand.
BRH afviste samtidig at lave sin egen undersøgelse, Hvis ministeren valgte at iværksætte sin egen undersøgelse, kunne man så formode, at undersøgelsen ville komme til samme resultat? Ville dette så ikke resultere i, at børnene skulle i behandling og derfor ikke kunne udsendes?

Hele tonen i BRHs mange redegørelser og svar var en blanding af mistænkeliggørelse og nedgøring, grænsende til det injurierende. F.eks. satte ministeren spørgsmålstegn ved det videnskabelige i den udarbejdede psykiatriske rapport, som hun kaldte et "tilsyneladende makværk". Ligeledes sagde hun, at nogle læger har et mere politisk fokus end fagligt. Rapportens konklusion om menneskeforagt og den umenneskelige  behandling, som disse børn og deres forældre har været udsat for p.g.a. den ofte i årevis lange usikkerhed om deres fremtid, udlagde BRH således, at det er forældrene, der er de umenneskelige og ikke de forhold, der er budt dem gennem de mange år i forskellige lejre. Denne menneskeforagt drejede BRH således, at det kan give overvejelse om at tvangsfjerne børnene fra deres forældre! Dette ser vi som topmålet af politisk fordrejning. Hvad mener Den Danske Lægeforening mon om disse udsagn og udlægninger, som er en grov mistænkeliggørelse af deres medlemmers faglighed og troværdighed?
BRH kom med en udtalelse, "at det er klart, at disse stædige forældre bliver psykisk syge, når de ikke vil rejse hjem. De må få lægehjælp i Irak, vi skal ikke tro, vi er de eneste, der kan hjælpe de syge". Når man daglig læser avisernes beskrivelser af bombeterror, er det på den baggrund yderst forståeligt, at forældrene har stor angst for at tage tilbage til et så usikkert Irak.
En meget ubehagelig sidebemærkning fra BRH var, at de afviste asylansøgere "samler køleskabe og computere, selvom de ikke har ret til at være her".
Bedstefærældre har fået bemærkningen " Bedstemødre for asyl, driver politik på de arme børn". I parentes bemærket kalder ministeren konsekvent gruppen for "Bedstemødre for asyl", selvom gruppen, som andre ved, hedder "Bedsteforældre for asyl".

BRH har i sin bog skrevet om "De gyldne kæder, der forpligter". Hvordan med tonen i debatter, fopligter den ikke også? Har vi den kirke-og integrationsminister, vi har fortjent, eller er det på tide, at den enkelte gør op med sin samvittighed, om det er sådanne politikerholdninger, vi ønsker, der skal være gældende i vores samfund?

Med venlig hilsen

Bedsteforældre for asyl
Lise Friborg Ravn og Ebbe Jørgensen
Sættedammen 23
3400 Hillerød

Tilbage til forsiden